RHODODENDRON WILLIAMSIANUM ‘LISA HAGE’

R. williamsianum 'Lisa Hage' med begyndende tilvækst i sin 3. blomstringsuge.

R. williamsianum ‘Lisa Hage’ med begyndende tilvækst i sin 3. blomstringsuge.

Portræt af en hybrid

Udvalget af farver i “williamsianum-sortimentet” er næsten alle variationer indenfor lyse og kraftigere pink, rosa i næsten alle nuancer og styrker, samt creme og helt hvide blomster. Her kommer R. ‘Lisa Hage’ som en undtagelse virkelig til sin ret.

Blomstringen finder sted ret tidligt på sæsonen, i skrivende stund (26.05.16) er den dog stadig ikke helt afblomstret. I udspring er farven abricosgul. Blomsterne er middelstore, klokkeformede på korte rødlige stilke. I blomstringsforløbet ændres farven til svagere abricosgul med et sart rosa strejf. Slut på blomstringen begynder nyvæksten at udfolde sig. De røde svøbblade bøjes graciøst til siderne for at give plads til det friskgrønne nye løv.

Planten vokser moderat, men bliver naturligvis efter mange år rimelig stor,som man kender det fra flere af de andre R. williamsiam-hybrider. De ældste planter man kender er ca. 2 m høje. Bredden varierer, men er forholdsvis slank (fint i mindre haver). Bedste planteplads er i sol eller lys skygge, f.eks. på nordsiden af et hus, men ikke direkte under skyggende træer. Væksten er tæt med et friskgrønt rundligt til ovalt løv.

R. ‘Lisa Hage’ har sin oprindelse fra Nivågård’s slotspark fra før 1990. Her blev den til ved hjælp af den daværende ejer Christian Hage’s store interesse for Rhododendron. Han puslede med krydsninger, og det er et af resultaterne. Efter at have levet i “forglemmelse” i en årrække, kom den efter en renovering af parken i 2003 til ære og værdighed igen. En dansk engrosplanteskole* besluttede sig for producere den, og den 24. august 2008, blev den ved festlighederne for Nivågård malerisamlingens 100 års jubilæum, navngivet ‘Lisa Hage’ som var gift med dens fremelsker Christian Hage.

*R. williamsianum ‘Lisa Hage’ produceres af engrosplanteskolen “Basta Planter” som kan oplyse nærmeste forhandler – eller spørg på den hos din planteskole/plantecenter. 

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gule og orange Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s