RHODODENDRON FRØPLANTER I HAVEN

Små og store overraskelser blandt de selvsåede

6 år gammel frøplante i blomst i maj 2016. Den blev fundet i et bed, hvor den fik lov til at vokse og udvikle sig. Først sidste efterår, blev den flyttet til sin nye plads. Blomsten kendte vi ikke på det tidspunkt!

6 år gammel frøplante i blomst i maj 2016. Den blev fundet i et bed, hvor den fik lov til at vokse og udvikle sig. Først sidste efterår, blev den flyttet til sin nye plads. Blomsten kendte vi ikke på det tidspunkt! Forældrene forbliver et gæt.

Hvis du dyrker dine Rhododendron, som de bedst kan lide det, i ren grov spagnum, og du tilmed bruger tørveblokke i surbundsbedet, bør du være opmærksom på, at der kan være mange små frøplanter i bedet.

Nu myldrer de frem. Efter den varme periode og rigelige mængder regn, spirer de små frøplanter.

Nu myldrer de frem. Efter den varme periode og rigelige mængder regn, spirer de små frøplanter.

Du har sikkert bemærket, at der ikke kommer meget ukrudt i et surbundsbed, og det som er der, nemt kan luges væk – men kig godt efter! Er det nu almindeligt ukrudt du er ved at få mellem neglene, eller er det småplanter med rhododenronlignende løv? Er det meget små planter, er løvet ofte ovalt til rundt, måske lidt brunligt eller rødligt grønt. Er det planter på nogle få cm højde, er løvet ofte spidst, og på omkring 5-10 cm eller højere planter, er det tydeligt at se slægtskabet med rhododendron.

Et gammel træstød kan være en flot dekoration i surbundsbedet. Det indbyder også til frøplanter.

Et gammel træstød kan være en flot dekoration i surbundsbedet. Det indbyder også til frøplanter.

Der er frø fra både storbladede og småbladede rhododendron. Det er dog ikke alle som smider frø. Mange af de dejlige hybrider, som er blandt de foretrukne sorter til haverne, er sterile. De planter som kan udvikle frø, kaster også kun meget sjældent “rent” frø af sig. Bierne flytter rundt med pollen, og “nye hybrider” opstår. Enkelte rhododendron blomstrer så tidligt eller sent, at muligheden for krydsbestøvning ikke opstår. Her kan frøet være identisk med moderplanten.

Storbladede, men også småbladede frøplanter i forkanten afa et bed.

Storbladede, men også småbladede frøplanter i forkanten af bed. Et par stykker ser ud til at være rene arter. De skal hurtigst muligt skilles ad og pottes. Jeg har observeret dem i 3 år.

Den store klynge frøplanter blev gravet op den 9.7.16.

Den store klynge frøplanter på billedet ovenfor blev gravet op den 9.7.16. Lidt sent for rødderne at blive skilt ad, men de skal nok klare det. De hvide rødder i den store “klump” er fra et nærtstående Magnolia træ. Ialt blev der pottet 27 planter. En del småplanter, og nogle meget skæve blev smidt ud.

Det ses tydeligt at der er stor forskel på planterne.

Det ses tydeligt at der er stor forskel på planterne. Nogle få er jeg næsten sikker på, er rene arter. I højre hjørne foran på bordet står der nogle af den sjældne hvide Haberlea, som nu indgår i min lille planteproduktion. Flere planter hænger efter delingen, men allerede idag (10.7.) står de fint.

Her i begyndelsen af juli, har jeg for første gang i år luget i vores surbundsbede. Der var ikke meget “fremmet” ukrudt – det fyldte halvanden almindelig spand. (Til ukrudt her i haven regnes selvsåede Akelejer, Bispehue og lign. som har en tendens til at vokse for godt i den grove spagnum). Ved samme lejlighed luede jeg mange rhododendron frøplanter væk. Nogle var blevet for store, så de blev klippet af i overfladen af tørveblokke, for ikke at grave dem ud af blokkene. Andre så for “kedelige” ud. Problemet er, at man absolut ikke ved, hvad man luger væk. En frøplante med almindelige store blade, af den type man har flest af, kunne sagtens være den, som om 5-6 år ville afsløre en pragtfuld blomst. Vi har ca. 400 rhododendron i haven. Her er alle typer (næsten), store og små, almindelige og sjældne hybrider og arter. Hvis jeg havde talt alle frøplanterne, vil der lige nu nok være 100 eller flere. Det siger sig selv, at det er umuligt at grave dem allesammen op, potte og passe dem i flere år, for endelig at se et måske ikke særligt spændende resultat.

Derfor vælger jeg, at lade nogle frøplanter blive stående 1-3 år, inden jeg graver dem op, eller tilintetgør dem. På det tidspunkt kan man somme tider se bladforskelle, som berettiger af planten skal have et længere liv. Opgravede planter pottes i grov spagnum.

Frøplanter af R. camtschaticum 'Red Form' i et alpint surbundsbed. Den ene plante har leveret frø til de øvrige. Frøene blev spredt rundt i den grove spagnum,. De voksede hurtigt til - her 3 år efter.

Frøplanter af R. camtschaticum ‘Red Form’ i et alpint surbundsbed. Den ene plante har leveret frø til de øvrige (denne art er frøægte). Frøene blev spredt rundt i den grove spagnum i nov.,. De spirede næste forår og voksede hurtigt til. Kunsten var ikke at luge dem væk det første år. Her er de 3 år efter. Planten har iøvrigt fået nyt navn: Therorodium camtschaticum. De små gråblå blade er en Hebe (New Zealand) som nemt sår sig, og kan blive stor. Jeg holder den meget i ave!

3 forskellige frøplanter i pæne potter (jeg bruger normalt sorte plastpotter).

3 forskellige frøplanter i pæne potter (jeg bruger normalt sorte plastpotter). Fra venstre er det R. concinnum var. pseudoyanthinum, som normalt falder ren ud fra frø (hos os). Den er 3 år. I midten en storbladet hybrid, som jeg tænker at lave højstammet (2 år). Til højre en flot bladplante med mellemstort blad. Den er 4 år. De er alle 3 pottet i maj i år (2016).

Det kræver både lidt tålmodighed og plads. Potterne passes med vand og et årligt drys gødning. Læsere af denne blog vil nok gætte på, at det er OSMO-surbundsgødning. Vi har ingen “syge/skrantende/svagelige” planter overhovedet. Så naturligvis får “børnene” den samme næring, og da OSMO ikke svider rødderne ved lidt overdosering i potten, kan det ikke være nemmere. I takt med at planterne vokser, ompottes de 1-2 gange inden den første blomstring. I perioden i potte, kan planterne naturligvis beskæres og formes. F.eks. kan man forsøge at lave højstammede planter. Det gøres ved systematisk at pille alle sideskud af, så kun topskuddet vokser. Vores “potteplanter” står i et område nord for huset. Der er lys nok, da der ikke er skyggende træer. De står ret tæt, og tørrer derved mindre ud. Selve pasningen er vand, gødning en gang om foråret, og måske ompotning i juni/juli. Om vinteren bliver planterne stående i potterne. Måske lægger jeg lidt granris fra juletræet ud mellem potterne, men det er ikke hvert år.

% årig frøplante som viste sine smukke blomster for første gang.

5- årig frøplante som viste sine smukke blomster for første gang. Vi har ingen anden R. i haven som ligner denne. Løvet er meget langt og slankt. Væksten er kraftig. Efter blomstringen primo maj i år, er den skudt 20 cm i vejret. Samtidig har den fået rigtig fat med roden, for bladfarven er blevet ensartet frisk grøn. Planten havde stået i en potte i 2 år inden udplantningen i april 2016

Det er naturligvis ikke nødvendigt at potte frøplanter fra haven. De kan sagtens blive stående hvor de har sået sig, hvis der da er plads til en plante mere. Man kan også flytte en lille plante til et andet sted i surbundsbedet, og når de om en del år er for store, kan de jo flyttes til den tid. Men prøv at kigge godt efter – måske har du en ny smuk plante undervejs.

Denne artikel skal ikke forlede til at tro, at man selv kan skabe sin egen rhododendron samling planlagt efter arter, sorter, størrelser eller blomster. Den er tænkt som oplæg til de havemennesker som har lyst til et eksperiment, og som er forberedte på, at noget kan blive meget smukt, og andet skal kasseres efter nogle år. Til gengæld er det gratis at lege med. Det er ikke særlig tidskrævende at flytte et par frøplanter, og så er det meget afslappende et hygge om sine planter! 

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Dværg Rhododendron, frøplanter, Gødskning, Gode råd, Rhododendron og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s