RHODODENDRONBLAD – GULPRIKKET OG SKADET

Rhododendrontægen er på besøg.

Rhododendron med kraftigt besøg af tæger

Hvis du på oversiden af bladene ser en masse små gullige pletter, og undersiden er sortbrun og nærmest “lidt beskidt”, eller fyldt med små sorte pletter, har din plante temmelig sikkert besøg af “Rhododendrontægen” med det latinske navn Stephanitis  rhododendri  eller  den beslægtede  Stephanitis oberti. De gullige pletter er skader efter at tægen har suget saft fra bladet. De udtværede mørke pletter på bagsiden af løvet er insektets ekskrementer. Et tægengreb kan være så stort, at bladet er tæt ved at udtørre, hvorefter det ruller sig sammen.

Rhododendrontæger på ydersiden af plantekrukken har jeg aldrig set før. Faktisk var der et billede mere fra  spørgeren,  som viste krukken på afstand helt “oversået” med tæger.

Tægen ligner nærmest en lille flue. Den er mellem 3 og 4 mm lang, og med gennemsigtige vinger kan det være svært at se den på undersiden af bladet, hvor den stort set opholder sig. Æggene lægges fra august i lige rækker ind i selve bladvævet. Hunnerne overdækker dem med en klæbrig substans, som ligner små sorte blanke prikker. Når foråret og varmen melder sig slut i april eller hen i maj, klækkes de små nymfer, som straks starter med at suge bladsaft. Efter 4 hudskifter er de flyveklare, parate til at hjemsøge nye værtsplanter. Der kan være flere generationer tæger hvert år.

Typiske værtsplanter er Rhododendron i sol, planter som er stressede, f.eks. mangler adgang til næringsstoffer, ikke har de rigtige jordbundsforhold eller vokser i krukker. De fleste Rhododendronhybrider er mere eller mindre velegnede værtsplanter, mens angreb på vildarter er mere sjældne, og så godt som aldrig forekommer på planter med bladindument på undersiden af løvet (R. yakushimanum, bureavii m.fl.).

Afhjælpning: Her bør der gribes ind. Heldigvis findes der i dag et brugbart tilladt sprøjtemiddel fra firmaet EcoStyle ved navn “Spruzit”. Bedste sprøjtetidspunkt er hen på aftenen, hvor tægerne samles på bagsiden af løvet, for at undgå nattedug og kulde. Jeg vil anbefale at sprøjte 3 gange med ca. 5 dages mellemrum. Er angrebet meget kraftigt,  kan det være nødvendigt at sprøjte igen nogle uger senere. Hold øje med plantens nyvækst, hvis der i takt med at de nye blade udvikler sig, kommer nye gule pletter på oversiden af løvet, er en nye generation formentlig i gang med måltidet. Voksne tæger skal helst være aflivet inden den ny æglægningsperiode begynder i august.

Med mail kom de ovenstående billeder den 13.7.2017.  Nedenfor står et uddrag af svaret til spørger:

Du har et meget kraftigt angreb af Rhododendrontægen (Stephanitis rhododendri). Den har udseende som en lille flue normalt omkring ca. 4 mm lang. Den har formentlig også været hos jer sidste år, hvor den fra august har lagt sine æg på bagsiden af bladene. De lægges nærmest i korte rækker. Her overvintrer de til slutningen af maj, eller når det bliver varmt nok, f.eks. hen i juni i år. De små uvingede gullige larver lever af bladsaft, som de suger fra undersiden af bladet. Ca. 5 uger efter klækningen og 4 overståede hudskifter (ingen puppestadie), er insektet fuldt udviklet. Det opholder sig både på løvets overside og bagside, men suger mest fra bagsiden.
Rhododendrontægen er en kedelig fyr at få på besøg. Mange tæger kan næsten ødelægge løvet. Saften som suges ud fra undersiden efterlader uskønne pletter på oversiden. Det er hermed både grimt og samtidig svækkende for planten.
Du har jo handlet på den eneste rigtige måde ved at sprøjte med Spruzit. Måske kan du allerede se færre “fluer” nu. Normalt skal der sprøjtes en 2-3 gange med indtil 8 dages mellemrum. Vigtigt er det, at der sprøjtes hen på aftenen, og på undersiden af løvet. Det skyldes at tægen går i nattely for fugt og kulde, og derfor flytter i ro på bagsiden af bladene. Jeg ville sprøjte efter kl. 21, dermed er der største chance for at få ram på rigtig mange. Følg med i mængden af tæger, og sprøjt evt. et par gange mere, og lidt hyppigere. Det vil være rart at få dem slået ihjel inden ny æglægning, som, hvis det er varmt nok kan starte om en 2-3 ugers tid.
Hvor længe har den stået i krukken?  3-4 år er normalt hvad de kan klare, så skal de omplantes i en større krukke (bredde – dybden er ikke så vigtig, da rødderne vokser i overfladen og til siderne – få cm om året). Normalt vil man topdresse i et bed hvert 4. år. Det kan næsten ikke gøres i en krukke.
Til slut, for at hjælpe planten bedst muligt igennem, bør du brække de visne blomster af. Hvis de er genstridige, skal du bruge en saks for ikke at skade den nye vækst.

Læs også artiklen:  UØNSKEDE GÆSTER I RHODODENDRON – insekter 1

Læs også artiklen: INSEKTER ER EN DEL AF VORES ØKOSYSTEM

Læs også artiklen:  NÅR DET KRIBLER OG KRABLER (INSEKTER)

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gode råd, Plante problemer, Rhododendron, Rhododendron sygdomme, Rhododendron/Azalea løvet og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s