RHODODENDRON MED GULE BLADE

Kraftig gule/orange blade i september (aug. – okt.)

Efterårsløvfald på Rhododendron metternichii. Nogle arter taber løv efter 1 år, andre efter 2 eller senest 3 år.

Efteråret har tradition for spørgsmålet om gule blade på Rhododendron. De stikker voldsomt i øjnene, og især nye ejere af en eller flere planter, frygter pludselig det værste. Der er tale om løv med en eller flere gule nuancer, måske endda nærmest orange eller rødt. Bladene sidder inde i planterne, og ved nærmere eftersyn, er det de blade som sidder nederst på de enkelte grene. Det er de ældste blade på grenen som falder af. De har udlevet deres tid i plantens historie, og skal ikke bruges mere. Faktisk forholder det sig sådan, at alle stedsegrønne, på et tidspunkt mister de ældste blade eller nåle. På små Rhododendron er der ikke så mange gamle blade, så man bemærker det måske ikke. Når planterne bliver større, er der dels mange flere gule blade, dels sidder de højere oppe i forhold til ejerens synsfelt, og så er det frygten pludselig nager. “Er min plante syg?”.

Brune efterårsblade på en amerikansk Rhododendron “Loderi hybrid”. Her er bladene nærmest brune. Denne hybrid taber det gamle løv i september, og overvintrer således kun med det nye løv

Kun hvis det er topskuddene, årets nye blade, som er gule og falder af, er der grund til bekymring. Iøvrigt taber dværgrhododendron og japanske azalea også de inderste, ældste blade. Tidspunktet er forskellig for plantesort og art. Således er i skrivende stund (13. sept.), mange blade forlængst faldet fra store hybrider. Andre mister først løv hen i oktober, og mange dværgtyper venter til november eller senere.

Gule efterårsblade på Rhododendron. Her ses det helt tydeligt, at det er de inderste (ældste) blade som falder for “aldersgrænsen”. De øvrige blade er friskgrønne, som de bør være, og viser at planten er velgødet, og kan optage næringen.

Nedenstående foto fik jeg med en forespørgsel om planten var syg. De gule blade er det naturlige løvfald i efteråret. De mange pletter er imidlertid svampeangreb, formentlig som  et resultat af insekters sugen af bladets saft. De mange brune/visne blade under planten, kan være fra det naturlige løvfald, men kan måske også skyldes så store sugeskader, at bladet simpelhen har mistet sin funktion. Der kan også være andre årsager! Under billedet står svaret jeg sendte til spørgeren.

Løvfald og svampepletter

Kære …. !
Sådan set er der ikke noget i vejen med dine Rhododendron. De gule blade, som sidder nede/inde i planten er det normale løvfald …

Jeg har dog en ting jeg vil påpege. De gule blade har rigtig mange brune pletter. Det er svampepletter som opstår når insekter bider/suger saft fra bladene. Herved er der lavet et meget lille hul i bladet, som svamp nemt kan komme til, især i en fugtig sommer som i år. Jeg ser også pletterne på mange blade som stadig er grønne. Jeg kan ikke bedømme, om dise grønne blade kunne have haft “et liv mere”, eller om de alligevel vil falde af om nogle uger. Jeg ved imidlertid af erfaring, at planter som er velgødede, har bedre mulighed for at lukke ”stiksåret”, og derved får færre uskønne brune pletter. Helt uden tvivl også sundere blade med bedre trivsel for planten. Faktisk har jeg ikke problemet overhovedet!

Flere års forsøg med over 350 forskellige planter, og flere end 400 ialt – både dværge, store, småbladede og meget storbladede, har overbevist mig om, at det er vigtigt at gøde godt og rigeligt – uden at overgøde. Jeg anvender et produkt fremstillet af tang/havalger. Det hedder OSMO surbundsgødning. Denne gødning er langsomt optagelig. Jeg anvender 50% mere end anvisningen på posen, og ved af erfaring, at dette ikke svider rødderne. Jeg gøder kun en gang om året, og det er i løbet af april.

Dette foto kunne jeg lige så godt have bragt i artiklen “Rhododendron, gule fejlfarvede blade” – så jeg vil anbefale at læse den også.

RHODODENDRON, GULE FEJLFARVEDE BLADE

RHODODENDRONBLAD – GULPRIKKET OG SKADET

 

 

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Plante problemer, Rhododendron sygdomme og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til RHODODENDRON MED GULE BLADE

  1. tove secher siger:

    tak Niels for dine altid gode informationer.Tove mølleåen

    Sendt fra min iPad

    > Den 12. sep. 2017 kl. 12.35 skrev AT HAVE EN HAVE : > > >

  2. Kære Tove! Tak for rosen. Faktisk er artiklen slet ikke færdig. Jeg var ved at opdatere den, også med flere billeder, og blev forstyrret. Programmet lagde selv opdateringen ud nogle timer senere – så nu tager jeg den en gang til.

    Mange hilsner Niels > Den 13. sep. 2017 kl. 10.55 skrev AT HAVE EN HAVE : > >

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s