RHODODENDRON ‘SUN FIRE’

Portræt af en hybrid

R. ‘Sunfire’ (R. ‘Sun Fire’) fik sin debut på udstillingen i Westerstede i 2010.

Bag denne skønne orange blomst er hollænderen Tijs Huisman fra Nipensleek, som allerede i 1993 havde krydset vildarten R. dichroanthum ssp. scyphocalyx med (R. ‘Rotgold’ x R. ‘Amaretto’). Forædlingen slutter ikke her, idet R. ‘Hachmann’s Marina’ senere krydses med ind. I 2009 navngives den endelig, og i 2010 bringes den for første gang på markedet. I samme år vises den på Rhododendronmessen i Westerstede i Tyskland, hvor den tildeles ‘Oldenburg Zertifikat’

R. ‘Sun Fire’ bliver på 10 år ca. 120 cm høj og 140 cm bred. Væksten er tæt og bred. Det spidse løv er er mørkt og halvblankt, og nyvæksten er flot bronzefarvet.

Blomstringen finder sted fra midten af maj. Blomsterne er åbne tragtformede med utallige nuancer af orange, gult og orangerosa, indvendig prydet med orangebrune prikker på de 3 øverste kronblade. R. ‘Sun Fire’ kan med fordel plantes i vekslende sol/skygge, hvilket forsinker og forlænger blomstringen lidt. Den er fuldt hårdfør. Vildarten R. dichroanthum, som desværre kan være svær at finde, har en virkelig stor indflydelse på dette kryds, som jeg hermed varmt kan anbefale.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Gule og orange Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s