RHODODENDRON LUTEUM (Syn. R. flavum, Azalea pontica)

Portræt af en art

Imponerende, flot og stor R. luteum fotograferet i fugleparken i Walsrode i Tyskland den 20. maj.

Guldazalea er det danske navn til den kraftigt duftende Rhododendron luteum. Oprindeligt blev den af Carl von Linné navngivet Azalea pontica, et navn som man stadig kan træffe på. I naturen vokser den fra Kaukasus via Grækenland til Tyrkiet, samt i mindre områder i Polen og Slovakiet i skove, på græsland og i sumpe, helt op til 2300 m højde. Det er en yderst livskraftig plante, som kan brede sig udløbere.

Siden 1830-erne har planten været anvendt i Danmark som haveplante. Allerede så tidligt som i 1793 var den kendt i England, som i dag, i nogle områder, har meget store bestande af “vilde” planter, uden at disse dog giver samme problemer som R. ponticum.                        R. luteum  er en opret rigtforgrenet plante. som godt kan kræve lidt plads i rhododendronbedet, dels i bredden, men også når den er op mod de 3,5 m i højden, som den kan blive som ældre.

Blomstringen er næsten altid helt overdådig. Den starter før, eller ved løvspring, i maj måned, men da ikke alle knopper åbner sig på samme tid, er blomsterperioden, naturligvis lidt vejrafhængigt, ofte helt frem til juni. Farven må beskrives som klar lysende gul, med en mere eller mindre mørkere gane. Meget vigtigt er det, for at opnå optimal blomstring, at den plantes i fuld sol. Løvet er ved udspring dækket med en blålig voksagtig hinde, senere friskgrønt og glat.  Om efteråret farves løvet rødt eller orange i mange nuancer.

Igennem tiderne må der have været utallige produktioner af R. luteum. Grundet dens evne til at lave rodskud, har den været nem at formere, frøformering er heller ikke et større problem. Med tiden er der opstået en del forskellige kloner, bl.a. med mere eller mindre “knald” på den gule farve. Det har den danske rhododendron producent “Basta Planter” udnyttet. Han har selekteret et par “afvigere” med særlig gode egenskaber fra. De sælges under navnet luteum ‘Basta’s Guld’ –  guldgule duftende blomster – og luteum ‘Basta’s Select’ – store gule og stærkt duftende blomster.

Rhododendron luteum ‘Basta’s Select’ har større og varmere gule blomster.

R. luteum er meget flittigt brugt som krydsningspartner med andre rhododendron fra den løvfældende “Azalea-gruppe”. Det har medført at der er en helt utrolig mængde luteum-hybrider, i snart sagt alle forskellige farver, og for de flestes vedkommende med god duft.

 

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Azalea, Gule og orange Rhododendron, Rhododendron, Rhododendron med duft og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s