RHODODENDRON ‘FRIESIANE’

Portræt af en hybrid

R. ‘Friesiane’. Den sartgule farve får blomsten til at virke “bly og uskyldig”, næsten undskyldende, og dog så alligevel dragende i al sin enkelhed.

I modsætning til mange mennesker jeg taler med på planteskolen eller ude i haverne, er jeg meget glad for de gule Rhododendron. Ligesom med andre farver, er der naturligvis nogle gule nuancer som jeg synes mindre om. Andre vil sikkert synes at mine præferencer er forkerte, så derfor er det kun at fastslå, at smag som bekendt ikke kan diskuteres. Indiskutabelt er det imidlertid, at det ikke er svært at placere en gul blomst mellem lysere gule, cremefarvede, orangegule eller laksefarvede, ligesom mange violette og lilla nuancer kan være fine naboer.

R. ‘Friesiane’ er en meget ny Rhododendron på markedet. Når jeg synes at netop dette kryds er så godt, skyldes det, at den i en vis grad ligner vildarten R. wardii, som er en af naturens smukkeste rengule arter. Indv. er R. wardii forsynet med en større eller mindre rød ganetegning eller plettegning. Enkelte kloner er næsten uden tegning. Blomsterne er tragtformede og uden synderlig krusning.

Netop dette findes i R. ‘Friesiane, som er et kryds mellem R. ‘Maraike’ og  R. ‘New Comet’ som begge i deres aner har netop R. wardii. I 2010 og 2011 hvor planten blev præsenteret på planteskolen H. Hachmann’s stand i Oldenburg og Schwerin, blev den da også hædret med Oldenburg Certifikat og guldmedalje.

Knopperne er lys laks i udspring i slutningen af april eller tidligt i maj. Blomsterne er rengule, tragtformede, ca. 8 cm i Ø, og kun meget let krusede. Indv. er der lige efter udspring en mindre rød plettegning på det øverste midterste kronblad. Denne tegning falmer hurtigt væk.

Løvet har også en lille henvisning til R. wardii. Det er rundligt, ca. 10 x 6,5 cm og virker lidt dugget på oversiden. I udspring en anelse blåligt, som på R. wardii. Dermed udmærker løvet sig også som en god kontrast til de mange mere almindelige storbladede Rhododendron. På 10 år bliver planten ca. 110 cm høj og 130 cm bred. Hårdførheden er god. -21 grader ligger vist ikke lige for hos os!

PS. R wardii bliver stort set ikke produceret, og kan være vanskelig som kulturplante, så derfor er der endnu mindre grund til at glæde sig, når en god lign. hybrid dukker op.

 

 

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gule og orange Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s