RHODODENDRONBLADE – BRUNE BLADE OM FORÅRET

Solskadet løv, ofte efter kraftig frost i det tidlige forår.

Den 4. februar 2011 fik jeg en mail på rhodospecialisten@mail.dk. vedr. brunligt løv på en Rhododendron ‘Norfolk Candy’ Spørgsmålet lød: “Der er brune blade på min forholdsvis nye plante – den er plantet i efteråret 2010. Skal jeg klippe dem af, eller skal hele grenen fjernes, og hvornår?”
Jeg svarede, at han endelig ikke skulle gøre noget ved planten. De brunlige blade er svidninger grundet den meget lange og kolde vinter, eller efter pludselig stærk frost. En lille ny plante, som er sat i efteråret før en streng vinter, har ikke fået rigtig kontakt med den omgivende spagnum. Roden går ikke særlig dybt, og spagnummen er helt sikkert frossen både omkring, og under planten. Det betyder, at planten ikke har mulighed for at optage vand til erstatning for den fordampning, der foregår fra løvet, hver gang solen skinner på det, eller i den kraftige blæst, de sidste uger har budt på.
Det er muligt at de brune blade ikke er helt døde, og retter sig lidt til foråret. Er de døde, falder de af, men fra det sted hvor bladet har hæftet til grenen, er der stor mulighed for, at planten skyder. Det er ofte ikke muligt at se, hvor langt ned grenen er frostskadet. Derfor fraråder jeg altid at klippe i planten inden 15. juni. Det kan være lang tid at gå og se på en halvvissen plante, men når den skyder, glemmes det hurtigt.
Skulle uheldet være ude, så planten ikke skyder. Kan man midt i juni, eller før, hvis man er sikker på at at grenen/grenene er døde, klippe hele planten ned til 10 cm over jorden. Det kan være muligt at den skyder fra basis. I maj måned kan man ved forsigtigt at kradse i barken, se om der er et grønt vækstlag under barken. Er grenen derimod gul og tør, er grenen død.
Et grønt vækstlag under barken betyder nyvækst, så er det kun at vente til skudene viser sig.
Dværgrhododendroner er selv om de har været plantet på stedet i mange år, altid udsatte for brunsvidninger i barfrost. Derfor er det en god idé at dække dem med granris, fiberdug eller andet som lader luft og fugt passere ud og ind, for at forhindre solen at skinne direkte på løvet.
Japanske Azalea er også udsatte. Dels går deres rødder ikke altid særlig dybt, dels er deres “sammensætning” af forældre ikke alle lige frosttolerante. Nogle vælger at smide bladene helt, så igen er det tålmodigheden der kommer på prøve, om de skal skæres mere eller mindre tilbage, eller slet ikke!
Vinterdækning kan således være en god idé, når vinteren former sig som denne, og startede allerede den 20.11.10, og uden ophør fortsætter over midten af februar 2011, uden udsigt til snarlig mildning. De første måneder havde planterne det godt, de var fint pakket ind i sne, som endda var den lette frostsne, uden særlige skader forårsaget af tung tøsne. Men på det sidste, hvor sneen er væk, og en kold susende vind med en kuldefaktor på op mod -20 grader hersker, vil jeg anbefale at vinterdække planter, som står særlig udsat i solen eller vinden.
Hvornår skal vinterdækningen så væk? Den skal fjernes så snart den værste frost er ovre, og især når det regner meget. Vinterdækningen kan nemlig også betyde, at løvet på de afdækkede planter aldrig tørrer, fordi de er for beskyttede, og i den situation risikeres det, at der dannes svamp på planterne. Hvem sagde det skulle være nemt? Jeg har nogle år lagt vinterdækningen i nærheden af planterne, så den kunne lægges tilbage, hvis der kom nogle nye kolde dage og nætter.

2018 – BARFROST OG KULDE I MARTS                                                                       

Den milde og våde vinter fik en brat og barsk afslutning. Her hos os i Hørsholm faldt nattetemperaturen til -13, og dagtemperaturen lå flere dage under frysepunktet. En strid vind bar endnu mere “ved til bålet”, så det ses tydeligt på nogle af havens planter. Det er stort set de samme det er gået ud over, som ved tidligere lejligheder – og så er det jo beroligende, at man har de gamle erfaringer.

Skaderne dukker først op, når temperaturen stiger og forårssolen varmer planterne op. Flere “japanske Azalea” har fået “brændt” skudspidser brune, og enkelte dværg Rhododendron er temmelig svedne på det meste af løvet. LAD ENDELIG PLANTERNE I FRED – KLIP IKKE, MEN VAND HVIS DER ER TØRT. Det kan være bladene falder af, men der skal nok komme nogle nye, måske helt ud på grenspidsen. Det kan endda være, at der også kommer blomster. Det er umuligt nu at bedømme, om der skal klippes lidt af, eller om planten retter sig helt. Det kan ses i juni, og til den tid kan det være saksen skal lidt i brug.

R. nakaharae ‘Mount Seven Star’ med frostskader efter barfrost i marts 2018. Planten er fra 1991. Den har prøvet det før, og selv om den er svedet af på toppen, er jeg sikker på at den vil blomstre, som den har gjort det efter tidligere skader. Grenene ned langs stenene er friskgrønne, de er ikke skadet.

R. ‘Gowenianum’ efter kraftig barfrost ultimo marts 2018. Den har prøvet det før. Faktisk kan man ikke regne den for stedsegrøn, da den ofte skades i overgangen fra vinter til forår. Det heldige er, at knopperne aldrig skades. I løbet af et par uger falder de tørre blade af. Meget hurtigt efter bryder nyt løv frem, og planten fremstår lys og forårsgrøn. De pragtfulde sartlilla duftende blomster springer ikke ud før ultimo juni. Vi har haft R. ‘Gowenianum’ i haven siden 1983, uden problemer.

R. ‘Gowenianum’ fotograferet den 25. maj 2018. De visne blade er erstattet af nyt friskt løv, og de herligt duftende blomster er i udspring.

Rhododendronblade – med solskader

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Azalea, Dværg Rhododendron, Gode råd, Plante problemer, Rhododendron, Rhododendron med duft, Rhododendron/Azalea løvet og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til RHODODENDRONBLADE – BRUNE BLADE OM FORÅRET

  1. Marie siger:

    Dit billede af govenianum kunne have været taget her i haven, og vores japanske azalea ser heller ikke for kønne ud.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s