RHODODENDRON ‘SEPTEMBER FLAIR’

Rhododendron ‘September Flair’ er særdeles attraktiv, både grundet den kompakte størrelse, og for blomstringen i både maj og september.

Portræt af en hybrid

Når man mest af alt venter det, i september måned, springer denne Rhododendron ud med gule blomster. Knopperne er selvfølgelig dannet med tilvæksten i forsommeren. Ved vejrskifte slut i august/primo september, får de forårsfornemmelser, og åbner sig. Enkelte knopper venter dog til næste forår, der bliver derfor næsten altid tale om begge sæsoner.

Planten stammer fra Hachmann’s Planteskole nær Hamburg, så langt tilbage som i 1985, hvor Hans Hachmann fremelskede krydset R. ‘Hachmann’s Marina’ x (R. dichroanthum ssp. scyphocalyx) x R. griersonianum.  Året efter navngivningen blev planten markedsført i 2001.

Resultatet er en kompaktvoksende plante, kun omkring 60 cm høj og 90 cm bred indenfor de første 10 år. Løvet er friskgrønt og ca. 4 x 9 cm og lettere blankt. Hårdførheden er tilstrækkelig, dog bedst i lys skygge eller vekslende sol/skygge.

Blomsterne er klokkeformede. Indvendig ren lysegule, dog mod ganen mere klart lysende gul. Blomsternes gule yderside er sart rosatonede og med klarere rosa langs kronbladenes rand. Der er indtil 11 blomster i hver klase. Den enkelte blomst har krusede kanter og dobbelt calyx (blomsterbæger). Grundet det usædvanlige blomstringstidspunkt er selve perioden ret lang. Ofte fra primo september til helt ind i begyndelsen af oktober.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Gule og orange Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s