VEDBEND (HEDERA) KAN VÆRE EN PESTILENS

Bunddække kan blive et problem!

Nu har jeg igen været i en dejlig have, hvor problemet var misvækst. Store bede med Rhododendron skulle have været havens pragt. I stedet var der kun et mindre bed, som levede op til ejerens forventninger. Hvad var problemet?

DET VAR VEDBENDPLANTERNE !  For at dække jorden var der plantet små Vedbendplanter for 5-6 år siden. Nu havde de bredt sig, de dækkede næsten al synlig jord, og bredte sig ud til græsplænen, hvor de godt nok blev klippet.

Denne effektive bunddækker, Planteværks- og murklatrer, slår rødder overalt hvor den kan  komme til det. Rhododendronrødderne ligger lige i overfladen. Vedbenden slår også rødder her. Den snupper saft og kraft fra Rhododendronplanterne, den lukker også for den vigtige ilttilførsel til Rhododendronrødderne. Den kan slå Rhododendron ihjel!

Vedbend (Hedera) er en rigtig god bunddækkeplante, og tilmed stedsegrøn. Ved brug af Vedbend mellem rhododendron, skal man passe på. Dels slår planten rødder hvor den kravler, dels vil skuddene kravle op i rhododendrongrenene, hvor deres sugekopper fæstner sig. Det kan faktisk være dræbende, når der er store mængder fæstnet til rhododendronstammerne og grenene. På husmure er de ifølge mine erfaringer også ødelæggende. Jeg har set mursten afskalle det yderste lag, når vedbendgrenene fjernes!

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 450 Rhododendron i haven, heraf mange vildarter. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 20 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 30.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Bunddækkeplanter, Gode råd, Plante problemer, Rhododendron sygdomme og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til VEDBEND (HEDERA) KAN VÆRE EN PESTILENS

  1. Bo Klinker siger:

    Tak for info jeg tror lige jeg skal ud med saksen her i weekenden

  2. Det er jo ikke sikkert saksen er nok. Hvis Vedbend er groet fast i jorden omkring dine planter, skal Vedbend’en forsigtigt trækkes (rives) op med håndkraft. Sidder dens rødder godt fast i Rhododendronrødderne, ville jeg efterfølgende lægge et lag spagnum ud i bedet (topdressing). Dette for at beskyttede rødderne (udtørring/frost), og for at starte en god rodvækst i overfladen næste forår. God arbejdslyst!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s