RHODODENDRON ‘RIP’, ‘RAP’ og ‘RUP’ + ‘GUF’ – en historie!

Portrætter af  4 “foreningshybrider” – (Dværg-Rhododendron)

Der var engang! – sådan begynder mange gode historier. Denne skal handle om Rhododendron Foreningens initiativ tilbage i 2001/02. Et driftige medlem, Carl Adam Lehmann, besluttede sig til at lave en krydsning, som gerne skulle ende med kompakte og lave planter, helst med orangerøde blomster og attraktivt løv.

Den sidst tilkomne af firkløveret blev kaldt ‘Guf’. De tragtformede rosarøde blomster fremkommer fra sidst i april. Planten har en meget dekorativ kompakt bredrund og lav vækst med mørkegrønne blanke blade, hvis bagside er dækket af et kanelbrunt indument.

Oplysningerne i denne artikel kommer fra artikler i foreningens blade (2003-06), skrevet af Torben Stein, Carl Adam Lehmann og undertegnede, samt fra Thomas Berthelsen, Basta Planter’s katalog. Desuden tilsat en portion egne erfaringer!

Lehmann udvalgte som mor til krydset R. ‘Titian Beauty’. Denne engelske hybrid fra 1971 indeholder bl.a. krydsning med R. yakushimanum, som jo både er meget hårdfør, kompakt og med interessant indumenteret (filtet) løv.                                                                                 På “far-siden” brugte han arten R. proteoides med indsamlingsnummer ‘Rock #151’. R. proteoides stammer fra områder i Tibet, Yunnan og Sichuan, hvor den vokser på stejle klippesider mellem 3700-4600 m højde. I naturen kan den blive omkring 1 m høj, mens den i kultur mest anses som en dværgrhododendron, og dermed noget lavere. Den har små spidse blade med et kraftigt rødt indument på bagsiden, og en meget kompakt vækstform. Lehmann skriver i sin beretning: “Jeg pollinerede (bestøvede) lige før, jeg tog til Seattle i april 2002, og de 152 kapsler (indsamlede frøkapsler) gav godt 600 portioner frø, som blev sendt til medlemmerne” Lehmann skriver videre: “Den 21. sept. 2002 såede jeg så den første kapsel – Frøplanterne voksede som forudset langsomt, men blev prikkeklare hen under jul. En vis rødfarvning af bladene tydede på stress – alt fra phosphatmangel, til lys-stress eller kuldechok. For alle tilfældes skyld blev lysstofrørene udskiftet, og der blev givet fortyndet gødning.” (Det er et af de mange bump på vejen, når man styrter sig ud i at formere.)

Torben Stein, et andet medlem af Rhododendronforeningen, skriver i blad nr. 3 fra 2004: “De ca. 13.000 frø er blevet sået af mange af foreningens medlemmer, og de mange forskellige gener, som gemmer sig i ophavet til forældrene til “foreningskrydset”  kan give sig udslag i mange forskellige planter – ret beset i 13.000 forskellige, hvis alle frø er sået og kommer frem” Han skriver endvidere:Jeg er allerede gået i gang med at fotografere disse kære små, 21 stk. ialt. Jeg har endnu ikke skrottet nogen,  for jeg har ikke lagt mig fast på hvilke kriterier, der skal lægges til grund for udvægelsen”.

Ovenfor: ‘Rap’ har hindbærrøde tragtformede blomster fra sidst i april. Væksten er kompakt og lav. Løvets bagside er dækket af kanelbrunt indument.  (Foto: Basta Planter)    Nedenfor: ‘Rip’ har skinnende vinrøde blomster fra sidst i april. Væksten er ligedes kompakt og lav. Bladene er i starten sølvgrå, senere mørkegrønne og blanke. (Foto: Basta)

Jeg såede også selv de fremsendte frø, og tror nok jeg fik 18 små, meget små, kimplanter, som jeg efter bedste evne (og de forhold jeg havde i drivhuset) passede. Ikke alle overlevede priklingen og den efterfølgende tid. Faktisk blev der af mine frø, kun 7 planter. Mit kritiske øje fravalgte senere i processen 5 af dem, så kun 2 fik lov at leve videre. De står stadig i haven, og er med til at minde mig om, hvor vanskeligt det er at lege med naturen! Den ene er en ret pæn, meget tæt og kompakt plante, med lidt for “sødsuppefarvede” blomster, mens den anden er en ret “skabagtig” plante (vækstmæssigt), med dejlige dyb rosenrøde blomster. Jeg har i min iver og mangel på tålmodighed, sikkert været for hurtig til at udvælge/fravælge de rigtige planter!

Lidt anderledes var situationen i Allerød hos “Basta Planter”. Som professionel havde han naturligvis “fået fuldt hus”, og de små planter havde de bedste forhold i hans drivhuse. Hver gang jeg besøgte planteskolen havde vi en lille dialog om, hvilke emner som var bedst. Faktisk blev de opdelt i 4 grupper. Når vi så skiftede mening – fordi planterne jo hele tiden udviklede sig – kunne de flyttes over i en anden gruppe.                                             I “Rhodonyt” nr. 3 fra 2006 skriver jeg: “Den 5. maj 2006 skete det så. Foreningkrydset fra 2002 blomstrede. Den glædelige opringning kom fra Thomas Berthelsen, Basta Planter i Allerød. Jeg skyndte mig til Allerød, for at være blandt de første, som så resultatet af anstrengelserne. Der stod de så i deres urtepotter, og var ret så forskellige”.

Scannet foto fra artiklen i “Rhodo-nyt”, som viser forskelligheden både i blomsterfarver, men også i løvets udseende.

Over de næste uger var jeg tit i Allerød. Det var spændende at følge de små planters udvikling. Mørkerøde knopper blev til rosa, sart rosa eller laksefarvede blomster, med eller uden striber, punkter eller tydelige ganetegninger. Ikke alle “børnene” havde dannet blomsterknopper, og den ønskede orangerøde farve stod måske stadig kun på ønskelisten! Slut i juni, efter årets tilvækst, var det tid til at bedømme planternes udseende. Som det ses på billedet ovenfor i nederste højre hjørne, er denne ret forskellig. Foran lå nu flere års arbejde. Der er flere vigtige kriterier i udvælgelsen af planter til en fremtidig produktion. Først skal alle planterne have karakter efter blomst og farve. Derefter løvets udseende, størrelse, indument og farve, og til slut også selve væksten. Tæthed, højde, bredde. Alt sammen karaktertræk som tilsammen giver den perfekte plante. Under udvælgelsen af planter efter de opstillede kriterier, flytter de tit frem og tilbage i grupperne. Endelig skal planternes hårdførhed også afprøves på friland.

Således blev “børnene” fra Foreningskrydset også bedømt i de følgende år. Kun 3 slap gennem nåleøjet. I 2010 blev de udbudt for første gang. Forinden var der lige det “men”, at de også skulle hedde noget! Nu der var 3 – ja så kom Thomas til at tænke på “de 3 nevøer” – og således endte det med at de fik navnene “Rip”, “Rap” og “Rup”. Hvad så med det fjerde og sidste navn? Jo, der gik endnu et par år, og pludselig stod en dejlig plante med skøn vækst og flotte blomster et sted, hvor “overlevende” fra 2006 var sat fra. Den komplementerede den lille gruppe, og fik navnet “Guf”.

 

‘Rup’ har en meget smuk tilvækst. Først er den sølvgrå, senere ændrer farven sig til kanelbrun, inden bladene bliver mørkegrønne. Blomsterfarven er døbt “Calypsopink”. (Foto: Basta Planter)

Efterskrift:                                                                                                                                          Hvad så med mine 2 planter? De hedder ikke noget specielt, og sådan må der være mange andre unavngivne, blandt de planter som lykkedes. Måske findes den orangerøde i en have? Måske var der aldrig en med netop det gen!

Hvor i haven? R. proteoides ‘Rocks Form’ har en fuldstændig krybende vækst. Denne egenskab er gået videre til “firkløveret” i denne artikel. I løbet af de 18-19 år der er gået siden mine frø spirede, er de 2 planter blevet henholdsvis 40 og 50 cm høje og lidt bredere. De er plantet i henholdsvis et af vores solåbne stenbede, og i forkanten af et hævet surbundsbed. I stenbedet er der en del groft granitgrus iblandet spagnummen. I det andet bed er der udelukkende grov spagnum. Begge planter trives godt.

Foreningskrydset – den ene af de 2 forskellige –  af mine frøplanter som jeg beholdt.

PS: PLANTERNE KAN ANSKAFFES HOS ALDERSHVILE PLANTESKOLE

 

 

 

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 450 Rhododendron i haven, heraf mange vildarter. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 20 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 30.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, frøplanter, Pink Rhododendron, Røde Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter, Rosa Rhododendron, Små surbundsplanter og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s