EN HAVE I EVIG FORANDRING – 1970-2020 – DEL 5 som handler om “alt det andet”

50 ÅR MED JORD UNDER NEGLENE – STENBEDSPLANTER, SMÅ TRÆER OG MEGET MERE

Nellike (Dianthus), Rypelyng (Dryas) og Storkenæb (Geranium) i smukt aftenmodlys.

Når man er tilstrækkelig passioneret, er der ingen grænser for, hvor meget man kan fortælle om sin hobby. Der er heller ingen grænser for, meget man kan dyrke den, eller sagt med andre ord, hvor mange – i dette tilfælde planter – man skal have afprøvet. Det skulle da lige være pladsen, eller klimaet, eller anskaffelsesmuligheden, eller tiden – som sætter grænsen. Med andre ord må jeg lægge bånd på mig selv, for at dette sidste afsnit om vores haves udvikling, ikke ender med at blive alt for langt.

Så i stedet for kun at følge den kronologiske udvikling, vil jeg med billeder, vise nogle af de planter, som vi har været gladest for. Det er ikke sikkert, de vokser her i dag, men det har naturligvis sine grunde! Men jeg starter nu med havens største stenbed:

Opbygning af et alpint bed foran lyskasse i 1979. En støttemur er muret op foran lyskassen. Bunden af bedet består af singles, grus og skærver, voksemediet er en blanding af muld, fin spagnum og granitgrus. Blandingen er neutral! De store granitsten graves ned i “bakken”, når denne har den ønskede stigning og facon. De illuderer mest for synet, men har også indflydelse på planternes vækst.

Da stenbedet var næsten færdigt plantede vi en Thuja occidentalis ‘Smaragd’ i det øverste højre hjørne. Vi valgte netop den type træ, fordi den er så slank i væksten. Den fik i alt 33 år, og var blevet flot – og meget stor. Selv om den var stammet op undervejs, fyldte og skyggede den godt. Under en storm fandt jeg ud af, at den faktisk rokkede hele bedet, så den 21.08.12 blev den fældet. Nedenfor lidt billeder, som appetit- vækker, af nogle af de dejlige alpine planter, som findes.

Øverst t.v. en Edraianthus dalmaticus, ved siden af en rød Saxifraga primulaize. Saxifraga er en meget stor gruppe planter, som kan anvendes i både sol og skygge, og meget forsk. i udseende. Nederst en hvid Dianthus (Nellike, som findes i mange farver og størrelser). De blå blomster er Gentiana acaulis – rigtig Ensian-blå – fotograferet i maj.

Fra stenbedet bevæger vi os nu langs husets facade mod den store terrasse. Det er et af de vanskeligste steder at beplante. Der er varmt, der kommer grundet tagudhænget næsten ingen regn. En del løgplanter kan klare mosten, men hvad så? Vi har plantet Lewisia cotyledon hybrider i alle farver. Denne dejlige plante fra tørre bjergegne i bl.a. Californien, kan tåle det hele (også frost), dog ikke stående væde omkring rodhalsen. Det smalle stykke er mellem den “nye lille terrasse” og huset. På arealet lå indtil aug. 2003 et rosenbed. Lad mig være ærlig omkring roser. Jeg synes de er pragtfulde, elsker duften, og har meget svært ved at synes om selve planten! Altså røg rosenbedet efter mange alvorlige forsøg, med forskellige roser. I stedet fik vi lavet en ekstra terrasse. Her er lige plads til en aftendrink, og et super udsyn over haven. Der blev også plads til nogle granittrug og et keramisk kar med stenbedsplanter. Mellem den “lille” og den “store” terrasse er der et hævet bed, fyldt med Hortensia. Her står i dag den dejlige Cornus kousa ‘Satomi’.

Nærmere den store terrasse kommer her et lille tilbageblik. I mange år havde vi en Prunus subhirtella ‘Hally Jolivette’. Et dejligt “prydkirsebærtræ”, med meget længere blomstringstid end denne plantegruppe normalt præsterer. Vi har oplevet den i blomst i op til 4-5 uger, og i udspring så tidligt som ultimo marts, men også meget senere efter en kølig vinter. Hvorfor er den så fældet, når vi var så glade for den? Forandring fryder – og vi ville have et Cornus kousa træ – og det er den bedst egnede plads i vores have.

Bag stammen på ‘Hally Jolivette’ ses en Corylus avellana ‘Concorta’ (Troldhassel). En spændende variant af en Hasselbusk, hvis grene snor og vrider sig som en proptrækker. Den var meget moderne i midten af 1970-erne, så vi anskaffede os sådan en lille plante, og plantede den i plantekummen på terrassen. Det var i 1976. To år senere købte vi et stort “dobbelt” granittrug. Da det skulle have en hædersplads, og udgangen fra terrassen til haven  i virkeligheden var lidt akavet, blev der, netop der hvor den lille “trold” var plantet, lavet en ny udgang. Til gengæld blev terrassen lukket for enden med et plantekumme bygget op i brosten, hvori det store stentrug, også kom til at stå. “Trolden” måtte altså flyttes, og allerede på det tidspunkt begyndte vi opstamningen. Foto fra februar 1979:I 1980 blev de øvrige plantekummer på terrassen bygget op i brosten. 4-tallet i det ene hjørne er en gammel metersten fra en landevej. Billedet er fra 1984, og man fornemmer at “Trolden” er begyndt at vokse til. Hvad vi nok ikke havde overvejet særligt grundigt, var at “Troldhassel” vokser sig store – endda meget store! 4-5 m i højden og en bred “para-plylignende” vækst må påregnes. Det stod klart, at den måtte beskæres – og det bliver den 2 gange på en sommer. Jeg klipper den med en elektrisk “trimmer”. Det lyder voldsomt, men ser ikke slemt ud, og efter en uges tid, har den uregerlige vækst igen formet busken. I vinterhalvåret er den en fryd for øjet med de snoede stammer og grene. Meget tidligt på foråret hænger de gyldne rakler fra grenene, og der bliver også lidt nødder til egernet.

De snoede stammer er helt skulpturelle.

Jeg foreslår vi bliver lidt nær Troldhasselen på terrassen. Vi havde fået et par stentrug i haven, og i 1978 fik vi chancen for at erhverve et lækkert 1,5 m langt granittrug med 2 bassiner og indskrift på den ene langside. Det blev sat af en lastbil ved vores lange indkørsel! Mange naboer, mange gode idéer og endnu flere hjælpemidler senere – så stod det lidt hævet og fremtrukket, i den stensætning som var under forberedelse. (Foto 2005)

Engang for længe siden har truget været hængt op, måske på en staldvæg. Deraf hullerne på siden. De 2 huller virker som afløb i den beplantede venstre side. De 2 andre er fyldt ud. Her opstod en ny interesse. Langsomt voksende, helst sjældne alpine planter fra alverdens bjergtoppe – Det krævede bare flere trug! I dag har vi mange, de fleste med planter, nogle kun med vand til fuglene. De små alpine planter trives særlig godt i “lukkede miljøer”.       Øverst til venstre: Gentina, Saxifraga forsk. arter, Androsace og Armeria i gruset jord og skærver. Til højre: Plantet i lavegrus og sten: Lewesia, Saxifraga, Androsace. Til venstre nedenunder: Keramisk kar med Dianthus, Veronika, Sedum, Sempervivum og nedenunder til højre i spagnum: Rhododendron, Soldanella, Cyclamen, Saxifraga. 

For nu ikke lige at glemme det! Vi fældede vores Prunus ‘Hally Jolivette’ for at få plads til et stort ønske. Det var Cornus kousa ‘Satomi’ (2010). En Cornus kan godt blive bred, så valget faldt på en plante med en god højde, og slank fra starten. Vi klipper den lidt i bredden hvert år lige efter blomstringen. En stor fordel, at Cornus tåler beskæring, når pladsen er begrænset. Blomstringen starter hvert år slut i maj, og den varer til medio juli.På billedet fra den 7. juli ses til venstre lidt af kronen på “Troldhasselen”, lige bag ved den rosa rigtblomstrende Cornus ‘Satomi’. Midt i billedet gule blomster i stenbedet, og til højre skimtes hvide blomster. Det er Cornus kousa ‘Teutonia’, som har renhvide ret store blomster, efterfulgt af meget store røde bær. Se artiklerne om Cornus her på bloggen. (Foto t.v.)

Det lille billede under “Cornus’en, er fra græsplænen helt mod nord. Bag stenene er der et bed, om foråret fyldt med Erantis og Krokus, som sår sig ud i selve plænen. Det er en vildart med navn Crocus tommasinianus. Den kaldes for “Snekrokus” og har hjemsted i bl.a. Ungarn, Bosnien, Bulgarien og flere steder  i Lilleasien. Den breder sig ved selvsåning, og blomstrer allerede i februar/marts. Senere græsslåning generer den ikke. Det er kun et lille udsnit, så vi har mange hundrede Krokus i bedet. Herefter Påskeliljer.

Når den “vilde” blomstring er forbi, fyldes bedet med omkring 20 forskellige Pæoner. Op ad hegnet (mod nord) har vi et par historiske “slyngroser”. Foto nedenfor 15. juni: De 2 ovenstående billeder er fra forkanten af Pæon-bedet, som “rækker ind i plænen”. Her på “spidsen” plantede vi i 2006 et æbletræ. Ikke et med en masse dejlig frugt, men et vildæble med meget store blomster i slutningen af maj. Det hedder Malus ioensis ‘Fimbriatus’. Blomsterne er 4-5 cm i Ø, og ligner en miniudgave af en stor fyldt pæon! Der dannes ikke frugter, så det er kun for blomsterne vi har træet – og dog ikke! I 2007 satte vi i april måned nogle Mistelten bær rundt omkring på det lille træs grene. Det kræver tålmodighed, men efter et par år spirede flere af bærrene. På venstre foto fra 28.5.2019 ses  Misteltenen på det blomstrende træ. Vinterbilledet er fra den 16.2.2021. Der er Mistelten i snart hele træet, både han- og hunplanter. En “lille” hunplante med bær, vi savede af for 3 år siden, var knap 1 m i diameter!

Hermed er rundturen – på 50 år – i vores dejlige have forbi. I 5 afsnit har vi været helt ude fra vejen, og rundt i næsten alle dens hjørner og kringlekroge. Meget er sprunget over. Mange dejlige billeder er sorteret fra. Hele emner, som f.eks. vores valg af løgplanter, kom ikke med. Mange enkelte plantevalg og detaljer er udeladt – men helheden er der!             De 5 artikler, har jeg skrevet i det beskedne håb, at vores have kan blive til inspiration for “en eller anden med jord under neglene”.  (Ovenstående foto den 17.10.2020)

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 450 Rhododendron i haven, heraf mange vildarter. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 20 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 30.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Andre planteportrætter, Andre træer og surbundsbuske, Artikler, Haveportrætter, Inspiration og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s