– mellem de store Rhododendron
Jeg har længe villet skrive om denne dejlige – og ret ukendte staude til havens skyggebed. I den sidste ugestid har den igen erindret mig om det, og nu skulle det så være.
Her er tale om en plante fra det østlige Amerika, hvor den vokser i skyggefulde dybmuldede skove, hvor den efter sigende kan dække skovbunden med sine sarte hvide blomster, samtidig med det smukke mørkt kobberfarvede løv vokser til. Efter den effektfulde korte blomstring grønnes løvet, og planten ses som en lysende kontrast i den skyggede skovbund. Planten er ca. 20 cm høj når den blomstrer, og kan under gunstige forhold blive ca. 40 cm høj. Løvet er 10-15 cm bredt og todelt – det ligner mest af alt sommerfuglevinger. Blomsterne sidder for enden af hver deres tynde stilk. Frøkapslerne som nærmest er pæreformede med et næsten fladt “låg”, sidder skråt på stilkene når de er modne. Som det ses på billedet t.h. er der mange små frøplanter under planten. Jeg har bedst erfaring med at så frøene straks de er modne. De er længe om at spire! De danner et rhizom, altså en vandret krybende rodstok. Jeg sår dem flere sammen i potter, holder dem køligt, skygget og fugtigt. Om vinteren i drivhuset. De skal prikles/deles ret hurtigt efter spiringen næste forår, for ikke at beskadige rhizomet. Frøplanter fra planten kan med forsigtighed graves op i det tidlige forår og pottes. Større planter vokser hos os sammen med Rhododendron i grov spagnum, og gødes med OSMO surbundsgødning.
Plagiorhegma dubium er den eneste slægtning. I dag benævnes den ligeledes Jeffersonia dubia. Den vokser på den anden side af kloden i Manchuriet og dele af det østlige Kina. Den største forskel på de 2 sorter er farven. Mens diphylla er renhvid er dubium sart lyseblå, desuden lidt lavere på blomstringstidspunktet, men senere op til 50/60 cm.
Kilde: “Die Freiland Schmuckstauden” og “Enchated Gardens” samt egen erfaring over 20 år.
AT HAVE EN HAVE 