HØJBEDE TIL RHODODENDRON

TØRVEBLOKKE (KLYNER) – er som at bygge med Lego

1 Fritliggende bed i græsplæne

2 Bed langs havens skæl

3 Brosten – og andre sten – er en anden udtryksform

Højbedet har altid været min foretrukne bedform, når det drejer sig om surbundsbedet. Det skyldes ikke kun, at hele udgravningen i 30-40 cm dybde kan undgås (ikke ondt i ryggen), men også, at al den opgravede jord skal anbringes et andet sted, hvad der i de færreste tilfælde er plads til, og så skal jorden jo køres væk. Det er besværligt, og koster i mange tilfælde også penge.

Den største fordel ved højbedet: planterne får det perfekte dræn – de drukner ikke i voldsom regn

I foråret 2004, fik vi etableret et højbed på ca. 35 m2 i vores østvendte gårdhave ved adgangen til huset. Mod fliserne i forkanten blev bedet kun hævet med 1 tørveblok. Længere inde i bedet blev der sat 2 tørveblokke, og bagude i bedet blev det hævet med 3 tørveblokke, som der også blev brugt til bagvæggen. Bedet fik på den måde 3 etager, eller terrasser. De dybeste områder, bagude, blev helt naturligt beplantet med de hurtigstvoksende større planter, ligesom forkanten blev reserveret til “miniplanterne”. De 2 følgende billeder viser bedet under opbygning og 18 år senere. Den lidt åbne stammede R. er den store lyslilla på det andet foto. Tørveblokkene er nu skjulte af planter, men fungerer stadig som terrassekanter i bedet. Vedligeholdelsen har indskrænket sig til nogle gange med års mellemrum, at efterfylde lidt spagnum. Kun meget få planter er udskiftet i bedet. Få er fjernet, for at give resten vokseplads.

INFO OM TØRVEBLOKKE: Tørveblokke kaldes også for KLYNER. De kan normalt købes i havecentrene.  Klyner kan have forskellige mål alt efter leverandøren. De her viste klyner er ca. 30 x 25 x 50 cm. Beregn med denne størrelse 2,5 klyne pr. m, fordi de mister en smule ved renskæring for enderne. Til formålet anvendes en motorsav.  

1 – HØJBED (FRITLIGGENDE) MIDT I HAVEN

Her vil jeg præsenterer den første af 2 forskellige haver. Til denne have blev der valgt en professionel anlægsgartner, som har arbejdet med tørveblokke i årevis. Den blev startet den 24.3.21 og afleveret en uge senere! Billederne og deres tekster viser selve fremgangsmåden.          

Når renden er udgravet langs afmærkningen, kan selve arbejdet begynde. Tanken er ikke at den nederste klyne skal ligge ret meget under niveau med græsplænen. I renden  fyldes et lille lag spagnum, som man nemt kan justere, så klynen kan ligge ordentligt fast og lige. Læg klynerne ud på et længere strækning inden tilretning. På fotoet nedenunder ses en masse plastik indenfor det nye beds kanter. Det er indpakning fra klynerne, og DET SKAL IKKE blive liggende i bunden af bedet. Et lille tip: Inde i bedet vil jeg anbefale at grave græstørven væk nærmest klynerne. Græsset skal nok “gå ud” under spagnumlaget i bedet, men er der græs nær klynekanten, kan det vokse ud under denne, og komme frem som græstotter på ydersiden af bedet.

For at fæstne klynerne grundigt til hinanden anvendes bambuspinde. Køb pinde på 1 m og del dem i to. Pindene bankes helt ned i klynerne – 1 pind i hver ende. Herved “låses” klynerne fast i den valgte position. Pindene i nederste skift bankes lodret ned. Pinde i efterfølgende øvre skift, bankes ned på skrå. Opbyg altid bedets “mure” i forbandt – ligesom mursten. Det giver den bedste stabilitet. Se billedet nedenfor, hvor der gøres klar til at banke en pind skråt ned igennem den øverste klyne i 3. skift. Bambuspindene holder i mange år, og hvidmos inde i klynerne binder dem sammen til en holdbar væg.

Så blev der plantet. Imellem de  mange planter er der luft. Nogle steder skal der plantes lave bunddækkende eller krybende Rhododendron. Andre steder plantes senere Cyclamen (frilands Alpevioler), efterårsblomstrende Crocus, Gentiana (Enzian), lave Primula, Vintergækker og botaniske Påskeliljer. Hvis der fra starten er plantet for tæt – og det er man tilbøjelig til, for mange planter vokser hurtigere end man forestiller sig – er det en trøst, at det er nemt at flytte planter ud fra bedet til et andet sted i haven, selv efter en del år på stedet! 

Den 19. maj 2021 blev disse billeder taget – kun 8 uger efter tovværket blev flyttet rundt, for at markere bedets størrelse og form. Selve arbejdet tog kun 6 dage! Det blev udført af professionelle folk, som er vante til at arbejde sammen. I virkeligheden er opgaven ikke større, end at de fleste med lyst, tid og kræfter til at arbejde i haven, ville kunne lave det samme projekt.  En påskeferie plus et par weekends ville række. Langs kanterne er der lagt en dobbelt række chaussésten, som også er anvendt på den delvist indbyggede siddeplads på 5 m i diameter.

2 – HØJBED LANGS HAVENS SKÆL

Her vises have nr. 2. Ejerne var i den grad træt af alle de mange forvoksede buske og småtræer langs skællet. Tiden til en oprydning var inde. Det blev indset, at det ikke lige var til at opstamme og beskære. Tiden var forpasset. Mere stedsegrønt, flere blomster var ønsket. Med tiden ønskede man også en tættere beplantning langs havens skæl i vinterhalvåret, i stedet for de løvfældende gamle buske. Rhododendron var svaret. Hvordan opgaven skulle gribes an, var det det store spørgsmål. Jeg anbefalede højbede, og vi kom hurtigt frem til, at det var løsningen for ejeren, som ikke var bange for selv at opbygge bedene. 

I stedet for at opbygge bedet af tørveblokke på bagsiden (som ikke kan ses) blev valget en hurtigere metode.

Med passende mellemrum blev der sat pæle ca 50 cm ned i jorden. På ydersiden er der skruet lange malede brædder. Afstanden til hegnet er 50-60 cm. Det gør det muligt at gå mellem bed og hegn, og at vedligeholde begge dele. Spagnummen bliver også hvor den skal være.

Niveauet under bedet skråner mod hegnet, så dybden er størst bagude mod hegnet, hvor de store planter skal gro. Foran mod plænen skal der være et lavere bed, til dværgrh. og japanske Azalea, som ikke kræver mere end 25/30 cm dybde.

Billedet ovenfor viser det næsten færdige bed. I midten er bedet lavere. Her skal der være en passage til “stien” mellem bedets bagkant og hegnet for at lette adgangen til pasningen. Fra bedets forkant og bagud skal der i en svungen kurve placeres trædesten. Omkring disse plantes krybende Rhododendron og lyng.

Bemærk hvor flot brostenene er placeret – store og små, på forskellige leder. Familien havde nogle større Rhododendron i krukker, men har også købt flere større vildarter. Når der senere plantes mindre Rh. og dværgarter/japanske Azalea, kommer bedet fra starten af til at se betydeligt “ældre” ud end tilfældet er.

Længst til venstre er der lavet en udskæring for at give adgang til en kloak. Til højre tænkes der tanker omkring stien af trædesten, som først skal anskaffes, og som skal føre om til bagsiden af bedet. Hele projektet er udført over nogle weekends i efteråret 2021. Planerne er til foråret, at videreføre bedet langs skællet og op mod huset, med den indbyggede terrasse med tidlig aftensol og duftende Azalea. Trædesten og planter skal udvælges, og når næste forsommer oprinder, har familien en helt ny have.

Foto’s er udlånt af havens ejer.

3 – STEN ER EN ANDEN LØSNING

Kombinationen af klyner og sten, som det ses ovenfor, er en løsning som passer godt sammen med planterne, og giver et naturligt indtryk. Stensætninger er smukke og meget holdbare kanter til højbedet. Alt efter havens udtryk – måske tillempet japansk stil – kan sten være den bedste løsning. Jeg vil mene at alle former for natursten kan anvendes. Se de forskellige eksempler her:

Kun fantasien sætter grænsen – måske ikke helt! der skal også være sten nok i bunken. Det bliver sværere og sværere at “pusle” stenene sammen, med mindre der er et overskud at vælge fra. Brostensmure kan bygges op uden cement. Det er mere tidskrævende, for stenene skal “låse hinanden fast”. Ved mere højde end 3 skift, er det vigtigt der er mindst 10% tilbagefald. Når muren bindes sammen med cement, skal det gøres fra bagsiden, så cementen helst ikke kommer ud på forsiden mellem stenene. Alternativt skal muren bygges op med fuger.

Til slut skal naturligvis nævnes, at også moderne støbte sten kan bruges. De er nemme at arbejde med, de skal jo næsten ikke tilpasses og blot “limes” tæt sammen med lidt cement. se fotoet nedenfor:


Alle haveejere har givet tilladelse til at deres haver vises som eksempler.

LÆS OGSÅ ARTIKLEN: RHODODENDRON – PLANTEAFSTAND OG PLANTESTØRRELSER

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 450 Rhododendron i haven, heraf mange vildarter. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 20 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 30.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Gode råd, Inspiration. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s