Farver i bedets forkant

En helt vidunderlig bunddækkende lav Primula. Den blomstrer fra maj til juli, alt efter sol og skygge. De rosa blomster passer utrolig fint til det mørkegrønne, til dels bronzefarvede løv. Jeg anvender de i surbundsbedet hvor den er bunddække under Rhododendron ‘Rosebud’. Det er den helt rigtige farvekombination.
De helt lave smukke pudeagtige Primula ‘Juliae-hybrider’, er en krydsning mellem den lave Primula julia (fundet af Julia Mlokossiewice) i nærheden af Tbilisi i Georgien i 1901 og Primula vulgaris, som vokser i stort set hele Europa. Den gang, i begyndelsen af det 20. århundrede, blev arten krydset med mange forskellige andre arter, hvilket i virkeligheden betyder, at der ikke er særlig styr på “tingene”. Disse krydsninger har naturligvis medført en vis forskel blandt de mange, mange forskelllige ‘Juliae-hybrider’. Fælles er dog den lave tætte vækst, den tidlige blomstring, store hårdførhed overfor nattefrost og de dejlige farvestrålende, i forhold til planten, store vidtåbne blomster. *
Det er en taknemlig lille haveplante. Den stiller sig tilfreds med stort set de fleste plantepladser i haven, blot der ikke er fuld sol, og ikke for tørt. Her på parcellen har vi haft Primula ‘Juliae-hybrider’ så langt tilbage jeg husker. Altid i halvskygge, eller lys skygge, som bunddække mellem mindre og små Rhododendron, i forkanten af bedene, i den samme grove spagnum vi anvender overalt i haven. I mere skyggede områder blander jeg noget grus i bunden af plantestedet, for ikke at rødderne får det for vådt. Planterne breder sig villigt, og efter 3 år kan de deles efter afblomstringen. Sæt de enkelte planter med 8- 10 cm afstand, så vil de efter kort tid leve op til betegnelsen “Tæppe-primula”.
Billedet viser min yndling blandt de mange forskellige hybrider, den hedder Primula ‘Garryarde Guinevere’. Vi har også hvide, lilla og mørkerøde. I en udenlandsk liste fandt jeg over 50 forskellige navngivne – og der er mange flere. Besøg din planteskole, og se hvilke farver de har valgt.
* I mange havebøger og plantelister anføres Primula julia-hybrider som Primula x pruhoniciana. Denne betegnelse skyldes navnet på den planteskole (Pruhonice) nær Prag, som dengang tilhørte det Østrigsk-Ungarnske Dendrologiske Selskab, som i 1913 stod for de først kendte P. julia-hybrider. På omkring samme tid bragte den tyske plantemand Georg Arends fra Ronsdorf sine P. julia-hybrider under navnet Primula x helena i handlen.