RHODODENDRON ‘SCOTIAN VERY LATE PINK’ – Synonym: ‘Scotian Glow’ og ‘Latest Compact Pink’ – Bunddækkeplante

Portræt af en hybrid

R. ‘Scotian Very Late Pink’ – foto Basta Planter.

Planter som bunddække er altid efterspurgte. Der dukker med mellemrum nye sorter op, og denne bør have lidt omtale, da den må være en af de senest blomstrende – i det mindste med den viden jeg har! Blandt bunddække azaleaerne er nogle af de mest kendte R. nakaharae, eller hybrider med denne. De er næsten allesammen orangerøde, eller “murstensfarvede”, samt den hvide ‘Panda’ og ‘Feenkissen’ (‘Fritzie’). Her er der tale om en meget dyb rosa, eller kraftigt pink, med ret store tragtformede blomster, og svage mørkere ganepletter.  Krydset ved jeg ikke hvor stammer fra, men jeg fundet frem til at det er sammensat af flere forskelllige lave sorter: ‘Lady Louise’ x nakaharae x kiusianum ‘Mt. Fuji’. Da ‘Lady Louise’ er syn. for ‘Louise Gable’ er det nærliggende at tænke, at krydset er lavet i USA af Gable, som derovre er en kendt hybridisør. Navnet indeholder ordet ‘Scotian’, og kan måske henføres til Nova Scotia.

Planter som udbydes hos os, kan være lavet både i Tyskland, og hos vores hjemlige producent Basta Planter. Blomstringen finder sted i juni og til tider senere – helt ind i juli.

Planten har en meget lav udbredt vækst. Den bliver på 10 år omkring 30 cm høj og kan opnå en ret anselig bredde på 80 cm eller mere indenfor samme tidsramme. Løvet er meget småt, knap 3×5 cm, og det bevares rigtig godt hen over vinteren. Jeg har kun haft planten i et par år. Den er plantet med både sol og let skygge, men ret åbent. Den beholder farven godt selv om solen, og temperaturen hen på sommeren, stiller mange krav til plantens udholdenhed. 

Se mange flere bunddækkende Rhododendron under “bunddækkeplanter” i kategorier.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 450 Rhododendron i haven, heraf mange vildarter. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 20 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 30.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Bunddækkeplanter, Dværg Rhododendron, Pink Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s