Fra varmegrader til stærk frost – og skader på løvet

R. nitidulum var.omeiense med kraftige frostskader. Foto 2. april 2023
Læs artiklen: “Når frosten slipper – alvorlige vinterskader”:
NÅR FROSTEN SLIPPER – alvorlige vinterskader
Artiklen en godt nok fra 2013, men problemet er det samme som dengang. Vi er nogle haveejere som er så uheldige at bo i områder, hvor frosten sætter mere ind. Hos os har vi i dette tidligste “forår” oplevet +14 grader kl. 15,00 og – 10 grader kl. 23,00. Det er ikke lige det bedste for stedsegrønne saftfyldte blade, på så kort tid at skulle omstille sig så meget. Det betyder tit frostsvedne blade, som nu, når solen virkelig får mere magt, viser skaderne i form af udtørring. Det kan vi ikke ændre på – men lad SAKSEN BLIVE I LOMMEN! Det kan godt være, der heller ikke bliver mange blomster på de ramte planter i år, men i løbet af forsommeren skyder planterne igen lidt længere nede på grenene. Når de nye skud viser sig friske og grønne, kan du klippe de visne spidser og indtørrede blade af. Næste år har du en tættere plante, og sikkert også med blomster.
Hvad kan vi gøre fremover? Det bedste råd er, at finde en plads i haven, hvor ikke den tidlige forårssol rammer planten det meste af dagen. Siden artiklen i 2013 er nogle af vores mest følsomme planter flyttet, og siden er der ingen skader. Andre er mere skyggede i dag end dengang, havens naturlige udvikling, og i år er de sluppet godt igennem.

R. williamsianum Tibet med vinterskader, april 2023. Den springer fint ud, og skal nok skyde igen. Den blålilla i forgrunden er R. russatum ‘Song Bird’. Et andet sted i haven, er den helt sveden, men slet ikke her!

Selv en meget hårdfør R. yakushimanum hybrid, som vi har haft siden 2006, bærer præg af vinteren. Det er ikke sikkert det er kulden alene. Den står et sted, hvor vi netop i denne vinter, har haft stærk vind. Jeg forventer bladene bliver siddende forsommeren over, men måske falder de af, når de nye skud i bladhjørnerne udvikler sig til sommer. Igen er der heldigvis ingen ubodelig skade sket!
Se flere billeder i artiklen “NÅR FROSTEN SLIPPER -“