EN HAVE I EVIG FORANDRING – 1970-2020 – DEL 5 som handler om “alt det andet”

50 ÅR MED JORD UNDER NEGLENE – STENBEDSPLANTER, SMÅ TRÆER OG MEGET MERE

Nellike (Dianthus), Rypelyng (Dryas) og Storkenæb (Geranium) i smukt aftenmodlys.

Når man er tilstrækkelig passioneret, er der ingen grænser for, hvor meget man kan fortælle om sin hobby. Der er heller ingen grænser for, meget man kan dyrke den, eller sagt med andre ord, hvor mange – i dette tilfælde planter – man skal have afprøvet. Det skulle da lige være pladsen, eller klimaet, eller anskaffelsesmuligheden, eller tiden – som sætter grænsen. Med andre ord må jeg lægge bånd på mig selv, for at dette sidste afsnit om vores haves udvikling, ikke ender med at blive alt for langt.

Så i stedet for kun at følge den kronologiske udvikling, vil jeg med billeder, vise nogle af de planter, som vi har været gladest for. Det er ikke sikkert, de vokser her i dag, men det har naturligvis sine grunde! Men jeg starter nu med havens største stenbed:

Opbygning af et alpint bed foran lyskasse i 1979. En støttemur er muret op foran lyskassen. Bunden af bedet består af singles, grus og skærver, voksemediet er en blanding af muld, fin spagnum og granitgrus. Blandingen er neutral! De store granitsten graves ned i “bakken”, når denne har den ønskede stigning og facon. De illuderer mest for synet, men har også indflydelse på planternes vækst.

Da stenbedet var næsten færdigt plantede vi en Thuja occidentalis ‘Smaragd’ i det øverste højre hjørne. Vi valgte netop den type træ, fordi den er så slank i væksten. Den fik i alt 33 år, og var blevet flot – og meget stor. Selv om den var stammet op undervejs, fyldte og skyggede den godt. Under en storm fandt jeg ud af, at den faktisk rokkede hele bedet, så den 21.08.12 blev den fældet. Nedenfor lidt billeder, som appetit- vækker, af nogle af de dejlige alpine planter, som findes.

Øverst t.v. en Edraianthus dalmaticus, ved siden af en rød Saxifraga primulaize. Saxifraga er en meget stor gruppe planter, som kan anvendes i både sol og skygge, og meget forsk. i udseende. Nederst en hvid Dianthus (Nellike, som findes i mange farver og størrelser). De blå blomster er Gentiana acaulis – rigtig Ensian-blå – fotograferet i maj.

Fra stenbedet bevæger vi os nu langs husets facade mod den store terrasse. Det er et af de vanskeligste steder at beplante. Der er varmt, der kommer grundet tagudhænget næsten ingen regn. En del løgplanter kan klare mosten, men hvad så? Vi har plantet Lewisia cotyledon hybrider i alle farver. Denne dejlige plante fra tørre bjergegne i bl.a. Californien, kan tåle det hele (også frost), dog ikke stående væde omkring rodhalsen. Det smalle stykke er mellem den “nye lille terrasse” og huset. På arealet lå indtil aug. 2003 et rosenbed. Lad mig være ærlig omkring roser. Jeg synes de er pragtfulde, elsker duften, og har meget svært ved at synes om selve planten! Altså røg rosenbedet efter mange alvorlige forsøg, med forskellige roser. I stedet fik vi lavet en ekstra terrasse. Her er lige plads til en aftendrink, og et super udsyn over haven. Der blev også plads til nogle granittrug og et keramisk kar med stenbedsplanter. Mellem den “lille” og den “store” terrasse er der et hævet bed, fyldt med Hortensia. Her står i dag den dejlige Cornus kousa ‘Satomi’.

Nærmere den store terrasse kommer her et lille tilbageblik. I mange år havde vi en Prunus subhirtella ‘Hally Jolivette’. Et dejligt “prydkirsebærtræ”, med meget længere blomstringstid end denne plantegruppe normalt præsterer. Vi har oplevet den i blomst i op til 4-5 uger, og i udspring så tidligt som ultimo marts, men også meget senere efter en kølig vinter. Hvorfor er den så fældet, når vi var så glade for den? Forandring fryder – og vi ville have et Cornus kousa træ – og det er den bedst egnede plads i vores have.

Bag stammen på ‘Hally Jolivette’ ses en Corylus avellana ‘Concorta’ (Troldhassel). En spændende variant af en Hasselbusk, hvis grene snor og vrider sig som en proptrækker. Den var meget moderne i midten af 1970-erne, så vi anskaffede os sådan en lille plante, og plantede den i plantekummen på terrassen. Det var i 1976. To år senere købte vi et stort “dobbelt” granittrug. Da det skulle have en hædersplads, og udgangen fra terrassen til haven  i virkeligheden var lidt akavet, blev der, netop der hvor den lille “trold” var plantet, lavet en ny udgang. Til gengæld blev terrassen lukket for enden med et plantekumme bygget op i brosten, hvori det store stentrug, også kom til at stå. “Trolden” måtte altså flyttes, og allerede på det tidspunkt begyndte vi opstamningen. Foto fra februar 1979:I 1980 blev de øvrige plantekummer på terrassen bygget op i brosten. 4-tallet i det ene hjørne er en gammel metersten fra en landevej. Billedet er fra 1984, og man fornemmer at “Trolden” er begyndt at vokse til. Hvad vi nok ikke havde overvejet særligt grundigt, var at “Troldhassel” vokser sig store – endda meget store! 4-5 m i højden og en bred “para-plylignende” vækst må påregnes. Det stod klart, at den måtte beskæres – og det bliver den 2 gange på en sommer. Jeg klipper den med en elektrisk “trimmer”. Det lyder voldsomt, men ser ikke slemt ud, og efter en uges tid, har den uregerlige vækst igen formet busken. I vinterhalvåret er den en fryd for øjet med de snoede stammer og grene. Meget tidligt på foråret hænger de gyldne rakler fra grenene, og der bliver også lidt nødder til egernet.

De snoede stammer er helt skulpturelle.

Jeg foreslår vi bliver lidt nær Troldhasselen på terrassen. Vi havde fået et par stentrug i haven, og i 1978 fik vi chancen for at erhverve et lækkert 1,5 m langt granittrug med 2 bassiner og indskrift på den ene langside. Det blev sat af en lastbil ved vores lange indkørsel! Mange naboer, mange gode idéer og endnu flere hjælpemidler senere – så stod det lidt hævet og fremtrukket, i den stensætning som var under forberedelse. (Foto 2005)

Engang for længe siden har truget været hængt op, måske på en staldvæg. Deraf hullerne på siden. De 2 huller virker som afløb i den beplantede venstre side. De 2 andre er fyldt ud. Her opstod en ny interesse. Langsomt voksende, helst sjældne alpine planter fra alverdens bjergtoppe – Det krævede bare flere trug! I dag har vi mange, de fleste med planter, nogle kun med vand til fuglene. De små alpine planter trives særlig godt i “lukkede miljøer”.       Øverst til venstre: Gentina, Saxifraga forsk. arter, Androsace og Armeria i gruset jord og skærver. Til højre: Plantet i lavegrus og sten: Lewesia, Saxifraga, Androsace. Til venstre nedenunder: Keramisk kar med Dianthus, Veronika, Sedum, Sempervivum og nedenunder til højre i spagnum: Rhododendron, Soldanella, Cyclamen, Saxifraga. 

For nu ikke lige at glemme det! Vi fældede vores Prunus ‘Hally Jolivette’ for at få plads til et stort ønske. Det var Cornus kousa ‘Satomi’ (2010). En Cornus kan godt blive bred, så valget faldt på en plante med en god højde, og slank fra starten. Vi klipper den lidt i bredden hvert år lige efter blomstringen. En stor fordel, at Cornus tåler beskæring, når pladsen er begrænset. Blomstringen starter hvert år slut i maj, og den varer til medio juli.På billedet fra den 7. juli ses til venstre lidt af kronen på “Troldhasselen”, lige bag ved den rosa rigtblomstrende Cornus ‘Satomi’. Midt i billedet gule blomster i stenbedet, og til højre skimtes hvide blomster. Det er Cornus kousa ‘Teutonia’, som har renhvide ret store blomster, efterfulgt af meget store røde bær. Se artiklerne om Cornus her på bloggen. (Foto t.v.)

Det lille billede under “Cornus’en, er fra græsplænen helt mod nord. Bag stenene er der et bed, om foråret fyldt med Erantis og Krokus, som sår sig ud i selve plænen. Det er en vildart med navn Crocus tommasinianus. Den kaldes for “Snekrokus” og har hjemsted i bl.a. Ungarn, Bosnien, Bulgarien og flere steder  i Lilleasien. Den breder sig ved selvsåning, og blomstrer allerede i februar/marts. Senere græsslåning generer den ikke. Det er kun et lille udsnit, så vi har mange hundrede Krokus i bedet. Herefter Påskeliljer.

Når den “vilde” blomstring er forbi, fyldes bedet med omkring 20 forskellige Pæoner. Op ad hegnet (mod nord) har vi et par historiske “slyngroser”. Foto nedenfor 15. juni: De 2 ovenstående billeder er fra forkanten af Pæon-bedet, som “rækker ind i plænen”. Her på “spidsen” plantede vi i 2006 et æbletræ. Ikke et med en masse dejlig frugt, men et vildæble med meget store blomster i slutningen af maj. Det hedder Malus ioensis ‘Fimbriatus’. Blomsterne er 4-5 cm i Ø, og ligner en miniudgave af en stor fyldt pæon! Der dannes ikke frugter, så det er kun for blomsterne vi har træet – og dog ikke! I 2007 satte vi i april måned nogle Mistelten bær rundt omkring på det lille træs grene. Det kræver tålmodighed, men efter et par år spirede flere af bærrene. På venstre foto fra 28.5.2019 ses  Misteltenen på det blomstrende træ. Vinterbilledet er fra den 16.2.2021. Der er Mistelten i snart hele træet, både han- og hunplanter. En “lille” hunplante med bær, vi savede af for 3 år siden, var knap 1 m i diameter!

Hermed er rundturen – på 50 år – i vores dejlige have forbi. I 5 afsnit har vi været helt ude fra vejen, og rundt i næsten alle dens hjørner og kringlekroge. Meget er sprunget over. Mange dejlige billeder er sorteret fra. Hele emner, som f.eks. vores valg af løgplanter, kom ikke med. Mange enkelte plantevalg og detaljer er udeladt – men helheden er der!             De 5 artikler, har jeg skrevet i det beskedne håb, at vores have kan blive til inspiration for “en eller anden med jord under neglene”.  (Ovenstående foto den 17.10.2020)

Udgivet i Andre planteportrætter, Andre træer og surbundsbuske, Artikler, Haveportrætter, Inspiration | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘ERDBEERKUSS’

Portræt af en hybrid

Fra den tyske “multileverandør” (H. Hachmann) af  nye Rhododendron hybrider, udbydes i foråret 2021, for første gang denne rød-hvide storblomstrede sort. Blomsterklasen er nær det perfekte i opbygningen. Knopperne er store kogleformede og rigtig mørkerøde. Ydersiden af blomsterne er røde, med kun et lille strejf af lilla. Indvendig åbenbarer sig en stjerneformet næste helt renhvid tegning. Ganen er knaldrød forstærket af et strejf af dyb orange. I forløbet udvikles sart lillarosa “bløde” tegninger i den hvide stjerne. Støvdragere og griffel er dybrøde. Blomstringen finder sted fra ultimo maj og et stykke ind i juni. Der er tale om en meget rigtblomstrende sort.

Hybriden er opstået ved at krydse R. ‘Midnight Mystique’ med en ikke offentligtgjort prototype fra Hachmann’s utrolige beholdning – navngivet R. ‘Roxanne’.  R. ‘Erdbeerkuss’ er en viril plante, som allerede på 10 år er 170 cm høj. Væksten er opret med kraftige grene og et flot løv. Den er afprøvet til -22 grader – altså med hårdførhed! For at forlænge blomstringen, anbefales en plads med lettere skygge omkring middagstid.

Markedsføres hos Aldershvile Planteskole fra april 2021.

 

 

Udgivet i Artikler, Nyheder Rhododendron, Røde Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘CHATEAU DE VILLANDRY’

Portræt af en hybrid 

Spændende nyhed fra messen i Westerstede 2010. De rosa blomster er cremegule for senere at blive elfenbenshvide.
I ganen er en meget kraftig gul tegning, som spreder sig over de fleste kronblade. Over en ret lang periode ses alle farverne sammen.
Planten er meget tæt. Løvet er kraftigt mat og mørkegrønt.

Chateau de Villandry ligger i Loire dalen nær Tours. Slottet har i en menneskealder været kendt for sine haveanlæg. Måske er det derfor, at firmaet Bruns ved Westerstede (Tyskland), hvis gartner G. Eiting, som står bag denne nye hybrid, har valgt navnet! Måske er det de smukke pastelfarver, og den næsten Hibiscus lignende blomst, som fører tanken hen på renæssancen!

De tragtformede cremegule blomster med de smukke rosa toner, springer ud slut i maj, og blomstrer videre langt ind i juni. Undervejs i forløbet ændrer farven sig til næsten hvid. Indvendig er der en varm gylden plettegning.

Løvet er ret mørkt og ca. 12×5 cm. Størrelsen på 10 år ca. 120×120 cm, og væksten er kompakt busket. Fra producenten anbefales det et plante den i vekslende sol/skygge, for at sinke blomstringen. Hårdførheden angives til særdeles god.

Nyhed 2021 hos Aldershvile Planteskole.

 

 

Udgivet i Artikler, Creme Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter | Tagget , , | Skriv en kommentar

NÅR VINTEREN STRENGES – gode råd

Frosten tager til – krukker er særligt udsatte, men også bedene er udsatte.

R. williamsianum i oktober 2020

R. williamsianum i februar 2021

 

 

 

 

 

 

Det er snart en del år siden vi oplevede perioder med dagsfrost og så lav nattefrost, som det er lige nu – og på anden uge endda. Her på matriklen har vi i over 10 sammen- hængende nætter haft nattefrost, helt ned til -11 grd. Den sidste uges tid har det også været dagsfrost, så kun der hvor solen har skinnet direkte på planterne, er de tøet bare lidt op.

R. sutchuenense i september og nedenfor i februar 2021

Havens bede: Problemet er, at jorden under planterne begynder at fryse, ikke kun i overfladen, men i dybden. Når jorden omkring rødderne er frossen, kan stedsegrønne planter ikke erstatte fordampet væske. Jo større bladene er, jo større bliver fordampningen fra vind- og solpåvirkning. Jo mindre dybt rødderne vokser, jo større bliver problemet, når jorden fryser i dybden. Heldigvis har mange planter en indbygget forsvarsmekanisme mod fordampningen – og dermed udtørring af løvet. Rhododendron kan rulle løvet sammen til en “cigar”, og tilmed få det til at hænge nedad. Herved formindskes bladoverfladen og den direkte påvirkning af sol og vind. Andre stedsegrønne planter har andre mekanismer. Planter fra varmere dele af kloden, har ikke samme muligheder, og har derfor sværere ved at klare en “stivfrossen” vinter.

Hvad kan vi gøre, for at afhjælpe problemet?

  • Dæk de mindste og mest udsatte planter med granris (juletræet, hvis det findes endnu)
  • Læg det visne løv fra havens træer ind under og omkring planterne
  • Læg spagnum omkring planternes basis og dæk rodzonen med spagnum
  • Særligt udsatte planter kan dækkes med porøs fiberdug
  • Når det bliver rigtigt tøvejr, bør de mest soludsatte planter vandes lidt

Havens krukker: 

  • Flyt dem nærmere huset, så tæt som muligt
  • Flyt dem i udhus eller carport
  • Flyt dem i drivhus – men dæk dem, for at skygge for solens stråler
  • Læg dem ned et sted i haven med skygge, for at forhindre stående vand i overfladen
  • Pak krukkerne ind i bobleplast, eller særlige beskyttelsesmåtter (kan købes)
  • Vand alle krukker meget lidt, men regelmæssigt, når det bliver tøvejr.         

Vi kan dog glæde os over, at vinteren er kommet allerede i februar. De færreste planter er begyndt på forårsvæksten. Det er MEGET værre, når vi er nået langt hen i marts, især efter en lun vinter, hvor planterne har kunnet sætte tidligt gang i både blomster og vækst. Den slags år, har vi haft mange af, med deraf følgende skader. Hvis vi får en “dyne” sne, vil det naturligvis være rigtig godt for vores planter og for vores humør – men mindre godt for trafikken!                                                                                                                                              Og så til slut, lidt malurt i bægeret. alle stedsegrønne planter i krukker lider under skrappe vintre (løvfældende kommer meget bedre igennem).

Læs også: https://rhodospecialisten.wordpress.com/2013/04/03/nar-frosten-slipper-alvorlige-vinterskader/

rhododendron mangler vand – udtørring i frost

Udgivet i Artikler, Gode råd, Plante problemer, Rhododendron | Tagget , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘RIP’, ‘RAP’ og ‘RUP’ + ‘GUF’ – en historie!

Portrætter af  4 “foreningshybrider” – (Dværg-Rhododendron)

Der var engang! – sådan begynder mange gode historier. Denne skal handle om Rhododendron Foreningens initiativ tilbage i 2001/02. Et driftige medlem, Carl Adam Lehmann, besluttede sig til at lave en krydsning, som gerne skulle ende med kompakte og lave planter, helst med orangerøde blomster og attraktivt løv.

Den sidst tilkomne af firkløveret blev kaldt ‘Guf’. De tragtformede rosarøde blomster fremkommer fra sidst i april. Planten har en meget dekorativ kompakt bredrund og lav vækst med mørkegrønne blanke blade, hvis bagside er dækket af et kanelbrunt indument.

Oplysningerne i denne artikel kommer fra artikler i foreningens blade (2003-06), skrevet af Torben Stein, Carl Adam Lehmann og undertegnede, samt fra Thomas Berthelsen, Basta Planter’s katalog. Desuden tilsat en portion egne erfaringer!

Lehmann udvalgte som mor til krydset R. ‘Titian Beauty’. Denne engelske hybrid fra 1971 indeholder bl.a. krydsning med R. yakushimanum, som jo både er meget hårdfør, kompakt og med interessant indumenteret (filtet) løv.                                                                                 På “far-siden” brugte han arten R. proteoides med indsamlingsnummer ‘Rock #151’. R. proteoides stammer fra områder i Tibet, Yunnan og Sichuan, hvor den vokser på stejle klippesider mellem 3700-4600 m højde. I naturen kan den blive omkring 1 m høj, mens den i kultur mest anses som en dværgrhododendron, og dermed noget lavere. Den har små spidse blade med et kraftigt rødt indument på bagsiden, og en meget kompakt vækstform. Lehmann skriver i sin beretning: “Jeg pollinerede (bestøvede) lige før, jeg tog til Seattle i april 2002, og de 152 kapsler (indsamlede frøkapsler) gav godt 600 portioner frø, som blev sendt til medlemmerne” Lehmann skriver videre: “Den 21. sept. 2002 såede jeg så den første kapsel – Frøplanterne voksede som forudset langsomt, men blev prikkeklare hen under jul. En vis rødfarvning af bladene tydede på stress – alt fra phosphatmangel, til lys-stress eller kuldechok. For alle tilfældes skyld blev lysstofrørene udskiftet, og der blev givet fortyndet gødning.” (Det er et af de mange bump på vejen, når man styrter sig ud i at formere.)

Torben Stein, et andet medlem af Rhododendronforeningen, skriver i blad nr. 3 fra 2004: “De ca. 13.000 frø er blevet sået af mange af foreningens medlemmer, og de mange forskellige gener, som gemmer sig i ophavet til forældrene til “foreningskrydset”  kan give sig udslag i mange forskellige planter – ret beset i 13.000 forskellige, hvis alle frø er sået og kommer frem” Han skriver endvidere:Jeg er allerede gået i gang med at fotografere disse kære små, 21 stk. ialt. Jeg har endnu ikke skrottet nogen,  for jeg har ikke lagt mig fast på hvilke kriterier, der skal lægges til grund for udvægelsen”.

Ovenfor: ‘Rap’ har hindbærrøde tragtformede blomster fra sidst i april. Væksten er kompakt og lav. Løvets bagside er dækket af kanelbrunt indument.  (Foto: Basta Planter)    Nedenfor: ‘Rip’ har skinnende vinrøde blomster fra sidst i april. Væksten er ligedes kompakt og lav. Bladene er i starten sølvgrå, senere mørkegrønne og blanke. (Foto: Basta)

Jeg såede også selv de fremsendte frø, og tror nok jeg fik 18 små, meget små, kimplanter, som jeg efter bedste evne (og de forhold jeg havde i drivhuset) passede. Ikke alle overlevede priklingen og den efterfølgende tid. Faktisk blev der af mine frø, kun 7 planter. Mit kritiske øje fravalgte senere i processen 5 af dem, så kun 2 fik lov at leve videre. De står stadig i haven, og er med til at minde mig om, hvor vanskeligt det er at lege med naturen! Den ene er en ret pæn, meget tæt og kompakt plante, med lidt for “sødsuppefarvede” blomster, mens den anden er en ret “skabagtig” plante (vækstmæssigt), med dejlige dyb rosenrøde blomster. Jeg har i min iver og mangel på tålmodighed, sikkert været for hurtig til at udvælge/fravælge de rigtige planter!

Lidt anderledes var situationen i Allerød hos “Basta Planter”. Som professionel havde han naturligvis “fået fuldt hus”, og de små planter havde de bedste forhold i hans drivhuse. Hver gang jeg besøgte planteskolen havde vi en lille dialog om, hvilke emner som var bedst. Faktisk blev de opdelt i 4 grupper. Når vi så skiftede mening – fordi planterne jo hele tiden udviklede sig – kunne de flyttes over i en anden gruppe.                                             I “Rhodonyt” nr. 3 fra 2006 skriver jeg: “Den 5. maj 2006 skete det så. Foreningkrydset fra 2002 blomstrede. Den glædelige opringning kom fra Thomas Berthelsen, Basta Planter i Allerød. Jeg skyndte mig til Allerød, for at være blandt de første, som så resultatet af anstrengelserne. Der stod de så i deres urtepotter, og var ret så forskellige”.

Scannet foto fra artiklen i “Rhodo-nyt”, som viser forskelligheden både i blomsterfarver, men også i løvets udseende.

Over de næste uger var jeg tit i Allerød. Det var spændende at følge de små planters udvikling. Mørkerøde knopper blev til rosa, sart rosa eller laksefarvede blomster, med eller uden striber, punkter eller tydelige ganetegninger. Ikke alle “børnene” havde dannet blomsterknopper, og den ønskede orangerøde farve stod måske stadig kun på ønskelisten! Slut i juni, efter årets tilvækst, var det tid til at bedømme planternes udseende. Som det ses på billedet ovenfor i nederste højre hjørne, er denne ret forskellig. Foran lå nu flere års arbejde. Der er flere vigtige kriterier i udvælgelsen af planter til en fremtidig produktion. Først skal alle planterne have karakter efter blomst og farve. Derefter løvets udseende, størrelse, indument og farve, og til slut også selve væksten. Tæthed, højde, bredde. Alt sammen karaktertræk som tilsammen giver den perfekte plante. Under udvælgelsen af planter efter de opstillede kriterier, flytter de tit frem og tilbage i grupperne. Endelig skal planternes hårdførhed også afprøves på friland.

Således blev “børnene” fra Foreningskrydset også bedømt i de følgende år. Kun 3 slap gennem nåleøjet. I 2010 blev de udbudt for første gang. Forinden var der lige det “men”, at de også skulle hedde noget! Nu der var 3 – ja så kom Thomas til at tænke på “de 3 nevøer” – og således endte det med at de fik navnene “Rip”, “Rap” og “Rup”. Hvad så med det fjerde og sidste navn? Jo, der gik endnu et par år, og pludselig stod en dejlig plante med skøn vækst og flotte blomster et sted, hvor “overlevende” fra 2006 var sat fra. Den komplementerede den lille gruppe, og fik navnet “Guf”.

 

‘Rup’ har en meget smuk tilvækst. Først er den sølvgrå, senere ændrer farven sig til kanelbrun, inden bladene bliver mørkegrønne. Blomsterfarven er døbt “Calypsopink”. (Foto: Basta Planter)

Efterskrift:                                                                                                                                          Hvad så med mine 2 planter? De hedder ikke noget specielt, og sådan må der være mange andre unavngivne, blandt de planter som lykkedes. Måske findes den orangerøde i en have? Måske var der aldrig en med netop det gen!

Hvor i haven? R. proteoides ‘Rocks Form’ har en fuldstændig krybende vækst. Denne egenskab er gået videre til “firkløveret” i denne artikel. I løbet af de 18-19 år der er gået siden mine frø spirede, er de 2 planter blevet henholdsvis 40 og 50 cm høje og lidt bredere. De er plantet i henholdsvis et af vores solåbne stenbede, og i forkanten af et hævet surbundsbed. I stenbedet er der en del groft granitgrus iblandet spagnummen. I det andet bed er der udelukkende grov spagnum. Begge planter trives godt.

Foreningskrydset – den ene af de 2 forskellige –  af mine frøplanter som jeg beholdt.

PS: PLANTERNE KAN ANSKAFFES HOS ALDERSHVILE PLANTESKOLE

 

 

 

Udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, frøplanter, Pink Rhododendron, Røde Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter, Rosa Rhododendron, Små surbundsplanter | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘EDDY’

Portræt af en hybrid

Rhododendron ‘Eddy’ er en hybrid fra H. Hachmann’s Planteskole i Tyskland. Den går tilbage til 1995, og præsenteres først nu på det danske marked. Holger Hachmann oplyser ikke mange fakta om plantens oprindelse, men anfører et vigtig punkt: Blomstring forekommer de fleste år også i september.

De mørk laksrøde knopper åbner sig omkring 1. maj. Blomsterne er tragtformede, mørk vanillegule i centrum og med sart rosatonede kanter. De brunrøde punkter i det øverste kronblad, forstærker det samlede orange indtryk. Under kronbladene ses de orange “bægerblade” (Calyx – “Hose in Hose”).

Løvet er meget velformet, slankt og glat – ca. 10 x 3,5 cm. Hårdførheden angives til at være særdeles god. En plads i fuld sol vil uden tvivl være rigtigt. Det vil fremme forårs blomstringen, dermed også knopsætningen, og formentlig den 2. blomstring i det tidlige efterår. Hachmann anfører, at den righoldige knopsætning efter blomstringen om foråret, er rigeligt til en god efterføgende blomstring i sept. og igen næste maj.

Udgivet i Artikler, Gule og orange Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Rhododendronportrætter | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘GIRLSPOWER’

Portræt af en hybrid

R. ‘Girlspower’ i forsøgafdelingen hos producenten. Det ses tydeligt at det er en vel afbalanceret plante. De store mængder cremebrune knopper lover rig blomstring.

Det øverste billede er fra den 5. maj 2016. Billedet ovenfor er af en større plante hos Hachmann ultimo maj  2017. Blomstringstidspunktet er fra medio maj til primo juni. Igen er det en hybrid fra Henry Hesse syd for Hamburg, som Hachmann har taget i produktion. Faktisk allerede i 2017 blev den udbudt for første gang i Tyskland. Nu i 2021 i Danmark.

Det drejer sig om en hybrid mellem R. yak. ‘Fantastica’ og R. ‘Double Eagle’. (Sidstnævnte er en ikke særlig kendt hybrid fra før 1996 fra A.C.Korth/Californien – den har vidtåbne creme blomster med svage rosa tegninger og gylden gane).                                                 ‘Girlspower’ har store dekorative knopper, som i udspring er kraftigt røde. Blomsterne er i udspring mørkrøde til dyb rosa, senere i forløbet klart lysrosa. Ganen er vanillegul med en lille kraftig kirsebærrød tegning. Støvdragerne er korte og tykke (som en lille børste). De bredtåbne blomster sidder i tætte klaser af 10-13 stykker. Planten er meget blomsterrig.  Løvet er 10-14 cm langt og smalt elliptisk, mørkt og mat samt læderagtigt. Plantens vækst er opret og busket. På 10 år er den ca. 120×120 cm. Hårdførheden er god, og den kan anvendes både i vekslende sol/skygge og i fuld sol.

Udgivet i Artikler, Nyheder Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter, Rosa Rhododendron | Tagget , , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘BLUE PRINT’

Portræt af en hybrid

I 2018 præsenterede Hachmann’s planteskole den her omtalte Rhododendron ‘Blue Print’. De forskellige forædlere rundt om i verden, jagter stadig den helt “blå” rhododendron – men ‘Blue Print’ har uden at være “blå”, en dejlig varm dyb farve, som uden tvivl vil være eftertragtet, og som farvemæssigt passer fint ind mellem farver som pink, og lyse violette nuancer.

Forædleren denne gang er dog ikke den tyske planteskole, men stammer fra en hollænder ved navn Tijs Huisman.  Herfra er den i 2016 kommet videre til den tyske planteskole Fredo Schröder, som bl.a. leverer ungplanter til opformering.                                          Krydsningen er lavet mellem en gammel Hachmann hybrid, R. ‘Eruption’ fra 1983 og R. ‘Janet Ward’ fra Slocock Nursery 1974 (England). Resultatet har store purpurviolette blomster med en karakteristisk hvid stjerneformet indvendig tegning. Især i udspring er tegningen meget markant. Efterhånden i blomstringsforløbet tager den mere og mere farve, og ændrer sig mere mod blålilla-purpur! Støvdragerne er lilla med hvid støvknap, mens griflen er dybrød. Blomstringen finder sted fra medio/ultimo maj og ind i juni.

Væksten er busket og rigt forgrenet. Stammerne og ældre grene er rødlige, mens unge grene og blomsterstilke er meget dybrøde. På 10 år forventes den at blive 120 cm høj og 140 cm bred. Hårdførheden er afprøvet til -21 grader, så den kan uden tvivl plantes i fuld sol – men, netop på grund af de mørke blomster, vil en plads uden den mest grelle middagssol – måske øst eller nord uden direkte skygge, forlænge blomstringen.

Udgivet i Artikler, Nyheder Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter, Violette Rhododendron | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘ROXY’

Portræt af en hybrid

Historien med denne nyhed fra 2021 begynder i den lille by Hamersen, som ligger nogenlunde midtvejs mellem Hamborg og Bremen. Samleren (siden 1980) Henry Hesse, begyndte midt i 1990-erne at krydse Rhododendron. Det er blevet til omkring 20 forskellige navngivne, hvoraf dette portræt handler om R. ‘Roxy’, som er sået i 1996, navngivet i 2008, registreret i 2015 – og nu endelig kommet i handlen i 2021, markedsført, jeg kunne fristes til at sige naturligvis, af Holger Hachmann.

Krydset består af R. ‘Bruns Diana’ x R. yakushimanum ‘Marrakesch’. Hachmann har indtil videre valgt ikke at betragte planten som en “yakushimanum hybrid”. Imidlertid er der så mange fælles egenskaber med netop denne gruppe, at det burde kunne forsvares!              R. ‘Roxy’ er en yderst vinterhårdfør kompakt plante med en god opret vækst. Den bliver på 10 år ca. 90 cm høj og 80 cm bred. Løvet er mørkegrønt, kraftigt, omkring 12×4 cm og blankt.

Blomsterne er samlede 8-12 stykker i velformede runde klaser på op til 13 cm i Ø. Ydersiden er i begyndelse kraftig rød, senere i forløbet kraftig rosa til laksrosa. Indv. er blomsterne dybrosa og mod ganen med en kraftigere orange toning. Ved basis med dobbelt calyx (hose in hose). R. ‘Roxy’ vil egne sig fint mellem f.eks. gule, orange og cremefarvede Rhododendron på åbne solbeskinnede områder i haven.

 

 

Udgivet i Artikler, Gule og orange Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Røde Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

EN HAVE I EVIG FORANDRING – 1970-2020 – DEL 4 som handler om haverummet.

50 ÅR MED JORD UNDER NEGLENE – “HAVERUMMET”

“Haverummet”er i vores opfattelse den største del af haven. Det “store rum” med græsplænen, bedene som omfavner plænen, og de bede der som “skær i fjorden”, forvilder sig ind i den grønne rolige flade, som får beskueren til at finde ro for blikket.

Vestsiden som den så ud den 15. maj 1970

Men tilbage til maj 1970: Ved husets vestside ligger den største del af vores grund. Når man ser billedet med den nyrevne jord, de meget små nyplantede ‘Liguster’ hækplanter, og de 3 – dengang næsten obligatoriske ‘Picea omorika’ grantræer – er det næsten ufatteligt, at efterfølgende foto er fra den samme have.

2019. Næsten samme optagestandpunkt som det lille foto ovenfor. Tidspunktet er en maj aften ved 19-tiden, lige inden haven fyldtes med besøgende. Der hænger et forklarende skilt i den ene ‘ Onkel Dines’ stamme med historien om de 2 store Rhododendron. (Se haveplan nederst på siden)

Dette foto fra juni 1978, viser hvor hurtigt planter vokser (når de får vand og gødning). Hækken er nået op i fuld størrelse, de 3 “Omorika” er blevet 5 m høje, og de øvrige træer fra 1971 – en Atlas Ceder, en Hængecypres og en Picea orientalis er vokset rigtig godt til, men de er også købt med en rimelig størrelse! Atlas cederen gik ud i de 3 hårde vintre 1986/87/88. Omorikagranerne blev først stammet op, senere fældet successivt. Senere kom turen til Picea orientalis og sidst blev hængecypressen fældet.

I havens nordvestvendte hjørne, mellem de 3 “Omorika”, i midten af billedet ovenfor, og Picea orientalis, som ses t.h. over naboens tag, blev der i 1976 lavet et Rhododendronbed . Jeg hentede gamle træstød ind i haven, opstammede grantræerne, og plantede Rhododendron, bregner, Primula, de første haveorkidéer, “Gudelilje”, “Tudselilje”, “Alpevioler” samt løg-planter og meget andet godt mellem tørveblokke og gamle rødder i det delvist hævede bed. (Selve hjørnet er bed 6).

1976 – Nordvesthjørnet og de dengang 3 “obligatoriske” Omorika graner som er blevet stammet lidt op. Indenunder opstod det første større surbundsbed i haven. Det er ofte blevt udvidet!

Nedenfor ses en del af bedet den 26.5. 1986 (10 år senere). Vi kunne kalde det “Speakers Corner”, for bænken blev anvendt af havearkitekt Hans Pedersen, da han indtalte teksten til en reklamefilm for “Bo Grønt-kæden” om Rhododendron og surbundsplanter. T.v. i bedet ses en ikke ret gammel Acer shirasawanum ‘Aureum’. T.h. bag bænken skimtes en Acer palmatum ‘Blodgood’. Begge planter er 4-5 m høje i 2020. De stedsegrønne træer er for længst fældet, og bambussen helt inde i hjørnet døde sin naturlige død. (Bed nr 6)

Der er 34 år mellem de 2 fotos (2020). Næsten midt i billedet ses stammerne til den røde Acer ‘Blodgood’. Den er ca. 4 m høj. Der er en blind gangsti ind i bedet t.h. for stammerne. Bedets forkant er hævet ca 25 cm. Bag den første række Rhododendron er bedet hævet yderligere med ca. 30-50 cm med klyner eller brosten. Flere af planterne har stået samme sted mere end 25 år. I første række er det R. keiskei hybrider og kloner af arten, samt japanske Azalea som ‘Fritzie’ (‘Feenkissen’), ‘Chippewa’, ‘Königstein’ og længere bagude vokser  ‘Rosebud’, ‘Sophie Scholl’, ‘Schneespiegel’,  ‘Wanna Bee’ og blandt de højeste er arter som R. strigillosum, R. Rex , concinnum og en velvoksen yakushimanum. Ind imellem er der plantet løvfældende R. prinophyllum, arborescens og viscosum, som dels blomstrer ret sent, og dels dufter. I bedet er der i alt 47 forskellige arter og sorter. En del af planterne klippes/studses lidt lige efter blomstring – så kan de stadig være der!

I løbet af havens historik har der været plantet – og fældet mange træer. Vi har haft 2 Cedrus atlantica ‘Glauca’ og 3 Picea omorika. Desuden Calocedrus decurrens ‘Aureovariegata’, Fagus silvatica  ‘Rotundifolia’, Chaemaecyparis law. Triomf von Boskoop’, Chamaecyparis nootkatensis ‘Pendula’, Metasequoia glyptostropoides, Thuja Smaragd, Gingko biloba ‘Fastigiata’, Picea orientalis, Nothofagus antartica, Sciadopitys verticillata og Prunus subhirtella ‘Hally Jolivette’ – ALLE har det været planter vi har glædet os meget over – men uden vores hårde valg, ville haven i dag være fuldstændig skygget og overgroet. Små haver som vores, kan IKKE “bære” mange eller store/større træer. Vi har valgt at fælde, inden der kom “ar” i haven. I dag er vores højeste træer de forskellige Acer, 5 m høje Rhododendron, Magnolia og Cornus kousa. Vi har således fældet og plantet nye træer mange gange igennem de 50 år. Et par af dem kan vi stadig savne, men de havde også stået her i dag, hvis ikke de var faldet i stormvejr. De 2 er “Sydbøgen” (Notofagus antartica) og “Parasolgran’en” (Sciadopitys verticillata), som når de når 7-8 m højde ikke står alt for fast på vindudsatte steder.

Rød Acer, Stentrug, R. strigillosum, yak. ‘Wanna Bee’, ‘Sophie Scholl’ og ‘Rosebud’

Blind sti af brosten i bedet. ‘Blaue Donau’, ‘Panda’, calostrotum var. riparioides. Bed 6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var historien om  nordvesthjørnet. Det store billede t.h. er fra den 13.juni 2020. Det er taget i vinklen mellem 2 stammer fra Acer pal. ‘Blodgood’. Bagved ses lidt af den røde azalea ‘Sophie Scholl’, og ved siden af den allerførste Azalea ‘Rosebud’ hvorfra pro-duktionen stammer. De store slanke blade er R. strigillosum, hvis dyb- røde blomster er væk. De lysegrønne blade i baggrunden er vores meget store lyse Acer shirasawanum’Aureum’ Kronen på det ca. 5 m høje træ er måske 4×4 m. Se hvor lille den var i 1986 på billedet med bænken. (Bed nr. 6)

Herfra går turen videre ud i haverummet:

Juli 1977 – vestsiden og nordvesthjørnet med bl.a. Rhodo’er.

1977 – set fra nord direkte syd med det daværende staudebed.

De  2 “uldne” gamle foto’s viser havens udseende i 1977. Træerne i det nordvestlige hjørne, som jeg har beskrevet ovenfor, står der endnu. Bedet i hjørnet var blevet forlænget langs hækken mod nord. Mod syd ses staudebedet, “Ø-bedet” og en “Atlasceder”. Nedenfor ses haven direkte mod syd. Her var i 1977 et stort staudebed langs hækken.

Grundet niveau forskelle, er der på vores side af hækken en skråning hældende ind mod os. Den er højest  fra midten af vestsiden og mod sydvesthjørnet t.v., hvor forskellen er næsten en meter. Denne skråning udnyttede vi allerede tidligere, men da det nye store surbundsbed blev anlagt, fyldte vi op langt ind i haven, og kantede bedet med brostens “mure”. Vi fyldte spagnum ind bag stenene, og slap for at grave huller til Rhododendron’erne. Nedenfor som staudebedet så ud i juli 1977 og nedenunder med Rhododendron 30 år senere:

Ovenfor: Naboens gavl er næsten skjult bag de 2 store Rhododendron ‘Onkel Dines’. Det stedsegrønne træ  lidt t.h. i billedet er en ‘Parasolgran’. Den mistede vi i en storm. De lysegrønne blade helt t.h., er vores Acer shirasawanum ‘Aureum’. (foto 15.08.2007)

Men nu til historien om de 2 ikoniske Rhododendrontræer ‘Onkel Dines’: Min svigerfar, maleren Georg Sand Christiansen, havde via sin store haveinteresse, skabt sig en del kontakter blandt gartnere og havefolk iøvrigt. En af dem var en handelsgartner fra Grønttorvet, ved navn Iver Grevsen. Han havde sin engrosvirksomhed nær Ringsted. Her besøgte vi ham hvert forår. Ved et af besøgene viste han os nogle ikke ret gamle opstammede Rhododendron. Jeg gætter på de har været ca. 12 år. Grevsen havde et godt øje for at forme/opstamme træer og buske, hvis de havde potentialet. Ud af de 10 planter han havde, lod jeg mig nemt friste til at købe 2 af dem. (Så vidt jeg ved, er de øvrige “gået til” hos andre ejere). Planterne ankom her i haven i begyndelsen af maj 1981.Nu kom en tid med hurtig vækst. De 2 planter blev på en måde bestemmende for bedets udseende. Efter hvert års blomstring blev de nederste sidegrene og kviste klippet af. Plantetoppene udviklede sig til rigtige kroner, og stammerne blev tykkere, og de blev højere, via beskæringen (opstamningen). De fyldte meget, og nedenunder var der efterhånden dyb skygge. (Bed 13)Dette billede fra den 13. juni 2013 illustrerer med al tydelighed vækst, kraft og skønhed! De let duftende blomster kan fylde næsten hele haverummet slut på en varm dag. Men hvad stiller man op, når planterne faktisk er blevet for store? De er havens visitkort – de er bevaringsværdige! Men så kom “Bodil” på besøg om aftenen den 4. december i 2013 – her er hvad vi vågnede op til efter stormen:Det var nærmest kaos inde i bedet. To kæmpeplanter delvist liggende på siden, masser af brækkede grene og kviste. Skulle det hele fjernes? Der var både for og imod. Ville havens “ansigt” igen blive det samme – næppe mente vi – men det kunne så blive en ny opgave. Min kone trak det længste strå! Lad noget stå, og se hvad det udvikler sig til! Derved blev det. Omkring 70-80% af de 2 planters kroner blev savet af. Tilbage var faktisk kun den del, som tidlligere havde rakt ind over hegnet mod vest – ind i nabohaven. Jo mere der blev fjernet inde i vores have, jo mere rettede planterne sig op. Helt op at stå kom de ikke. 4 baller spagnum blev fordelt over den del af rødderne som havde løftet sig, og så 4 stærke pæle og opbinding.

Nu, 7 år senere, er vi næsten glade for de væltede. Vi fik styr på bedet nedenunder. Den voldsomme skygge er i dag aflyst af meget lys og en del sol. Der vokser flere mindre Rhododendron, en del bregner, haveorkidéer og flere sjældne surbunds- planter, som nyder godt af beskyttelsen mod senfrost under trækronerne.(Bed 13)Det er næsten ikke til at tro det, der er kun gået godt 6 år efter træerne væltede. Billedet er fra den 6. juni 2020. Det betyder ikke noget at kronerne ikke er helt ensartet formede.(Bed 23 i forgrunden, bagved er bed 13)Træet t.v. er stadig lidt skævt i facon. Det har haft sværere ved at vokse rigtig fast igen. Et par solide blæsevejr sidste vinter,  fik det til at hælde mere ind i haven. En snarrådig nabo, som bemærkede den kommende “fare”, var ikke mange minutter om at fremstille en “krykke”, som den nu aldrende – over 50 år gamle – “onkel” kan støtte sig til. Grenen til venstre under støtten, bliver sikkert fjernet i år eller næste år. Herved bliver kronen mindre skæv, og træet mere opret. Den kan sagtens saves af lidt over delingen fra stammen, så “krykken” kan blive stående.                              Dette var historien om 2 Rhododendron med samme alder som haven.

i april 2002 blev et bed, som udspringer ved terrassen “Niels’ Bodega”, forlænget knap 6 m ud i plænen. Der blev anvendt svenske granit sprængstykker og 7 m3 grov spagnum. T.h. kan man se begyndelsen af den sti, som fører ind gennem det store bed (bed 13) med R. ‘Onkel Dines’, og munder ud på den nævnte terrasse. (Bed 23 er stenbedet)

2019 – 17 år senere er bedet vokset godt til. De fleste af planterne har været i bedet siden oprindelsen. T.h. ses mundingen af stien gennem det store bed. I baggrunden t.v. ses ‘Ø-bedet’ (Bed 4).

2019 – Bed nr. 5 er det manglende led mellem nr. 6 og nr. 13. Her ses bl.a. ‘Hachmann’s Picobello’, den hvide overhængende kiusianum ‘Album’, ‘Rosebud’ opstammet og ved foden Azalea ‘Pink For Help’.

Haven på husets vestside består af mange surbundsbede, flere bede med alpine planter, et staude- og Pæon-bed, og i alt 3 terrasser. Hovedterrassen (nr. 7) er havens “opholdsstue”. Midt for huset er der en mindre terrasse. Den bruges oftest slut på dagen forår og efterår, når træerne nordvest for huset skygger for solen. “Niels’s Bodega” bruges på andre tider. Vi sørger altid for, at have godt udsyn fra de enkelte terrasser. En del af de mange trug rundt omkring i haven er fyldte med vand. De små spejlbilleder og fuglenes plasken er en del af havens idenditet.

Haverummet er også den del af haven som ligger nærmest huset. Der er både en stor og en lille terrasse – bede langs huset, og det store stenbed ved husets sydhjørne. Det vil jeg fortælle om i den sidste del af “min vandring gennem 50 år” med jord under neglene.

Læs også artiklen: En have i evig forandring – del 5 (om alt at det andet)

Del 5, som handler om alt det andet

Udgivet i Artikler, Haveportrætter, Inspiration, Rhododendron | Tagget , , , , | 2 kommentarer