LYNG SKAL KLIPPES NU I APRIL

Lyngplanterne begynder snart at vokse

De skal klippes hvert forår. Medio April er normalt et godt tidspunkt. Det er lige inden nyvæksten begynder. Jeg klipper alle mine lyngplanter, og holder dem i næsten den samme højde hvert år. Hvis de ikke klippes tilbage, bliver de i løbet af nogle år lange, ranglede og grimme forneden.

Sommer og efterårsblomstrende lyng kan se meget ringe ud efter en periode med hård barfrost (marts 2018). Det er vigtigt de klippes nu, fordi den begyndende nyvækst bærer blomsterknopperne til næste blomstring i løbet af sommeren og efteråret. Forårblomstrende lyng (Erica) ser stadig godt ud, og med mange blomster. De skal desværre også klippes meget snart, for at undgå, at de bliver ranglede. Hvis der klippes for sent, klippes nyvæksten af, og dermed næste vinter/forårsblomstring.

Medio april klippes lyngen. Hækkesaksen, en god håndsaks eller en lille elklipper – det er ligegyldigt, blot værkstøjet er skarpt. Den næsten visne efterårslyng (Calluna) på billedet, er frisk grøn under barken, og vil i løbet af få uger stå med nye skud – og blomsterknopper til efterårets blomstring.

Før – Beskæring af lyng (Phyllodoce) medio april

Efter – Beskæring af lyng (Phyllodoce) medio april. Selv om “resterne” ser sølle ud, kommer der nyvækst med blomsterknopper.

LÆS OGSÅ: Lyng som surbundsbedets tæppe

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Bunddækkeplanter, Gode råd, Små surbundsplanter | Tagget , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘FRIESIANE’

Portræt af en hybrid

R. ‘Friesiane’. Den sartgule farve får blomsten til at virke “bly og uskyldig”, næsten undskyldende, og dog så alligevel dragende i al sin enkelhed.

I modsætning til mange mennesker jeg taler med på planteskolen eller ude i haverne, er jeg meget glad for de gule Rhododendron. Ligesom med andre farver, er der naturligvis nogle gule nuancer som jeg synes mindre om. Andre vil sikkert synes at mine præferencer er forkerte, så derfor er det kun at fastslå, at smag som bekendt ikke kan diskuteres. Indiskutabelt er det imidlertid, at det ikke er svært at placere en gul blomst mellem lysere gule, cremefarvede, orangegule eller laksefarvede, ligesom mange violette og lilla nuancer kan være fine naboer.

R. ‘Friesiane’ er en meget ny Rhododendron på markedet. Når jeg synes at netop dette kryds er så godt, skyldes det, at den i en vis grad ligner vildarten R. wardii, som er en af naturens smukkeste rengule arter. Indv. er R. wardii forsynet med en større eller mindre rød ganetegning eller plettegning. Enkelte kloner er næsten uden tegning. Blomsterne er tragtformede og uden synderlig krusning.

Netop dette findes i R. ‘Friesiane, som er et kryds mellem R. ‘Maraike’ og  R. ‘New Comet’ som begge i deres aner har netop R. wardii. I 2010 og 2011 hvor planten blev præsenteret på planteskolen H. Hachmann’s stand i Oldenburg og Schwerin, blev den da også hædret med Oldenburg Certifikat og guldmedalje.

Knopperne er lys laks i udspring i slutningen af april eller tidligt i maj. Blomsterne er rengule, tragtformede, ca. 8 cm i Ø, og kun meget let krusede. Indv. er der lige efter udspring en mindre rød plettegning på det øverste midterste kronblad. Denne tegning falmer hurtigt væk.

Løvet har også en lille henvisning til R. wardii. Det er rundligt, ca. 10 x 6,5 cm og virker lidt dugget på oversiden. I udspring en anelse blåligt, som på R. wardii. Dermed udmærker løvet sig også som en god kontrast til de mange mere almindelige storbladede Rhododendron. På 10 år bliver planten ca. 110 cm høj og 130 cm bred. Hårdførheden er god. -21 grader ligger vist ikke lige for hos os!

PS. R wardii bliver stort set ikke produceret, og kan være vanskelig som kulturplante, så derfor er der endnu mindre grund til at glæde sig, når en god lign. hybrid dukker op.

 

 

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gule og orange Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet | Tagget , , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘CINZIA’

Portræt af en hybrid

R. ‘Cinzia’ er en nyere dejligt duftende Azalea

Vi har haft den i haven siden 2008, faktisk et helt år inden den kom på markedet. Den stammer som så mange andre planter fra H. Hachmann i Tyskland. Sønnen Holger krydsede i 1993 R. ‘Humboldt Picotee’, som er en duftende R. occidentale hybrid med R.  ‘Schneegold’. I 2009 blev R. ‘Cinzia’ udmærket med bronzemedalje i Schwerin, og endnu senere i 2011 blev den navnegistreret.

Blomsterne er renhvide, dog i begyndelsen med en svag “dug” af rosa, ligesom de cremegule knopper har en svag rosa tone. Det midterste kronblad er udstyret med en stor varm gul priktegning. Støvdragerne som rager elegant ud af blomsterne er sart rosa. Så ikke nok med at blomsterne er smukke – de dufter også herligt. Blomstringen ligger fortrinsvist i juni, helt mod slutningen af måneden.

R. ‘Cinzia’ er en ret tæt opret busk, som på 10 år bliver ca. 100 cm høj og lidt bredere. I udspring er løvet rosatonet lysegrønt. Senere mørkegrønt. Om efteråret farves det brunrødt med orangegule “flammer”.

Normalt opnås den bedste blomstring på Azalea, hvis de er plantet direkte i solen. Vores plante blev også sat i et solbeskinnet bed. Imidlertid er naboplanterne, og især et par Acer (Japanske Ahorn), vokset ret meget. R. ‘Cinzia’ burde altså være flyttet! Det er den af forskellige grunde ikke blevet. Alligevel blomstrer den meget – se bare billedet som er et udsnit af sidste års righoldige blomstring.

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Azalea, Hvide Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Rhododendron med duft, Rhododendron/Azalea løvet, Rhododendronportrætter | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON LUTEUM (Syn. R. flavum, Azalea pontica)

Portræt af en art

Imponerende, flot og stor R. luteum fotograferet i fugleparken i Walsrode i Tyskland den 20. maj.

Guldazalea er det danske navn til den kraftigt duftende Rhododendron luteum. Oprindeligt blev den af Carl von Linné navngivet Azalea pontica, et navn som man stadig kan træffe på. I naturen vokser den fra Kaukasus via Grækenland til Tyrkiet, samt i mindre områder i Polen og Slovakiet i skove, på græsland og i sumpe, helt op til 2300 m højde. Det er en yderst livskraftig plante, som kan brede sig udløbere.

Siden 1830-erne har planten været anvendt i Danmark som haveplante. Allerede så tidligt som i 1793 var den kendt i England, som i dag, i nogle områder, har meget store bestande af “vilde” planter, uden at disse dog giver samme problemer som R. ponticum.                        R. luteum  er en opret rigtforgrenet plante. som godt kan kræve lidt plads i rhododendronbedet, dels i bredden, men også når den er op mod de 3,5 m i højden, som den kan blive som ældre.

Blomstringen er næsten altid helt overdådig. Den starter før, eller ved løvspring, i maj måned, men da ikke alle knopper åbner sig på samme tid, er blomsterperioden, naturligvis lidt vejrafhængigt, ofte helt frem til juni. Farven må beskrives som klar lysende gul, med en mere eller mindre mørkere gane. Meget vigtigt er det, for at opnå optimal blomstring, at den plantes i fuld sol. Løvet er ved udspring dækket med en blålig voksagtig hinde, senere friskgrønt og glat.  Om efteråret farves løvet rødt eller orange i mange nuancer.

Igennem tiderne må der have været utallige produktioner af R. luteum. Grundet dens evne til at lave rodskud, har den været nem at formere, frøformering er heller ikke et større problem. Med tiden er der opstået en del forskellige kloner, bl.a. med mere eller mindre “knald” på den gule farve. Det har den danske rhododendron producent “Basta Planter” udnyttet. Han har selekteret et par “afvigere” med særlig gode egenskaber fra. De sælges under navnet luteum ‘Basta’s Guld’ –  guldgule duftende blomster – og luteum ‘Basta’s Select’ – store gule og stærkt duftende blomster.

Rhododendron luteum ‘Basta’s Select’ har større og varmere gule blomster.

R. luteum er meget flittigt brugt som krydsningspartner med andre rhododendron fra den løvfældende “Azalea-gruppe”. Det har medført at der er en helt utrolig mængde luteum-hybrider, i snart sagt alle forskellige farver, og for de flestes vedkommende med god duft.

 

Udgivet i Artikler, Azalea, Gule og orange Rhododendron, Rhododendron, Rhododendron med duft | Tagget , , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘LA OLA’ og ‘BIG POINT’

Portræt af en hybrid + en hybrid

Rhododendron ‘La Ola’ er et “nyt skud på stammen” blandt de mange japanske Azalea.

Den tegner godt, denne nye japanske Azalea. Hos os “flyttede den ind” i 2016, selvom den faktisk først har været markedsført fra 2017. Krydsningen er foretaget af chefgartner  hos H. Hachmann Baumschule i Tyskland,  Bernd Wickhorst, i 2004. Han anvendte R. ‘Maischnee’ x R. ‘Peppina’. Det var et godt valg, for resultatet blev en virkelig rigtblomstrende plante med meget store (ca. 8 cm) lysrosa blomster. Kronbladene er let krusede, indv. er blomsterne ret lyse, men med en meget dekorativ mørkrosa ganetegning. Knopperne er virkelig store og dekorative. Blomstringen finder ifølge producenten sted fra primo maj og til hen mod slutningen maj. De 2 år den har blomstret hos os, er de bedste billeder taget mellem den 25. maj og 6. juni! Måske fordi jeg har plantet den i vekslende sol/skygge i et stenbed, hvor netop middagssolen ikke rammer planten.

Løvet er mørkegrønt, blankt med enkelte små hår. Om vinteren farves det dybere grønt, med et usædvanligt bronze skær. Helhedsindtrykket er dog, at planten er stedsegrøn. Efter 10 år angives højden at være 30 cm! Om det er tilfældet er jeg ikke så sikker på. Jeg tror den bliver noget højere – måske 50/60 cm. Vinterhårdførheden angives til -21.

RHODODENDRON ‘BIG POINT’ er en søster til R. ‘La Ola’ fra samme krydsning i 2004. Ud fra de givne oplysninger skulle blomsterne ligeledes være 8 cm, men mere lyslilla, og med en flot rosarød ganetegning og let krusede kronblade. Blomstringen skulle ligge lidt senere, altså række ind i juni. Planten skulle blive ca. 60 cm på 10 år. Løvet er lysere matgrønt, men farves med et tilsvarende bronze skær i vinterperioden. Hårdførheden angives til -22!

Når jeg ser producentbillederne af de 2 forskellige Japanske Azalea, og sammenligner med vor egen plante, kan jeg komme i tvivl om, om der er så stor forskel på de to, at de fortjener at have hvert deres navn. Når det bliver sommer vil jeg plante en ‘Big Point’ tæt ved ‘La Ola’, og opleve forskellen. Jeg er stadig sikker på, at fornyelsen med de meget store blomster, ret sent, har betydning for sortimentet fremover – men om der er plads til 2 så næsten ens planter, vil jeg ikke dømme om i dag.

 

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Dværg Rhododendron, Japanske Azalea, Nyheder Rhododendron, Rhododendronportrætter, Rosa Rhododendron | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘NEGLIGE´’ (Syn. ‘Dalina’)

Portræt af en hybrid

R. ‘Negligé er en af de nyere japanske Azalea.

Endnu engang er det firmaet H. Hachmann i Tyskland som står bag den smukke og meget rigtblomstrende dværgazalea ved navn ‘Negligé’. Om navnet henviser til det franske ord for lækkert lingeri ved jeg ikke – det er dog bedre end de første “navneforsøg” som ‘Hachneg’, ‘Dalina’ eller ‘Nelé’ – hvis man spørger om min mening.

Planten er et kryds mellem R. ‘Daphne’ x ‘Melina’ fra før 1997. I perioden fra 2008 til 2011 registreres navnet og planten markedsføres. I 2012 kommer jeg i besiddelse af den, og den plantes i et bed mellem større granitsten i vekslende sol/skygge. Her har den vokset siden, og lyser fuldstændig op med sin overdådige blomstermængde fra ultimo maj til medio juni. Blomsterne er lysrosa, næsten hvide mod midten og prydet med en rød plettegning. Selve den svagt krusede blomsterkant er sart violet. Blomsten er åben tragtformet og ca. 5 cm i diameter.

Som 10-årig forventes den at have en størrelse på omkring 50 cm i højden og 80 i bredden. Det passer indtil videre fint med vækstforholdet på vores plante, som også er dejlig kompakt. Løvet er friskgrønt, nyvæksten er ret lys, og den beholder en stor del af løvet vinteren over. Jeg har med held lavet stiklinger af planten, og der står derfor et par stykker i haven – alle i vekslende sol/skygge, som tilsyneladende passer den bedst. ‘Negligé’ blev udmærket med sølvmedalje i Schwerin i 2009.

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Azalea, Dværg Rhododendron, Japanske Azalea, Nyheder Rhododendron, Rhododendronportrætter, Rosa Rhododendron, Små surbundsplanter | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

KALKTOLERANTE RHODODENDRON

Uddrag fra min bog: “RHODODENDRON – og hvad dermed følger” (2000/2002)

Hvad er nu det for noget? Nu har det hele, siden side 1, handlet om surbundsplanter og pH værdier omkring 4,5, og om vigtigheden i at overholde de livsbetingelser, som Rhododendron altid har stillet.

Svaret er, at det efter 20 års forskning, er lykkedes tyske videnskabsmænd og botanikere, at vende op og ned på hvad der er naturligt. Produktet er opstået på ”Bundesanstalt für Züchtungsforschung an Kulturpflanzen”  ( “Bundesforschungsanstalt für Gartenbauliche Pflanzenzüchtung”)  i Ahrensburg. Det færdige produkt er blevet døbt ”INKARHO”, hvilket er en forkortelse af det “mundrette” navn ”INteressengemeinschaft KAlktoleranter RHOdodendronunterlagen”, og samtidig et beskyttet varemærke.

Dette mærke er trykt på urtepotten eller på plantens etiket.

Mere end 2 mill. frøplanter af forskellige forældrekombinationer er blevet udsat for calciumklorid-stress (CaCl2) i laboratorieforsøg. 600 planter overlevede, og de blev i de næste år afprøvet på kalkholdige jorde under fri himmel. Efter 3 år havde 60 planter fundet vej gennem nåleøjet, og fra disse blev en større mængde opformeret. Det nye plantemateriale blev udplantet på jorde med forskellig pH-værdi fra 6-8, for nærmere bedømmelse. I 1989 startede forsøgene med podning af vanskeligt formérbare sorter på de nye rodunderlag, og til slut fandt udvælgelsen af de bedste af de ”nye rødder” sted. Herefter var der kun masseproduktionen tilbage.

Disse såkaldte kalktolerante planter sælges med en særlig etiket, som dels skal sikre den rigtige behandling af planten, men også forhindre ombytning med almindelige Rhododendron.

Herefter skulle det være så nemt. Planterne kan plantes i almindelig havejord, hvis denne ikke overskrider pH 7,0 (neutral). Det forudsættes dog at jorden omkring plantehullet løsnes både i dybde og bredde – og hvis den er særlig kompakt, skal der alligevel tilsættes noget spagnum, kompost eller et andet jordforbedringsmiddel, for at gøre den bedre egnet til dyrkningen. Faktisk har Tyskerne udviklet en særlig jord, som man bør købe og iblande i plantehullet ved plantning. Hvis dette råd skulle følges, ville det altså betyde en import af jord i poser fra Tyskland. En miljø- og omkostningsbelastning, som netop burde være undgået med den nye opfindelse. Det anbefales også gøde med et, til formålet, særligt fremstillet gødningsprodukt. Ud fra de her nævnte retningslinier, er det faktisk ikke blevet nemmere – og heller ikke billigere.

Andre ulemper er, at de kalktolerante planter ikke uden videre kan flyttes ud og ind af surbundsbedene, og at alm. Rhododendron ikke kan plantes sammen med de kalktolerante. Indtil videre findes de kalktolerante planter også kun blandt de storbladede sorter, samt blandt yakushimanum-hybriderne og en enkelt williamsianum-hybrid. Det betyder, at man ikke kan mikse beplantningen med f.eks. småbladede eller løvfældende sorter, og man afskærer sig for brugen af helt andre surbundsplanter, som følgeplanter til Rhododendron’erne. Den nye plantegeneration udvikler et kraftigere rodnet, og skulle også vokse sig større (hvis det er en fordel!) – og mere forgrenet end de ”gammeldags” planter, indenfor den samme tidsperiode.

Alligevel kan der siges en hel del positivt omkring dette nye tiltag i planteverdenen. Planterne har deres fulde berettigelse, hvis man f.eks. ønsker enkelte stedsegrønne Rhododendron plantet sammen med løvfældende buske i et såkaldt ”levende” hegn. Man kunne også forestille sig ønsket om en enkelt Rhododendron ved en terrasse, hvor den stedsegrønne busk måske skal skygge for indsynet til terrassen. Der kunne nævnes utallige eksempler på sådanne andre solitære beplantninger, eller regulære hækbeplantninger, hvor netop den kalktolerante Rhododendron kan få sin store berettigelse. I alle disse tilfælde skal der ikke opbygges et egentligt surbundsbed, men blot graves et hul, så jorden er porøs – måske lettere forbedret med spagnum eller kompost. Der skal gødes almindeligt, som havens andre planter – og altså ikke med en speciel Rhododendrongødning, og der skal vandes normalt, når resten af haven trænger.

20 år efter i 2018:

Tyske producenter har stadig mange INKARHO planter i deres kataloger. Om tallet er steget så meget, som der blev lagt op til, ved jeg ikke – men, som indkøber er jeg ikke så overbevist om, at der efter 30 år produceres mange flere på denne specielle rod. Det er stadig blandt de storbladede udvalget er størst. Kun enkelte arter og artskrydsninger er podet på INKARHO-roden. Løvfældende (Azalea) er der ingen af, og blandt de mange populære dværgsorter finder jeg kun en, den næsten nye R. ‘Bloombux’.* Den i min bog omtalte specielle jord, findes heller ikke mere.                                                                                  Planteskolen H. Hachmann, som har været en af de helt store kræfter bag projektet, bruger et par sider i sit katalog om plantning og pasning af de kalktolerante planter.  Essensen er, at plantestedet skal have en porøs, luftig jord. Hvis pH-værdien er mellem 5,5 og 6,5 kan der plantes direkte i jorden. Ligger pH-værdien højere, 6,5-8,0,  skal der iblandes indtil 50% spagnum. Omkring gødning er det på bedste tyske måde blevet så videnskabeligt, at jeg vil undlade at beskrive de mange muligheder.

Holger Hachmann fra “Baumschule Hachmann” i Nordtyskland oplyser i en mail den 18. juli 2018 følgende:                                                                                                                              Der er 3 formål med “INKARHO-SELSKABET”.  Som nr. 1: Videreudvikling af forædlings underlag for storblomstrede hybrider (udvikling af mere kalktolererant rod til podnings formål). Som nr. 2:   Udvikling af stiklingeformering af R. ‘Dufthecke Hvid’ samt ‘Rosa’, ‘Gul’ og ‘Lila*. Som nr. 3: udvikling af dværgrhododendron, alternative til små buskformer som R. ‘Bloombux’ til stiklingeformering.

MINE ERFARINGER:

Jeg har ingen kendskab til planter, plantet direkte i jorden helt uden spagnum eller meget velomsat kompost. Hvis jorden iøvrigt ikke er meget klumpet leret eller meget tung og klæg, er det fint at blande jorden op med 50% almindelig spagnum, gerne gødet. Meget kalkholdig jord med en pH på over 8, finder jeg ikke brugbar. Her skal så plantes i ren grov spagnum. Da INKARHO Rhododendron vokser kraftigere end almindelige Rhododendron, kræver de mere næring. Her kan bruges almindelig NPK-gødning 2 gange i perioden april til juli. Som jeg skrev i 2000 kan planterne uden problemer plantes i surbundsbedet. De tåler også fint en langtidsvirkende Rhododendrongødning, men bør tilføres lidt mere end de andre planter i bedet. INKARHO-rødderne vokser kraftigere, hvilket gør, at hele rodballen bliver større, og med flere trevlerødder. Det er et forhold, der skal tages i betragtning, hvis planten skal flyttes.

KONKLUSION:

I surbundsbedet foretrækker jeg almindelige Rhododendron. Som indplantning andre steder kan de “kalktolerante” bruges. Problemet er stadig, at et bed udelukkende med “kalktolerante” Rhododendron ikke kan beplantes med andre surbundsplanter med krav til lav pH-værdi. Min erfaring viser helt klart, at planter mærket INKARHO fint trives i det almindelige surbundsbed.

* Dværgrhododendon på kalktolerant rod, blev først markedsført i 2017/18 med den nye R. ‘Bloombux’, som på dette tidspunkt (2018) er den eneste af de småløvede. I dette tilfælde drejer det sig om en krydsning mellem en europæisk og en kinesisk art, som udviser tolerance over for kalkholdig jord. Her er altså ikke tale om podede planter, men om stiklingeformering.

LÆS MERE HER: R. micranthum ‘Bloombux’

 

 

 

 

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gødskning, Gode råd, Plante problemer | Tagget | Skriv en kommentar

RHODODENDRON WILLIAMSIANUM ‘BREMEN’

Portræt af en hybrid

Rhododendron williamsianum Bremen. (Foto udlånt af Basta Planter)

Gruppen af Rhododendron williamsianum hybrider er ikke voldsom stor, og det er heller ikke ret mange navnesorter som har den store bevågenhed. De fleste planteskoler tilbyder kun under en håndfuld forskellige, hvilket er er en stor skam, fordi der virkelig er tale om attraktive haveplanter. Lad mig nævne i flæng: Kompakt tæt vækst, begrænset størrelse, smukt løv, blomsterrige og ofte en meget smuk tilvækst.

Rhododendron ‘Bremen’ (R. williamsianum ‘Bremen’ *er faktisk ved at være en gammel nyhed, den er dukket op, forsvundet og dukket op igen, lige siden den opstod som en krydsning mellem en ukendt havehybrid og vildarten R. williamsianum omkring 1942/44 hos Hobbie’s Planteskole i Linswege/Westerstede nær Bremen. Det blev imidlertid Bruns Planteskole i Bad Zwischenahn nær Bremen som endte med at markedsføre den i 1962.

Blomsterne er klart lysende pink, mørkere røde i knop og har røde stilke. De er smukt krusede i kanterne med en lille svag plettegning indvendig. Ialt er der indtil 11 ret store (8 cm) åbne klokkeformede blomster i klasen, som glæder enhver blomsterelsker allerede omkring 1. maj. I vinterhalvåret er knopperne gyldenbrune til lysegrønne.

Planten har en god tæt kompakt vækst. Bladene er elliptiske mellemstore med matgrøn overside og lysegrøn underside. På 10 år bliver den ca. 75 cm høj og 90 cm bred. Den kan plantes både i sol/halvskygge og lys skygge på husets nordside. Hårdførheden er tilstrækkelig til det danske klima.

* Der er en yderligere Rh. kaldet ‘Bremen’. Det er en hybrid mellem R. haematodes og en R. catawbiense (?) fra før 1959. Hvis den findes, må det være i Tyskland. 

 

 

Udgivet i Artikler, Nyheder Rhododendron, Pink Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter | Tagget , , , | Skriv en kommentar

PLEIONE LIMPRICHTII – TIBETS ORKIDE – HIMALAJAKROKUS, opdateret 17.02.2018 med formering

Pleione limprichtii fotograferet den 21. april 2014.

Pleione limprichtii fotograferet den 21. april 2014.

En orkidé som kun få kender

I min bog “Rhododendron – og hvad dermed følger” fra 2000, beskriver jeg denne pragtfulde forårsbebuder. Dengang var der mange tvivlende kommentarer som: “kan den virkelig trives hos os?”. Vi har haft den fra omkring 1985, og har den i en stadig større gruppe. Indrømmet, billederne fra i dag, er af planter i trug og kar. Men på friland står der henved 50 bulber (en slags løg), hver med en eller flere blomsterknopper – det er den samme, men meget større gruppe, som jeg dengang fotograferede til bogen.

Pleione limprichtii er det latinske navn på den plante, som Johan Lange i sin ordbog benævner “Himalajakrokus”. Noget nær det mest mest misvisende. Enhver kan da se, at det er en orkidé. Det er rent faktisk en lille “jord-orkidé” fra det østlige og sydvestlige Asien og Himalaya omfattende ca. 15 arter.

Planten vokser i jorden med løgligende bulber. De skal helst ligge i jordoverfladen, sågar gerne kun delvist nedgravede. Kommer de for dybt, “kryber” de selv op. Bulberne er rødbrune, men bliver grønne hvis de udsættes for sollys.. Vækstmediet er spagnum tilsat lidt alm. havejord og skarpt granitgrus. Blandingsforholdet er ikke særlig vigtigt (vi har planter i ren grov spagnum), snarere at drænet er godt.

Efter blomstringen i april/maj, dannes i løbet af sommeren såkaldet pseudobulber, som er det blomstrende organ næste år. På pseudobulberne vokser der små spidse ægformede bulber frem, med indtil 10 cm lange spidse “tråde” for enden. I de seneste efterårsmåneder falder disse små “bulbiller” af. De kan efterfølgende stikkes i en blanding af spagnum og grus. Heraf dannes de nye bulber, som er blomstringsdygtige efter 2-3 år. Jeg stikker dem i nov. eller dec., men også til tider i løbet af det tidlige forår. Der er næsten 100% spiring!

Pleione limprichtii. Et par af vores "trug" med den skønne "Himalay-orkidé" i drivhuset, hvor de har stået hensat siden nov. sidste år helt uden pasning.

Pleione limprichtii. Et par af vores “trug” med den skønne “Himalay-orkidé” foran drivhuset, hvor de har stået hensat siden nov. sidste år helt uden pasning.

Vi dyrker dem i “store mængder” i mindre trug/kar og lave potter, som pryder terrassen fra april og i hele maj med rigtig mange blomster. Om vinteren opbevares de i drivhuset, men kan lige så godt stå på en overdækket terrasse, i carporten eller lign. De kræver ikke lys og vand i vinterperioden. Bulberne tåler mere end 30 minusgrader, men skal stå tørt fra nov./dec. til marts. Efter blomstring sætter vi trugene i nærheden af drivhuset, så vi kan huske at vande dem.

I haven har vi dem stående uden anden pasning end en vinteroverdækning med en plastplade, som lige er hævet lidt, så den friske luft kan passere nedenunder. Bulberne i haven smider selv deres “bulbiller” mellem moderplanterne. Efter blomstringen fremkommer de 10-15 cm lange spidse riflede blade. *

En samlerplante, desværre. Når jeg tænker på hvor meget glæde vi har haft i mange uger hvert forår, er arbejdet med at lægge en plastplade over bestanden i nov. meget lille! Kan den købes? I England og Tyskland på postordre. Hos os udbydes den en gang imellem, men nok mest af samlere som vi!                                                                                                    PS. Der har i nogle år været en anden Pleione-sort til salg. Min er erfaring er, at kun  den her omtalte er helt “sikker” i Danmark. 

* Siden 2010 har vi nu prøvet at dyrke Pleione limprichtii uden vinterdækning, ja sågar direkte i spagnumbede, let hævede (højbede) eller blot med godt med grus under bulberne. De blomstrer og formerer sig! Vi har så mange planter og bulbiller, at vi ikke mere kan “følge med” rent pladsmæssigt, når vi potter bulbiller i efteråret. Efterhånden bliver de mindste bulbiller kastet ind i forkanten af surbundsbedene, og nu er der flere steder blomstrende Pleione limprichtii, hvor vi slet ikke kan huske at have “plantet” dem. Det tager ca. 3 år inden de kommer i blomst. 

Den øverste krukke er tømt for gammelt løv. I skålen ses omkring 60 små bulbiller. Den nederste krukke leverede omkring 140 bulbiller.

FORMERING: I dag den 17. februar 2018, har jeg “startet” en ny portion planter. Fra 2 krukker, som vi har helt fyldt med Pleione limprichtii, har jeg pillet alle de visne indtørrede blade væk. Bagefter rystede jeg dem på et hvidt underlag for at få de mange små bulbiller til at falde fra. Der blev mere end 200! Herefter blev de stukket i en plantekasse med en blanding af fin spagnum, krukkejord og en portion perlite, for at give godt dræn. Nu står kassen i drivhuset, hvor jeg vander den, når den bliver tør. I løbet af maj vil de små bulbiller starte med små nye bladskud. Om 14-16 mdr. bliver de nu udviklede bulber plantet i potter med 3-4 pr. potte. Året efter blomstrer de første gang. 

Pleione limprichtii – ca. 200 nystukne bulbiller i kasse med fin spagnum og pottejord. De små “tråde” hænger sammen med en bulbille, en del er dog knækket af. Det viser dog hvor tæt de er sat – ca. 16 rækker x 12 stk.

 

 

SE DESUDEN: PLEIONE LIMPRICHTII – TIBETS ORKIDE

LÆS OGSÅ ARTIKLEN OM HAVEORKIDEER: HAVEORKIDEER I SURBUNDSHAVEN

Udgivet i Andre planteportrætter, Artikler, Gode råd, Haveorkideer, Løg, Små surbundsplanter | Tagget , , | 3 kommentarer

PLEIONE LIMPRICHTII – TIBET’S ORKIDE

Plkeione limprichtii moderplanter, 30 år gamle på friland i haven

Pleione limprichtii moderplanter, 30 år gamle på friland i haven netop nu. (5. maj)

jeg har planter til salg til orkidé-elskere

Igen i år har vi mange potter med Pleione limprichtii til salg til interesserede. Der er 3-4 store blomsterklare bulber i hver potte til 50,00 kr. pr. potte. (120,00 kr. for 3 potter).

Kun ved afhentning, Gyvelvej 15, 2970 Hørsholm, efter aftale pr. telefon 3513 6053 – Reservation foretages gerne mod forudbetaling. 

Pleione skal plantes med godt dræn, men er fuldstændig vinterhårdfør. Vores planter går ca. 30 år tilbage i tiden!

Se artiklen ‘Tibet’s orkidé’:

PLEIONE LIMPRICHTII – TIBETS ORKIDE – HIMALAJAKROKUS, opdateret 17.02.2018 med formering

Udgivet i AKTUELT NYT, Haveorkideer, Løg, Små surbundsplanter | Tagget , , | Skriv en kommentar