RHODODENDRON ‘MELINA’

Portræt af en hybrid

R. ‘Melina’ – Billedet er fra den 28. maj

Overvældende blomstring – og flot vintergrøn

Efter flere dage med årstidens deprimerende mørke, lokkede solen mig i dag ud på en lille “havevandring”. Det er et godt tidspunkt at se kritisk på planterne. Skal der en gren, eller måske endnu mere af!  bør der flyttes lidt rundt til foråret! syner planten “af noget” på denne årstid! Netop ved “inspektionen” i dag, opdagede jeg hvor smuk den kompakte Japanske Azalea ‘Melina’ er netop nu. I modsætning til så mange af samme plantegruppe, er den helt tæt stedsegrøn.

Plantens historie går tilbage til 1976, hvor planteskolen H. Hachmann krydsede R. ‘Rubinstern’ med ‘Rubinetta’ x ‘Johanna’. Den navngives og registreres i 1991, og høster den første udmærkelse i  1994, efterfulgt af guldmedaljer i både 1995 og 2003 på forskellige udstillinger.

R. ‘Melina’  er en nem haveplante. Den klarer både sol og let skygge. Efter 10 år er den ca. 30 cm høj og 70 cm bred. Alt efter lysforholdende blomstrer den fra slut i maj til hen over midten af juni. Blomsterne er mørk purpurrosa. Det øverste kronblad er pyntet med flere mørkere røde pletter. Iøvrigt er blomsterne halvfyldte. Løvet er halvblankt og mørkt.

En plante bør egentlig værdisættes ud fra betragtninger over et helt år. Her er der tale om en ret sentblomstrende, meget rigtblomstrende og meget vintergrøn plante. Det gør den særdeles velegnet, hvor man færdes hele året, eller på terrassen foran stuens vinduer.

 

 

 

Udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Japanske Azalea, Rhododendronportrætter, Violette Rhododendron | Tagget , , | Skriv en kommentar

LAVE PHLOX I SURBUNDSBEDET

Lyngfloks som kantplante

Phlox subulata ‘Mauve Queen’.  Arten er vildtvoksende i USA’s nordøstlige stater i græsland og stenede enge. Planten kan bruges så at sige hvert sted i haven hvor solen skinner. Vi har den i stenbede,  men jeg har også plantet den som kantplante i halvskygge i et surbundsbed, foran Rhododendron. Det er et rigtig flot syn. På dansk kaldes den “Lyngflokx”. Der findes hundredevis forskellige hybrider og en mængde farver. Planten bliver 10-15 cm høj.

Floks er en kendt og skattet haveplante. I staudebedene vokser de oprette typer med smukke fladkravede blomster i alle mulige farver i sensommermånederne. De lave arter bliver plantet i havens stenbede, på terrasser og lign. tørre steder. For en del år siden var jeg på besøg i en større surbundshave. Til min store forbløffelse var havde man plantet “Lyngfloks” i mange af  bedenes kanter. Det måtte prøves hjemme – og det må siges at være en succes.                                                                                                                              Phlox subulata: Planten forekommer i Nordamerika hvor den vokser i stenede, sandede lyse skrånende områder. Jordreaktionen er fra let kalket til stærk sur. I forkanten af rhododendronbedet,  i grov spagnum iblandet småsten og grus,  føler den sig hjemme. Et hævet bed mellem små og store sten er naturligvis perfekt.

Phlox adsurgens ‘Wango Wheel’. Billedet viser en plante i forgrunden af et surbundsbed, hvor den kryber i halvskyggen under Rhododendron Sophie Scholl. Bliver 20-30 cm høj.

Phlox adsurgens: Arten er  fra det sydlige Oregon til  det nordlige Californien’s skovområder, hvor den vokser i lys skygge i formuldet løv. Den er rigtig god i forkanten af et skovbundslignende bed, mellem små til halvstore Rhododendron. Grov spagnum og fugt, gerne iblandet diverse sten og grus og lys skygge. 

Phlox divaricata “Skovfloks”  bliver ca. 35 cm høj og Blomstrer fra april til juni. På billedet er det Rhododendron ‘Pandas’ hvide knopper i udspring.

Phlox divaricata: Findes mest i Michigan og i Canadas skovområder, hvor den vokser i humusrig let sur jord i lyse skovkanter. Planten kræver en letskygget plads. Dens ca. 35 sm lange spinkle grene finder let vej mellem små Rhododendron. Blomstringen varierer en del efter lys og varme, og kan forekomme både tidlig sommer elller ved midsommer. Ofte 2 gange. 

For at holde vores Phlox helt lave og tætte klipper vi dem lidt tilbage efter blomstringen. Vi har oplevet at nogle af planterne er visnet helt tilbage i solrige/tørre perioder med frost i det tidlige forår. Tål-modighed belønner sig, for oftest skyder de tørre grene igen. 

Udgivet i Andre planteportrætter, Artikler, Bunddækkeplanter, Små surbundsplanter | Tagget , , | 2 kommentarer

LAD FARVERNE TAGE OVER

Alternativ løsning til beskæring – Sammenvoksning! 

Hvem siger iøvrigt, at planterne skal fremstå enkeltvist? Accepter at de er blevet for store og er ved at vokse sammen til en enhed. Se gruppen af planter igennem, klip et par grene af hist og her, hvis de “mænger” sig for meget, og lad naturen ordne resten.De 3 sammenvoksede buske er over 4 meter høje, og udgør et fantastisk skue i juni. Den samlede beplantning er ca. 8 m lang.

De 3 sammenvoksede buske er 4 meter høje, og udgør et fantastisk skue i juni.

Gruppen, som blev plantet i 1985 består af R. ‘Breslau’ (Cremegul), R. ‘English Roseum’ (Rosalilla) og R. ‘Dr. H.C.Dresselhuys’ (Mørkrosa). I 2010 blev de alle 3 opstammet. I dag er der således et bed med lys skygge, samt morgen og aftensol, under de 3 store planter. Det er en fin vokseplads til f.eks. R. neriflorum, mange Japanske Azalea og forskellige Dværgrhododendron.

En stor gruppe japanske azalea er vokset sammen. Jeg klipper lidt i kanterne af den violette og rosa, så den hvide kan blive ved med at lyse op til begge sider og i midten. Gruppen er over 2 m lang. Til klipning af de japanske Azalea, anvender jeg for det meste en lille elektrisk håndklipper. Planterne bliver meget tætte af denne form for beskæring. Det er vigtigt at klippe STRAKS efter afblomstrig, så nyvæksetn kan nå at danne blomsterknopper til næste år.

En stor gruppe japanske azalea er vokset sammen. Jeg klipper lidt i kanterne af den violette og rosa, så den hvide kan blive ved med at lyse op til begge sider og i midten. Gruppen er over 3 m lang. Til klipning af de japanske Azalea, anvender jeg for det meste en lille elektrisk håndklipper. Planterne bliver meget tætte af denne form for beskæring. Det er vigtigt at klippe STRAKS efter afblomstring, så nyvæksten kan nå at danne blomsterknopper til næste år. 

Billedet ovenfor dækker et bed i vores indkørsel, som adskiller vores grund med naboens. Det er knap 150 cm bredt, og fuldstændigt bunddækkende.  Det drejer sig om ‘Diamant Azalea’, som er en kompakt voksende hybridgruppe. De kan blive omkring en meter høje, og hver især bredere. Pasningen består i at klippe dem en gang hvert år lige efter blomstring. Vi har valgt en højde på ca. 50 cm, og klipper dem fladere mod siderne. Bedet er anlagt i 1988, og planterne har stået der lige siden. De fungerer som et effektivt bunddække – og der er ingen yderligere pasning (lugning).

Billedet nedenfor viser de store sammenvoksede planter fra øverste foto. Havde vi ikke haft brug for pladsen, havde der ikke være nogen grund til at stamme dem op. Det kunne i så fald have været en flot flerfarvet høj hæk. En egentlig beskæring finder altså ikke sted. Kun når de nederste grene tynges af tilvækstens vægt, bliver de klippet af. Det gør vi når behovet opstår.

Helt inde i skyggen, nærmest hegnet, har vi plantet Hosta med store lyse blade. Langs gangstierne foran bedet er plantet mange forsk. små Rhododendron, samt stenbedsplanter som  krybende Enzian, Haberlea, Dodecatheon og Cyclamen.

Læs også: Rhododendron – saksen og udtynding

Læs også: Rhododendron tåler beskæring

Læs Også: Opstamning af storbladede Rhododendron

Læs også: Opstamning af dværgrhododendron

Læs også: Japanske azalea – beskæring

Læs også: Rhododendron hække

Udgivet i Artikler, Beskæring og opstamning, Bunddækkeplanter, Gode råd, Japanske Azalea, Rhododendron | Tagget , , , | Skriv en kommentar

SMUK VILLAHAVE MED DETALJER OG AKKURATESSE

Imponerende have med hygge og sjæl

I en meget travl hverdag, har haven været det store afslappende element for ægteparret bag den skønne have, som jeg her har fået lov at vise billeder fra. Havens størrelse er en del mere, end de fleste kan drømme om, men detaljer fra haven kan sagtens inspirere, og genbruges i meget mindre haver.

Allerede ved vejen fornemmer man havens storhed. Her en dejlig dybrød USA-hybrid ved navn ‘Lem’s Storm Cloud’

Mange af havens planter har en anselig alder. Den dybrøde R. ‘Lem’s Storm Cloud’ er mere end 35 år gammel. Mixet af rigtig store og meget gamle planter med yngre og mindre planter, betyder meget for havens miljø. Interessen for surbunds-planter, og Rhododendron især, har været “den røde tråd” i alle årene. Plante-samlingen består af både vildarter og hybrider. Det er løvet og blomsten som har den største prioritet – ikke om navnet antyder en sjælden vildart.

Flot skråning med store granitsten, beplantet med  en blanding af arter og hybrider, udvalgt efter løvets karakteristika, og naturligvis plantestørrelsen. Løvets forskellighed fremhæver bedet året rundt.

Tætklippet dværgrhododendron omkring træstamme.

En fin detalje er det opstammede træ, hvis stamme omsluttes af en cremegul dværgrhododendron keiskei ‘Crane’, som har en meget finforgrenet vækst. Den bliver klippet efter blomstringen, så de tilbageværende små kviste om-slutter stammen helt. Den lille Rhododendron er gammel, og netop det, er en af styrkerne i gamle haver, at der er planter i alle aldre, vækstformer og størrelser

Fra trappen langs skråningen er synet mod den “nedre del” af haven nærmest utroligt. De store bede ligger som øer i græsplænen, og  opfordrer til udforskning af havens bagvedliggende områder. De fleste af bedene er højbede kantet med store natursten, som større eller mindre planter dekorerer med overhængende løv eller blomster.

Hævede bede, som dette kantet med store granit sprængstykker, er hele små haver, med hver deres udtryk. Den opstammede japanske Azalea giver bedet sin særlige karakter.

Ægteparret har hver deres foretrukne arbejdsområder. Omplantning, nyplantning og dekoration med granit hører til det hårde mandearbejde. Modsat elsker husets frue at arbejde med saksen. Hun sørger for at smukke sten klippes fri, at lave planter forbliver lave (og herved bliver de også tættere), og at grene fra opstammede planter ikke tynges ned og forvirrer synsoplevelsen.

Ved siden af det store vandfyldte stentrug leder en græssti ind til en dejlig terrasse.

En græsrobot klarer havens kedeligste opgave – og plænen bliver tilmed flottere. I løbet af årene er flere gamle træer fældet, mens andre har fået lov til med deres smukke stammer, at fremhæve havens “dybde”  og vellykkede proportioner.

R. xanthocodon med de smukke gule klokkeblomster, står ved indgangen til havens halvskyggede “skov”. Den store forhøjning er egentlig er “bjerg” af spagnum kantet med granitsten og skærver.

En fin detalje er havens mange stier, her med en flot brolægning. På denne måde kommer man rundt i haven, og bedene har ingen bagside.

I halvskygge og flimrende lys under en opstammet Acer og høje Rhododendron .

Undervejs til en terrasse er der et smukt “forhindringsløb” med formklippet thuja, storbladet Magnolia og miljø med brosten mellem plantegrupperne.

R. ‘Kermesina’ når den er flottest. Det er en plante velegnet for japansk lignende haver, eller som her imellem store sten.

Stensætning med mange små alpine planter og dværgrhodo-dendron deler en terrasse i 2.

I et af havens hjørner findes denne dejlige terrasse med aftensol. Det gamle stentrug med vand “hænger” ud af stensætningen, som skærmer mod indsyn fra vejen. I den store krukke vokser en vildart, R. rex,  med meget store blade.

Selv om haven er imponerende, er der også tid til afslapning. Her i skyggen af R. yedoense

De flotte opmurede plantekummer i brosten, og belægningen mellem kummerne, gør at haven altid ser velpasset ud, når kosten har været brug.

Bag den rosa opstammede japanske Azalea er plantet en “Parasolgran” (Sciadopitys vert. ‘Sternschnuppe’), til højre vokser en “Solcypres” (Chaemacyparis obtusa ‘Nana Gracilis’).  Varia- tionerne  i plantevalget, gør turen rundt mellem havens små enklaver til en endnu større oplevelse.

Haven er en flot hele året rundt. også uden for blomstringstiden, som grundet de mange forskellige Rhododendron og Azalea, strækker sig helt fra slut i marts og til først i august.  Resten af året er layoutet en medvirkende faktor til den totale oplevelse.

Blandt de vigtigste planter i haven kan nævnes vildarter med smukt og særpræget løv og tilvækst – med stort eller mellemstort løv:  R. yakushimanum, bureavii, roxeianum, neriflorum, pachysanthum, og fictolacteum. Blandt de småløvede kan nævnes R. keiskei og hybrider, impeditum og russatum samt mange hybrider af disse, desuden R. tsariense, callimorphum, williamsianum, dauricum, campylogynum og mange, mange flere. Samlingen omfatter desuden rigtig mange af de bedste hybrider indenfor Yakushimanum-gruppen og williamsianum-gruppen. Blandt de små japanske Azalea er ‘Wombat’, ‘Panda’, ‘Kermesina’ og en masse forskellige rigtblomstrende lave hybrider i næsten hele farvepaletten. Glemmes må ikke de løvfældende og tidligt blomstrende R. dauricum hybrider eller de sentblomstrende duftende R. Prunifolium, viscosum og prinophyllum hybrider.

Udgivet i Artikler, Azalea, Dværg Rhododendron, Haveportrætter, Japanske Azalea, Rhododendron, Rhododendron med duft, Rhododendron/Azalea løvet | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

GODT HAVENYTÅR 2019

Siden jeg startede denne blog har vi haft mange forskellige vejrlig. Nogle år var kolde, andre meget våde, og 2018 det absolut mest tørre år i mandsminde.

Alle undtagen “strandløverne” beklagede sig. Aviserne skrev spalter om at tørketålende middelhavsplanter ville være fremtiden! Var der ikke noget om, at der i 2017 blev skrevet, at der fremover skulle plantes planter, som kunne klare de store nedbørsmængder?

Udfordringer er der nok af til havefolket. Om det nye år bliver udfordrende, eller blot et ganske almindeligt haveår, som så mange gange tidligere, er svært at spå om. Sikkert er det,  at det som altid vil være spændende at følge havens udvikling. Efter bedste evne, og med råd og anvisning fra mine mange kontakter, vil jeg skrive om de nye udfordringer.

Tak for jeres interesse – og rigtig godt nytår

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler | Tagget , | 3 kommentarer

NU BLOMSTRER VORES EFTERÅRS KROKUS

Krokus i september og oktober

Crocus speciosus i blomst i surbundsbedet i oktober mellem helt lave dværgrhododendron.

Det er ikke snyd, det har intet med den varme sommer at gøre, og det er ikke “Nøgen Jomfru”. men en dejlig Krokus fra det sydlige Europa. Crocus Speciosus vokser fra Uralbjergene til Tyrkiet, i Grækenland og det tidligere Jugoslavien. Naturlige voksesteder er blandet granskov, gerne på kalkholdig bund, med grus og godt dræn. Den viser sig dog at være en flittig plante i et veldrænet surbundsbed. Faktisk sår den sig, og dukker op på steder vi aldrig har lagt de små løg. En anden art er Crocus pulchellus, som også viser sig egnet i surbundshaven. Løgene kan købes på velassorterede planteskoler, eller postordre i England. Hvis det ikke bliver vinter lige med første, kan de lægges endnu.

Den 3. november 2018. Vi har haft de første frostnætter, kun knap – 1 grad, og vores Krokus er kommet fint igennem. En glæde er det, at der stadig dukker flere blomster op!

 

Udgivet i Artikler | 1 kommentar

RHODODENDRONBLADE MED SOLSKADER og TØRKESKADER

Varme og sol kan blive for meget – skadet eller vissent løv

De lyse områder på løvet indikerer solskader forårsaget af stærk bestråling, høj varme og meget lav luftfugtighed. Et par blade viser kraftigere mørke skade symptomer. Foto 1. aug. 2006.

Det skal slås fast med syvtommersøm, at Rhododendron ikke er skyggeplanter. I naturen vokser mange af arterne højt oppe i bjergene, enten det nu er i Europa eller Kina. Her er absolut ingen skygge – se blot på planterne i Østrig langs vandrestierne. Her er bagene sol, fra den står op til den går ned. Lyset er skarpt, men temperaturen er betydeligt lavere i 2000 m højde, end vi oplever det i 2018 hos os. Tilmed er der en kølende vind, som nedsætter løvets overfladetemperatur. Mellem klipperne er jorden stadig kølig og fugtig. Med andre ord, vækstbetingelserne er helt forskellige fra hvad vi oplever som en undtagelse i år. Det skal ikke få os til at gå i panik, hverken over frygt for vores planter, eller med hensyn til stadig at plante Rhododendron i solen. Sidste gang vi oplevede noget tilsvarende var i 2004 og 2006, hvor billederne til dette indlæg er taget i august. I mine mere end 45 år med Rhododendron i haven, har jeg aldrig set skader i juni.

Blade vendt mod solen er kraftigere skadet end blade som vender fra solen. Foto af Rhododendron hybrid 4. aug. 2004.

Plante i botanisk have som har været udsat for brændende sol. Den står på en let skrånende grund lige rettet mod syd. Det ses tydeligt, at løvet på plantens bagside er mindre skadet. Foto 17. aug. 2004.

Den usædvanlige varme – i usædvanlig lang tid – vil sætte sine spor på de mest udsatte planter. Dels er varmen kommet sammen med tilvæksten, hvilket vil sige at løvet ikke er afhærdet, og dermed mere følsomt. Jeg har ikke, af gode grunde, de store erfaringer med resultatet af “solbrændthed” i denne udstrækning. En form for førstehjælp – faktor 30 eller mere – vil være at bruse planterne over, når solen brænder allermest – men hvem er lige hjemme og har tid på det tidspunkt? Sørg for at planterne ikke bliver tørre. Vand om aftenen, og undgå kraftige stråler, men brug en “blød” bruser. Lad ellers planterne klare sig selv. Tag endelig ikke de skadede blade af. Planten bestemmer selv hvornår bladet er nytteløst.

Løv som er solskoldet, er ikke smukt at se på, men planterne skal nok klare sig. Måske falder en del løv af senere på sæsonen, måske skyder nyt løv frem i det tidlige efterår. Måske bliver planten ikke rigtig pæn før næste forårs løvspring.

ER DER LÆSERE AF DENNE BLOG, SOM HAR VIDEN/ERFARING OG BILLEDER, VIL JEG MEGET GERNE MODTAGE DEM PÅ MIN MAIL  – rhodospecialisten@mail.dk  –  SÅ JEG EVT. KAN BRINGE EN OPFØLGNING I DENNE ARTIKEL.

Blandt de mange billeder jeg har modtaget efter ovenstående opfordring, har jeg udvalgt følgende:

R. ‘Nova Zembla’ med stærke tørkeskader. Foto 2.8.2018.

R. ‘Nova Zembla’ kun 12 dage efter forrige billede. En ukuelig vilje!

Den afbildede R. ‘Nova Zembla’ skal nok klare sig. Planten er ung, og skudene kommer helt fra bunden af planten. Naturligvis må den ikke stresses mere i år. De nye skud vil sikkert også nå at hærde, inden det bliver frost!

 

 

Lille del af Rhododendronhæk, hvor de fleste planter er alvorligt udtørrede. Samme med billederne skrev ejeren: “Vi tog på 3 ugers ferie, og tænkte ikke på, at planterne skulle vandes”.

Samme hæk som ovenfor. Selv om enkelt plante i baggrunden har lidt løv, mener jeg ikke hækken kan reddes. På den meget solåbne plads har jeg anbefalet at nyplante med R. yakushimanum eller hybrider af denne art. Arten er meget hårdfør (men skal naturligvis også vandes). Samtidig skal der plantes i en grov spagnum, som kan holde på vandet, og endelig bør man nok udlægge en siveslange, som en flink nabo, eller et vandingsur, kan aktivere under en ny ferie.

Der var andre billeder af hækken. Få af planterne har meget få og små nye skud. Jeg forventer ikke at hækken bliver pæn. Ejeren har lovet at opdatere mig med nye billeder.

Læs også artiklen om udtørring: Vand – vand – vand – udtørring sommer 2018

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gode råd, Plante problemer, Rhododendron, Rhododendron sygdomme, Rhododendron/Azalea løvet, Vanding | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON MANGLER VAND – UDTØRRING SOMMER 2018

VAND – VAND –  VAND!

Den 25 maj 2018 skrev jeg under overskriften “VAND – VAND – VAND” nedenstående artikel. Det er nu meget mere end en måned siden. Hos os I Hørsholm har vi siden ultimo april fået ialt 16 mm regn. Situationen er alvorlig i mange haver – det ser jeg når jeg kommer rundt i villakvartererne. Så fat vandslangen og kom igang!

Tørken har ramt os!

Det er så mange år siden, at det var så tørt i maj – jeg kan ikke huske hvornår – men sjældent er det, at hele måneden har været sol og sommer. Hos os i Hørsholm har det ikke regnet siden den 30. april. Jeg ved godt, at der i nabo områder har været enkelte heftige byger, men så heldige har vi ikke været.

Jeg kan derfor kun opfordre alle i den samme situation til at vande. Det koster penge, men hvad koster jeres planter?

Det er nu, ved blomstringens afslutning der er behov for vand. Nu starter planternes nyvækst, og i de nærmeste uger i den periode dannes de nye blomsterknopper – næste års fryd!

Hedebølgen og tørken fortsætter, efter juni og juli er vi nu i august. 3 gange i juli fik vi på parcellen en lille byge. Det blev ikke til 10 mm ialt. Faktisk er det ikke kun den manglende regn, som nu er, og har været slem ved planterne den sidste måneds tid. Selv med fornuftig vanding sker der skader blandt havens planter – de fleste er forårsaget af varmen. En Rhododendronsamler med stor viden fortalte mig forleden, at overfladetemperaturen på løvet midt på dagen var omkring 70 grader! Er der noget at sige til, at der opstår bladskader? De fleste planter skal nok blive pæne igen, omend det enkelte beskadigede blad jo ikke bliver smukt, så kommer der nye. Måske i år, hvis vi får et fugtigt og mildt efterår, måske først næste år. Havens stauder og buske ser lige så slemme ud – det er ikke kun surbundsplanterne. Hold øje med dine planter og vand de, som ser mest “tørstige” ud en ekstra gang.

Når I vander, skal I vande “ordentligt”. Sjatvanding er kun kosmetik. Det er bedre at vande grundigt et par gange om ugen, i stedet for at sjatvande.

Læs desuden nedenstånde link. Det har relation til vejret lige nu.

Rhododendronblade med solskader og tørkeskader

 

 

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gode råd, Rhododendron, Vanding | Tagget , | Skriv en kommentar

HVEPSE I SURBUNDSBEDET

Når nyttedyr giver problemer.

Det er ikke vinterens sidste sne, men det udsprøjtede pyrethrumskum ved hvepsenes indflyvningshul.

Nu hvor hvepsene har valgt at bygge bo mellem stenene ved vores morgenterrasse, har vi taget kampen op. Boet må være meget stort, for der var evig trængsel på “flyveruten”. Inflyvningshullet (hullerne) var mellem 2 sten, og ved undersiden af en større sten. 2 aftener ved 23-tiden, når der var ro, har jeg bevæbnet med en lommelygte og en spraydåse “HVEPSEFRI” fra “ECOstyle” sprøjet skum ind i flyvehullerne. Efter de 2 behandlinger er aktiviteten meget lille, og tilflyvende hvepse forsøger at gnave sig ind til boet. En slutbehandling i aften, vil sikkert være det afgørende slag.

Produktet fra “ECOstyle” er baseret på Pyrethrum, som er saften udtrukket fra Krysanthenum blomster. Pyrethrum virker som et giftigt nervemiddel på insekter. Det er ufarligt for fuglene. Skummet virker hæmmende på ud- og indflyvning fra boet. Når hvepsene spiser af skummet, virker giften. Selve skummet er ufarligt og nedbrydes i løbet af få dage. Lige så generende tæt på, havde hvepse bygget i en fuglekasse. En enkelt behandling, hvor jeg sprøjtede gennem kassens hul, løste problemet.

Insekterne skal have plads til at være her i haven, så generelt lader vi dem i fred – men vi har ikke lyst til at dele vores måltid med en flok hvepse.

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gode råd, Insekter og deres skader | Tagget , , | Skriv en kommentar

BESKÆRING AF RHODODENDRON I JUNI

Sidste udkald i år

Jeg har skrevet om det før – her på bloggen – men nu flyder mailboksen igen over med spørgsmål om beskæring. Så vi tager den lige en gang til!

Storbladede Rhododendron kan beskæres straks efter afblomstring, men – der må ikke klippes længere tilbage på en gren, end over det sidste grønne blad på grenen! med andre ord, planten kan ikke klippes voldsomt tilbage (Det skulle have været gjort i marts, se linket nedenfor: “Rhododendron tåler beskæring”).

Hvis nu en plante, eller flere planter sammen, er ved at blive så store, at de f.eks. hindrer adgangen langs huset eller ad en havegang. kan de med fordel klippes lidt tilbage så pladsen generobres. Det gøres således:

2 grene er klippet af lidt over det nederste blad på grenene. På grenene ses tydeligt vækstknopperne lige over bladets grenhæfte. Knopperne vil straks begynde at danne nyvækst, og med stor mulighed for at danne blomsterknop til næste forårs blomstring. På den øverste gren ses også en svag vækstknop midt på det lysegrønne stykke af grenen under bladet. Den vil med stor sandsynlighed også udvikle et sideskud. Det viste eksempel er en R. williamsianum ‘Gartendirektor Rieger’. Ikke alle R. er lige så nemme at se vækstknopperne på, men de fleste hybrider, vil kvittere med nyvækst efter beskæringen – hvis den udføres som vist og nu inden juli måned. 

R. williamsianum ‘Gartendirektor Rieger’. Denne plante er hvert år er blevet klippet lidt tilbage.  Det er nødvendigt for at holde stien ind gennem bedet fri. Faktisk kan vi “holde” den tilpas i størrelsen, og selv om beskæringen har fundet sted i mere end 10 år, er planten tæt og rigtblomstrende.

R. williamsianum ‘Gartendirektor Rieger’ efter beskæringen. Enkelte grene er klippet lidt længere ind. Det kan forsvares, når resultatet ikke viser et “hul” ind mellem de øvrige grene. Der er også klippet grene af forneden, for at give luft og lys til beplantningen bag kanten af stensætningen. Bemærk også at planten bliver klippet lidt i højden (efter samme princip), for at beholde synet af de store stammer på de gamle R. ‘Onkel Dines’. Ved samme lejlighed er de visne blomster brækket af. På denne type Rhododendron er det ikke så nødvendigt, men planten står lige i synsfeltet. Bagud til højre strækker planten sig helt mod hegnet. Denne del er ikke blevet klippet de sidste 3 år – og de visne blomster heller ikke brækket af – jeg kan simpelthen ikke komme til! ( Du undrer dig måske over nedfaldne visne blomster og lidt grene – det var det som røg uden for den store helt fyldte sæk – nu skal der bare ryddes op og fejes)

Passagen mellem drivhuset og en 35 år gammel R. ‘Catawbiense Grandiflorum Album’ til min arbejdsplads er blevet for smal. Hvert år efter blomstringen klipper jeg.

Det gøres med håndsaks, men kunne gøres med hækkesaksen. Det giver dog en del overskårne uskønne blade.  R. skyder igen både i bladhjørner, men også på gamle grene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har mange meget store og gamle planter mellem havens ca. 400+. Det er klart, at så mange planter på en almindelig størrelse grund, er for mange! Derfor klipper vi, og klipper igen næste år – men vi har så gode erfaringer med det, at det er sjældent vi skiller os af med en plante. Vi stammer også op – det giver mulighed for at beholde de mange mindre og små planter (Opstamning af storbladede Rhododendron). De opstammede store R. skal også klippes, men det er mere den underste del af kronerne, som nu bliver for tunge, grundet tilvæksten, og derved hænger for langt ned.

LÆS OGSÅ: Rhododendron og saksen udtynding

Rhododendron tåler beskæring       

Japanske Azalea, beskæring   

Japanske Azalea og dværgrhododendron – let beskæring  

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Beskæring og opstamning, Dværg Rhododendron, Japanske Azalea, Rhododendron | Tagget | Skriv en kommentar