RHODODENDRON RACEMOSUM

R. racemosum ‘Forrest’ anskaffet i 1979, fotograferet den den 29.4.2022

Portræt af en art

Navnet betyder ‘Klaseblomstrende’. Planten stammer fra dele af Yunnan, sydvestlige dele af Sichuan og naboområder, hvor den vokser i 800 – 4.300 m højde på åbne sletter, i buskland, skovbryn og på klipperige skrænter både ret tørt, men også i mere fugtige områder.

Rhododendron racemosum er en meget variabel plante. De laveste kloner bliver ikke meget mere end en god halv meter høje, mens andre kloner kan blive 3 m eller mere. Den afbildede ‘Forrest Form’ er langsom i væksten, på de 45 år den har været i haven, er den ikke blevet mere end 120 cm høj.  Bredden er mindre, og væksten er meget rigtforgrenet. I 1990 fik jeg igen en R. racemosum, denne gang forærende af en besøgende ved et åbent have arrangement. Den er helt tydeligt en anden klon, mere opret i væksten med lange slanke skud, som særligt i tilvækstperioden er rødlige. Blomsterne på denne er også sartrosa. Løvet på R. racemosum  er elliptisk, en en smule bredere mod spidsen. Oversiden er mørk, en smule til den blågrønne side, mens undersiden er lysere med mange små skæl. Bladstørrelsen varierer fra ca. 1 cm til 3 cm i bredden og ca. 2 cm til 5 cm i længden.

Helt specielt for R. racemosum er blomstringen. Knopperne sidder fordelt i bladhjørnerne på de øverste dele af sidste års tilvækst. Antallet af knopper sammen varierer en del, men når de springer ud, har det virkning som små tætsiddende blomsterklaser. Klaser som tilmed er fordelt langs grenene ved de enkelte bladhjørner. Til tider “smelter” de små klaser sammen til en samlet buket. Farven varierer  fra hvid over rosa til dybrosa. Blomstringen finder sted fra medio/ultimo april eller senere helt afhængig af placeringen i haven. Beskæring kan komme på tale, hvis planten bliver for “langbenet”. Det bedste tidspunkt er lige efter blomstringen, og det bedste sted er over en afblomstret blomsterklase lidt nede ad en gren. Jeg vil tilføje, at jeg kun sjældent har klippet, og da mest korte stiklinger.  

Jeg har længe haft lyst til at delagtiggøre andre rhododendroninteresserede i mine erfaringer med R. racemosum, men har holdt mig tilbage, fordi planten til tider beskrives som værende frostfølsom, og iøvrigt ikke altid er nem at få fat i. Nu synes jeg imidlertid, efter 45 år med den første plante, at tiden måtte være inde! Mit første indkøb var hos en af Rhododendronforeningens medlemmer, Tue Jørgensen, som drev en lille “planteskole” fra sit hjem. Tue, var næsten altvidende, en stærk personlighed som gik op i sin interesse med så stor intensivitet, at man ikke kunne undgå at blive smittet. Et besøg i hans have i snevejr en tidlig forårsdag, kunne trods kulden trække ud i flere timer, mens hans cigarstump, på bedste “Egon-Olsen-vis”, blev stadig mindre. Når man med dybfrosne fingre hjalp med at pakke de udvalgte planter i den medbragte kasse, blev man i heldigste fald tøet op med en “gammel dansk”, samtidig med et længere foredrag om de enkelte planter. Måske er det den viden fra den gang, som er skyld i at både R. racemosum og mange andre af planterne stadig er til glæde her i haven. 

 

Til venstre er planten fra 1990 i udspring. De ret små spidse blomsterknopper sidder enkeltvist eller op til fire i bladhjørnerne. Mange knopper ned ad grenen giver en overvældende blomstring. Til højre er den første plante fra 1979. Den står i sol fra tidligt på formiddagen og til slut på eftermiddagen.  Man fornemmer også af billedet, at det er en rigtforgrenet plante, med blomstrende kviste inde i planten. Den rosa står i mere skygge, længere bag ud i bedet. Jeg har lavet stiklinger af begge planter. De vokser i vores østvendte have, hvor der er fuld eksponering. Læsere af denne blog ved, at vi bor et ret kuldeudsat sted. Vores R. racemosum er aldrig blevet vinterdækket, og jeg mindes ingen frostskader. Mine erfaringer er således rigtig gode – tilbage kan være problemet med at finde den – men det er ulejligheden værd. Den kan købes i udlandet, eller ret sikkert som medlem af Rhododendronforeningen.