Overdådig blomstring i juli
R. nakaharae ‘Mount Seven Star’ fotograferet den 3. juli 2019. Den blev plantet i 1992 i bedet bag granitstenen, som den siden langsomt har overvokset, så den i dag danner en helt tæt lodret vækst klinet mod stenen. Blomsterrigdommen i juli hvert år er fantastisk.
Dette lille indlæg skal tjene som inspiration til anvendelsen af sentblomstrende Rhododendron i haven.
LÆS OGSÅ ARTIKLEN OM R. NAKAHARAE: Rhododendron nakaharae – bunddækkeplante
De bliver smukkere og smukkere
Så imponerende er en Cornus kousa i sin 4. blomstringsuge. Jeg tror det er sorten ‘Schmetterling’. Billedet er fra den 17. juni 2019.
Jeg kunne ikke lade være med også at lægge dette foto, som jeg tog hos en af mine havekunder, op på bloggen. Jeg synes ikke, man ofte nok kan fortælle om denne fortræffelige haveplante, som i 5-7 uger hen over Sankt Hans er en af havens smukkeste blomsterbuske – eller snarere DEN SMUKKESTE! Tænk så på det flotte efterårsløv i orange og røde nuancer.
LÆS IØVRIGT ARTIKLERNE OM CORNUS HER PÅ BLOGGEN.
Cornus kousa ‘Venus’
Cornus kousa ‘Venus’
Jeg havde en dejlig oplevelse i går hos en havekunde. Midt i haven står en stor overdådigt blomstrende Cornus. Den er sprunget ud i maj, og har endnu nogle ugers pragt tilbage. Jeg synes jeg måtte dele oplevelsen med mine brugere af bloggen. Cornus, enten det er den afbildede, eller en af de mange andre, en midtsommerens største pragt i haverne. Husk på, at der til efteråret kommer de skønneste bladfarver inden løvfaldet.
LÆS IØVRIGT ARTIKLERNE OM CORNUS HER PÅ BLOGGEN.
Beskæring af japanske Azalea og dværgrhododendron – DET ER NU når blomsterne falder af.
DET ER IKKE ET MUST! Der er aldrig nogen som har sagt at der SKAL beskæres. Hvorfor så dette indlæg? Vi har plantet dem i forgrunden, ved stier og terrasser, og de vokser. Måske mere end vi tog højde for dengang vi plantede dem. De kan naturligvis flyttes (til efteråret). Så kommer der måske et hul mellem de øvrige planter, eller blot det, at der plantes noget nyt og småt, ændrer på bedets udseende.
Udsnit af af den Japanske Azalea Kermesina i fuldt flor 2019. Planten har været beskåret gennem mere end 15 år, idet den danner forlængelse af en del af carport langs med em adgangsvej til huset.
Det er så “snedigt” at de små Japanske Azalea og dværg Rhododendron tåler beskæring – endda temmelig meget! Det skal blot gøres lige nu, når blomsterpragten fra i år falder af. Disse planter formår over de næste 3-5 uger at skyde en mængde nye skud, som endda blomstrer til næste år. Advarsel: “lige nu” er alvorligt ment. Det skal gøres inden for en ugestid. Ret meget senere er den nye tilvækst langt fremme – den klippes i så fald af, og planterne starter en ny forsinket tilvækst, som både skal vokse, danne blomsterknopper og hærde af, inden det bliver koldt. Det kan gå voldsomt ud over næste års blomstring. Reglen skal forstås således, at planter som blomstrede i april, skal klippes ultimo april eller primo maj. Planter som først springer ud i næste uge, skal klippes tilsvarende slut i juni eller omkring 1. juli.
En uge efter ovenstående billede, ses tydeligt hvordan vægten af de mange små blomster tynger plantens ellers stramt klippede sider.
Hvor meget kan der klippes af? Normalt bør der være lidt grønt tilbage på grenene, men enkelt lidt grovere “strittende” grene kan godt klippes af i samme længde som resten af plantens grene. Det siger næsten sig selv, at kun sunde planter, i god vækst i den rigtige grove spagnum, og gødet i foråret, evner at vokse sig smukke efter en kraftig beskæring.
Hos os klippes kun planter, som er for store til pladsen, som vokser for tæt sammen, eller måske bliver lidt for høje, i forhold til omgivelserne. Jeg forsøger at klippe i organisk facon. Kun den viste ‘Kermesina’, holdes i helt stramme linier mod fliserne. I Japanske haver klippes Azalea tit i runde, flade eller andre skulpturelle former. I vores have ville det se forkert ud, så jeg prøver altid at bevare plantens eget naturlige udseende.
Denne R. ‘Kermesina’ har vokset på pladsen siden 1988 – altså i 31 år. Siden mod fliserne er ca. 90 cm høj over brostensmuren. Bagud får den lov at blive ca. 150 cm høj. Længden over brostensmuren er ca. 150 cm. Bemærk det firkantede nyklippede felt i øverste højre del af planten.
Dværg Rhododendron er ikke så meget anderledes. De har en lidt anden form for løv, blomstrer oftest tidligere end de Japanske Azalea, men tåler i pricippet den samme behandling. På denne type planter ser man ofte en tilvækst næsten fra basis, altså nede i “bunden af” planten. Den skal naturligvis bevares. Helt lave krybende dværg Rhododendron bør ikke beskæres på denne måde. En reduktion af enkelte grene vil være bedst – og se mest naturligt ud. Middelstore dværg Rhododendron kan se forkerte ud, hvis man “frarøver” dem deres naturlige vækstform. Reduceres nogle grene, dukker der små nye skud op på resten af grenen efter få uger. Enkelte vildarter blandt de lidt større, men stadig små Rhododendron, er ikke altid lige så villige til at skyde nyt – det er blot min erfaring!
Det er umuligt at klippe smukt med en håndsaks. Brug en hækkesaks, eller endnu bedre en lille elektrisk håndklipper, som er let at styre.
Klipningen er overstået. Fladen mod gangarealet er igen helt stram. Modsat carporten er der klippet krumt, for at tillade et kig ind i bedet. Toppen er klippet i organisk form, og hæver sig bagud. I løbet af de næste 3-4 uger tættes planten af hele nyvæksten. Således står den stedsegrøn og smuk, indtil næste års fantastiske blomstring – ligesom det første billede.
Absolut muligt – men kræver et vågent øje
R. ‘Bloombux’ som terrassebeplantning i lang plantekumme
Det første eksempel viser en nyere dværgrhododendron ved navn ‘Bloombux’ plantet i en lang smal kumme indbygget i en terrasse. Jo mindre de indv. mål på kummen er, des mere arbejde giver det. En solbeskinnet terrasse udsætter kummen for hurtig udtørring. På varme dage skal der vandes dagligt, måske endda 2 gange. Et drypvandingsanlæg vil derfor afhjælpe pasningen en del. Dybden på kummen har stor indflydelse på af det nødvendige drænlag (helst 5 cm) i bunden. Den anvendte spagnum SKAL være grov. Alligevel kan det være godt at iblande ca. 15% legakugler, for at undgå at spagnummen bliver for tæt og klæg, hvilket vil slå planterne ihjel. Drænlaget kan passende også være Lega-kugler. Kummen skal gødes. Her er det vigtigt at anvende en gødning som ikke svider rødderne ved overgødskning. Brug OSMO-surbundsgødning, men gød alligevel lidt mindre, men 2-3 gang i perioden april til juni.
I plantekummen kan anvendes andre småbladede Rhododendron/Japanske Azalea, men absolut ikke alle slags. De bør dækkes med granris fra jul og til den stærkeste frost er ovre.
I større kummer kan der plantes storløvede Rhododendron, som f.eks. R. yakushimanum eller hybrider fra denne. Igen er der store begrænsninger i plantevalget. Pas på vinterudtørring i alle tilfælde!
Det andet eksempel er beplantning i et keramisk trug. som også kunne også have været et granittrug. Her er plantet flere små Rhododenron som radicans, hirsutum, campylogynum samt cassiope, androsace og andre små surbunds- planter. På den måde kan man lave sig en lille plante-samling, som er nem at overskue og passe. Efter nogle år skal nogle af planterne dog ud af truget og videre i haven. Sådan et lille miljø skal placeres med godt lys og uden sol i middags-timerne. Frit mod nord, eller i øst med morgen-sol er et godt valg. Princippet i plantning er som ovenfor. Vinterdækning er også her en god idé.
krukker med Rhododendron
Det 3. eksempel er store beplantede krukker. Jo større krukker, desto større planter. Her kan i princippet plantes Rhododendron som bliver meget store. Det er krukkens volumen-indhold af spagnum som er bestemmende. Skal krukkerne stå i solen, er R. yakushi-manum eller hybrider af denne, de bedst egnede. Mørke krukker bliver meget varme i solen. Så de er faktisk et dårligt valg.
løvfældende rhododendron (Azalea) i krukker.
Det 4. eksempel er krukker langs en husmur beplantet med løvfældende Rhododendron (Azalea). Netop Azalea er meget velegnede i krukker. Grundet deres løvtab om efteråret har de ikke det samme krav på vand i hvileperioden. Der kan ikke forekomme frostsvidninger/udtørringer på løvet, som jo faldt af i efteråret. Naturligvis må krukkerne ikke blive knastørre, så de skal holdes let fugtige, især fra udgangen af marts. Azalea bliver bedst i meget lys, gerne fuld sol. Det stiller krav til passende vanding i varme perioder og i mørke krukker.
Ca. 15-20 år gammel er denne Japanske Azalea. Den er dyrket i potter, som er udskiftet med større, når det var påkrævet. Japanske Azalea tåler nemt både beskæring og regulær opstamning. Det gøres straks efter blomstringen.
Som det sidste eksempel kan jeg ikke lade være at vise dette billede fra en tysk planteskole med speciale i at dyrke store planter. Med interesse og tål-modighed kan de fleste “lave” sådan en spændende plante. Især Japanske Azalea er meget velegnede. De kan købes til små penge. Plant i en krukke som er lidt for stor. Gød og vand – beskær efter fantasien – skift til en større krukke efter nogle år, og fortsæt efter samme princip!
Sådan skal det gøres:
Fordele ved planter i krukker:
Et par råd:
Når arbejde er en “lyst”
En forhenværende nabo definerede engang forskellen på “lyst” og “arbejde”. I hans optik hed det “lystsejler” og “havearbejde“! Ingen tvivl om, at der begge steder er “arbejde”, og at del af opgaven er mere eller mindre “lyst”-betonet, men mon ikke rigtig mange fra havefolket, i denne netop passerede første forårsweekend, var i haven fordi de havde lyst. Trafikken på denne blog sneg sig over de 2 dage op på 1.289 hits, og når jeg ser hvilke artikler som blev læst, er jeg ikke i tvivl – lysten er der!
Øverst på listen var artiklerne om beskæring og flytning. Store planter kan reduceres i størrelse nu, men husk blomsterne klippes af. Små planter bør ikke beskæres nu. Vent til efter afblomstring. Generende grene skal naturligvis klippes af, også nu. (se de uddybende artikler om beskæring her på bloggen). Flytning er ikke noget problem. Brug en grov spagnum som f.eks. “LINNEA”.
Artiklerne om Gødskning var på trejdepladsen. Det kan gøres allerede nu med en anerkendt surbundsgødning, som f.eks. “OSMO”. Jeg venter dog selv til medio/ultimo april. Jeg har fået stillet spørgsmålet om gødningen blot skal strøes oven på bedet, eller nedarbejdes i overfladen. Svaret er: “oven på bedet“. Hvis gødningen skal nedarbejdes i bedet, beskadiges de fine rødder fra Rhododendron, som ligger helt i overfladen.
Ekstra spagnum (artiklen topdressing) bør tilføres snarest muligt hvor det er tiltrængt. Herefter tilføres gødning.
Planteafstand er et andet emne. Efter nogle år, vil mange Rhododendron være vokset ind i hinanden. Inden denne sammenvoksning bliver så voldsom, at planterne er blevet beskadiget på en eller flere sider, bør de flyttes fra hinanden. Udvid bedet eller find et andet sted, hvor du kan nyde planterne.
Gule blade er også langt oppe på “læse-listen”. Det tyder på underernærede planter. Så er vi tilbage til gødning. Et er, at planterne måske ikke blev gødet de sidste par år, et andet er, om de i virkeligheden får nok gødning. Da planterne var små, lige hjemkøbt til haven, passede dosseringsanvisningen på gødningsposen sikkert fint. Flere år efter, hvor planterne er vokset godt til, skal de have mere at leve af. Behovet er blevet større. Sæt dosseringen op, og gød både nu og omkring 1.6. Her er det vigtigt at anvende en gødning, som ikke svier rødderne, hvis dosseringen skulle blive lidt for stor. Her er OSMO er godt valg. Gule blade kan også betyde, at al spagnummen er forbrugt!
Vores R. sutchuenense var. ‘Geraldii’ har nu en størrelse, hvor den begynder at ligne et mindre træ med en gennemgående stamme. Det vil vi udnytte i takt med den vokser. I går den 24.3.2019 var flere knopper i udspring. T.h.. står en småløvet hybrid R. ‘Isola Bella’ også i udspring.
HVAD LAVEDE JEG SELV I HAVEN? Enkelte gamle og halvvisne grene blev klippet af. Tykke lag nedfaldent løv blev fjernet. Ukrudt som afslørede sig selv blev luet. Skud fra naboens hindbær, blev klippet af. Døde knopper blev pillet af nogle Rhododendron.(Indlæg: Sorte Rhododendronknopper) Generende grene fra naboplanter blev klippet af. Topdressing med grov spagnum blev påbegyndt. Selvom det faktisk kan være for tidligt blev vores Hortensia klippet lidt tilbage. Græsplænen blev revet – og den fik gødning fra OSMO med mosfjerner. Vi gik tur i haven og nød alle de tidlige blomster. Cyclamen, Dorothealilje, Vintergækker, Påskeliljer i flere størrelser, Primula, Snepryd, Scilla, Sneforsythia og ikke mindst at R. sutchuenense er sprunget ud og knopperne på R. tsariense, R. russotinctum, R. pseudochrysanthum og R. dendrocharis samt flere hybrider viser farve.
Jo vist var det “arbejde”, men hovedparten var en “lyst”. Det var også basis for en smukkere og mere lystbetonet have. En glæde som varer hele sæsonen.
Anemone-lignende forårsbebuder
Anemonella thalictroides med sine Anemonelignende spinkle blomster. Foto 24.3.
Er det en Anemone med flere blomsterhoveder? Nej, den er helt sin egen! Amerikanske botanikere henfører den til “Frøstjerne- familien”. Deraf navnet thalictroides. hvorfor den ofte kaldes Thalictrum thalictroides, men også Thalictrum anemonoides. Almindeligvis “lyder” den dog navnet Anemonella. Den ligner da også meget en lidt mindre og spinklere Anemone.
Anemonella thalictroides stammer fra det østlige Nordamerika hvor den vokser i lys blandet løv- og nåleskov. Det er en ganske spinkel og kun 10-20 cm høj plante med 2-3 delte lysegrønne sart udseende blade, som lige ved fremkomsten kan være næsten olivengrønne. Blomsterstilkene bærer “kranse” på 5 eller flere bladrosetter. For enden sidder flere små stilke med indtil 4 blomsterknopper. Selve blomsten med fem eller seks kronblade er renhvid med mange sartgule støvdragere. Blomstringen finder sted fra ultimo marts eller i april, meget afhængigt af vejret, men også om planten vokser i skygge eller sol.
Anemonella thalictroides har et krybende knoldet “rhizom” (vandret krybende rodstok, hvorfra der skyder skud op, og rødder ned). Det er en langsomt voksende lille plante, som jeg i min vildeste fantasi ikke kan forestille mig blive “besværlig” i nogen have. Ifølge botanikere er det en udpræget skovplante – altså lys skygge/solstrejf og humusrig sur jord. Af mine første billeder af den lille plante kan jeg se, at vi har haft den i 30 år! Hos os vokser den i fuld eksponering! Den har endda fundet sig godt tilpas mellem vores mange Pæoner, som ikke helt er forholdene der svarer til dens normale krav! Vi har den dog også i et bed mellem små bregner, “Bispehue” og “Blodurt”. Efter afblomstringen visner den relativt hurtigt væk. Formering sker nemmest fra frøsætning, da “rhizomet” ikke bryder sig om at blive beskadiget. Deling bør derfor finde sted i løbet af hvileperioden om sommeren. Hele “rhizomer” kan dog graves op og flyttes lige efter blomstringen. Planten udbydes ofte om foråret på velassorterede planteskoler i staudesortimentet. Der findes en rosa variant.
Portræt af en hybrid
R. carolinianum ‘Manitou’ med sine i udspring næsten hvide blomster. Foto 13. april.
Dette portræt dækker over en kompaktvoksende, meget tæt og rigtblomstrende plante, som først de seneste år er kommet på markedet i Europa. Dens oprindelse er et kryds mellem R. ‘Conestoga’ og en ukendt partner foretaget af Guy G. Nearing i USA før 1975. I 1929 krydsede en meget anerkendt rhododendronsamler og hybridisør; Joseph B. Gable fra Pensylvania, arten R. minus var minus (N. Carolina, Georgia og Alabama) med arten R. racemosum fra Yunnan og Sichuan i Kina. Resultatet af krydsningen gav han den det mærkelige navn R. ‘Conestoga’. Gable og Nearing udvekslede erfaringer og planter. Det kunne måske være et tilfælde af R. ‘Manitou’ opstod, siden Nearing ikke kender pollengiveren. Hvis, er det et særdeles godt tilfælde, for blandt de små/mindre kompakte Rhododendronhybrider må R. ‘Manitou’ absolut fremhæves som værende en af de meget vellykkede.
Blomsterknopperne er tydeligt synlige hele vinteren. De er grønligt hvide og i store mængder. Fremhævet af det mørkegrønne let blanke løv, har planten karakter på et tidspunkt af året, hvor ikke alle planter syner lige meget. Arvet fra R. racemosum har den de usædvanlig mange knopper, siddende tæt omkring skudspidserne og i de øverste bladhjørner. I udspring er de vidtåbne svagt tragtformede blomster næsten helt hvide. Efter kun få dage tager blomsterne mere farve til lys rosa, med lidt mørkere purpurrosa gane. Der er få røde pletter på det øverste kronblad og lidt ud på nabokronbladene. Blomsterne fremkommer tidligt, mest fra starten af april. Vi har haft en plante siden 2012. Den har været udsprungen både ultimo marts eller meget senere i april, naturligvis afhængigt af forårets komme. Der har aldrig været frostskader.
R. ‘Manitou’ mellem lilla, gule og orange Rh.
Løvet er småt, ca. 5×3 cm eller mindre. Det er mørkegrønt og en smule blankt. Planten er tæt forgrenet og meget “regulær” i sin opbygning. Den blive på 10 år omkring 80 cm høj og bred.
Det er en meget anbefalelsesværdig plante. Den gør sig lige godt foran storløvede Rhododendron, som solitær plante mellem helt lave Rhododendron eller i et lyngbed. Vores naboplanter er R. oreotrephes, dyb lilla og R. ‘Orange Lily’, orange samt den lysegule R. ‘Creamy Chiffon’.
R. ‘Manitou’ i sin fulde skønhed. Blomsten holder sin rosa farve fint, efter den fra starten er skiftet fra næsten hvid. Kun de få røde prikker forsvinder i løbet af blomstringen.
Våd svensk grov spagnum med store vandbærende klumper mellem finere mindre klumper. Her trives planterne med den rette mængde fugt og adgang til ilt.
God vækst kræver god Spagnum
Spagnum er planterester (bl.a. mos: Sphagnum) som findes i højmosernes øverste lag, hvor de over flere tusinde år er omdannet til det tørveprodukt, som vi kender under navnet “Spagnum”. Produktet kan være mere eller mindre groft, eller fint. Spagnum har altid en naturlig lav pH-værdi (ca. 4-4,5), som er vigtig ved dyrkning af surbundsplanter. En væsentlig egenskab er den lette struktur, som er med til at lede ilt til planterødderne, en anden er, at Spagnum “binder vandet” når det er vandet op, men til gengæld frigiver det igen til rødderne hos de planter, som vi planter. En “mangel” er, at Spagnum ingen næring indeholder. Der tilbydes i dag produkter som er gødede, men drejer det sig om et Rhododendronbed, vil jeg foretrække at anvende ugødet (-og grov) spagnum, og selv gøde om foråret med et anerkendt produkt som f.eks. “OSMO SURBUNDSGØDNING”, som jeg nu har – tror jeg – 15 års erfaring med.
Spagnum forhandles normalt i sække med et indhold fra 150 til 300 l. “Big Bag’s” er en nyere måde at købe større mængder på. Kriteriet for “grov” ligger ikke særlig fast. I løbet af året kommer jeg som konsulent flere gange ud i haver, hvor man har købt “såkaldt” grov Spagnum, men faktisk har fået et produkt, som er så fint, at det, når det bliver gennemvådt, bliver “klægt” og pakker helt sammen om rødderne. Hermed lukkes for den vigtige ilt-tilførsel, hvilket er meget skadeligt for planterne. Det der har været et billigt indkøb, bliver både dyrt og besværligt, når planterne skal omplantes i den rette grove kvalitet.
Jeg kan ikke kraftigt nok anbefale at bruge penge på en god og grov spagnum. Forlang at se produktet, første gang man investerer i det – og vil forhandleren ikke åbne posen, ville jeg finde en anden! Rigtig grov spagnum kan være meget svær at finde i mindre end 250/300 liters sække.
TOPDRESSING AF SURBUNDSBEDET….. kan i princippet foretages hele året. Denne artikel skrives i marts, en måned med kun få gøremål i haven, så det ligger næsten lige “til sidebenet” at få lidt frisk luft, og få ryddet lidt op mellem surbundsplanterne, for så at slutte af med en “topdressing”. Start med at fjerne gammelt løv, ukrudsplanterne og selvsåede småbuske. Klip alle de visne tørre gamle grene i bunden af større Rhododendron af. Det giver alt sammen lidt mere lys og luft. Slut af med at udlægge et lag grov spagnum på 5-10 cm blandt de større planter, og lidt mindre omkring de små planter. Helt lave bunddække Rhododendron skal naturligvis ikke “begraves”, men put forsigtigt lidt spagnum under og mellem grenene. Planternes vækst starter når varmen kommer i april. Nu søger rødderne ud og op i det nye spagnumlag, og hermed er bunden til den bedste nyvækst lagt. Husk der også skal gødes – det kan faktisk gøres også i marts, men jeg vil anbefale at vente til slut på måneden eller i april.
Topdresset bed med grov spagnum. Ved en lille omflytning i efteråret, blev hele området topdresset med næsten 10 cm grov spagnum. Samtidig blev gamle visne smågrene klippet af. Under det nye spagnumlag er der flere bregner og Hosta. De blev ikke “løftet højere op”. De skal nok selv finde ud af at vokse gennem det nye lag spagnum. Til april gøder jeg OSMO, en gødning som ikke svider planterne, heller ikke de nævnte bregner og andre stauder. Topdressing bør foretages ca. hvert 4. år.
Den nye wardii hybrid fotograferet maj 2008 hos producenten. Planten blev introduceret i 2009 under navnet ‘Golden Marathon’ – dette ændredes til ‘Ines’, idet marathon-navnet synes anvendt i forvejen. Senere blev navnet ændret til ‘Golden Everest’
Portræt af en hybrid
Varm gule nuancer er eftertragtede, og det er ikke lige den farve som findes oftest i det uhyre store rhododendron-sortiment. For omkring 25 år siden var der en navnesort ved navn ‘Kupferberg’, som ramte plet med sine knop og blomsterfarver. Desværre viste den sig ikke at være særlig hårdfør, og jeg tror ikke der findes mange tilbage, af alle de som blev solgt dengang.
I 2009 blev en ny Rhododendron med de samme skønne farver introduceret. Den har skiftet navn et par gange, men er nu registreret i London under navnet Rhododendron ‘Golden Everest’. Krydsningen er foretaget i 1994, og i denne indgår bl.a. wardii-hybriden ‘Goldzauber’. For produktet står planteskolen H. Hachmann i Tyskland. Jeg har over de seneste år været med til at skaffe enkelte planter til Aldershvile Planteskole, og så vidt jeg er orienteret, går det godt med dem alle.
R. ‘Golden Everest’ har kraftige runde knopper, som i udspring er kobberfarvede. Blomsterne er varm gule. Knop og blomster tilsammen danner et flot syn, som er utroligt godt sammen med mørklilla blomster. Blomstringen starter i maj måneds sidste dage, og på den rigtige plads i haven uden direkte sol, kan den vare op til 4 uger! Løvet er mørkegrønt, ægformet men mere spidst end hos arten wardii, lidt større og kraftigere. På 10 år bliver planten ca. 90 cm høj og kun lidt bredere. Bedste planteplads i haven er i let skygge, eller i det mindste uden direkte vintersol. Som gode naboer kunne være R. ‘Dramatic Dark’, R. ‘Polarnacht’. R. ‘Orange Flirt’, R. ‘Königstein’ og R. ‘Lady Dark’
R. ‘Golden Everest’ er her plantet sammen med den dejlige frilandsorkidé Orchis foliosa i et østvendt bed med godt lys. men kun meget lidt sol. Billedet er fra 18.6.2015.
