RHODODENDRONBLOMSTER I AUGUST

Rhododendron blomstrer 2 gange årligt

Jeg har aldrig tidligere, modtaget så mange bekymrede mails om blomster for 2. gang, som netop nu i første halvdel af august 2016. Jeg mener ikke forholdene er anderledes i år, end sædvanligvis. Sommeren har godt nok ikke været den bedste, men vi havde både varme i foråret, tørke og regn i maj, og sådan har det jo været skiftevis lige siden.

Måske er nogle planter provokeret til at blomstre igen – altså for 2. gang i år.

Fra naturens side er det helt sikkert bestemt således, at blomster kommer om foråret, frø dannes i løbet af sommeren, ligesom de nye knopper, som skal springe ud næste forår. Vi må bare ikke glemme, at mange af de planter vi dyrker, hører hjemme under andre klimaforhold, og derfor opfører sig anderledes hos os. Dertil en meget væsentlig ting. De fleste Rhododendron i haverne er hybrider, som ikke egentlig har deres eget tilhørsforhold et og andet sted på kloden. Hybriderne har miksede gener fra forældresiden – og det kan godt “rode” lidt rundt i den normale opførsel.

Normalt sker der intet ved at nogle planter blomstrer i august og september. De knopper som springer ud i august, kan naturligvis ikke også springe ud til maj, og i sensommeren er det for det meste for sent at nå at danne nye knopper, som kan erstatte de udsprungne i efteråret. En del dværgrhododendron kan dog godt nå at sætte nyvækst i efteråret, og hvis det ikke bliver tidligt frost, så vil der dannes knopper til blomstringen i foråret. Nogle planter blomstrer med en procentdel af de nydannede knopper i efteråret, men der er næsten altid så mange knopper, at der også er nok til en forårsblomstring. Det er også sjældent, at det er hovedparten af knopperne som springer ud i eftersommeren.

 

stort busket med Cunningham's White. Desværre ingen blomster, da alle knopperne er gået til i løbet af vinteren. Knopperne dør, fordi de er ved at springe ud om efteråret, men ikke når at åbne andet end et knopkæl. Blot den allermindste åbning betyder svamp og udtørring af knoppen i løbet af vinteren.

Stort Cunningham’s White i august, med begyndende sensommerblomstring

En kendt eftersommerblomstrer er ‘R. Cunningham’s White’.* Hvis den står på en lun beskyttet plads, har den udviklet sine knopper så tidligt, at der kun skal en lille ændring i klimaet til, for at den “tror det er forår”, og så springer den ud! Desværre er blomsterne ikke altid så veludviklede om efteråret, og desværre kan den “brænde” så mange blomster af “på denne forkerte” årstid, at der ikke er mange blomster tilbage til forårets blomstring. Se artiklen på denne blog om R.’Cunningham’s White’ – som også omhandler de døde knopper!*

Typisk blomstrer mange lyslilla til mørklilla dværgrhododendron. Det er hybrider med R. russatum og R. impeditum. Her er så mange navnesorter, at det er umuligt at remse dem alle op. De fleste af disse hybrider, selv med en kraftig august blomstring, vil have rigeligt med blomster til det kommende forår.

R. 'Songbird'

R. ‘Songbird’ i blomst den 7.8.2016. Den udmærker sig ved at blomstre både forår og efterår. Planten er på vej til at blive markedsført. Vi har planter i haven helt tilbage fra 1988, som alle blomstrer 2 gange årligt.

Så er der vildarterne, som slet og ret er flyttet geografisk rundt, og dermed ikke har de samme klimabetingelser, som i deres hjemlande. Mange af disse blomstrer 2 gange, men stadig med en større forårsblomstring. Her kan nævnes R. neeriflorum ‘Mirka’*(Røde klokkeformede blomster), R.calostrotum ‘Rocks Form’ (Ret store lilla blomster). R. thrichostomum ‘Collingwood Ingram’ *eller ‘Arctic Term‘ og ‘Schneeflöckschen’. Det er pragtfulde småløvede små buske med skærme af lysrosa eller kridhvide blomster. Blomstringen på disse er overdådig også om efteråret.

  • Se artiklerne her på bloggen. 

For at forlænge blomstringssæsonen har især tyske producenter krydset sig frem til Rhododendron med sensommerblomstring. Her skal nævnes følgende, som bør kunne købes i danske plantecentre:   ‘Herbstfreude’, ‘Herbstgruss’, ‘Herbstzauber’ , ‘September Flair’, ‘September Red’. Der er uden tvivl flere på vej. Disse navnesorter blomstrer om foråret, men udviser ofte en større blomstring i sensommeren. Det er altså ikke tilfældigheder, men genændringer som ligger til grund.

Normalt er der ingen grund til bekymring over den 2. blomstring i Rhododendron. Hvis planten efterfølgende begynder med en nyvækst, kan man godt ærgre sig lidt. Den hærder normalt ikke af inden frosten kommer. Dvs. at det nye skud vantrives, og naturligvis ikke sætter blomst til foråret.

 

Udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Gode råd, Japanske Azalea, Plante problemer, Rhododendron | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON FRØPLANTER I HAVEN

Små og store overraskelser blandt de selvsåede

6 år gammel frøplante i blomst i maj 2016. Den blev fundet i et bed, hvor den fik lov til at vokse og udvikle sig. Først sidste efterår, blev den flyttet til sin nye plads. Blomsten kendte vi ikke på det tidspunkt!

6 år gammel frøplante i blomst i maj 2016. Den blev fundet i et bed, hvor den fik lov til at vokse og udvikle sig. Først sidste efterår, blev den flyttet til sin nye plads. Blomsten kendte vi ikke på det tidspunkt! Forældrene forbliver et gæt.

Hvis du dyrker dine Rhododendron, som de bedst kan lide det, i ren grov spagnum, og du tilmed bruger tørveblokke i surbundsbedet, bør du være opmærksom på, at der kan være mange små frøplanter i bedet.

Nu myldrer de frem. Efter den varme periode og rigelige mængder regn, spirer de små frøplanter.

Nu myldrer de frem. Efter den varme periode og rigelige mængder regn, spirer de små frøplanter.

Du har sikkert bemærket, at der ikke kommer meget ukrudt i et surbundsbed, og det som er der, nemt kan luges væk – men kig godt efter! Er det nu almindeligt ukrudt du er ved at få mellem neglene, eller er det småplanter med rhododenronlignende løv? Er det meget små planter, er løvet ofte ovalt til rundt, måske lidt brunligt eller rødligt grønt. Er det planter på nogle få cm højde, er løvet ofte spidst, og på omkring 5-10 cm eller højere planter, er det tydeligt at se slægtskabet med rhododendron.

Et gammel træstød kan være en flot dekoration i surbundsbedet. Det indbyder også til frøplanter.

Et gammel træstød kan være en flot dekoration i surbundsbedet. Det indbyder også til frøplanter.

Der er frø fra både storbladede og småbladede rhododendron. Det er dog ikke alle som smider frø. Mange af de dejlige hybrider, som er blandt de foretrukne sorter til haverne, er sterile. De planter som kan udvikle frø, kaster også kun meget sjældent “rent” frø af sig. Bierne flytter rundt med pollen, og “nye hybrider” opstår. Enkelte rhododendron blomstrer så tidligt eller sent, at muligheden for krydsbestøvning ikke opstår. Her kan frøet være identisk med moderplanten.

Storbladede, men også småbladede frøplanter i forkanten afa et bed.

Storbladede, men også småbladede frøplanter i forkanten af bed. Et par stykker ser ud til at være rene arter. De skal hurtigst muligt skilles ad og pottes. Jeg har observeret dem i 3 år.

Den store klynge frøplanter blev gravet op den 9.7.16.

Den store klynge frøplanter på billedet ovenfor blev gravet op den 9.7.16. Lidt sent for rødderne at blive skilt ad, men de skal nok klare det. De hvide rødder i den store “klump” er fra et nærtstående Magnolia træ. Ialt blev der pottet 27 planter. En del småplanter, og nogle meget skæve blev smidt ud.

Det ses tydeligt at der er stor forskel på planterne.

Det ses tydeligt at der er stor forskel på planterne. Nogle få er jeg næsten sikker på, er rene arter. I højre hjørne foran på bordet står der nogle af den sjældne hvide Haberlea, som nu indgår i min lille planteproduktion. Flere planter hænger efter delingen, men allerede idag (10.7.) står de fint.

Her i begyndelsen af juli, har jeg for første gang i år luget i vores surbundsbede. Der var ikke meget “fremmet” ukrudt – det fyldte halvanden almindelig spand. (Til ukrudt her i haven regnes selvsåede Akelejer, Bispehue og lign. som har en tendens til at vokse for godt i den grove spagnum). Ved samme lejlighed luede jeg mange rhododendron frøplanter væk. Nogle var blevet for store, så de blev klippet af i overfladen af tørveblokke, for ikke at grave dem ud af blokkene. Andre så for “kedelige” ud. Problemet er, at man absolut ikke ved, hvad man luger væk. En frøplante med almindelige store blade, af den type man har flest af, kunne sagtens være den, som om 5-6 år ville afsløre en pragtfuld blomst. Vi har ca. 400 rhododendron i haven. Her er alle typer (næsten), store og små, almindelige og sjældne hybrider og arter. Hvis jeg havde talt alle frøplanterne, vil der lige nu nok være 100 eller flere. Det siger sig selv, at det er umuligt at grave dem allesammen op, potte og passe dem i flere år, for endelig at se et måske ikke særligt spændende resultat.

Derfor vælger jeg, at lade nogle frøplanter blive stående 1-3 år, inden jeg graver dem op, eller tilintetgør dem. På det tidspunkt kan man somme tider se bladforskelle, som berettiger af planten skal have et længere liv. Opgravede planter pottes i grov spagnum.

Frøplanter af R. camtschaticum 'Red Form' i et alpint surbundsbed. Den ene plante har leveret frø til de øvrige. Frøene blev spredt rundt i den grove spagnum,. De voksede hurtigt til - her 3 år efter.

Frøplanter af R. camtschaticum ‘Red Form’ i et alpint surbundsbed. Den ene plante har leveret frø til de øvrige (denne art er frøægte). Frøene blev spredt rundt i den grove spagnum i nov.,. De spirede næste forår og voksede hurtigt til. Kunsten var ikke at luge dem væk det første år. Her er de 3 år efter. Planten har iøvrigt fået nyt navn: Therorodium camtschaticum. De små gråblå blade er en Hebe (New Zealand) som nemt sår sig, og kan blive stor. Jeg holder den meget i ave!

3 forskellige frøplanter i pæne potter (jeg bruger normalt sorte plastpotter).

3 forskellige frøplanter i pæne potter (jeg bruger normalt sorte plastpotter). Fra venstre er det R. concinnum var. pseudoyanthinum, som normalt falder ren ud fra frø (hos os). Den er 3 år. I midten en storbladet hybrid, som jeg tænker at lave højstammet (2 år). Til højre en flot bladplante med mellemstort blad. Den er 4 år. De er alle 3 pottet i maj i år (2016).

Det kræver både lidt tålmodighed og plads. Potterne passes med vand og et årligt drys gødning. Læsere af denne blog vil nok gætte på, at det er OSMO-surbundsgødning. Vi har ingen “syge/skrantende/svagelige” planter overhovedet. Så naturligvis får “børnene” den samme næring, og da OSMO ikke svider rødderne ved lidt overdosering i potten, kan det ikke være nemmere. I takt med at planterne vokser, ompottes de 1-2 gange inden den første blomstring. I perioden i potte, kan planterne naturligvis beskæres og formes. F.eks. kan man forsøge at lave højstammede planter. Det gøres ved systematisk at pille alle sideskud af, så kun topskuddet vokser. Vores “potteplanter” står i et område nord for huset. Der er lys nok, da der ikke er skyggende træer. De står ret tæt, og tørrer derved mindre ud. Selve pasningen er vand, gødning en gang om foråret, og måske ompotning i juni/juli. Om vinteren bliver planterne stående i potterne. Måske lægger jeg lidt granris fra juletræet ud mellem potterne, men det er ikke hvert år.

% årig frøplante som viste sine smukke blomster for første gang.

5- årig frøplante som viste sine smukke blomster for første gang. Vi har ingen anden R. i haven som ligner denne. Løvet er meget langt og slankt. Væksten er kraftig. Efter blomstringen primo maj i år, er den skudt 20 cm i vejret. Samtidig har den fået rigtig fat med roden, for bladfarven er blevet ensartet frisk grøn. Planten havde stået i en potte i 2 år inden udplantningen i april 2016

Det er naturligvis ikke nødvendigt at potte frøplanter fra haven. De kan sagtens blive stående hvor de har sået sig, hvis der da er plads til en plante mere. Man kan også flytte en lille plante til et andet sted i surbundsbedet, og når de om en del år er for store, kan de jo flyttes til den tid. Men prøv at kigge godt efter – måske har du en ny smuk plante undervejs.

Denne artikel skal ikke forlede til at tro, at man selv kan skabe sin egen rhododendron samling planlagt efter arter, sorter, størrelser eller blomster. Den er tænkt som oplæg til de havemennesker som har lyst til et eksperiment, og som er forberedte på, at noget kan blive meget smukt, og andet skal kasseres efter nogle år. Til gengæld er det gratis at lege med. Det er ikke særlig tidskrævende at flytte et par frøplanter, og så er det meget afslappende et hygge om sine planter! 

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Dværg Rhododendron, frøplanter, Gødskning, Gode råd, Rhododendron | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

GRÆSPLÆNE OG MAGELIGHED (DOVENSKAB) & robot plæneklipper

Vore græsrobot i sin ladestation. Rundt om den, og langs stensætni ngen skal kanterne stadig håndklippes.

Vores græsrobot i sin ladestation. Rundt om den, og langs stensætningen skal kanterne stadig håndklippes.

Jeg er blevet arbejdsgiver – til en robot!      (Husqvarna robotplæneklipper)

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at græsplænen har føltes som en belastning i de seneste år. Jeg elsker en velplejet plæne – den er prikken over “i-et” i vores have. Den er det samlende element, men kun når den er velplejet. I modsat fald distraherer den.

I normalt dansk sommervejr skal den slås 2 gange om ugen. Det kan det knibe med, ikke mindst for en aktiv pensionist. Enten passer det ikke med tiden, eller også er vejret en undskyldning. Bagefter er der al græsaffaldet. Det står og stinker i en plastiksæk – eller 2 – indtil man kommer af sted til genbrugspladsen.

Sidste efterår blev beslutningen truffet. Vi skulle have en robot. Sådan en så vi første gang i en svensk have for måske 20 år siden. Det var en Husqvarna. Vi spurgte os lidt for, og efter nogle råd faldt valget også på Husqvarna.

Styrekablet blev lagt ned i kanten af plænen med en maskine.

Styrekablet blev lagt ned i kanten af plænen med en maskine, som lavede en “slids” i plænen. Græsset holder kablet på plads, og vokser henover kablet.

Græsplænen hos os består mest af kurver og smalle passager.

Græsplænen hos os består mest af kurver og smalle passager. Sporet midt gennem plænen viser hvor styrekablet til og fra opladeren er lagt ned. Langs dette finder robotten selv til bage til ladestationen, og ud igen hvor den sluttede klipningen. De brune pletter i plænen skyldes brugen af mosfjerner

Nu er vores græsplæne nok ikke den nemmeste i verden, fordi den bugter sig ud og ind mellem bedene. Det stiller krav til både installation og maskine. På anbefaling spurgte vi os for hos FredensborgSkov&Have, Kongevejen 60 i Fredensborg. En venlig medarbejder kom  forbi og konstaterede, at det ville være muligt at bruge Husqvarna’s model AM105, som er velegnet til små haver. Han mente også den lige kunne klare at køre ind i nogle smalle gennemgange.

På vanskelig tilgængelige steder blev styrekablet trykket hårdt ned i plænen og fastholdt med pløkker.

På vanskelig tilgængelige steder blev styrekablet trykket hårdt ned i plænen og fastholdt med pløkker. Her drejer det sig om, at kablet ligger helt tæt mod plænen, så det ikke klippes over. Med tiden vokser græsset hen over kablet.

Nu skulle det så være. I april i år (2016) blev robotten leveret og styrekablerne lagt ned i græsplænen. Vi valgte at få arbejdet udført. På de “nemme strækninger” blev kablet lagt ned i plænen med en maskine. På mere vanskelige steder blev arbejdet udført i hånden. Opladeren fik en plads, hvortil robotten nemt kan komme ud og ind, og hvor vi havde nem adgang til strøm. Der var stadig meget tilbage af formiddagen, da robotten begyndte at klippe den langhårede plæne efter sit eget uberegnelige system.

Da vores yngste barnebarn (4,5 år) hørte vi skulle have en robot, døbte han den omgående “BB8” (den lille runde robot i den nye Starwars film). Så herefter hedder den “BB8”.

"BB8" på arbejde langs et af vore stenbede i dag den 12.6.2016.

“BB8” på arbejde langs et af vore stenbede i dag den 12.6.2016.

Fakta:                                                                                                                                           *Arbejder hos os hver dag fra kl. 9-15 .  Lader op ca. 3 gange á 50 min. i løbet af arbejdsperioden. Vi har valgt et klippehøjde på 2,5 cm.  Klippetidspunkter og dage kan styres fra robottens computer.                                                                                     *Strømforbruget angives til 5 kWh pr. måned. Vi har faktisk ikke bemærket nogen ændring i vores månedlige aflæsning.                                                                                                 *Arbejder i al slags vejr. Efter mange nedfaldne blade på plænen, kan det være nødvendigt at rense hjulene. (Det er nu især vores hunds efterladenskaber som skal fjernes). Når det blæser kraftigt, skal grene naturligvis også fjernes fra plænen.                                               *Det har nogle steder været nødvendigt at justere styrekablet, for at få klippet mest muligt græs ved kanterne. Hos os, hvor der er større lodrette sten som kant ved plænen, kan der ikke alle vegne klippes helt ud. Det må stadig gøres med kantklipperen hver 2.-3. uge.         *Vi glæder os dagligt over, at vi ikke slæber græs med ind i huset. Selv om vi tidligere brugte græsfang, var der altid noget afskåret græs på plænen. Med “BB8” klippes græsset så fint, at hverken vi eller vores hund har græs under poterne.

Efterhånden som sommeren skrider frem, vil jeg fortælle lidt mere om de indhøstede erfaringer med vores nye “medarbejder” – så følg med!

PS Inden installationen fik plænen OSMO plænegødning med mosfjerner. Når det engang bliver rigtig regnvejr, bliver den igen gødet med OSMO almindelig plænegødning.

OPDATERING den 27.6.2016, Mosdræberen jeg anvendte i april har givet mange grimme brune “huller”, som plænen meget langsomt dækker. Endelig fik vi lidt regn i sidste uge. Så blev plænen gødet med OSMO-plænegødning. Efter regnen blev det igen meget varmt. Plænen er begyndt at reagere, de grimme brune “huller” bliver mindre. “BB8” kører trøstigt sine ture, og plænen er ved at ændre sig til det tætte mørkegrønne græs som vi ønsker. Vi har besluttet ikke at vande plænen, så den får kun hjælp når det regner. Det har udsat projekt smuk plæne lidt, men vi kan se det kommer langsomt.

Vi nyder at plænen er flot og tæt, og det endda i en periode, hvor den havde været vanskelig at slå, grundet de hyppige byger.

Vi nyder at plænen er flot og tæt, og det endda i en periode, hvor den havde været vanskelig at slå, grundet de hyppige byger. Kig på billedet højere oppe, det er fra april, da “BB8” startede op.

 

Velklippet og frisk grøn er græsplænen som vi ønsker det. Den giver ro til øjet, og er havens samlende element. Og det helt uden arbejde!

Velklippet og frisk grøn er græsplænen som vi ønsker det. Den giver ro til øjet, og er havens samlende element. Og det helt uden arbejde! Foto 15.7.2016.

OPDATERING den 15.7.2016, nu kom den ventede regn. Naturligvis i rigelige mængder! Faktisk har vi fået så meget regn, at “BB8” nærmest har “soppet rundt”. Det har ikke generet den det mindste, og nu må det siges, der er blevet noget at lave. OSMO’s plænegødning jeg anvendte i sidste måned, og regnen, har fået græsset til at “eksplodere”. Plænen er blevet frisk grøn og tæt. Det er forbavsende at det våde græs er klippet så pænt!                                                         Jeg har 2 gange renset hjul og kabinet for sammenpresset vådt græs. Det tog, med en gammel opvaskebørste, kun ganske få minutter.                                       Jeg har før nævnt, at vi slet ikke “slæber” græsaffald med ind. Det er stadig rigtigt, og en dejlig fordel. Det er naturligvis fordi græsset konstant klippes helt tæt.                                                                                                                       Der ser ud til at være en yderligere fordel. VI HAR INGEN UKRUDT I PLÆNEN. Ukrudtet får ingen chance, når klipperen hele tiden “kommer forbi”. Der er en meget lille forkrøblet mælkebøtte, som jeg holder øje med. Den får toppen kappet af hver dag. Al andet ukrudt, som vi ellers har haft lidt af, er væk!

OPDATERING den 6.8.2016, så skete det uventede. Hørsholm havde strømsvigt en  nat, og næste morgen kørte BB8 ikke. Jeg kontaktede leverandøren, som talte om en ødelagt printplade, formentlig noget med den måde strømmen kom tilbage. Noget som ikke sker, men altså alligevel skete. BB8 måtte på værksted. En ny printplade (leveret af Husquarna under garantien) blev sat i opladeren, og firmaet kom og reinstallerede BB8.  Efter 11 dage, med både varme og righoldig regn, var plænen  nærmest gået grassat! Vi havde vores tvivl, kunne robotten klare den MEGET lange græsplæne. Det tog 2-3 dage, så var det, som fra start lignede noget mistrøstigt og umuligt, igen en flot tæt slået plæne. Bedøm selv på de næste 2 billeder!

Plænen blev ikke slået i 12 dage efter strømsvigt.

Plænen blev ikke slået i 11 dage efter et strømsvigt. Den 3..8.2016 var “ferien” slut. Med ny printplade kørte BB8 igen. Klippehøjden blev sat op til 5 cm, det højeste den kan stilles. Sporene hvor der er klippet græs ses tydeligt. Det afklippede græs bliver findelt, når BB8 kommer tilbage samme sted.

klippet næsten ned igen, efter mangl. klipning i 12 dage.

3 dage senere er plænen klippet tæt igen. Klippehøjden er sænket til 4 cm, og over de næste dage sættes den gradvist ned til 2,5 cm. Klippesporene ses stadig lidt, fordi plænen endnu ikke er klippet så tæt. Alligevel er alt det afklippede lange græs i mellemtiden blevet så findelt, at vi ikke har græs med undere forsålerne! Vi er virkelig forbløffede over resultatet.

                                      

 

 

Vores plænerobot Husqvarna AM105 er delvist sponsoreret af   “FredensborgSkov&Have” , Kongevejen 86, 3480 Fredensborg.         

 

 

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gødskning, Gode råd | Tagget , | 4 kommentarer

NU BLOMSTRER VORES KALMIA

Så rigtblomstrend er Kalmia, og så forskellig fra Rhododendron. Surbundsbedets nye oplevelse. Foto 09.06.2016

Så rigtblomstrende er Kalmia, og så forskellig fra Rhododendron. Surbundsbedets nye oplevelse.    Foto 09.06.2016

Hvorfor forbigås en af sommerens smukkeste blomsterbuske?

Netop nu er vores dejlige Kalmia-buske sprunget ud. De er den smukkeste forlængelse af blomstringen i surbundsbedet. Som Rhododendron tilhører Kalmia lyngfamilien, og Kal-mia skal passes på helt samme måde som Rhododendron. Plant den i sol eller vekslende sol/skygge, og nyd de dejlige skålformede flerfarvede blomster efter hovedblomstringen i Rhododendron.

Kalmia 'Snowdrift' er en høj slank busk i haven. Den er dækket fra to til tå med helt renhvide blomster. foto 09.06.2016

Kalmia ‘Snowdrift’ er en høj slank busk i haven. Den er dækket fra top til tå med helt renhvide blomster. foto 09.06.2016

* Læs artiklen her på bloggen: Kalmia – nu skal det være   ……..

og besøg din planteskole netop nu, hvor du kan vælge mellem de skønneste blomsterfarver.

 

Udgivet i AKTUELT NYT, Andre planteportrætter, Andre træer og surbundsbuske, Artikler, Gode råd | Tagget , , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON WILLIAMSIANUM ‘LISA HAGE’

R. williamsianum 'Lisa Hage' med begyndende tilvækst i sin 3. blomstringsuge.

R. williamsianum ‘Lisa Hage’ med begyndende tilvækst i sin 3. blomstringsuge.

Portræt af en hybrid

Udvalget af farver i “williamsianum-sortimentet” er næsten alle variationer indenfor lyse og kraftigere pink, rosa i næsten alle nuancer og styrker, samt creme og helt hvide blomster. Her kommer R. ‘Lisa Hage’ som en undtagelse virkelig til sin ret.

Blomstringen finder sted ret tidligt på sæsonen, i skrivende stund (26.05.16) er den dog stadig ikke helt afblomstret. I udspring er farven abricosgul. Blomsterne er middelstore, klokkeformede på korte rødlige stilke. I blomstringsforløbet ændres farven til svagere abricosgul med et sart rosa strejf. Slut på blomstringen begynder nyvæksten at udfolde sig. De røde svøbblade bøjes graciøst til siderne for at give plads til det friskgrønne nye løv.

Planten vokser moderat, men bliver naturligvis efter mange år rimelig stor,som man kender det fra flere af de andre R. williamsiam-hybrider. De ældste planter man kender er ca. 2 m høje. Bredden varierer, men er forholdsvis slank (fint i mindre haver). Bedste planteplads er i sol eller lys skygge, f.eks. på nordsiden af et hus, men ikke direkte under skyggende træer. Væksten er tæt med et friskgrønt rundligt til ovalt løv.

R. ‘Lisa Hage’ har sin oprindelse fra Nivågård’s slotspark fra før 1990. Her blev den til ved hjælp af den daværende ejer Christian Hage’s store interesse for Rhododendron. Han puslede med krydsninger, og det er et af resultaterne. Efter at have levet i “forglemmelse” i en årrække, kom den efter en renovering af parken i 2003 til ære og værdighed igen. En dansk engrosplanteskole* besluttede sig for producere den, og den 24. august 2008, blev den ved festlighederne for Nivågård malerisamlingens 100 års jubilæum, navngivet ‘Lisa Hage’ som var gift med dens fremelsker Christian Hage.

*R. williamsianum ‘Lisa Hage’ produceres af engrosplanteskolen “Basta Planter” som kan oplyse nærmeste forhandler – eller spørg på den hos din planteskole/plantecenter. 

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gule og orange Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter | Tagget , | Skriv en kommentar

HALVDØDE GRENE PÅ RHODODENDRON

Japansk Azalea med misvæskt grundet manhglende saftstigning

Japansk Azalea med misvæskt grundet manhglende saftstigning

Midt i maj begynder vinterskaderne at vise sig

De fleste vil nok mene at vi kom nemt gennem vinteren 2015/16. Der var ikke mange frostdage, og endnu færre dage med snerydning. Der var dog steder i landet, hvor vi på få timer næsten blev “kvalt” i sne – tøsne og storm – en meget uheldig kombination. Særlig slemt gik det slut i nov. ud over dele af Nordsjælland og Roskilde. Måske var der andre lokaliteter, der blev ligeså slemt ramt. Bedst husker man jo sit eget område.

 

Rhododendrongren som grunder snetrykket har været delvist afrevet. Billedt er fra den 23.5.16, hvor begyndende tilvækst og knopper på grenen pludselig visnede.

Rhododendrongren som grundet snetrykket har været delvist afrevet. Billedt er fra den 23.5.16, hvor begyndende tilvækst og knopper på grenen pludselig visnede.

De indtil 40 cm tung tøsne var en voldsom belastning på træer og buskes grene, som blev tynget til jorden. Næste dag forsvandt det meste sne igen, men skaden var sket. Rigtig mange grene knækkede ved plantens basis. Det kunne ses med det samme, hvis man tjekkede sine planter. Andre grene havde rejst sig igen, men – bark eller fibre i grenene var beskadiget. Det kan først ses nu i maj, især efter den første varme periode. Grenene er så beskadigede, at de ikke trækker saft nok op. De står med blomsterknopper som ikke udvikler sig, med nye vækstknopper, som kun bliver til slatne småblade. Her er der ikke andet at gøre, end at fjerne de ramte grene. Klip eller sav dem af med rene skarpe snit under skadesstedet.

Dværgrhododendron med visne knopper på halvdød gren, som er vinterskadet. Klip alle de visne dele af indtil skadestedet, eller hvor frisk ny vækst ses.

Dværgrhododendron med visne knopper på halvdød gren, som er vinterskadet. Klip alle de visne dele af indtil skadestedet, eller hvor frisk nyvækst ses. Denne plantetype kan godt nå at skyde fra ældre sunde grene, hvis de “syge” dele fjernes nu i maj.

Disse skader er ikke kun på Rhododendron, men kan ligeledes have ramt alle havens andre planter. Jeg har skrevet dette lille indlæg, efter utallige spørgsmål på både min mail, og på plantenskolen i de sidste weekends.

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Beskæring, Gode råd, Plante problemer, Rhododendron, Rhododendron sygdomme | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

PLEIONE LIMPRICHTII – TIBET’S ORKIDE

Plkeione limprichtii moderplanter, 30 år gamle på friland i haven

Pleione limprichtii moderplanter, 30 år gamle på friland i haven netop nu.

jeg har planter til salg til orkidé-elskere

Nu blomstrer vores mange Pleione både i haven og i trug. Jeg har mange planter (bulber) til interesserede. Der er 3-4 i hver potte til 40,00 pr. potte. (100,00 kr. for 3 potter).

Kun ved afhentning, Gyvelvej 15, 2970 Hørsholm, efter aftale pr. telefon 3513 6053 – bedst aften.

Pleione skal plantes med godt dræn, men er fuldstændig vinterhårdfør. Vores planter går ca. 30 år tilbage i tiden!

Se artiklen ‘Tibet’s orkidé’

Udgivet i AKTUELT NYT, Løg, Små surbundsplanter | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON REX

Portræt af en (kæmpe) art

R. rex, tilvækst i juni

R. rex, tilvækst i juni. Rex imponerer enhver besøgende i haven.

Navnet betyder “konge-planten” I den kinesiske provins Yunnan har den storløvede kraftigt voksende R. rex hjemme. Den vokser mellem 3.700 og 4.100 oppe i bjergene blandt grantræer eller mikset løvskov. Derude bliver den op til 12 m høj! Hos os bliver den ikke så høj, men kan dog opnå anselige 4-5 m. Væksten er skulpturel træagtig, ofte kun med en enkelt eller 2-3 gråbrune stammer, hvorfra kraftige sidegrene bærer de store bladrosetter. Løvet er også stort! Sunde planter kan have blade på næsten 40 cm i længden og 14 cm i bredden. Oversiden af løvet er halvblankt og læderagtigt. Undersiden er belagt med et gråligt, senere brunligt indument, bestående af små frynsede hår.

R. rex med stor knop i udspring.

R. rex med knop i udspring. Læderagtigt blankt løv og brunlig bagside.

R. rex skal have en vis alder inden den blomstrer. Knopperne er meget kraftige og næsten runde. Når de udvikler sig, bliver de brune og kraftigt klæbende. Der kan være mange blomster i den enkelte klase, helt op mod 30! De enkelte blomster er tragtformede med krusede kanter. I udspring er de oftest lys rosa. Blomsterne kan være meget sart pink, meget lys lilla eller næsten hvide til helt hvide. De er naturligvis ens for den pågældende plante hvert år, men de enkelte kloner i naturen kan variere ret meget. I år viste de første blomster sig i starten af april, men de sidste knopper er endnu ikke sprunget ud her ved månedens slutning. R. rex skal være ret gammel inden den blomstrer første gang, måske 10 år eller mere. Så selv om blomsterne er meget smukke og ret hårdføre over for senfrost, er de ikke grunden alene til at anskaffe sig planten. Det enormt store dekorative løv er i mine øjne den bedste grund til at plante en “konge-plante”  i haven. En anden grund er den træagtige vækst. Her er virkelig tale om et “minitræ”, der som en slags naturlig bonsai sætter sit præg på området den er plantet i. Den overskygger langt naboplanterne med sit store løv, og med lave Rhododendron under og ved siderne, forstærkes indtrykket.

R. rex-blomster i april

R. rex-blomster i april

Hvor i haven bør den plantes? Helst et sted hvor solen ikke er for kraftig i de tidlige forårsmåneder. Det er her bladene kan skades. Vores R. rex har været i haven i 12 år. Den blev plantet hvor der var slagskygge fra en træ, netop i februar-april. Tre år efter væltede træet i en storm. Siden har solen netop haft adgang til at lyse planten op i vinterperioden. Det er sket at enkelte, fortrinsvis ældre blade er blevet skadet, men det har kun været få blade den har mistet. Find et sted i haven, hvor den kan ses fra huset, og hvor den præger området den er plantet i – så den netop giver indtrykket af en “kæmpe”.                                   *        R. rex produceres i Danmark, og kan erhverves på velassorterede planteskoler.

R. rex i udspring.

R. rex med de tragtformede blomster, hvis indre er udstyret med en smuk plettegning

 

 

 

Udgivet i Artikler, Gode råd, Hvide Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet, Rhododendronportrætter | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘PRAECOX’ – FORÅRSBEBUDER

Rosa så det brager fra marts!

R. 'Praecox'. Foto fra den 4.4. som er det gennemsnitlige tidspunkt for blomstringen.

R. ‘Praecox’. Foto fra den 4.4. som er det gennemsnitlige tidspunkt for blomstringen.

Er der noget vi længes efter, efter en den mørke vintertid, så er det farver og lys. Lysende lillarosa blomster i store mængder, kan lokke enhver kuldskær vinterdeprimeret ud i haven, og får forbipasserende til at stoppe op.

R. 'Praecox' her plantet ved vores skraldespand og carport op mod et hegn mod naboen og gårdhaven.

R. ‘Praecox’ plantet ved vores skraldespand og carport op mod et hegn mod naboen og gårdhaven. Her er læ og højere nattemperatur. 

Det er en gammel kending jeg beskriver. R. ‘Praecox’ er resultatet af en krydsning mellem to arter, R. cilliatum x R. dauricum, udført for så længe siden som ca. 1855 af Isaac Davies i Onskirk i Lancashire.

Resultatet er en letbygget opret busk, som på 10 år bliver ca. 1 m høj og lidt bredere. Blomsterknopperne udvikler sig tydeligt allerede i begyndelsen af marts. De er ved udspring næsten purpurrøde, mens blomsten som er på størrelse med en 2 kr. er lysende lillarosa. Den har ingen indv. tegninger, og på ydersiden er den lidt mørkere. Blomsterne sidder samlede, 2-8 stykker,  for enden af grene og større kviste. Planten er letløvet. Bladene er mørkegrønne, blanke og let hårede. De er ca. 3×6 cm. Det vil være urigtigt at sige den altid er helt stedsegrøn. I milde vintre overvintrer den med mange blade, mens lange kolde perioder kan få al løvet til at falde. Knopperne derimod skades ikke.

R. 'Praecox' i baggrunden af et stort surbundsbed. Træerne bagved beskytter mod stærk nattefrost.

R. ‘Praecox’ i baggrunden af et stort surbundsbed. Træerne bagved beskytter mod stærk nattefrost.

Alt efter det tidspunkt, vinteren slipper sit tag, starter blomstringen. Nogle år er det så tidligt som primo/medio marts. Udspring omkring 1. april er mest almindeligt, og blomstringen kan vare hele 3 uger. Problemet kan være stærkere nattefrost i april. Derfor er det tilrådeligt at plante R. ‘Praecox’ på en beskyttet plads i haven. Det kan være under et højt opstammet træ, i lys skygge på husets nordside eller østside, tæt op mod et hegn, ved carporten eller andre steder, hvor der er et lidt lunere “miniklima”.

Andre tidlige Rhododendron:  R. dauricum ‘April Rose’ – rubinpurpur fyldte blomster med let duft.  R. daiuricum ‘April Snow’ – renhvide fyldte blomster. R. dauricum P.J.Mezitt – purpurrosa og meget tidlig. R. dauricum P.J.M. Regal – purpurrød og meget tidlig.  R. dauricum ‘Staccato’ – mørk rosaviolette fyldte blomster.

 

Udgivet i Artikler, Gode råd, Rhododendron, Rhododendronportrætter, Rosa Rhododendron | Tagget , | 1 kommentar

PRYDGRÆSSER ER DEN NYE TREND – OGSÅ MELLEM RHODODENDRON – OG SÅ HANDLER DET OGSÅ OM SKRÅNINGER

Tilføj ny dimension til surbundsbedet                                                                                

Stærkt skrånende rhododendronhave med indplantede "græsser"

Stærkt skrånende rhododendronhave. Der er plantet lave Astilbe og lyng i grupper. Hydrangea paniculata hybrider og forsk. prydgræsser giver farverige oplevelser i efteråret.

For 10 år siden skrev jeg i min bog Rhododendron – og det der følger efter: “Hosta er de seneste år blevet mode, nye sorter nærmest vælter frem fra producenternes gartnerier over det meste af verden, og som i modebranchen, er det kun et spørgsmål om, hvornår den næste nye linie dukker op. – Det er altid farligt at spå om fremtiden, “men jeg tør alligevel godt vove det ene øje” – det bliver PRYDGRÆSSER.

Spådommen er bestemt gået i opfyldelse, måske lidt langsommere end den gang forventet, men i 2015 var græsserne et element i mere end halvdelen af de haver jeg designede. En lille parkbeplantning i Skive fik også flere græsser indplantet i det store surbundsanlæg.

Mischantus sinensis 'Hermann Müssel'

Mischantus sinensis ‘Hermann Müssel’ er flot på hjørnet af trappen fra den nedre terrasse til en højereliggende terrasse.

Græsserne er en plantegruppe med rigtig mange fordele – ingen nævneværdige sygdomme og skadedyr – enkel vedligeholdelse, den årlige nedklipning – smukt anderledes løv i kontrast til havens øvrige planter – flotte efterårsfarver på løvet – de smukke blomsteraks set i morgenlyset eller aftenens diffuse modlys, set med morgenduggens vandperler, eller med de fine rimkrystaller i vinterens kolde klare lys.

Planterne er tilmed utrolig velegnede til, med deres smalle oprette blade, at bryde det mere bastante løv i en Rhododendronsammenplantning. Samtidig har mange græsser karakteristiske høst og vinterfarver, som ikke i forvejen findes i surbundsbedet. Eller hvad med en beplantning i forgrunden af surbundsbedet med lave stedsegrønne græsser omgivet af vinterblomstrende lyng!

Stærkt skrånende rhododendronhave med indplantede "græsser", lyng, Hydrangea - bunddække Waldsteinea ternata

R. auriculatum, som bliver et “lille træ” er plantet langs en sti rundt i bedet. Foran står 2 R. yakushimanum ‘Edelweiss’  omkranset af tætte lyng. Ligeledes foran står en Mischantus sin. ‘Silberspinne’ og bagved en eftersommerblomstrende Hydrangea ‘Matilde’

Græssernes antal er uhyre stort, over 12000 arter. Så igen er det kunsten at begrænse sig, der bliver den sværeste. I det følgende omtales kun græsser som er velegnede i surbundsbedet, men lad det her være sagt – at der findes græsser til hvilken som helst beplantningsopgave. Kan du ikke finde det rigtige udvalg hos din foretrukne planteskole, så vil jeg anbefale Poul Henrik Holm Petersen, Overdam Planteskole, lige uden for Hørsholm i Nordsjælland. Han er så absolut landets bedste græsmand, med flere udenlandske udmærkelser, og med stadig fornyelse af sit sortiment fra klodens fjerne egne.

En have med store skrånende partier, kan være enhver havearkitekts mareridt. Jeg blev stillet opgaven for snart 3 år siden. Kunden er “Rhodoman” ligesom jeg, men med det store skrånende areal på ca. 50×30 m, ville en beplantning med kun Rhododendron blive alt for konform. Valget blev at plante mange Rhododendron, også vildarter med deres mere spændende løv, men også imellem at lave større arealer med lave Astilbe, flere forskellige Hortensia machrophylla hybrider i mellemgrunden, og i baggrunden flere forskelllige Syrenhortensia (Hydrangea paniculata). Alle disse store oprette planter er plantet på et bunddækketæppe af Guldjordbær (Waldsteinea ternata) og andre områder af Vinca minor. *

Stærkt skrånende rhododendronhave med indplantede "græsser" og Hydrangea

Stærkt skrånende rhododendronhave med indplantede “græsser” og Hydrangea

På passende steder kom enkeltstående grupper prydgræsser ind i billedet: Elefantgræsser er ikke udelukkende kæmpestore planter, flere er moderate i væksten, f.eks. Miscanthus sinensis ‘Kleine Silberspinne’ og den lign. M.s.’Hermann Müssel’, som er velegnede fremme i bedet. Højere sorter af  Mischanthus sinensis ‘Malepartus’ og ‘Gracillimus’ er bedre anvendt i baggrunden. Opret og kraftig er Mischantus sinensis ‘Silberfeder’, og med sine mere end 2 m i højden er den velegnet i bedets baggrund, eller som “søjle” mellem lavere planter. På samme måde er den spinklere Calamagrostis acutiflora ‘Overdam’ med sin spinkle oprette vækst og halvanden meter høje aks, rigtig god i forkanten af et bed mellem lave planter. I forkanten kan også bruges Molinia caerulea ‘Dauerstrahl’, som vinteren igennem har stor prydværdi med sine stive blomsteraks. Mange græsser er helt tilpasse med surbundsbedets porøse spagnum, og kræver ingen særbehandling, da de i naturen vokser i bl.a. moser og andre fugtige steder. De store Mischantus er ikke egentlige surbundsplanter, men tilføjes 25% bakkegrus eller lign. i plantehullet, er der ingen problemer.

  • På skråningen ligger flere trædesten for at lette adgangen når græsserne og lyngen skal klippes ned i foråret, og øvrige vedligeholdelse, som gødskning og evt. beskæring er på dagsordenen. Et vandingsanlæg blev udlagt sammen med etableringen.   * se desuden artiklen: “SKRÅNING OG RHODODENDRON”
Udgivet i Andre træer og surbundsbuske, Artikler, Bunddækkeplanter, Haveportrætter, Hydrangea (Hortensia), Rhododendron, Små surbundsplanter | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar