VEDBEND (HEDERA) KAN VÆRE EN PESTILENS

Bunddække kan blive et problem!

Nu har jeg igen været i en dejlig have, hvor problemet var misvækst. Store bede med Rhododendron skulle have været havens pragt. I stedet var der kun et mindre bed, som levede op til ejerens forventninger. Hvad var problemet?

DET VAR VEDBENDPLANTERNE !  For at dække jorden var der plantet små Vedbendplanter for 5-6 år siden. Nu havde de bredt sig, de dækkede næsten al synlig jord, og bredte sig ud til græsplænen, hvor de godt nok blev klippet.

Denne effektive bunddækker, Planteværks- og murklatrer, slår rødder overalt hvor den kan  komme til det. Rhododendronrødderne ligger lige i overfladen. Vedbenden slår også rødder her. Den snupper saft og kraft fra Rhododendronplanterne, den lukker også for den vigtige ilttilførsel til Rhododendronrødderne. Den kan slå Rhododendron ihjel!

Vedbend (Hedera) er en rigtig god bunddækkeplante, og tilmed stedsegrøn. Ved brug af Vedbend mellem rhododendron, skal man passe på. Dels slår planten rødder hvor den kravler, dels vil skuddene kravle op i rhododendrongrenene, hvor deres sugekopper fæstner sig. Det kan faktisk være dræbende, når der er store mængder fæstnet til rhododendronstammerne og grenene. På husmure er de ifølge mine erfaringer også ødelæggende. Jeg har set mursten afskalle det yderste lag, når vedbendgrenene fjernes!

PIERIS JAPONICA – et medlem i lyngfamilien

Pieris japonica ‘Debutante’ har indtil 12 cm lange blomsterklaser. Billedet er fra sidste uge i marts.

Forårsblomstring i surbundsbedet.

Pieris japonica stammer som navnet siger fra Japan. I USA findes en anden art med navnet Pieris floribunda. Denne art har ikke vist den samme haveværdi, hvorfor det næsten udelukkende er Pieris japonica, og udvalgte krydsninger, som tilbydes.

Pieris japonica ‘Flaming Silver’ har hvidbroget løv og flot rød tilvækst. En dværgform med meget mindre blade, men ellers meget lign.hedder P.j. ‘Little Heath’

Pieris er stedsegrønne buske med tætte oprette grene.* Bladene er slanke og lidt læderagtige, i udspring ofte rødlige (særligt udvalgte kloner) og fra ganske små til en 8-10 cm lange. Blomsterknopperne fremkommer om efteråret, og sidder i små, ofte meget lysegrønne klaselignende tætte grupper, for enden af grenene. I det tidlige forår udvikler knopperne sig som små krukkeagtige lyngblomster i store mængder og lange hængende slanke klaser. Pieris er velegnede til mindre og små haver. Der er dværglignende arter med helt små blade, som på 20 år bliver 50 cm høje. Andre arter/sorter kan blive l,5 m høje, og enkelte endnu højere.

Et mildt forår medfører blomstring allerede fra slut i februar og ind i både april og til tider maj. Herefter følger perioden med nyvæksten som kan være mere eller mindre rust/rød eller rosafarvet, alt efter sorten. Pieris er hårdføre planter uden særlige problemer. En vissen gren kan forekomme, men den skal blot fjernes, busken skyder let igen fra stammen. Pieris skal plantes som Rhododendron i en grov porøs spagnum. Bedst er det også i sol eller halvskygge, hvor i mod blomstringen bliver ret dårlig, hvis der plantes skyggefuldt. Den videre pasning er fuldstændig som Rhododendron, altså surbundsgødning og ingen udtørring. Alt i alt en meget nem og taknemlig plante, som kvitterer med blomster (creme, hvide, rosa eller røde, afhængig af hvilken sort der er valgt) i det meget tidlige forår, efterfulgt af en smuk nyvækst.

Pieris japonica ‘Katsura’ kan blomstre så tidligt som fra slut februar. Billedet er fra den 11. april. De hvide blomster har en kontrastrig kirsebærrød kanttegning. Der kan forekomme blomster i oktober.

Pieris japonica ‘Minor’ er meget langsom, nærmest dværgagtig i væksten. Den viste plante er 25 år gammel. Tilvæksten i juni er sart rosa.

Pieris japonica ‘White Cascade’ den 21. maj. Tilvæksten er begyndt samtidig med blomstringen. Planten kan blive over 2 meter høj – men det tager sin tid!

Pieris – forsk. sorter – herunder sorten ‘Red Mill’ som hele forsommeren står med mørkerøde blade. Gruppen er plantet under en Cornus kousa ‘Venus’. Billedet er fra den 12. juni.

Pieris japonica compacta. Billedet er fra den 25.4.98. På det tidspunkt havde planten været i haven i ca. 10 år. Nu er den godt en meter høj – og opstammet. Se billedet nedenfor til venstre.

Pieris japonica compacta har nået en anselig størrelse. Den blev opstammet i 2018

Pieris ‘Debutante’. Den blev plantet i 1985. I 2019 blev bedet genskabt med lave Rhododendron. Den over 2 m høje Pieris blev opstammet i april.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pieris japonica ‘Red Mill’. Planten var blevet omkring 2 m høj. For 2 år siden blev den savet ned til under en meter. Se det lille billede til højre.

Pieris Red Mill som den ser ud efter den kraftige tilbageskæring 2 år forinden. Planten er fuldstændig harmonisk. Den skød overalt fra den tykke stamme, som var tilbage. Beskæringen fandt sted i det tidlige forår.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*I denne artikel er kun nævnt enkelte af de mange forskellige sorter som tilbydes. Der er planter med oprette klaser, nogle med store hængende rosa og røde blomsterklaser. Pieris kan anvendes overalt i surbundsbede, mellem sten, som kant eller større bunddække.

 

 

OKTOBER 2019 – PÅ “GODT OG ONDT”

Før vinteren – oprydning – blomster og en syg Rhododendron

Jeg skrev i min nytårshilsen ved indgangen til året følgende:

“Udfordringer er der nok af til havefolket. Om det nye år bliver udfordrende, eller blot et ganske almindeligt haveår, som så mange gange tidligere, er svært at spå om. Sikkert er det,  at det som altid vil være spændende at følge havens udvikling. Efter bedste evne, og med råd og anvisning fra mine mange kontakter, vil jeg skrive om de nye udfordringer.”

Nu kender vi næsten året – bevares, der kan komme overraskelser endnu – men haveåret er forløbet ganske rimeligt. Det har til tider været varmt, meget varmt og med nogen mangel på vand (i det mindste her i Hørsholm). Da varmen truede mest, fik de fleste egne med jævne mellemrum nogle gode byger. Faktisk blev det ikke til meget havevanding i år. Foråret bød på en pludselig sen og kold frostuge. Det var udfordrende for vore planter, og det kostede også lidt på blomstersiden. Heldigvis var det kun de tidlige planter som blev ramt, så resten af sæsonen forløb fint med mange blomster. Tilvæksten i år har været fantastisk, og knopsætningen ligeledes. Det forudsiger en flot blomstring til næste år.

For ikke de små 1-2 årige stiklinger skal blive for våde, besluttede jeg at sætte dem i mine mistbænke. Overdækningen kom også på, men med løftet forkant for udluftning. Senere når det bliver koldt lukkes lågene helt. Planterne klarer sig næsten uden tilsyn indtil det tidlige forår, hvor der igen skal passes med luft og lidt vand.

De sidste uger har været MEGET våde, så derfor var det et kærkomment ophold i regnen i går. Jeg fik startet “nedpakningen” af haven. Dvs. havemøblerne blev sat væk, de første poser nedfaldent løv blev revet sammen – så kan ‘BB8’ vores græsrobot også bedre arbejde. Visne stauder som Hosta, visse bregner, Orkidéer, Cimicifuga (Sølvlys), Astilbe, Dicentra (Løjtnantshjerte) og mange flere er blevet klippet ned. Vores bunddækkende Tranebær er også blevet høstet.

På min vej rundt i haven glædede jeg mig over de blomstrende efterårs Krokus, de stadig mange små Cyclamenblomster (Alpevioler) og deres skønne vintergrønne blade. Tricyrtis (Tudselilje) og himmelblå krybende Ensianblomster. Mindre glædeligt blev det, da jeg ved en af vores terrasser opdagede at, en velformet og skøn R. williamsianum ‘Album’ plantet i 2005 var syg. En af de nederste grene havde rullet løvet helt sammen, indikerende at saftstrømmen i grenen var afbrudt. Helt ærligt – der har været en gren samme sted for et par uger siden. Den blev straks fjernet, og jeg har kigget til “patienten” meget hyppigt. Nu var det så den 2. gren. Inderst inde ved jeg godt, at det må være svamp, jeg ved også at planten næppe overlever. Den burde fjernes med det samme – men den er så smuk! Når en plante dør af phythophthora svampeangreb sker det ofte med nedvisning fra dag til dag. Så hurtigt er det ikke gået (endnu da), men med den nye større gren, er der nok ikke så meget håb. Jeg kan så undre mig over hvorfor, (måske skulle jeg spørge en ekspert)? Muligheden for stående vand omkring roden på toppen af en 1 m høj stensætning er ikke mulig. Drænet er absolut perfekt. Smitte er naturligvis mulig – i så fald langvejs fra, vi har ikke haft syge planter i årevis. Tørke- eller varmeskade fra sidste sommer tror jeg ikke på. Det ville have vist sig for længe siden.

williamsianum ‘Album’ med ny vissen gren. Hvis det er svamp overlever planten ikke.

Den afklippede gren er taget helt ved basis. Barken omkring grenen er nærmest løs ud for det brune område, som desværre må fortsætte ind i hovedstammen bag klippestedet. Jeg følger nu planten meget intenst, men er forberedt på, at den må væk. Inden der genplantes samme sted, skal spagnummen udskiftes.

 

RHODODENDRON AURICULATUM – blomster i juli/august med duft

R. auriculatum’s imponerende store duftende hvide blomster den 19.07.2019. Tilvæksten er også i gang. De røde strimler er dækbladene fra bladknopperne. Foto: Thomas Berthelsen

5 m høj Rhododendron auriculatum fotograferet i dansk have medio august.

Portræt af en art

Navnet betyder “med ører/aks”. Hjemmehørende i Sichuan og Hubei fra 500 m indtil 2300 m højde. Planten udvikler sig opret og trælignende, den kan i Hubei blive helt op til 11 m høj. Hos os opnår den ikke samme højde, men en gammel plante når 4-6 meter. Løvet er meget stort, i sit hjemland mere end 10 cm bredt og 30 cm langt. Hos os ikke helt så stort. Det er mørkegrønt og har på oversiden få korte hår, mens undersiden er lysere med hvidlige eller brunlige hår. Tilvækstknopperne er lange og smalle.

Blomsterne fremkommer meget sent, hvilket gør auriculatum til den senest stedsegrønne blomstrende Rhododendron. De sidder i løse klaser mellem 7-15 ialt og er meget store, normalt hvide, nærmest liljeagtige med en dejlig duft, men forekommer også i rosa.

R. auriculatum er en meget fin art, som desværre ikke har været tilgængelig ret mange steder, og derfor kun findes i ganske få haver og samlinger. Siden efteråret 2012 har den dog været at finde på planteskoler med særlig interesse for Rhododendron.

Bedste planteplads er i let skygge fra større træer, som hermed yder beskyttelse mod den tidlige nattefrost, og udtørring af solen i vækstperioden i sensommeren.

INSPIRATION – opdateret 21.07.2019

Epipactis helleborine – ‘Sumphullæbe’ findes stadig vildt i danmark – men i tilbagegang. Vores planter er produceret til havebrug, og har ingen indflydelse på naturen. I beskrivelser af vækstforholdende anføres det at voksestederne har kalk i jorden. Hos os har vi dyrket planten i ren spagnum – altså i sur jord. Den breder sig flittigt. Blomstringen varer i hele juli. Epipactis kan købes i velassorterede havecentre.

 

Cornus kousa var. chinensis ‘Schmetterling’ som en hvid sky bag et stort Rhododendronbed. Denne gruppe Cornus blomstrer fra ultimo maj til ca. 1 juli, og er således havens længstblomstrende busk/lille træ. Om efteråret er løvets “ildfarver” også nogle af havens flotteste. Cornus kan anvendes både som busk eller mindre opstammet træ

Vinterdækning med “paraply” fra oversavet juletræ.Fordelen er at grangrenene holdes hævet over planten, det giver mere luft og mindre konstant fugt i regnperioder. Desuden bliver afdækningen liggende i blæsevejr. Dværgrhododendron kan være udsatte i barfrost. Løvet fordamper hele tiden vand, som ikke altid kan optages fra roden, hvis jorden omkring den er frossen.

Gamle kasserede ovenlys kan bruges både som vinterdækning af potter, eller som små drivhuse.

R. prinophyllum ‘Mandarin Lights’. Mange løvfældende Azalea har lige så smukke efterårsfarver som de eftertragtede japanske løn (Acer). Når man så som tilgift får smukke blomster i juni, og i dette tilfælde med duft, bør denne plantegruppe prioriteres meget højere end tilfældet er. Foto 30.10.2017.

R. camtschaticum i forgunden af stenbed mellem 2 typer blomstrende Edelweiss. Lige t.v. vokser en Phlox subulata ‘Netterton Var.’ med brogede blade. Den blomstrer helt overvældende i maj.  Den store Edelweiss er Leontopodium alpina fra Alperne, mens den lille t.h. er Leontopoidum souliei superba compacta fra Sichuan/Yunnan i Kina. (foto 1.8.2017)

En rigtig flot idé til et hævet bed. Her er anvendt halve rafter. På bagsiden er der sat porøs folie (fiberdug), så den våde spagnum ikke ligger direkte op mod rafterne. Rafterne falder meget naturligt ind i miljøet. Her kunne naturligvis være anvendt brosten, granitsten osv., men netop rafterne virker ikke dominerende. Holdbarheden vil være nogenlunde som et almindeligt raftehegn (15-20 år).

R. prostratum. En ca. 12 årig plante i forgrunden af et stort surbundsbed. Den normale blomstring er primo maj, men begge vores planter blomstrer altid for 2. gang i august. (foto 1.8.2017)

R. radicans og R. radistrotum imellem større granitsten. Billedet viser enden af et stort stenbed, hvor det som en tunge rager ud i plænen. Se hvordan planterne smyger sig omkring og over stenene, som er det perfekte miljø for dværgrhododendron. Den forreste R. radicans har vokset på stedet i 15 år – og uden vinterdækning!

R. prunifolium har blomstret siden den 12. juli. På trods af silende regn i snart flere dage er den stadig rigtblomstrende og med duft. T.h. en gruppe Liljer, som  snart har pladsmangel. (Foto 1.8.2017)

R. arborescens har blomstret siden 25 juli. Billedet er fra en regnfuld dag den 3.8.2017. Denne løvfældende Rhododendron har den mest fantastiske duft af “Heliotroph” og Mandler.

Cyclamen hederifolium. Denne knold har blomstret i 4 uger. Fotoet er fra den 13.09.17. Der er flere blomster på vej. Samtidig er de første blade ved at bryde frem. Planten står på 5. år i forkanten af et lyst nordøstvendt surbundsbed. Læs artiklen om cyclamen her på bloggen!

RHODODENDRON OG ORKIDEER I JULI

Duft og skønne blomster – juli måneds oplevelser

R. prunifolium i fuld flor og med skøn duft – foto 17.7.2019. Denne vildart fra USA er en af de virkelig sentblomstrende Rhododendron. R. arborescens og R. viscosum ‘Sommerduft’ er andre gode bud på blomster i juli måned. De produceres i Danmark, og bør derfor kunne købes i velassorterede havecentre. Duften forstærkes altid hen mod aften, så det er gode naboer til terrassen.

Epipactis palustris (Sumphullæbe) er en skøn orkidé mellem lavere Rhododendron og i solen. Gruppen er fotograferet den 16.7.2019, men har allerede blomstret i næsten 2 uger.

‘Gøgeurt’ – Dactylorhiza hybrid formentlig mellem D. maculata og D. fuchsii fotograferet den 18.7.2019. Blomstringen startede for snart 2 uger siden, og vil vare næsten måneden ud. Gruppen bliver større for hvert år. Planterne er ca. 50 cm høje og vokser i vekslende sol/skygge.

Dette indlæg er udgivet i ‘inspiration’, Rhododendron og orkidéer , netop for at give inspiration til spændende blomster i havens midtsommerperiode. “Haveorkidéer” er nemme planter, en del krydser sig gerne indbyrdes og sår sig i surbundsbedet. Mange havecentre er begyndt at tilbyde orkidéerarter og sorter til haven.

Læs mere i de respektive artikler:

Rhododendron prunifolium – årets seneste blomst

Rhododendron arborescens – sweet azalea

Haveorkidéer i surbundshaven

RHODODENDRON NAKAHARAE ‘MOUNT 7 STAR’ – bunddækkeplante

Overdådig blomstring i juli

R. nakaharae ‘Mount Seven Star’ fotograferet den 3. juli 2019. Den blev plantet i 1992 i bedet bag granitstenen, som den siden langsomt har overvokset, så den i dag danner en helt tæt lodret vækst klinet mod stenen. Blomsterrigdommen i juli hvert år er fantastisk.

Dette lille indlæg skal tjene som inspiration til anvendelsen af sentblomstrende Rhododendron i haven.

LÆS OGSÅ ARTIKLEN OM R. NAKAHARAE: Rhododendron nakaharae – bunddækkeplante

CORNUS KOUSA – ENDNU ENGANG!

De bliver smukkere og smukkere

Så imponerende er en Cornus kousa i sin 4. blomstringsuge. Jeg tror det er sorten ‘Schmetterling’. Billedet er fra den 17. juni 2019.

Jeg kunne ikke lade være med også at lægge dette foto, som jeg tog hos en af mine havekunder,  op på bloggen. Jeg synes ikke, man ofte nok kan fortælle om denne fortræffelige haveplante, som i 5-7 uger hen over Sankt Hans er en af havens smukkeste blomsterbuske – eller snarere DEN SMUKKESTE! Tænk så på det flotte efterårsløv i orange og røde nuancer.

LÆS IØVRIGT ARTIKLERNE OM CORNUS HER PÅ BLOGGEN.

CORNUS – BLOMSTRENDE OPLEVELSE I JUNI

Cornus kousa ‘Venus’

Cornus kousa ‘Venus’

Jeg havde en dejlig oplevelse i går hos en havekunde. Midt i haven står en stor overdådigt blomstrende Cornus. Den er sprunget ud i maj, og har endnu nogle ugers pragt tilbage. Jeg synes jeg måtte dele oplevelsen med mine brugere af bloggen. Cornus, enten det er den afbildede, eller en af de mange andre, er det midtsommerens største pragt i haverne. Husk på, at der til efteråret kommer de skønneste bladfarver inden løvfaldet.

LÆS IØVRIGT ARTIKLERNE OM CORNUS HER PÅ BLOGGEN.

 

 

 

JAPANSKE AZALEA – FORMNING OG TILPASNING

Beskæring af japanske Azalea og dværgrhododendron – DET ER NU når blomsterne falder af.

DET ER IKKE ET MUST!  Der er aldrig nogen som har sagt at der SKAL beskæres. Hvorfor så dette indlæg? Vi har plantet dem i forgrunden, ved stier og terrasser, og de vokser. Måske mere end vi tog højde for dengang vi plantede dem. De kan naturligvis flyttes (til efteråret). Så kommer der måske et hul mellem de øvrige planter, eller blot det, at der plantes noget nyt og småt, ændrer på bedets udseende.

Udsnit af af den Japanske Azalea Kermesina i fuldt flor 2019. Planten har været beskåret gennem mere end 15 år, idet den danner forlængelse af en del af carport langs med em adgangsvej til huset.

Det er så “snedigt” at de små Japanske Azalea og dværg Rhododendron tåler beskæring – endda temmelig meget! Det skal blot gøres lige nu, når blomsterpragten fra i år falder af. Disse planter formår over de næste 3-5 uger at skyde en mængde nye skud, som endda blomstrer til næste år. Advarsel: “lige nu” er alvorligt ment. Det skal gøres inden for en ugestid. Ret meget senere er den nye tilvækst langt fremme – den klippes i så fald af, og planterne starter en ny forsinket tilvækst, som både skal vokse, danne blomsterknopper og hærde af, inden det bliver koldt. Det kan gå voldsomt ud over næste års blomstring. Reglen skal forstås således, at planter som blomstrede i april, skal klippes ultimo april eller primo maj. Planter som først springer ud i næste uge, skal klippes tilsvarende slut i juni eller omkring 1. juli.

En uge efter ovenstående billede, ses tydeligt hvordan vægten af de mange små blomster tynger plantens ellers stramt klippede sider.

Hvor meget kan der klippes af? Normalt bør der være lidt grønt tilbage på grenene, men enkelt lidt grovere “strittende” grene kan godt klippes af i samme længde som resten af plantens grene. Det siger næsten sig selv, at kun sunde planter, i god vækst i den rigtige grove spagnum, og gødet i foråret, evner at vokse sig smukke efter en kraftig beskæring.

Hos os klippes kun planter, som er for store til pladsen, som vokser for tæt sammen, eller måske bliver lidt for høje, i forhold til omgivelserne. Jeg forsøger at klippe i organisk facon. Kun den viste ‘Kermesina’, holdes i helt stramme linier mod fliserne. I Japanske haver klippes Azalea tit i runde, flade eller andre skulpturelle former. I vores have ville det se forkert ud, så jeg prøver altid at bevare plantens eget naturlige udseende.

Denne R. ‘Kermesina’ har vokset på pladsen siden 1988 – altså i 31 år. Siden mod fliserne er ca. 90 cm høj over brostensmuren. Bagud får den lov at blive ca. 150 cm høj. Længden over brostensmuren er ca. 150 cm. Bemærk det firkantede nyklippede felt i øverste højre del af planten.

 

Dværg Rhododendron er ikke så meget anderledes. De har en lidt anden form for løv, blomstrer oftest tidligere end de Japanske Azalea, men tåler i pricippet den samme behandling. På denne type planter ser man ofte en tilvækst næsten fra basis, altså nede i “bunden af” planten. Den skal naturligvis bevares. Helt lave krybende dværg Rhododendron bør ikke beskæres på denne måde. En reduktion af enkelte grene vil være bedst – og se mest naturligt ud. Middelstore dværg Rhododendron kan se forkerte ud, hvis man “frarøver” dem deres naturlige vækstform. Reduceres nogle grene, dukker der små nye skud op på resten af grenen efter få uger. Enkelte vildarter blandt de lidt større, men stadig små Rhododendron, er ikke altid lige så villige til at skyde nyt – det er blot min erfaring!

Det er umuligt at klippe smukt med en håndsaks. Brug en hækkesaks, eller endnu bedre en lille elektrisk håndklipper, som er let at styre.

Klipningen er overstået. Fladen mod gangarealet er igen helt stram. Modsat carporten er der klippet krumt, for at tillade et kig ind i bedet. Toppen er klippet i organisk form, og hæver sig bagud. I løbet af de næste 3-4 uger tættes planten af hele nyvæksten. Således står den stedsegrøn og smuk, indtil næste års fantastiske blomstring – ligesom det første billede.