HVEPSE I SURBUNDSBEDET

Når nyttedyr giver problemer.

Det er ikke vinterens sidste sne, men det udsprøjtede pyrethrumskum ved hvepsenes indflyvningshul.

Nu hvor hvepsene har valgt at bygge bo mellem stenene ved vores morgenterrasse, har vi taget kampen op. Boet må være meget stort, for der var evig trængsel på “flyveruten”. Inflyvningshullet (hullerne) var mellem 2 sten, og ved undersiden af en større sten. 2 aftener ved 23-tiden, når der var ro, har jeg bevæbnet med en lommelygte og en spraydåse “HVEPSEFRI” fra “ECOstyle” sprøjet skum ind i flyvehullerne. Efter de 2 behandlinger er aktiviteten meget lille, og tilflyvende hvepse forsøger at gnave sig ind til boet. En slutbehandling i aften, vil sikkert være det afgørende slag.

Produktet fra “ECOstyle” er baseret på Pyrethrum, som er saften udtrukket fra Krysanthenum blomster. Pyrethrum virker som et giftigt nervemiddel på insekter. Det er ufarligt for fuglene. Skummet virker hæmmende på ud- og indflyvning fra boet. Når hvepsene spiser af skummet, virker giften. Selve skummet er ufarligt og nedbrydes i løbet af få dage. Lige så generende tæt på, havde hvepse bygget i en fuglekasse. En enkelt behandling, hvor jeg sprøjtede gennem kassens hul, løste problemet.

Insekterne skal have plads til at være her i haven, så generelt lader vi dem i fred – men vi har ikke lyst til at dele vores måltid med en flok hvepse.

RHODODENDRONBLADE MED SOLSKADER

Varme og sol kan blive for meget

De lyse områder på løvet indikerer solskader forårsaget af stærk bestråling, høj varme og meget lav luftfugtighed. Et par blade viser kraftigere mørke skade symptomer. Foto 1. aug. 2006.

Det skal slås fast med syvtommersøm, at Rhododendron ikke er skyggeplanter. I naturen vokser mange af arterne højt oppe i bjergene, enten det nu er i Europa eller Kina. Her er absolut ingen skygge – se blot på planterne i Østrig langs vandrestierne. Her er bagene sol, fra den står op til den går ned. Lyset er skarpt, men temperaturen er betydeligt lavere i 2000 m højde, end vi oplever det i 2018 hos os. Tilmed er der en kølende vind, som nedsætter løvets overfladetemperatur. Mellem klipperne er jorden stadig kølig og fugtig. Med andre ord, vækstbetingelserne er helt forskellige fra hvad vi oplever som en undtagelse i år. Det skal ikke få os til at gå i panik, hverken over frygt for vores planter, eller med hensyn til stadig at plante Rhododendron i solen. Sidste gang vi oplevede noget tilsvarende var i 2004 og 2006, hvor billederne til dette indlæg er taget i august. I mine mere end 45 år med Rhododendron i haven, har jeg aldrig set skader i juni.

Blade vendt mod solen er kraftigere skadet end blade som vender fra solen. Foto af Rhododendron hybrid 4. aug. 2004.

Plante i botanisk have som har været udsat for brændende sol. Den står på en let skrånende grund lige rettet mod syd. Det ses tydeligt, at løvet på plantens bagside er mindre skadet. Foto 17. aug. 2004.

Den usædvanlige varme – i usædvanlig lang tid – vil sætte sine spor på de mest udsatte planter. Dels er varmen kommet sammen med tilvæksten, hvilket vil sige at løvet ikke er afhærdet, og dermed mere følsomt. Jeg har ikke, af gode grunde, de store erfaringer med resultatet af “solbrændthed” i denne udstrækning. En form for førstehjælp – faktor 30 eller mere – vil være at bruse planterne over, når solen brænder allermest – men hvem er lige hjemme og har tid på det tidspunkt? Sørg for at planterne ikke bliver tørre. Vand om aftenen, og undgå kraftige stråler, men brug en “blød” bruser. Lad ellers planterne klare sig selv. Tag endelig ikke de skadede blade af. Planten bestemmer selv hvornår bladet er nytteløst.

Løv som er solskoldet, er ikke smukt at se på, men planterne skal nok klare sig. Måske falder en del løv af senere på sæsonen, måske skyder nyt løv frem i det tidlige efterår. Måske bliver planten ikke rigtig pæn før næste forårs løvspring.

ER DER LÆSERE AF DENNE BLOG, SOM HAR VIDEN/ERFARING OG BILLEDER, VIL JEG MEGET GERNE MODTAGE DEM PÅ MIN MAIL  – rhodospecialisten@mail.dk  –  SÅ JEG EVT. KAN BRINGE EN OPFØLGNING I DENNE ARTIKEL.

HOS OS ER VI SÅ HELDIGE IKKE AT HAVE UDTALTE SKADER – MEN VI VANDER OGSÅ MEGET – OG VORES SPRINKLERE FORSTØVER EN LILLE SMULE VAND, SOM DERMED FUGTER LØVET.

BESKÆRING AF RHODODENDRON I JUNI

Sidste udkald i år

Jeg har skrevet om det før – her på bloggen – men nu flyder mailboksen igen over med spørgsmål om beskæring. Så vi tager den lige en gang til!

Storbladede Rhododendron kan beskæres straks efter afblomstring, men – der må ikke klippes længere tilbage på en gren, end over det sidste grønne blad på grenen! med andre ord, planten kan ikke klippes voldsomt tilbage (Det skulle have været gjort i marts, se linket nedenfor: “Rhododendron tåler beskæring”).

Hvis nu en plante, eller flere planter sammen, er ved at blive så store, at de f.eks. hindrer adgangen langs huset eller ad en havegang. kan de med fordel klippes lidt tilbage så pladsen generobres. Det gøres således:

2 grene er klippet af lidt over det nederste blad på grenene. På grenene ses tydeligt vækstknopperne lige over bladets grenhæfte. Knopperne vil straks begynde at danne nyvækst, og med stor mulighed for at danne blomsterknop til næste forårs blomstring. På den øverste gren ses også en svag vækstknop midt på det lysegrønne stykke af grenen under bladet. Den vil med stor sandsynlighed også udvikle et sideskud. Det viste eksempel er en R. williamsianum ‘Gartendirektor Rieger’. Ikke alle R. er lige så nemme at se vækstknopperne på, men de fleste hybrider, vil kvittere med nyvækst efter beskæringen – hvis den udføres som vist og nu inden juli måned. 

R. williamsianum ‘Gartendirektor Rieger’. Denne plante er hvert år er blevet klippet lidt tilbage.  Det er nødvendigt for at holde stien ind gennem bedet fri. Faktisk kan vi “holde” den tilpas i størrelsen, og selv om beskæringen har fundet sted i mere end 10 år, er planten tæt og rigtblomstrende.

R. williamsianum ‘Gartendirektor Rieger’ efter beskæringen. Enkelte grene er klippet lidt længere ind. Det kan forsvares, når resultatet ikke viser et “hul” ind mellem de øvrige grene. Der er også klippet grene af forneden, for at give luft og lys til beplantningen bag kanten af stensætningen. Bemærk også at planten bliver klippet lidt i højden (efter samme princip), for at beholde synet af de store stammer på de gamle R. ‘Onkel Dines’. Ved samme lejlighed er de visne blomster brækket af. På denne type Rhododendron er det ikke så nødvendigt, men planten står lige i synsfeltet. Bagud til højre strækker planten sig helt mod hegnet. Denne del er ikke blevet klippet de sidste 3 år – og de visne blomster heller ikke brækket af – jeg kan simpelthen ikke komme til! ( Du undrer dig måske over nedfaldne visne blomster og lidt grene – det var det som røg uden for den store helt fyldte sæk – nu skal der bare ryddes op og fejes)

Passagen mellem drivhuset og en 35 år gammel R. ‘Catawbiense Grandiflorum Album’ til min arbejdsplads er blevet for smal. Hvert år efter blomstringen klipper jeg.

Det gøres med håndsaks, men kunne gøres med hækkesaksen. Det giver dog en del overskårne uskønne blade.  R. skyder igen både i bladhjørner, men også på gamle grene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har mange meget store og gamle planter mellem havens ca. 400+. Det er klart, at så mange planter på en almindelig størrelse grund, er for mange! Derfor klipper vi, og klipper igen næste år – men vi har så gode erfaringer med det, at det er sjældent vi skiller os af med en plante. Vi stammer også op – det giver mulighed for at beholde de mange mindre og små planter (Opstamning af storbladede Rhododendron). De opstammede store R. skal også klippes, men det er mere den underste del af kronerne, som nu bliver for tunge, grundet tilvæksten, og derved hænger for langt ned.

LÆS OGSÅ: Rhododendron og saksen udtynding

Rhododendron tåler beskæring       

Japanske Azalea, beskæring   

Japanske Azalea og dværgrhododendron – let beskæring  

VAND – VAND – VAND!

Tørken har ramt os!

Det er så mange år siden, at det var så tørt i maj – jeg kan ikke huske hvornår – men sjældent er det, at hele måneden har været sol og sommer. Hos os i Hørsholm har det ikke regnet siden den 30. april. Jeg ved godt, at der i nabo områder har været enkelte heftige byger, men så heldige har vi ikke været.

Jeg kan derfor kun opfordre alle i den samme situation til at vande. Det koster penge, men hvad koster jeres planter?

Det er nu, ved blomstringens afslutning der er behov for vand. Nu starter planternes nyvækst, og i de nærmeste uger i den periode dannes de nye blomsterknopper – næste års fryd!

Når I vander, skal I vande “ordentligt”. Sjatvanding er kun kosmetik. Det er bedre at vande grundigt et par gange om ugen, i stedet for at sjatvande.

 

 

 

ROBOT PLÆNEKLIPPER, SÆSON 3

Proplemløs opstart

Ved påsketid fik jeg en opringning om, at vores robot var udhvilet og klar til afhentning. Pga. af stærk frost, var plænen til gengæld ikke “klar”. Nu midt i måneden var plænen tøet op, og begyndt at gro.                                                                                                                            Turen gik derfor til FredensborgSkov&Have hvor “BB8” stor klar og lækker som var den ny. Kontrollisten var hakket af, nye knive isat og maskinen afprøvet.                                         Det er en sand fornøjelse at sætte robotten på plads i ladestationen, kode den til morgendages klipning, og så i øvrigt, næste morgen se den på arbejde. Efter et par dage, er plænen smuk, tæt og nyslået, “kan det være bedre”?

I den mellemliggende tid, havde jeg lige nået at give plænen gødning. Om foråret anvender jeg “OSMO-vertigazon”, som modvirker mos i plænen.

Osmo gødningsprodukter er sponsoreret af OSMO. Vores græsrobot er er delvist sponsoreret af FredensborgSkov&Have.

Læs også: Græsplæne og magelighed (dovenskab) og robot plæneklipper

Læs også: Robot plæneklipper, sæson 2

RHODODENDRONBLADE – BRUNE BLADE OM FORÅRET

Solskadet løv, ofte efter kraftig frost i det tidlige forår.

Den 4. februar 2011 fik jeg en mail på rhodospecialisten@mail.dk. vedr. brunligt løv på en Rhododendron ‘Norfolk Candy’ Spørgsmålet lød: “Der er brune blade på min forholdsvis nye plante – den er plantet i efteråret 2010. Skal jeg klippe dem af, eller skal hele grenen fjernes, og hvornår?”
Jeg svarede, at han endelig ikke skulle gøre noget ved planten. De brunlige blade er svidninger grundet den meget lange og kolde vinter, eller efter pludselig stærk frost. En lille ny plante, som er sat i efteråret før en streng vinter, har ikke fået rigtig kontakt med den omgivende spagnum. Roden går ikke særlig dybt, og spagnummen er helt sikkert frossen både omkring, og under planten. Det betyder, at planten ikke har mulighed for at optage vand til erstatning for den fordampning, der foregår fra løvet, hver gang solen skinner på det, eller i den kraftige blæst, de sidste uger har budt på.
Det er muligt at de brune blade ikke er helt døde, og retter sig lidt til foråret. Er de døde, falder de af, men fra det sted hvor bladet har hæftet til grenen, er der stor mulighed for, at planten skyder. Det er ofte ikke muligt at se, hvor langt ned grenen er frostskadet. Derfor fraråder jeg altid at klippe i planten inden 15. juni. Det kan være lang tid at gå og se på en halvvissen plante, men når den skyder, glemmes det hurtigt.
Skulle uheldet være ude, så planten ikke skyder. Kan man midt i juni, eller før, hvis man er sikker på at at grenen/grenene er døde, klippe hele planten ned til 10 cm over jorden. Det kan være muligt at den skyder fra basis. I maj måned kan man ved forsigtigt at kradse i barken, se om der er et grønt vækstlag under barken. Er grenen derimod gul og tør, er grenen død.
Et grønt vækstlag under barken betyder nyvækst, så er det kun at vente til skudene viser sig.
Dværgrhododendroner er selv om de har været plantet på stedet i mange år, altid udsatte for brunsvidninger i barfrost. Derfor er det en god idé at dække dem med granris, fiberdug eller andet som lader luft og fugt passere ud og ind, for at forhindre solen at skinne direkte på løvet.
Japanske Azalea er også udsatte. Dels går deres rødder ikke altid særlig dybt, dels er deres “sammensætning” af forældre ikke alle lige frosttolerante. Nogle vælger at smide bladene helt, så igen er det tålmodigheden der kommer på prøve, om de skal skæres mere eller mindre tilbage, eller slet ikke!
Vinterdækning kan således være en god idé, når vinteren former sig som denne, og startede allerede den 20.11.10, og uden ophør fortsætter over midten af februar 2011, uden udsigt til snarlig mildning. De første måneder havde planterne det godt, de var fint pakket ind i sne, som endda var den lette frostsne, uden særlige skader forårsaget af tung tøsne. Men på det sidste, hvor sneen er væk, og en kold susende vind med en kuldefaktor på op mod -20 grader hersker, vil jeg anbefale at vinterdække planter, som står særlig udsat i solen eller vinden.
Hvornår skal vinterdækningen så væk? Den skal fjernes så snart den værste frost er ovre, og især når det regner meget. Vinterdækningen kan nemlig også betyde, at løvet på de afdækkede planter aldrig tørrer, fordi de er for beskyttede, og i den situation risikeres det, at der dannes svamp på planterne. Hvem sagde det skulle være nemt? Jeg har nogle år lagt vinterdækningen i nærheden af planterne, så den kunne lægges tilbage, hvis der kom nogle nye kolde dage og nætter.

2018 – BARFROST OG KULDE I MARTS                                                                       

Den milde og våde vinter fik en brat og barsk afslutning. Her hos os i Hørsholm faldt nattetemperaturen til -13, og dagtemperaturen lå flere dage under frysepunktet. En strid vind bar endnu mere “ved til bålet”, så det ses tydeligt på nogle af havens planter. Det er stort set de samme det er gået ud over, som ved tidligere lejligheder – og så er det jo beroligende, at man har de gamle erfaringer.

Skaderne dukker først op, når temperaturen stiger og forårssolen varmer planterne op. Flere “japanske Azalea” har fået “brændt” skudspidser brune, og enkelte dværg Rhododendron er temmelig svedne på det meste af løvet. LAD ENDELIG PLANTERNE I FRED – KLIP IKKE, MEN VAND HVIS DER ER TØRT. Det kan være bladene falder af, men der skal nok komme nogle nye, måske helt ud på grenspidsen. Det kan endda være, at der også kommer blomster. Det er umuligt nu at bedømme, om der skal klippes lidt af, eller om planten retter sig helt. Det kan ses i juni, og til den tid kan det være saksen skal lidt i brug.

R. nakaharae ‘Mount Seven Star’ med frostskader efter barfrost i marts 2018. Planten er fra 1991. Den har prøvet det før, og selv om den er svedet af på toppen, er jeg sikker på at den vil blomstre, som den har gjort det efter tidligere skader. Grenene ned langs stenene er friskgrønne, de er ikke skadet.

R. ‘Gowenianum’ efter kraftig barfrost ultimo marts 2018. Den har prøvet det før. Faktisk kan man ikke regne den for stedsegrøn, da den ofte skades i overgangen fra vinter til forår. Det heldige er, at knopperne aldrig skades. I løbet af et par uger falder de tørre blade af. Meget hurtigt efter bryder nyt løv frem, og planten fremstår lys og forårsgrøn. De pragtfulde sartlilla duftende blomster springer ikke ud før ultimo juni. Vi har haft R. ‘Gowenianum’ i haven siden 1983, uden problemer.

R. ‘Gowenianum’ fotograferet den 25. maj 2018. De visne blade er erstattet af nyt friskt løv, og de herligt duftende blomster er i udspring.

Rhododendronblade – med solskader

LYNG SKAL KLIPPES NU I APRIL

Lyngplanterne begynder snart at vokse

De skal klippes hvert forår. Medio April er normalt et godt tidspunkt. Det er lige inden nyvæksten begynder. Jeg klipper alle mine lyngplanter, og holder dem i næsten den samme højde hvert år. Hvis de ikke klippes tilbage, bliver de i løbet af nogle år lange, ranglede og grimme forneden.

Sommer og efterårsblomstrende lyng kan se meget ringe ud efter en periode med hård barfrost (marts 2018). Det er vigtigt de klippes nu, fordi den begyndende nyvækst bærer blomsterknopperne til næste blomstring i løbet af sommeren og efteråret. Forårblomstrende lyng (Erica) ser stadig godt ud, og med mange blomster. De skal desværre også klippes meget snart, for at undgå, at de bliver ranglede. Hvis der klippes for sent, klippes nyvæksten af, og dermed næste vinter/forårsblomstring.

Medio april klippes lyngen. Hækkesaksen, en god håndsaks eller en lille elklipper – det er ligegyldigt, blot værkstøjet er skarpt. Den næsten visne efterårslyng (Calluna) på billedet, er frisk grøn under barken, og vil i løbet af få uger stå med nye skud – og blomsterknopper til efterårets blomstring.

Før – Beskæring af lyng (Phyllodoce) medio april

Efter – Beskæring af lyng (Phyllodoce) medio april. Selv om “resterne” ser sølle ud, kommer der nyvækst med blomsterknopper.

LÆS OGSÅ: Lyng som surbundsbedets tæppe

RHODODENDRON ‘FRIESIANE’

Portræt af en hybrid

R. ‘Friesiane’. Den sartgule farve får blomsten til at virke “bly og uskyldig”, næsten undskyldende, og dog så alligevel dragende i al sin enkelhed.

I modsætning til mange mennesker jeg taler med på planteskolen eller ude i haverne, er jeg meget glad for de gule Rhododendron. Ligesom med andre farver, er der naturligvis nogle gule nuancer som jeg synes mindre om. Andre vil sikkert synes at mine præferencer er forkerte, så derfor er det kun at fastslå, at smag som bekendt ikke kan diskuteres. Indiskutabelt er det imidlertid, at det ikke er svært at placere en gul blomst mellem lysere gule, cremefarvede, orangegule eller laksefarvede, ligesom mange violette og lilla nuancer kan være fine naboer.

R. ‘Friesiane’ er en meget ny Rhododendron på markedet. Når jeg synes at netop dette kryds er så godt, skyldes det, at den i en vis grad ligner vildarten R. wardii, som er en af naturens smukkeste rengule arter. Indv. er R. wardii forsynet med en større eller mindre rød ganetegning eller plettegning. Enkelte kloner er næsten uden tegning. Blomsterne er tragtformede og uden synderlig krusning.

Netop dette findes i R. ‘Friesiane, som er et kryds mellem R. ‘Maraike’ og  R. ‘New Comet’ som begge i deres aner har netop R. wardii. I 2010 og 2011 hvor planten blev præsenteret på planteskolen H. Hachmann’s stand i Oldenburg og Schwerin, blev den da også hædret med Oldenburg Certifikat og guldmedalje.

Knopperne er lys laks i udspring i slutningen af april eller tidligt i maj. Blomsterne er rengule, tragtformede, ca. 8 cm i Ø, og kun meget let krusede. Indv. er der lige efter udspring en mindre rød plettegning på det øverste midterste kronblad. Denne tegning falmer hurtigt væk.

Løvet har også en lille henvisning til R. wardii. Det er rundligt, ca. 10 x 6,5 cm og virker lidt dugget på oversiden. I udspring en anelse blåligt, som på R. wardii. Dermed udmærker løvet sig også som en god kontrast til de mange mere almindelige storbladede Rhododendron. På 10 år bliver planten ca. 110 cm høj og 130 cm bred. Hårdførheden er god. -21 grader ligger vist ikke lige for hos os!

PS. R wardii bliver stort set ikke produceret, og kan være vanskelig som kulturplante, så derfor er der endnu mindre grund til at glæde sig, når en god lign. hybrid dukker op.

 

 

RHODODENDRON ‘CINZIA’

Portræt af en hybrid

R. ‘Cinzia’ er en nyere dejligt duftende Azalea

Vi har haft den i haven siden 2008, faktisk et helt år inden den kom på markedet. Den stammer som så mange andre planter fra H. Hachmann i Tyskland. Sønnen Holger krydsede i 1993 R. ‘Humboldt Picotee’, som er en duftende R. occidentale hybrid med R.  ‘Schneegold’. I 2009 blev R. ‘Cinzia’ udmærket med bronzemedalje i Schwerin, og endnu senere i 2011 blev den navnegistreret.

Blomsterne er renhvide, dog i begyndelsen med en svag “dug” af rosa, ligesom de cremegule knopper har en svag rosa tone. Det midterste kronblad er udstyret med en stor varm gul priktegning. Støvdragerne som rager elegant ud af blomsterne er sart rosa. Så ikke nok med at blomsterne er smukke – de dufter også herligt. Blomstringen ligger fortrinsvist i juni, helt mod slutningen af måneden.

R. ‘Cinzia’ er en ret tæt opret busk, som på 10 år bliver ca. 100 cm høj og lidt bredere. I udspring er løvet rosatonet lysegrønt. Senere mørkegrønt. Om efteråret farves det brunrødt med orangegule “flammer”.

Normalt opnås den bedste blomstring på Azalea, hvis de er plantet direkte i solen. Vores plante blev også sat i et solbeskinnet bed. Imidlertid er naboplanterne, og især et par Acer (Japanske Ahorn), vokset ret meget. R. ‘Cinzia’ burde altså være flyttet! Det er den af forskellige grunde ikke blevet. Alligevel blomstrer den meget – se bare billedet som er et udsnit af sidste års righoldige blomstring.

RHODODENDRON LUTEUM (Syn. R. flavum, Azalea pontica)

Portræt af en art

Imponerende, flot og stor R. luteum fotograferet i fugleparken i Walsrode i Tyskland den 20. maj.

Guldazalea er det danske navn til den kraftigt duftende Rhododendron luteum. Oprindeligt blev den af Carl von Linné navngivet Azalea pontica, et navn som man stadig kan træffe på. I naturen vokser den fra Kaukasus via Grækenland til Tyrkiet, samt i mindre områder i Polen og Slovakiet i skove, på græsland og i sumpe, helt op til 2300 m højde. Det er en yderst livskraftig plante, som kan brede sig udløbere.

Siden 1830-erne har planten været anvendt i Danmark som haveplante. Allerede så tidligt som i 1793 var den kendt i England, som i dag, i nogle områder, har meget store bestande af “vilde” planter, uden at disse dog giver samme problemer som R. ponticum.                        R. luteum  er en opret rigtforgrenet plante. som godt kan kræve lidt plads i rhododendronbedet, dels i bredden, men også når den er op mod de 3,5 m i højden, som den kan blive som ældre.

Blomstringen er næsten altid helt overdådig. Den starter før, eller ved løvspring, i maj måned, men da ikke alle knopper åbner sig på samme tid, er blomsterperioden, naturligvis lidt vejrafhængigt, ofte helt frem til juni. Farven må beskrives som klar lysende gul, med en mere eller mindre mørkere gane. Meget vigtigt er det, for at opnå optimal blomstring, at den plantes i fuld sol. Løvet er ved udspring dækket med en blålig voksagtig hinde, senere friskgrønt og glat.  Om efteråret farves løvet rødt eller orange i mange nuancer.

Igennem tiderne må der have været utallige produktioner af R. luteum. Grundet dens evne til at lave rodskud, har den været nem at formere, frøformering er heller ikke et større problem. Med tiden er der opstået en del forskellige kloner, bl.a. med mere eller mindre “knald” på den gule farve. Det har den danske rhododendron producent “Basta Planter” udnyttet. Han har selekteret et par “afvigere” med særlig gode egenskaber fra. De sælges under navnet luteum ‘Basta’s Guld’ –  guldgule duftende blomster – og luteum ‘Basta’s Select’ – store gule og stærkt duftende blomster.

Rhododendron luteum ‘Basta’s Select’ har større og varmere gule blomster.

R. luteum er meget flittigt brugt som krydsningspartner med andre rhododendron fra den løvfældende “Azalea-gruppe”. Det har medført at der er en helt utrolig mængde luteum-hybrider, i snart sagt alle forskellige farver, og for de flestes vedkommende med god duft.