ANEMONELLA THALICTROIDES

Anemone-lignende forårsbebuder

Anemonella thalictroides med sine Anemonelignende spinkle blomster. Foto 24.3.

Er det en Anemone med flere blomsterhoveder? Nej, den er helt sin egen!  Amerikanske botanikere henfører den til “Frøstjerne- familien”. Deraf navnet thalictroides. hvorfor den ofte kaldes Thalictrum thalictroides, men også Thalictrum anemonoides.  Almindeligvis “lyder” den dog navnet Anemonella. Den ligner da også meget en lidt mindre og spinklere Anemone.

Anemonella thalictroides stammer fra det østlige Nordamerika hvor den vokser i lys blandet løv- og nåleskov. Det er en ganske spinkel og kun 10-20 cm høj plante med 2-3 delte lysegrønne sart udseende blade, som lige ved fremkomsten kan være næsten olivengrønne. Blomsterstilkene bærer “kranse” på 5 eller flere bladrosetter. For enden sidder flere små stilke med indtil 4 blomsterknopper. Selve blomsten med fem eller seks kronblade er renhvid med mange sartgule støvdragere. Blomstringen finder sted fra ultimo marts eller i april, meget afhængigt af vejret, men også om planten vokser i skygge eller sol.

Anemonella thalictroides har et krybende knoldet “rhizom”  (vandret krybende rodstok, hvorfra der skyder skud op, og rødder ned). Det er en langsomt voksende lille plante, som jeg i min vildeste fantasi ikke kan forestille mig blive “besværlig” i nogen have. Ifølge botanikere er det en udpræget skovplante – altså lys skygge/solstrejf og humusrig sur jord. Af mine første billeder af den lille plante kan jeg se, at vi har haft den i 30 år! Hos os vokser den i fuld eksponering! Den har endda fundet sig godt tilpas mellem vores mange Pæoner, som ikke helt er forholdene der svarer til dens normale krav! Vi har den dog også i et bed mellem små bregner, “Bispehue” og “Blodurt”. Efter afblomstringen visner den relativt hurtigt væk. Formering sker nemmest fra frøsætning, da “rhizomet” ikke bryder sig om at blive beskadiget. Deling bør derfor finde sted i løbet af hvileperioden om sommeren. Hele “rhizomer”  kan dog graves op og flyttes lige efter blomstringen. Planten udbydes ofte om foråret på velassorterede planteskoler i staudesortimentet. Der findes en rosa variant.

 

 

RHODODENDRON ‘MANITOU’ (R. carolinianum ‘Manitou’)

Portræt af en hybrid

R. carolinianum ‘Manitou’ med sine i udspring næsten hvide blomster. Foto 13. april.

Dette portræt dækker over en kompaktvoksende, meget tæt og rigtblomstrende plante, som først de seneste år er kommet på markedet i Europa. Dens oprindelse er et kryds mellem R. ‘Conestoga’ og en ukendt partner foretaget af Guy G. Nearing i USA før 1975.     I 1929 krydsede en meget anerkendt rhododendronsamler og hybridisør; Joseph B. Gable fra Pensylvania, arten R. minus var minus  (N. Carolina, Georgia og Alabama) med arten R. racemosum fra Yunnan og Sichuan i Kina. Resultatet af krydsningen gav han den det mærkelige navn R. ‘Conestoga’.                                                                                                            Gable og Nearing udvekslede erfaringer og planter. Det kunne måske være et tilfælde af R. ‘Manitou’ opstod, siden Nearing ikke kender pollengiveren. Hvis, er det et særdeles godt tilfælde, for blandt de små/mindre kompakte Rhododendronhybrider må R. ‘Manitou’ absolut fremhæves som værende en af de meget vellykkede.

Blomsterknopperne er tydeligt synlige hele vinteren. De er grønligt hvide og i store mængder. Fremhævet af det mørkegrønne let blanke løv, har planten karakter på et tidspunkt af året, hvor ikke alle planter syner lige meget. Arvet fra R. racemosum har den de usædvanlig mange knopper, siddende tæt omkring skudspidserne og i de øverste bladhjørner. I udspring er de vidtåbne svagt tragtformede blomster næsten helt hvide. Efter kun få dage tager blomsterne mere farve til lys rosa, med lidt mørkere purpurrosa gane. Der er få røde pletter på det øverste kronblad og lidt ud på nabokronbladene. Blomsterne fremkommer tidligt, mest fra starten af april. Vi har haft en plante siden 2012. Den har været udsprungen både ultimo marts eller meget senere i april, naturligvis afhængigt af forårets komme. Der har aldrig været frostskader.

R.  ‘Manitou’ mellem lilla, gule og orange Rh.

Løvet er småt, ca. 5×3 cm eller mindre. Det er mørkegrønt og en smule blankt. Planten er tæt forgrenet og meget “regulær” i sin opbygning. Den blive på 10 år omkring 80 cm høj og bred.

Det er en meget anbefalelsesværdig plante. Den gør sig lige godt foran storløvede Rhododendron, som solitær plante mellem helt lave Rhododendron eller i et lyngbed. Vores naboplanter er R. oreotrephes, dyb lilla og R. ‘Orange Lily’, orange samt den lysegule R. ‘Creamy Chiffon’.

R. ‘Manitou’ i sin fulde skønhed. Blomsten holder sin rosa farve fint, efter den fra starten er skiftet fra næsten hvid. Kun de få røde prikker forsvinder i løbet af blomstringen.

TILFØR SPAGNUM TIL RHODOBEDET – TOPDRESSING

Våd svensk grov spagnum med store vandbærende klumper mellem finere mindre klumper. Her trives planterne med den rette mængde fugt og adgang til ilt.

God vækst kræver god Spagnum

Spagnum er planterester (bl.a. mos: Sphagnum) som findes i højmosernes øverste lag, hvor de over flere tusinde år er omdannet til det tørveprodukt, som vi kender under navnet “Spagnum”. Produktet kan være mere eller mindre groft, eller fint. Spagnum har altid en  naturlig lav pH-værdi (ca. 4-4,5), som er vigtig ved dyrkning af surbundsplanter. En væsentlig egenskab er den lette struktur, som er med til at lede ilt til planterødderne, en anden er, at Spagnum “binder vandet” når det er vandet op, men til gengæld frigiver det igen til rødderne hos de planter, som vi planter. En “mangel” er, at Spagnum ingen næring indeholder. Der tilbydes i dag produkter som er gødede, men drejer det sig om et Rhododendronbed, vil jeg foretrække at anvende ugødet (-og grov) spagnum, og selv gøde om foråret med et anerkendt produkt som f.eks. “OSMO SURBUNDSGØDNING”, som jeg nu har – tror jeg – 15 års erfaring med.

Spagnum forhandles normalt i sække med et indhold fra 150 til 300 l. “Big Bag’s” er en nyere måde at købe større mængder på. Kriteriet for “grov” ligger ikke særlig fast. I løbet af året kommer jeg som konsulent flere gange ud i haver, hvor man har købt “såkaldt” grov Spagnum, men faktisk har fået et produkt, som er så fint, at det, når det bliver gennemvådt, bliver “klægt” og pakker helt sammen om rødderne. Hermed lukkes for den vigtige ilt-tilførsel, hvilket er meget skadeligt for planterne. Det der har været et billigt indkøb, bliver både dyrt og besværligt, når planterne skal omplantes i den rette grove kvalitet.

Jeg kan ikke kraftigt nok anbefale at bruge penge på en god og grov spagnum. Forlang at se produktet, første gang man investerer i det – og vil forhandleren ikke åbne posen, ville jeg finde en anden! Rigtig grov spagnum kan være meget svær at finde i mindre end 250/300 liters sække.

TOPDRESSING AF SURBUNDSBEDET…..                                                                    kan i princippet foretages hele året. Denne artikel skrives i marts, en måned med kun få gøremål i haven, så det ligger næsten lige “til sidebenet” at få lidt frisk luft, og få ryddet lidt op mellem surbundsplanterne, for så at slutte af med en “topdressing”. Start med at fjerne gammelt løv, ukrudsplanterne og selvsåede småbuske. Klip alle de visne tørre gamle grene i bunden af større Rhododendron af. Det giver alt sammen lidt mere lys og luft. Slut af med at udlægge et lag grov spagnum på 5-10 cm blandt de større planter, og lidt mindre omkring de små planter. Helt lave bunddække Rhododendron skal naturligvis ikke “begraves”, men put forsigtigt lidt spagnum under og mellem grenene.                                  Planternes vækst starter når varmen kommer i april. Nu søger rødderne ud og op i det nye spagnumlag, og hermed er bunden til den bedste nyvækst lagt. Husk der også skal gødes – det kan faktisk gøres også i marts, men jeg vil anbefale at vente til slut på måneden eller i april.

Topdresset bed med grov spagnum. Ved en lille omflytning i efteråret, blev hele området topdresset med næsten 10 cm grov spagnum. Samtidig blev gamle visne smågrene klippet af. Under det nye spagnumlag er der flere bregner og Hosta. De blev ikke “løftet højere op”. De skal nok selv finde ud af at vokse gennem det nye lag spagnum. Til april gøder jeg OSMO, en gødning som ikke svider planterne, heller ikke de nævnte bregner og andre stauder. Topdressing bør foretages ca. hvert 4. år.

RHODODENDRON ‘GOLDEN EVEREST’ (syn. ‘Hachgold’ og ‘Ines’)

Den nye wardii hybrid fotograferet maj 2008 hos producenten. Planten blev introduceret i 2009 under navnet ‘Golden Marathon’ – dette ændredes til ‘Ines’, idet marathon-navnet synes anvendt i forvejen. Senere blev navnet ændret til ‘Golden Everest’

Portræt af en hybrid

Varm gule nuancer er eftertragtede, og det er ikke lige den farve som findes oftest i det uhyre store rhododendron-sortiment. For omkring 25 år siden var der en navnesort ved navn ‘Kupferberg’, som ramte plet med sine knop og blomsterfarver. Desværre viste den sig ikke at være særlig hårdfør, og jeg tror ikke der findes mange tilbage, af alle de som blev solgt dengang.

I 2009 blev en ny Rhododendron med de samme skønne farver introduceret. Den har skiftet navn et par gange, men er nu registreret i London under navnet Rhododendron ‘Golden Everest’. Krydsningen er foretaget i 1994, og i denne indgår bl.a. wardii-hybriden ‘Goldzauber’. For produktet står planteskolen H. Hachmann i Tyskland. Jeg har over de seneste år været med til at skaffe enkelte planter til Aldershvile Planteskole, og så vidt jeg er orienteret, går det godt med dem alle.

R. ‘Golden Everest’ har kraftige runde knopper, som i udspring er kobberfarvede. Blomsterne er varm gule. Knop og blomster tilsammen danner et flot syn, som er utroligt godt sammen med mørklilla blomster. Blomstringen starter i maj måneds sidste dage, og på den rigtige plads i haven uden direkte sol, kan den vare op til 4 uger!  Løvet er mørkegrønt, ægformet men mere spidst end hos arten wardii, lidt større og kraftigere. På 10 år bliver planten ca. 90 cm høj og kun lidt bredere.                                                                    Bedste planteplads i haven er i let skygge, eller i det mindste uden direkte vintersol. Som gode naboer kunne være R. ‘Dramatic Dark’, R. ‘Polarnacht’. R. ‘Orange Flirt’, R. ‘Königstein’ og R. ‘Lady Dark’

R. ‘Golden Everest’ er her plantet sammen med den dejlige frilandsorkidé Orchis foliosa i et østvendt bed med godt lys. men kun meget lidt sol. Billedet er fra 18.6.2015.

 

 

RHODODENDRON ‘BRESLAU’

R. ‘Breslau’ fotograferet den 5. juni 2018

Portræt af en hybrid

Omkring 1955 har planteskoleejer Dietrich Gerhard Hobbie i Westerstede nær Bremen krydset en gammel “Seidel-hybrid” fra ca. 1896 ved navn R. ‘Von Oheimb-Woislowitz’ med arten R. wardii. planten med det fornemme navn er meget storblomstret, lys rosa og med en flot stor gylden ganetegning. Vildarten fra bl.a. Tibet R. wardii, har betydeligt mindre blomster som er lysgule og afhængig af klon, med en større eller mindre rød ganeplet eller plettegning.

Ud af dette kryds kom en skøn plante som blev navngivet ‘Breslau’. Blomsterne kan minde om arten wardii, men er noget større. Farven er varm cremegul. Fra midten af de tre øverste kronblade eksploderer en rød plettegning ind mod ganen, hvor den fortættes til en dybrød plet. Blomsterne er let krusede i kanten, og der kan være indtil 16 i hver klase. Blomsterknopperne er runde og i udspring laksrosa. Blomstringen finder sted fra primo juni.

Løvet er middelstort, ægformet og lidt tilspidset. Farven er dybgrøn og overfladen er især på nyvæksten skinnende blank. Væksten er tæt og opret.                                                              I flere gamle plantebeskrivelser kan man læse, at ‘Breslau’ skal plantes i halvskygge, og gerne på en beskyttet plads. Det vil jeg på INGEN MÅDE SKRIVE UNDER PÅ! Vi fik vores plante for 43 år siden. Den har haft 3 forskellige pladser i haven. Det var nærmest en baby på et år, da den holdt sit indtog hos os. Efter ca. 10 år var den omkring en meter i diameter, og skulle derfor flyttes. De næste 15 år stod den i en sydvendt gårdhave med fuld tryk på sol, varme og kulde alt efter årstid. Herefter blev den flyttet til sin nuværende plads, også en solåben placering, hvor den kan fortsætte med at udfolde sig. Den er stammet op, for at give plads til andre planter i haven, og fra stammerne kommer kraftige skud, som vi enten kan lade være, eller klippe af, afhængig af områdets ‘layout’. Jeg vil beskrive ‘Breslau’ som en livskraftig og nem Rhododendron. Den er i dag 4 m høj.

• Hvorfor den er døbt ‘Breslau’ ved jeg ikke. Jeg har utallige opslagsværker, men oprindelsesnavne, nævnes sjældent. Breslau er i dag polsk, og den 4. største by i Polen ved navn Wroclaw.
• Med samme navn findes en rød Indisk Azalea som mig bekendt ikke kan købes. 

 

 

CAMASSIA CUSICKII (prærielilje)

Camassia cusickii fotograferet i haven den 19. maj. Planten er uhyre nem, og efter nogle år, kan der deles ud af løgene. I gamle dage tjente planten som kosttilskud til indianerne. Jeg synes løgene lugter grimt!

Taknemlig løgplante med blå blomster

Camassia er en lille planteslægt. Kun 5 medlemmer løgplanter i det nordlige USA, og et enkelt løg mere fra Sydamerika.

Den her omtalte art kommer fra de nordøstlige dele af Oregon, hvor den vokser på fugtige enge i fuld sol. Løvet er grundstillet langt og smalt. Forneden omkranser det de indtil 80 cm høje stive blomsterstængler. som på den øverste trediedel rummer blomsterakset, med mange lyseblå stjerneformede blomster, fra medio maj eller senere.

Carmassia er en meget nem løgplante. Eneste er, at den er ret fugtighedskrævende. Plant den i havens surbundsbed, og gerne hvis der er særlige fugtige steder. Efter blomstringen kan blomsterstilkene fjernes, og når løvet visner ned, er det meget nemt at trække op af jorden.

Camassia udvikler meget hurtigt nye løg, og kan med tiden fylde større områder. Bliver den for voldsom, er det nemt at grave ned, og rive sideløg fra hovedløgene. En solrig plads mellem mellemhøje Rhododendron, kvitterer med mange lysende blå blomster år efter år.

Camassia leichtlinii vokser i store dele af det vestlige USA. Arten er lidt højere og kraftigere end Camassia cusickii, og den findes i både hvid, rosa og flere blå nuancer.

Begge arter udbydes i handel både som løg og til tider i potter, ligesom der er flere navnesorter.

 

RHODODENDRON ‘JACKSONII’

R. ‘Jacksonii’ i udspring. Billedet er fra 20. april.

Portræt af en hybrid

R. ‘Jacksonii’ er en meget gammel kendt navnesort. Dens oprindelse skyldes William Herbert, England, fra omkring 1835 – eller endda tidligere! Forældre er angivet til at være R. caucasicum x R. ‘Nobleanum Group’ eller R. arboreum ssp. arboreum. En tid hvor man ikke var så nøjagtig med optegnelser, og måske mange gange stod med nogle lidt tilfældige krydsninger. Som Peter Cox iøvrigt skriver i sine bøger, er der flere forskellige kloner i England. Det er nu ikke noget som skal bekymre os, for de små forskelle der måtte være, ændrer ikke ved at R. ‘Jacksonii’ er en rigtig god haveplante.

Blomstringen er ret tidlig, ofte medio/slut april og et godt stykke ind i maj. Der er indtil 14 rosa knopper i klaserne, som i udspring er hvide med en sart rosa “dug”. Indv. er blomsten hvid med en lys gylden plettegning. Ydersiden af blomsterne er sart rosa. På trods af det tidlige blomstringstidspunkt, er der næsten aldrig frostskader i knopperne. R. ‘Jacksonii’ blomstrer omkring, eller lidt senere, end R. ‘Cunningham’s White’, og har ikke indtil nu, den samme tendens til vinterskader på knopperne, som denne.

R.’Jacksonii’ som del af hæk mellem andre storbladede Rhododendron. Billedet er fra 5. maj

Væksten for R. ‘Jacksonii’ er tæt og rund. Efter 10 år er den ca. 1 meter høj og lidt bredere. Med tiden runder den 2 meter i højden, og med denne trods alt begrænsende vækst, er planten meget anbefalelsesværdig som mellemhøj hæk. Løvet er på oversiden ret lyst friskgrønt og op til 12 cm langt. Vinterhårdførheden er god, og planten kan stort anvendes hvor man har lyst. Iøvrigt tåler den moderat beskæring lige efter blomstringen.

 

RHODODENDRON ROXIEANUM var. OREONASTES

Portræt af en art

R. roxieanum var. oreonastes plantet i et stenbed. mellem Rhododendron med helt andre løvtyper.

Denne art er. om nogen, en af mine favoritter. Dens meget smalle lidt læderagtige blade, er ligegyldigt hvor den plantes, en kontrast til alle de omkringstående planter.

En skotsk botaniker, plantesamler og opdagelsesrejsende ved navn George Forrest (1873-1932) fandt under en af sine ekspeditioner fra 1905 i bjergene i Yunnan, Tibet og Sichuan, arten roxieanum. Planten blev opkaldt efter hans gode ven fru Roxie Hanna fra Tali-fu i Kina. Naturlige voksesteder er alpine fugtige enge og lyse skovbryn, under eller over trægrænsen, mellem 3400 og 4400 m.

Blandt de forskellige variationer, som næsten altid findes i naturen, er var. oreonastes den mest smalbladede. Løvet varierer fra 0,7 cm til 1,2 cm i bredden med en længde på mellem 6 og 9 cm. Oversiden er mørk og blank, mens undersiden er dækket af et tykt indument (filtlag) som er lysebrunt til rustfarvet. Bladene er ret stive og spidse, og tilvæksten står ret op i vejret. Planten vokser særdeles langsomt. På 10 år er den omkring 45 cm høj og 60 cm bred.

Blomstringen finder sted fra medio/ultimo april til hen mod slutningen af maj, afhængig af plantens placering i haven. Blomsterne sidder sammen i kortstilkede klaser fra 6 indtil 15. De er renhvide, indv. med en lille fin rød plettegning, som dybt inde i blomstens gane kan være som en klar rød plet.

Roxieanum var. oreonastes.  I udspring er de runde koglelignende knopper rosa. Blomsternes sarte rosa “dug” bleger ret hurtigt til helt hvid.

Roxieanum var. oreonastes er en nem haveplante. Den kan tåle fra lys skygge til fuld sol. Bedst og mest kompakt bliver den i solen. Her blomstrer den så en uges tid tidligere, men jeg husker ikke at der har været frostsvidninger som har ødelagt blomstringen. Jeg kender til gamle planter. De bliver nærmest bonsai-agtige, helt fantastiske i væksten, som formindskede store gamle træer. Derfor, find en god plads, hvor planten kan få lov at blive gammel og stor – det lønner sig.

 

 

 

 

 

RHODODENDRON ‘SEPTEMBER FLAIR’

Rhododendron ‘September Flair’ er særdeles attraktiv, både grundet den kompakte størrelse, og for blomstringen i både maj og september.

Portræt af en hybrid

Når man mest af alt venter det, i september måned, springer denne Rhododendron ud med gule blomster. Knopperne er selvfølgelig dannet med tilvæksten i forsommeren. Ved vejrskifte slut i august/primo september, får de forårsfornemmelser, og åbner sig. Enkelte knopper venter dog til næste forår, der bliver derfor næsten altid tale om begge sæsoner.

Planten stammer fra Hachmann’s Planteskole nær Hamburg, så langt tilbage som i 1985, hvor Hans Hachmann fremelskede krydset R. ‘Hachmann’s Marina’ x (R. dichroanthum ssp. scyphocalyx) x R. griersonianum.  Året efter navngivningen blev planten markedsført i 2001.

Resultatet er en kompaktvoksende plante, kun omkring 60 cm høj og 90 cm bred indenfor de første 10 år. Løvet er friskgrønt og ca. 4 x 9 cm og lettere blankt. Hårdførheden er tilstrækkelig, dog bedst i lys skygge eller vekslende sol/skygge.

Blomsterne er klokkeformede. Indvendig ren lysegule, dog mod ganen mere klart lysende gul. Blomsternes gule yderside er sart rosatonede og med klarere rosa langs kronbladenes rand. Der er indtil 11 blomster i hver klase. Den enkelte blomst har krusede kanter og dobbelt calyx (blomsterbæger). Grundet det usædvanlige blomstringstidspunkt er selve perioden ret lang. Ofte fra primo september til helt ind i begyndelsen af oktober.

RHODODENDRON RADICANS

R. radicans i forkanten af et af havens stenbede. Planten er mere end 70 cm bred på det 4 år gamle billede, i dag der den næsten 1 m bred. Planten er kun 2-5 cm høj, undtagen lige på midten, hvor den har valgt at krybe henover en sten.

Portræt af en art

Måske er der i virkeligheden nærmere tale om en “underart”. R. radicans tilhører botanisk set gruppen R. saluenense, som igen er opdelt i undergrupper med navne som R. calostrotum og R. keleticum. I sidstnævnte regnes R. radicans som en underart. Forvirringen kan hurtigt blive stor, og de kyndige er vist ikke alle lige enige!

R. radicans er den laveste, mest krybende i sin gruppe. Navnet betyder iøvrigt “rodslående”, hvilket også klart indikerer den ganske lave vækst. I naturen angives den at blive mellem 5 og 40 cm høj. Med andre ord en rigtig alpin plante, som føler sig hjemme i højderne mellem 3400 og 4400 m i Tibet, Yunnan og Burma’s bjerge. Løvet er tilsvarende meget småt, mellem 1 og 2 cm langt, og halvt så bredt                                                                  Blomsterne er til gengæld store. De sidder enkeltvist eller op til 3 sammen for enden af indtil 3 cm lange stilke, og kan være helt op mod 4 cm i diameter. Farven er purpurlilla med en mørkere lilla plettegning på de øverste kronblade. Blomstringen finder sted fra slutningen af maj og i juni.

R. radicans i udspring den 1. juni 2018. De første blomster afløses af de mange knopper, som kan ses mellem de små hårede blade.

Jeg har altid haft svært ved at stå for de små planter, så vi har et par R. radicans mere i haven. Med vilje har jeg valgt forskellige placeringer. Den “gamle store” voksede oprindeligt et andet sted, men blev flyttet ud i bedet da det blev udvidet i 2002. Det er en fuldstændig solåben udsat plads – vel den mest udsatte i hele haven. Den har 2 gange været skadet af stærk senfrost – men har rettet sig helt i løbet af den efterfølgende sommer. Jeg har i de seneste år dækket den med granris i februar/marts *. En anden af vores radicans er faktisk plantet lige så udsat, med sol fra morgen til aften i vinterhalvåret, men med lidt mere læ. Den bliver aldrig dækket! En 3. plante har vokset i et trug i 10 år, hvorefter den blev flyttet til at lys halvskygget plads.

• Vinterdækning har størst betydning når solen i løbet af foråret får kraft, og det samtidig er frost i dagtimerne. De stedsegrønne blade fordamper vand, og det skal erstattes. Normalt suger planten fra roden, men hvis den er dybfrossen, bliver der ingen ny saft til løvet. Ved afdækning nedsættes fordampningen fra løvet så meget, at frostskader tit helt kan undgås. Naturligvis kan der også være ulemper ved en vinterdækning. Hvis vejret bliver regnfuldt og konstant meget fugtigt, kan afdækkede planter risikere et svampeangreb. Jeg fjerner altid afdækningen i løbet af marts, men gemmer den lige til de “berømte” kuldeperioder omkring fuldmåne, inden foråret rigtig sætter ind.
• Jeg er altid lidt bange for, at “gøre det indviklet” ved at komme med ovenstående råd, som dog ikke kun dækker R. radicans, men har lige så stor betydning for mange andre af  havens planter. På den anden side, ville denne blog ikke være troværdig, hvis jeg ikke nævner eventuelle minus. En anden mere skygget plads for vintersolen, kan være løsningen på “problemet”.