RHODODENDRON ‘PICASSO’

R. ‘Picasso’ fra H. Hachmann i 2009

Portræt af en hybrid

Nu er det om at holde tungen lige i munden. Der er nemlig 2 med det samme navn! Den første stammer fra Heinz Guyens tidl. end 2009, og den er lysende violet. Den anden kommer fra Hachmann’s planteskole, navngivet i 2009.

Det er den sidste, fra Holger Hachmann, som billedet viser, og som følger i denne korte beskrivelse. Ifølge de oplysninger jeg kan komme nær, ser det ud til at være en frøplante med ukendt, eller i det mindste med usikker herkomst.

Blomstringen finder sted fra omkring 1. juni eller senere. Knopperne er kraftigt karminrøde. Blomsterne er tragtformede, karminrosa med en gyldengrøn plettegning, hvilket får blomsterfarven til virke varm rosa med et orange anstrøg. Der er 9-16 blomster i hver klase.

Bladene er matgrønne og ret lange elliptiske i formen. Planten bliver på 10 år ifølge producenten ca. 140 cm høj og lidt smallere, omkring 120 cm. Hårdførheden angives til at være rigtig god (-22 grd.). Jeg har set den i Tyskland, hvor den har imponeret med sin lysende farve. Jeg anser den til at kunne vokse i både fuld sol, og let skygge. Størrelsen gør den velegnet i bedets baggrund, eller som middelstor hækplante.

Udgivet i Artikler, Rhododendronportrætter, Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Pink Rhododendron | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘DRAMATIC DARK’ (Syn. ‘Hachdram’)

Portræt af en hybrid

R. ‘Dramatic Dark’

Konstant stræber rhododendronproducenter efter det mere ekstreme. Fra Holger Hachmann’s planteskole i Tyskland stammer denne, formentlig til dato, mørkeste Rhododendron.

Krydset fra 1996 består af R. ‘Frank Galsworthy’ x R. ‘Jonathan Shaw’. Det blev markedsført i 2011, og vandt i 2014 guldmedalje på udstillingen i Westerstede.

Blomsterklasen er usædvanlig tæt. Den består af mere end 20 enkeltblomster med stærkt krusede kanter. Farven er dyb mørkviolet, indv. dog lidt lysere purpurviolet, men med en stor helt sort tegning. Det hele dekoreres flot med helt hvide støvdragere. Blomstringen begynder ultimo maj og rækker ind i juni.

Løvet er elliptisk matgrønt, på undersiden lysere grønt. På 10 år bliver planten ca. 100 cm høj og 140 cm bred. Planten er angiveligt meget hårdfør, ned til -24 grader. Jeg ville alligevel vælge at plante den i halvskygge, ikke så meget grundet frostfare, men mere fordi jeg erfaringsmæssigt ved, at mørke blomster holder længere, hvis de ikke udsættes for sol hen over middagsstunden. En lys plads ved husets nordside, uden direkte skygge fra træer, er helt sikkert et godt bud, ligesom husets østside, med morgensol, men uden direkte middagssol.

 

 

Udgivet i Artikler, Nyheder Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter, Violette Rhododendron | Tagget , , | 4 kommentarer

RHODODENDRON ‘UTE SYE’

Portræt af en hybrid

R. ‘Ute Sye’ har 30-30 blomster i hver klase.

Fra Wolfgang Reich’s hånd i Tyskland kommer denne rigt- og småblomstrende lille Rhododendron. Oprindeligt krydset i 2001 mellem R. ‘Razorbill’, som nedstammer fra en frøplante af R. spinuliferum fra Peter Cox i Scotland, og den pragtfulde vildart R. dendrocharis. Den blev navngivet efter Reich’s svigerinde “Ute Sye”, og registreret i 2010.

Blomstringen finder sted omkring midten af maj. Knopperne sidder samlede i tætte klaser, de er hvide med vinrøde spidser. Den udsprungne klase indeholder op til 30 tragtformede lys vinrøde (pink) blomster, som indvendig er næsten hvide. Blomsterne sidder for enden af de oprette grene, og holder op til 3 uger, hvis planten ikke vokser i fuld middagssol.

R. ‘Ute Sye’ har en opret vækst, som er en del smallere end den er bred. Fra producentens side opgives den til på 10 år at blive 70 cm høj og kun 40 cm bred. Det er usædvanligt slankt – velegnet i mange haver, er jeg sikker på! Jeg har ikke kendt den længe nok til at “garantere” den meget smalle vækstform, men sikkert er det, at den ikke bliver bred. Den er fint hårdfør. Jeg anbefaler at plante den i vekslende sol/skygge. Hvis den holder den lovede slanke facon, vil den præsentere sig flot i en beplantning af lave bunddækkende Rhododendron.

 

 

 

Udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Pink Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter | Tagget , , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘SUN FIRE’

Portræt af en hybrid

R. ‘Sunfire’ (R. ‘Sun Fire’) fik sin debut på udstillingen i Westerstede i 2010.

Bag denne skønne orange blomst er hollænderen Tijs Huisman fra Nipensleek, som allerede i 1993 havde krydset vildarten R. dichroanthum ssp. scyphocalyx med (R. ‘Rotgold’ x R. ‘Amaretto’). Forædlingen slutter ikke her, idet R. ‘Hachmann’s Marina’ senere krydses med ind. I 2009 navngives den endelig, og i 2010 bringes den for første gang på markedet. I samme år vises den på Rhododendronmessen i Westerstede i Tyskland, hvor den tildeles ‘Oldenburg Zertifikat’

R. ‘Sun Fire’ bliver på 10 år ca. 120 cm høj og 140 cm bred. Væksten er tæt og bred. Det spidse løv er er mørkt og halvblankt, og nyvæksten er flot bronzefarvet.

Blomstringen finder sted fra midten af maj. Blomsterne er åbne tragtformede med utallige nuancer af orange, gult og orangerosa, indvendig prydet med orangebrune prikker på de 3 øverste kronblade. R. ‘Sun Fire’ kan med fordel plantes i vekslende sol/skygge, hvilket forsinker og forlænger blomstringen lidt. Den er fuldt hårdfør. Vildarten R. dichroanthum, som desværre kan være svær at finde, har en virkelig stor indflydelse på dette kryds, som jeg hermed varmt kan anbefale.

Udgivet i Artikler, Gule og orange Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter | Tagget , , | Skriv en kommentar

01.01.2018 – ÅRETS FØRSTE BLOMST – GODT NYTÅR !

Cyclamen blomster på vej

I det sureste, mørkeste våde vejr, som hverken hunden eller vi andre, føler stor trang til at bevæge os ud i, opdagede vi den! Fra køkkenvinduet lignede det en blomsterknop. Ved nærmere eftersyn var den ikke alene – der er flere – mange flere på vej. Bladene har været der siden november. De er runde og dyb karminrøde på bagsiden, mørkegrønne, nogle af dem med enkelte grålige tegninger. Solsorten er forlængst løbet med skiltet, men i mine optegnelser tyder det stærkt på, at det er Cyclamen trochopteranthum fra Tyrkiet. Nåh ja, vores er altså købt i England. Knolden blev for 4 år siden plantet mellem store sten i grov spagnum, opblandet med lidt muldjord og mange granitskærver. Stedet er varmt, og når solen beærer os med sin tilstedeværelse, er det lige i focus.

Cyclamen trochopteranthum med de første knopper den 1. januar 2018

Efter 2 nætter med henholdsvis -11 og -6 grader, samt dagsfrost. åbnede den ukuelige lille blomst sig den 10. januar. Flere er på vej!

 

Udgivet i Artikler, Bunddækkeplanter, Løg, Små surbundsplanter | Tagget , , | Skriv en kommentar

INSPIRATION – opdateret 05.12.2017

Gamle kasserede ovenlys kan bruges både som vinterdækning af potter, eller som små drivhuse.

R. prinophyllum ‘Mandarin Lights’. Mange løvfældende Azalea har lige så smukke efterårsfarver som de eftertragtede japanske løn (Acer). Når man så som tilgift får smukke blomster i juni, og i dette tilfælde med duft, bør denne plantegruppe prioriteres meget højere end tilfældet er. Foto 30.10.2017.

R. camtschaticum i forgunden af stenbed mellem 2 typer blomstrende Edelweiss. Lige t.v. vokser en Phlox subulata ‘Netterton Var.’ med brogede blade. Den blomstrer helt overvældende i maj.  Den store Edelweiss er Leontopodium alpina fra Alperne, mens den lille t.h. er Leontopoidum souliei superba compacta fra Sichuan/Yunnan i Kina. (foto 1.8.2017)

En rigtig flot idé til et hævet bed. Her er anvendt halve rafter. På bagsiden er der sat porøs folie (fiberdug), så den våde spagnum ikke ligger direkte op mod rafterne. Rafterne falder meget naturligt ind i miljøet. Her kunne naturligvis være anvendt brosten, granitsten osv., men netop rafterne virker ikke dominerende. Holdbarheden vil være nogenlunde som et almindeligt raftehegn (15-20 år).

R. prostratum. En ca. 12 årig plante i forgrunden af et stort surbundsbed. Den normale blomstring er primo maj, men begge vores planter blomstrer altid for 2. gang i august. (foto 1.8.2017)

R. radicans og R. radistrotum imellem større granitsten. Billedet viser enden af et stort stenbed, hvor det som en tunge rager ud i plænen. Se hvordan planterne smyger sig omkring og over stenene, som er det perfekte miljø for dværgrhododendron. Den forreste R. radicans har vokset på stedet i 15 år – og uden vinterdækning!

R. prunifolium har blomstret siden den 12. juli. På trods af silende regn i snart flere dage er den stadig rigtblomstrende og med duft. T.h. en gruppe Liljer, som  snart har pladsmangel. (Foto 1.8.2017)

R. arborescens har blomstret siden 25 juli. Billedet er fra en regnfuld dag den 3.8.2017. Denne løvfældende Rhododendron har den mest fantastiske duft af “Heliotroph” og Mandler.

Cyclamen hederifolium. Denne knold har blomstret i 4 uger. Fotoet er fra den 13.09.17. Der er flere blomster på vej. Samtidig er de første blade ved at bryde frem. Planten står på 5. år i forkanten af et lyst nordøstvendt surbundsbed. Læs artiklen om cyclamen her på bloggen!

Udgivet i AKTUELT NYT, Gode råd, Inspiration | Tagget | Skriv en kommentar

OVERVINTRING UDE I POTTER OG KRUKKER

Med, eller uden overdækning.

UDEN OVERDÆKNING: Hvis du som jeg har en lille “planteskole” med pottede planter, kan der i strenge vintre opstå et problem, når potterne står ude. Problemet er skiftevis smeltende og frysende sne i potternes overflade. Når sneen smelter, og bliver til stående vand i den frosne potte, for derefter at fryse igen, vil det frosne vand “skære” i, eller beskadige plantens rodhals. Når det gentager sig mange gange i løbet af vinteren, kan det risikeres, at barken er så beskadiget, at planten dør i løbet af de første forårsuger. Derfor LÆG PLANTERNE NED så tøvandet kan løbe fra. Placer planterne således, at de ikke ruller rundt mellem hverandre. Når det bliver forår rejses de op igen.

Rhododendron i mistbænk for vinteren.

MED OVERDÆKNING: Mine små (unge) planter i potter, sætter jeg i nogle mistbænke, hvor lågene kan reguleres op og ned. Når rummet er så lille, er det vigtigt, at luften ikke bliver for fugtig. Indtil konstant og stærkere frost, har jeg altid låget lidt åbnet. Kun i perioder med dagfrost, lukker jeg låget helt i. Hvis solen skinner på mistbænken, skal der vandes ganske lidt for at modvirke fordampningen. Fra slut februar og i marts/april vandes mere, og låget løftes for at undgå der bliver for varmt. Når nattefrosten er overstået, kan planterne stå uden overdækning.                                                                         Jeg har flere planter end mine mistbænke kan rumme. I et “rum” af sveller nord for huset opbevarer jeg også planter. Lidt større planter klarer sig i potterne med nogle granris som overdækning. De mindre planter får det for fugtigt, når grangrenene tynges ned mellem planterne. Til det formål har jeg fået fat i nogle kasserede ovenlys på aluminiumsrammer.  De er  nemme at håndtere, lige til at stille på svellerne og nogle enkelte sten. Alle disse planter står i skygge i vinterperioden.                                                                                    Enkelte andre planter overvintrer jeg i drivhuset, hvor der er meget sol. De kræver lidt mere pasning. Slut på vinteren bliver der ganske varmt i drivhuset, så der skal vandes regelmæssigt, og luftes ud på de varmeste dage, for ikke at drive planterne for hurtigt. Jeg har et skyggenet, som jeg lægger hen over planterne indtil slut i marts.

Gamle kasserede ovenlys er helt fine både som vinterbeskyttelse af små pottede planter. De kan også bruges som små drivhuse. Her hviler de på kanten af en “ramme” opbygget i sveller. Inde i rammen hviler de på gamle fliser. Brostenen holder dem ned i blæsevejr.

RHODODENDRON OG ANDRE STEDSEGRØNNE I STORE KRUKKER: Hvis de ikke lige er tænkt som pynt på terrassen eller ved hoveddøren, er det bedst at lægge dem ned, som beskrevet foroven – men de er sikkert anskaffet, for netop at være dekorative i vintermånederne. De bliver altså stående, hvor de er sat. DET VIGTIGSTE ER AT HUSKE AT VANDE.  Sol og vind er to faktorer som kan være lige ødelæggende for planter i krukker. Begge dele forøger fordampningen af væske fra planternes løv, og bliver den ikke erstattet, er det den visse undergang. Nå, men det regner jo en del i Danmark, vil de fleste sige. Sandt nok – men hvor meget af regnen ender i krukkerne? Stort set ingenting! Stedsegrønne planter er for det meste så tætte, at regnen IKKE kommer igennem løvet og ender i krukken – med mindre den da er meget bredere end plantens krone. En tommelfingerregel kan være, at huske at føle efter hvor våd jorden er i krukken – mindst en gang om ugen. Føles jorden fugtig er det fint, føles den til den tørre side, skal der vandes lidt. Der må ikke “storvandes”, så rødderne druknes. I en periode med stærk og konstant frost, kan rodklumpen være frossen. Så vandes MEGET  begrænset, så der ikke dannes en “vandpyt” øverst i krukken. Krukker placeret i SOLEN er meget udsatte for udtørring, især i frost. Hvis det er muligt at flytte krukken i skygge eller på en overdækket terrasse, vil det hjælpe planten gennem vinteren. Bliver krukken stående under terrassetaget, skal der vandes mere regelmæssigt.

SKIMMIA JAPONICA ‘RUBELLA’ er en smuk bladplante, med blanke rødbrune blomsterknopper, som vælges meget tit til den dekorative krukkebeplantning ved hoveddøren. Når foråret kommer, er glansen ofte forbi. Den fik nemlig ikke vand nok vinteren igennem, for den stod under husets udhæng, hvor der stort set ikke kommer væde til krukken. Det er iøvrigt en surbundsplante, som skal behandles som Rhododendron.

HORTENSIA OG HOSTA: Begge plantes tit i krukker. De er smukke om sommeren, men mister deres glans ved den første frost. Bedste overvintring er i et drivhus, hvor krukkerne holdes næsten tørre helt frem til marts, herefter vandes regelmæssigt.  En lys carport under tag er lige så godt. Bliver vinteren virkelig streng, kan krukkerne beskyttes noget mod kulden ved at vikle dem ind i f.eks. sivmåtter, som kan købes i plantecentre.

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, frøplanter, Gode råd, Plante problemer, Vanding | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘PETER ALAN’

Portræt af en hybrid

Rhododendron ‘Peter Alan’ fotograferet primo juni.

Denne hurtigtvoksende hybrid stammer fra Peter Girard’s planteskole (USA) helt tilbage i 1972. 5 år senere blev den introduceret til det amerikanske marked, og ved en udstilling i 1982 blev den tildelt prisen “den bedste blå”. Blå er måske så meget sagt, det er som sædvanlig, en blåviolet, men med en meget dyb, skøn farve og en næsten sort, meget stor orkidélignende ganeplet.

Oprindeligt er det en kryds mellem (R. ‘Blue Peter’ x R. ‘Purple Splendour’) x R. ‘Blue Perfecta’. Resultatet er en kraftigtvoksende sund plante, tætløvet med store mørkegrønne let hvælvede blade. Den er angiveligt en forbedring af den gamle klassiske R. ‘Purple Splendour’, hvilket jeg efter at have haft et par planter i årrække, absolut vil bakke op om. Vi anskaffede den første i 2005, dengang ca. 40 cm høj. Den er i dag ca. 180 cm høj og lidt bredere. Den anden plante fik vi 3 år senere. Den var knap en meter høj. Efter 9 år har vi måttet sige farvel til den – den er blevet for stor – ca. 220 cm x 240 cm. Den har stået lidt klemt, og har en fantastisk flot stamme, hvorfra den vil skyde lystigt, når der kommer mere lys til. Jeg vil tro at ‘Peter Alan’ med tiden kan blive 3-4 m høj (måske mere) og mindst lige så bred. Den vil være smuk sammen med f.eks. ‘Onkel Dines’, ‘English Roseum’, ‘Graffito’, ‘Pinquin’ o. lign.  Den velegnet som hæk.

Blomsterne viser sig i store tætte klaser fra ultimo maj og et godt stykke ind i juni. Erfaringen viser at den er en pålidelig blomstrer. ‘Peter Alan’ er god både i fuld sol og i halvskygge.

Udgivet i Artikler, Rhododendronportrætter, Blå Rhododendron | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON KAN FLYTTES

Omplantning er ikke et problem (redigeret 14. okt. 2017)

Det er de færreste planter man kan flytte rundt med så nemt som med Rhododendron. Det skyldes først og fremmest den meget kompakte rod, uden vidtforgrenede trevlerødder.

Stor stammet Rhododendron yakushimanum ‘Edelweiss’ på vej væk fra sin gamle plads i haven. Bemærk størrelsesforholdet mellem plantens krone og rod. Når en Rhododendron flyttes, er det vigtigt, at den IKKE plantes dybere i det nye plantehul.

I princippet kan de flyttes hele året rundt – undtaget i frostvejr. Der er dog en periode hvor jeg helst undgår at flytte på dem. Det er i tidsrummet efter blomstringen, mens tilvæksten står på, og frem til hvileperioden, som igen indtræffer ved indgangen til september. I vækstsæsonen er det vigtig at rødderne slet ikke beskadiges. Dels vokser rødderne selv til, dels udvikler de nye skud sig, og med dem de nye blomster, som vi skal have glæde af næste år. Hvis planten flyttes i vækstsæsonen, kan man opleve at se tilvæksten hænge slapt til siden.  Det er et tegn på manglende saft helt ud i de yderste skud. I reglen kan problemet afhjælpes med vanding, så skuddene rejser sig igen, men det kan også medføre bladskader i form af indtørrede bladkanter og især bladspidser.

Den største hindring ved flytning af Rhododendron er for det meste selve vægten. Selv meget store planter, 2-3 meter eller mere, kan flyttes uden maskineri. Roden i sig selv er ikke nær så stor som plantens dimension over jorden. Normalt kan påregnes at selve roden ikke er bredere en 2/3 af plantens omkreds. Da rødderne tilmed ikke vokser særlig dybt, selv hos gamle planter sjældent mere end 50 cm, skal der ikke graves dybt. Til gengæld er roden ekstrem kompakt – og det vejer. Rodzonen findes ved at sætte en greb i jorden ud for plantens bladkrans. Bemærk følelsen når greben presses i jorden. Flyt greben ind, og bliv ved, indtil det føles som greben bliver stukket ned i “gummi”. Mellem dette og det forrige stik, findes rodens yderzone. Grav herefter udefra og ind til roden. Når planten er gravet fri, kan man med en greb og spade “vippe” den op. Hav en presenning eller lign. parat, løft plantens rod op fra den ene side, før presenningen ind under roden, og fold den dobbelt. Herefter kan roden løftes fra den anden side. Få fat i presenningen, og træk den helt frem under roden. Så der det værste overstået. Nu kan planten flyttes (trækkes) til sit nye plantehul.

Herefter er der bare at plante i den nye grove spagnum – og vande, og vande! Husk også at gøde, hvis flytningen finder sted i første halvår. Flyttes planter i efterårsperioden, hvor væksten er slut, er det tids nok at gøde tidligt næste forår.                                                             Planteskoleplanter erhvervet i potter kan plantes hele sommeren, blot de ikke bliver tørre.

R. 'Molly Ann'

R. ‘Molly Ann’ blev for stor til haven, okt. 2016. Den har stået hos os siden 1988. En god ven som hjalp med at grave den op, har fået den hjem i sin have. Vi planter en ny til foråret. Læs artiklen om R. ‘Molly Ann’ og se hvor pragtfuldt den blomstrer i april måned.

R. ‘Peter Alan’ flyttes til ny have den 12.10.2017. Planten blev anskaffet i foråret 2008 og var dengang ca. 80 cm høj. På 9 år blev det til 220 cm! (læs artiklen om ‘Peter Alan’)

R. ‘Peter Alan’ flyttes. Roden blev beskåret lidt i omkredsen ved opgravningen, men dybden er dens normale vækst. Roden blev pakket ind for at beskytte mod udtørring under transporten.

R. ‘Peter Alan’ flyttes. Kronen er ca. 2 meter bred. Ved genplantning skal den store plante opbindes til en kraftig pæl. Det er også vigtigt at sørge for at planten på ingen måde bliver tør, hverken nu i efteråret efter flytningen, eller – og måske især – til næste forår

R. ‘Peter Alan’. Den 220 cm høje plante er placeret i et nyt surbundsbed under anlæg. 16.10.2017

 

 

 

 

 

Udgivet i Artikler, Gode råd, Rhododendron | Tagget | 1 kommentar

RHODODENDRON MED GULE BLADE

Kraftig gule/orange blade i september (aug. – okt.)

Efterårsløvfald på Rhododendron metternichii. Nogle arter taber løv efter 1 år, andre efter 2 eller senest 3 år.

Efteråret har tradition for spørgsmålet om gule blade på Rhododendron. De stikker voldsomt i øjnene, og især nye ejere af en eller flere planter, frygter pludselig det værste. Der er tale om løv med en eller flere gule nuancer, måske endda nærmest orange eller rødt. Bladene sidder inde i planterne, og ved nærmere eftersyn, er det de blade som sidder nederst på de enkelte grene. Det er de ældste blade på grenen som falder af. De har udlevet deres tid i plantens historie, og skal ikke bruges mere. Faktisk forholder det sig sådan, at alle stedsegrønne, på et tidspunkt mister de ældste blade eller nåle. På små Rhododendron er der ikke så mange gamle blade, så man bemærker det måske ikke. Når planterne bliver større, er der dels mange flere gule blade, dels sidder de højere oppe i forhold til ejerens synsfelt, og så er det frygten pludselig nager. “Er min plante syg?”.

Brune efterårsblade på en amerikansk Rhododendron “Loderi hybrid”. Her er bladene nærmest brune. Denne hybrid taber det gamle løv i september, og overvintrer således kun med det nye løv

Kun hvis det er topskuddene, årets nye blade, som er gule og falder af, er der grund til bekymring. Iøvrigt taber dværgrhododendron og japanske azalea også de inderste, ældste blade. Tidspunktet er forskellig for plantesort og art. Således er i skrivende stund (13. sept.), mange blade forlængst faldet fra store hybrider. Andre mister først løv hen i oktober, og mange dværgtyper venter til november eller senere.

Gule efterårsblade på Rhododendron. Her ses det helt tydeligt, at det er de inderste (ældste) blade som falder for “aldersgrænsen”. De øvrige blade er friskgrønne, som de bør være, og viser at planten er velgødet, og kan optage næringen.

Nedenstående foto fik jeg med en forespørgsel om planten var syg. De gule blade er det naturlige løvfald i efteråret. De mange pletter er imidlertid svampeangreb, formentlig som  et resultat af insekters sugen af bladets saft. De mange brune/visne blade under planten, kan være fra det naturlige løvfald, men kan måske også skyldes så store sugeskader, at bladet simpelhen har mistet sin funktion. Der kan også være andre årsager! Under billedet står svaret jeg sendte til spørgeren.

Løvfald og svampepletter

Kære …. !
Sådan set er der ikke noget i vejen med dine Rhododendron. De gule blade, som sidder nede/inde i planten er det normale løvfald …

Jeg har dog en ting jeg vil påpege. De gule blade har rigtig mange brune pletter. Det er svampepletter som opstår når insekter bider/suger saft fra bladene. Herved er der lavet et meget lille hul i bladet, som svamp nemt kan komme til, især i en fugtig sommer som i år. Jeg ser også pletterne på mange blade som stadig er grønne. Jeg kan ikke bedømme, om dise grønne blade kunne have haft “et liv mere”, eller om de alligevel vil falde af om nogle uger. Jeg ved imidlertid af erfaring, at planter som er velgødede, har bedre mulighed for at lukke ”stiksåret”, og derved får færre uskønne brune pletter. Helt uden tvivl også sundere blade med bedre trivsel for planten. Faktisk har jeg ikke problemet overhovedet!

Flere års forsøg med over 350 forskellige planter, og flere end 400 ialt – både dværge, store, småbladede og meget storbladede, har overbevist mig om, at det er vigtigt at gøde godt og rigeligt – uden at overgøde. Jeg anvender et produkt fremstillet af tang/havalger. Det hedder OSMO surbundsgødning. Denne gødning er langsomt optagelig. Jeg anvender 50% mere end anvisningen på posen, og ved af erfaring, at dette ikke svider rødderne. Jeg gøder kun en gang om året, og det er i løbet af april.

Dette foto kunne jeg lige så godt have bragt i artiklen “Rhododendron, gule fejlfarvede blade” – så jeg vil anbefale at læse den også.

RHODODENDRON, GULE FEJLFARVEDE BLADE

RHODODENDRONBLAD – GULPRIKKET OG SKADET

 

 

Udgivet i Plante problemer, Rhododendron sygdomme | Tagget , | 2 kommentarer