RHODODENDRON REPENS HYBRIDER

Når rødt er rødt – beskrivelse af en gruppe hybrider + arten.

R. ‘repens hybrid ‘Dr. Ernest Schäle’. 25 år gammel meget flot repens hybrid plantet på en helt udsat plads med fuld sol og vind. Blomstringen falder i april, som her når det er varmt nok. Oprindelse R..’Essex Scarlet’ x R. forrestii var. repens. Hobbie 1956. Skarlagenrøde blomster primo maj. Tætløvet og langsom vækst. 35×70 cm som 10-årig.

De lave og tætte hybrider med oprindelse i vildarten R. forrestii repens – hvor det sidste ord betyder krybende – er en af de Rhododendron, som rigtig mange haveejere kender til. De har været i sortimentet i al den tid jeg kan huske. Fælles for dem er, at de er rigtblomstrende, de springer ud omkring 1.maj – naturligvis afhængig af vejrets lunefulde sider – de er lave, tætte, og så er de røde. De springer lige i øjnene på et tidspunkt, hvor vi alle hungrer efter nogle farver i den vintertrætte have.

Det hele begynder med den lave kinesiske vildart R. forrestii, som har dybrøde til næsten sortrøde blomster, og en meget lav krybende vækst. Omkring 1900-tallet begynder man i England at eksperimentere med at krydse arten med forskellige arter og hybrider, for at fremelske en tæt lav, rigtblomstrende haveplante. Det lykkedes kun delvist, både at få mange blomster, og den ønskede hårdførhed. I 1937 begyndte den tyske rhododendronplanteskole Dietrich G. Hobbie i Ammerland at eksperimentere med at krydse storblomstrende sorter med den lille R. forrestii. Her blev anvendt sorter som R. ‘Prometheus’, R. ‘America’ og ‘Dr. V. H. Rutgers’. Men omkring 1950-erne havde han især “heldet” med sig. En krydsning med en gammel hybrid R. ‘Essex Scarlet’ gav omkring 10.000 småplanter med potentiale. Herfra var det “kun” at udvælge de bedste, rødeste, tætteste og laveste småplanter til produktion, og herfra igen at udvælge de planter, som vi i dag stadig kender som R. repens hybrider, og hvert forår fanger vores blik.

Fra et gammelt dansk planteskolekatalog (Klaus Hansen), som jeg var heldig at modtage som gave for nogle år siden, har jeg følgende oplysninger:

R. ‘Abendglut’ – Den mørkeste røde, ret kraftig vækst.

R. ‘Aksel Olsen’ – Store blodrøde blomster fra slut i maj. Flad udbredt vækst.

R. ‘Antje’ – rødbrune knopper, kugleformet vækst.

R. ‘Baden-Baden’ – Skarlagen rød. Bred kompakt vækst med let ‘drejede’ blade.

R. ‘Elisabeth Hobbie’ – Mørkerøde blomster og blanke blade. Tåler stærk frost og fuld sol.

R. ‘Gertrud Schäle’ – Skarlagen røde blomster fra ultimo april. Lidt større blade. Tæt vækst.

R. ‘Red Carpet’ – Rødbrune knopper. Blomstrer fra ultimo april. Hel flad vækst.

R. ‘Scarlet Wonder’ – Rødbrune knopper. Kugleformet vækst.

Flere navnesorter er blevet udbudt, eller udbydes med mellemrum på den danske marked:

‘Bad Eilsen’, ‘Bengal’, ‘Buketta’, ‘Carmen’, ‘Corinna’, ‘Glutkissen’, ‘Mannheim’, ‘Pumuckl’, ‘Rosina’, ‘Rotkäppchen’, ‘Satin’, ‘Topsi’, og muligvis flere!

Anvendelsen i haven kan være lige fra enkelte planter mellem store/større sten, som forgrundsplanter i surbundsbedet, eller som lave hække/afgrænsninger af havens rum. Næsten alle blomstrer fra slutningen af april og i maj. Hårdførheden kan være lidt svingende, men generelt kan siges, at der ingen problemer er i vores klima, og de tåler halvskygge til fuld sol. De skal naturligvis plantes i god grov spagnum, og gødes med Rhododendrongødning, f.eks. OSMO – og passes med vand, som alle andre Rhododendron.

R. repens ‘Ernest Schäle’

R. repens ‘Gertrud Schäle’

R. repoens ‘Gertrud Schäle’

R. repens ‘Glutkissen’

R. repens ‘Corinna’

R. repens ‘Scarlet Wonder’

RHODODENDRON FORRESTII – portræt af en art

Navnet betyder: “efter George Forrest, 1873-1932.
Vokser i dele af Yünnan, Tibet, Burma og Arunachal Pradesh i 3000-4600 m
Der er flere underarter af denne art. De fleste bliver kun 10-15 cm høje og har nedliggende grene. 
R. forrestii var. repens har meget mørkerøde klokkelign.blomster. Planten skal stå vendt fra solen gerne på en stejl skråning. For megen skygge giver dog ingen blomster. Den viste plante har været på samme vokseplads i haven siden 1994.

Opkaldt efter George Forrest, 1873-1932. Vildvoksende art fra bl.a. dele af Yunnan, Tibet og Burma på lyse ikke solbeskinnede skrånende græsenge, stejle klippesider og nær vandløb imellem 3.000 m og 4.600 m højde. Bladene er mørkegrønne, let årede og omkring 1,5 til 2,5 cm brede og lange. Arten hører til en af de laveste. Omkring 15 cm med enkelte højerevoksende grene op til en halv meter. Herunder også den form som er døbt ‘Repens Group’. Den er nærmest helt krybende, omkring 10 cm eller lidt mere omkring basis, men ellers med helt nedliggende grene.  

Jeg betragter planten som en lille “perle” i samlingen. Den har ikke krævet meget arbejde i de mange år. Lidt spagnum i ny og næ – og så er den vokset ud mod og over bedets stenkant. Jeg har den fra en passioneret, og desværre afdød samler, i Rhododendronforeningen. Den kan også købes i Rhododendron-Haven i Tørring. 

 

HAR VINTEREN DRILLET ? (brune visne blade)

Fra varmegrader til stærk frost – og skader på løvet

R. nitidulum var.omeiense med kraftige frostskader. Foto 2. april 2023

Læs artiklen: “Når frosten slipper – alvorlige vinterskader”:

NÅR FROSTEN SLIPPER – alvorlige vinterskader

Artiklen en godt nok fra 2013, men problemet er det samme som dengang. Vi er nogle haveejere som er så uheldige at bo i områder, hvor frosten sætter mere ind. Hos os har vi i dette tidligste “forår” oplevet +14 grader kl. 15,00 og – 10 grader kl. 23,00.  Det er ikke lige det bedste for stedsegrønne saftfyldte blade, på så kort tid at skulle omstille sig så meget. Det betyder tit frostsvedne blade, som nu, når solen virkelig får mere magt, viser skaderne i form af udtørring. Det kan vi ikke ændre på – men lad SAKSEN BLIVE I LOMMEN! Det kan godt være, der heller ikke bliver mange blomster på de ramte planter i år, men i løbet af forsommeren skyder planterne igen lidt længere nede på grenene. Når de nye skud viser sig friske og grønne, kan du klippe de visne spidser og indtørrede blade af. Næste år har du en tættere plante, og sikkert også med blomster. 

Hvad kan vi gøre fremover? Det bedste råd er, at finde en plads i haven, hvor ikke den tidlige forårssol rammer planten det meste af dagen. Siden artiklen i 2013 er nogle af vores mest følsomme planter flyttet, og siden er der ingen skader. Andre er mere skyggede i dag end dengang, havens naturlige udvikling, og i år er de sluppet godt igennem. 

R. williamsianum Tibet med vinterskader, april 2023. Den springer fint ud, og skal nok skyde igen. Den blålilla i forgrunden er R. russatum ‘Song Bird’. Et andet sted i haven, er den helt sveden, men slet ikke her!

Selv en meget hårdfør R. yakushimanum hybrid, som vi har haft siden 2006, bærer præg af vinteren. Det er ikke sikkert det er kulden alene. Den står et sted, hvor vi netop i denne vinter, har haft stærk vind. Jeg forventer bladene bliver siddende forsommeren over, men måske falder de af, når de nye skud i bladhjørnerne udvikler sig til sommer. Igen er der heldigvis ingen ubodelig skade sket!

Se flere billeder i artiklen “NÅR FROSTEN SLIPPER -“

RHODODENDRON DAURICUM – starten på året!

Portræt af en art

Rhododendron dauricum spreder glæde fra marts. Foto: Trine Skjøldberg

Så blev det virkelighed, ikke hos os i Hørsholm med den kolde beliggenhed, men hos vores datter i Helsingør – nordpå under varmere himmelstrøg.

Rhododendron dauricum er en vildart fra Dauria i Sibirien. I øvrigt findes den i varianter i resten af det nordlige Rusland, Mongoliet Kina og Japan. Den er derfor ret variabel, både i vækst og blomsterfarve, som kan være hvid (sjælden) men ellers i mørke rosa og oftest

violette nuancer. Løvet bliver bronzefarvet eller falder af i vinterperioden. Væksten er fra næsten krybende til lavt busket. Bladene er små. Blomstringen finder sted ganske tidligt på året. Der findes kloner som blomstrer i dec./jan., almindeligst er dog fra ultimo februar og frem. Ligesom planten forekommer i et stort geografisk område, findes den i vidt forskellig habitat og højder. Hårdførheden for denne art er enestående, hvilket naturligvis har været betydende for anvendelsen af den som krydsningspartner for tidligt blomstrende hybrider (‘April Rose’, ‘April Snow’, ‘P.J. Mezitt’, ‘P.J.M.Regal’, ‘Staccato’ m.fl.)

I gamle haver kan planten udvikle sig til oprette, ret forgrenede buske omkring 2,5-3 m. Fra Japan findes i dag indsamlinger af meget lavere former, dauricum dwart, med både rosa eller hvide blomster. Bedste plantested i haven er i forkanten af busketter, i lettere skygge og dog med en del solstrejf, og for de krybende arters vedkommende lyst i forkanten af et stenbed nord- eller østvendt – gerne med lidt beskyttelse for morgenens værste barfrost. 

R. dauricum

R. dauricum

R. dauricum

R. mucronulatum er meget familiær med R. dauricum. Den findes i områder i Sibirien, Kina (Hubei), Mongoliet, Korea og Japan, på skråninger og i lys skov. Den er imidlertid helt løvfældende, i modsætning til R. dauricum som altid har beholdt blade i spidsen af grenene. Blomsterne hos R. mucronulatum er også pink, i modsætning til de violette farver hos R. dauricum.  

RHODODENDRON ‘NOVA ZEMBLA’

(En besøgende på bloggen kritiserede for nylig, at “gammeldags” hybrider tilsyneladende ikke havde min store interesse, siden jeg ikke omtaler dem! – Jeg er naturligvis lydhør for kritikken, og bekender straks kulør, ikke, at de ikke interesserer mig, men at jeg har ment, de kan findes så mange andre steder. Naturligvis skal brugere af denne blog, ikke sendes videre til andre medier, men kunne slå flest mulige relevante emner op i deres foretrukne medie. Derfor vil jeg fremover også tilgodese flere af de gammelkendte navnesorter, og starter med den ønskede.) 

Portræt af en hybrid

• 

• 

Den nok mest kendte røde Rhododendron er ‘Nova Zembla’. Det skyldes naturligvis at planten har været på markedet siden 1920, men også, at den fra starten har været  betragtet som den mest hårdføre røde. Før 1875 er der hos planteskolen Waterer & Sons, Knap Hill Nursery i England opstået en hybrid mellem R. catawbiense og en ukendt partner. Planten blev navngivet R. ‘Parsons’ Grandiflorum’. På et tidspunkt er den kommet videre til den hollandske planteskole Koster & Zonen, og hos dem dukker der i 1902 en ny hybrid op mellem ‘Parsons’ Grandiflorum’ og en, også denne gang ukendt partner. Hos Koster & Zonen bliver planten opformeret og senere markedsført under navnet R. ‘Noza Zembla’, men først  i 1920.  Den officielle  registrering finder dog først sted i 1958. 

‘Nova Zembla’ er kendt for at være en af de mest hårdføre røde rhododendron. Især knopperne er meget smukt mørkerøde. De ses som flotte “kogler” på busken fra ultimo maj eller lidt ind i juni – billedet er fra den 3.juni – og  de udsprungne blomster er fotograferet på en anden busk samme dato. Når blomsterne udvikler sig mister de en smule af det “højrøde”,  er stadig røde, men med en violet toning. Den markante violet-brune plettegning i ganen, forstærkes i udtrykket, i takt med at selve blomsterfarven svækkes lidt i blomstringsforløbet. Der kan være op til 14 blomster, eller flere,  i klasen. I et århundrede har ‘Noza Zembla’ været DEN røde Rhododendron man satsede på i USA og i det meste af Europa. I dag er der fremelsket nye hybrider, som især i blomstringsforløbet er kraftigere og mere rigtig røde. 

R. ‘Nova Zembla’ har et “klassisk” mørkegrønt sundt løv. Plantens vækst er opret og ret kraftig. På 10 år bliver den ca. 140 cm høj og 160 cm bred. I de første år virker den tæt i vækstformen, men som større/stor plante kan den blive lidt åben, Det kan klares ved beskæring af enkelte af skuddene, for at danne flere sidegrene. En højde på 4 m er forventelig på gamle planter. Kan plantes i både sol og halvskygge.

RHODODENDRON BUREAVII

Portræt af en art

Navnet henviser til en fransk professor E. Bureau, som levede fra 1830-1918. I naturen findes den i centrale og nordøstlige dele af Yunnan mellem 3000 og 3900 m, hvor den vokser i åbne til mere skyggefulde skovområder.  

R. bureavii burde være et must i ethvert rhododendronbed. Om det så skal være den største, og eneste store plante i bedet, er der næppe mange andre, som kan give så stor glæde, som den. Enten den er plantet, så den kan ses fra et af husets vinduer, eller man skal bevæge sig lidt rundt i haven, har den kvaliteter, som netop gør haven attraktiv året rundt.

Årsagen er naturligvis løvets skiftende udseende. I vinterperioden f.eks. de mørkegrønne og blanke blade. Men lad os tage det i rækkefølge. Netop nu med martssolen står den tætte plante næsten helt skinnende med sine blanke blade, som ses på billedet til venstre fra den 2. marts. I midten den 28. maj er de nye friske skud efter blomstringen. Utroligt at de starter helt hvidfiltede, for senere at blive bronzefarvede og på det sidste billede, den 10. oktober,  ses de færdigudviklede blade, hvis overside endnu er “støvet” gylden, mens undersiden har udviklet det tykke bronzebrune filtlag.  

Blomsterne fremkommer fra starten af maj eller senere, afhængig af vejret – men også lidt af plantens placering. Det er en af de Rhododendron, som med succes kan plantes i halvskygge, sågar lys skygge med flimrende lysindfald. Knopperne er rosa til sartrosa, mens blomsterne næsten fra udspring er hvide – måske med lidt rosa toning. Der er 10-20 blomster i den relativt åbne klase. Planten har et meget tæt udtryk, hvilket bl.a. kan henføres til at den beholder bladene i 3-4 år.

Vores 18-årige er ca. 150 cm x 150 cm og yderst velformet, selv om den er lettere skygget fra den ene side. 

I handlen ses nedenstående hybrider, med lignende gode egenskaber:

 R. ‘Hansel’ – R. bureavii x R. ‘Fabia’. En Lem-hybrid, USA,  R. ‘Gretzel’ er en søster, som næppe ses hos os. 

R.  ‘Hydon Velvet’ – R. yakushimanum x R. bureavii. En pragtfuld bladplante. Hydon Nurseries.   

R. ‘Teddy Bear’ –  R. yakushimanum x R. bureavii. Ligeledes skøn bladplante. Lidt mindre vækst.          

 

 

GODT HAVENYTÅR 2023

Vi lever i en meget omskiftelig tid, med udfordringer som de færreste af os, havde troet vi skulle opleve igen. Pandemien, og nu krigen i Ukraine, har på den ene eller anden måde ændret vores hverdag, skabt begrænsninger og frygt for, hvad der måtte være forude. Klimaet, er også den daglige dosis af mindre gode nyheder. Alle taler om forandring, men sker der noget? – og det går langsomt!

Vores mere end 52 år gamle have mærker også klimaet. Perioder med hedebølger, tørke eller som for  nylig -16 grader lokalt her i Hørsholm, sætter sit præg på plantesortimentet. Alligevel klarer de fleste planter sig flot igennem – naturen er fantastisk! Jeg tænker dagligt over det, og er taknemlig for den gave det er, at kunne adsprede tankerne med små og store oplevelser, ude i vores lille stykke natur, som godt nok er skabt til stedet, men som vi værner om på bedste økologiske vis.

Det er sundt for både krop og sjæl at arbejde i, dyrke og nyde haven. GODT NYTÅR

R. Creamy Chiffon med frostkrystaller i minus 16 grd. den 17.12.22

SNEEN PYNTER – MEN KAN GØRE SKADE

Rosebud, opstammetr, tynget af sne

Billedet ovenfor er taget efter 5 timers uafbrudt snefald i Hørsholm. Det er superflot, meget upraktisk når der skal flyttes sne i en lang indkørsel, og måske ikke så godt for alle planterne.  Billedet viser vores store, høje og gamle Rhododendron ‘Rosebud’, hvis grene kan blive så tunge, at de brækker af ved basis. Jeg har derfor på denne, og andre planter, lempeligt skubbet sneen af med en kost.

 

LÆS OGSÅ: SNETRYKKET BLEV KATASTROFALT

RHODODENDRON ‘SEPTEMBER CHARM’

R. ‘September Charm’ (‘September Charme’), Foto Baumschule Hachmann.

Portræt af en hybrid

En ret sikker efterårsblomstrer! De slanke lyse rosalilla knopper, udvikler i begyndelsen af september, de smukke enkle stjerneformede lyslilla til hvidlige blomster med en lille gylden tegning på det midterste kronblad. Blomstringen holder langt ind i oktober.

Nogle knopper udvikler sig ikke i eftersommeren, og “gemmes” således til næste års forårssæson, med blomstring ca. medio maj.

Planten har en kraftig bred vækst. På 10 år kan det forventes at den bliver omkring 160 cm bred og knap så høj. Hårdførheden er i orden, i henhold til producenten ned til -24 grader.

RHODODENDRONBLOMSTER OG EFTERÅR!

RHODODENDRON PRUNIFOLIUM – årets seneste blomst

Portræt at en art + en hybrid

Rhododendron prunifolium hybrid i vores have. Fotograferet sidste uge i juli.

Navnet betyder med blommelignende blade. Planten findes i naturen på et meget begrænset område i lave bjerge på grænsen mellem Georgia og Alabama (USA) i 90-200 m højde, hvor den gror i fugtige, til dels skyggede kløfter.

Blomsterne kan være rosa, laksefarvede men oftest orangerøde til intens røde. Der er 4-8 slanke trompetformede blomster i hver klase. De er lidt mørkere i ganen og har dekorative støvdragere samt en flot griffel, som rager langt ud af blomsten. Blomstringen er den absolut sidste af sæsonens rhododendronblomster. Udspring ligger fra medio juli, alt efter sommerens varme og sol, eller plantens placering i vekslende sol, eller lys skygge. Enkelte år rækker blomstringen til ind i august.

Bladene er elliptiske, ca. 6 cm x  3 cm hos os, men kan i naturen være især betydeligt længere. De springer ud i maj, og er friskgrønne og glatte med små hår langs midterribben. Plantens vækst er opret. På 10 år er den ca. 110 cm høj x 140 cm bred – i naturen indtil 5 m som gammel. Som ældre plante kan den få en lidt pagodeformet dekorativ vækst.

Prunifolium hører til den løvfældende gruppe rhododendron, af mange kaldet azalea. I oktober farves løvet orange til kobberbrunt i op til en måned inden det falder af. I mange bøger anses arten for at være mindre god i Europa, grundet mangel på konstant sommervarme. Dette modsiges af en tysk specialist, som har dyrket planten i mange år!

R. prunifolium hybrid med duft i vores have. 

RHODODENDRON PRUNIFOLIUM – MED DUFT – det kræver en forklaring!

Vi har haft 2 R. prunifolium i haven. Den første husker jeg ikke hvad der skete med, men vi har da savnet den, siden vi i 1994 fik fat i en ny. Den blev anskaffet i Tyskland, og lykkelige var vi, fordi den har en helt fantastiske duft! Især i de lune sommeraftener omkring 1. august. Alt var altså som det burde være – indtil en augustdag i 2022, hvor en læser af mit indslag på facebook, gjorde opmærksom på, at der absolut ikke er duft i den dejlige plante! Tilmed var der så meget konkret viden bag udsagnet, at jeg blev klar over, at vores plante ikke kunne være en “ægte prunifolium”. Alle de bøger og artikler jeg kunne finde i gemmerne, sagde jo også tydeligt, at der ingen duft er!

MIN FEJL er naturligvis, at jeg ikke har været grundig nok i forarbejdet for mange år siden. Det har bl.a. medført, at en dansk producent i mere end 20 år har udbudt planter som stammer fra en stikling fra min/vores plante – med duft. Der er med andre ord utrolig mange “uægte prunifolium” rundt omkring i haverne! DET GODE er naturligvis, at de mange planter dufter – og iøvrigt ligner den rigtige art så meget, at ingen har reageret over plantens udseende. De fleste ejere er nok også ligeglade med plantens 100% ægthed – det er blomst og duft som tæller. Men for samlere, og andre nørder som jeg, skal der være orden i tingene.

ORDNUNG MUSS SEIN, så jeg tog kontakt til den tyske leverandør, som i sine opslag ikke kunne se hvorfra hans duftende plante stammede. Nu begyndte jagten på oplysninger, og den er tilsyneladende sluttet også i Tyskland. Jeg er kommet i kontakt med Dr. Ralf Bauer, som har stor viden om de løvfældende amerikanske Rhododendron. Han skriver i en lang mail til mig, at R. prunifolium aldrig dufter, men at den meget nemt kan være hybridiseret med R. arborescens, som vokser i lavlandet i bl.a. Georgia og Alabama, eller med R. viscosum, som er mere udbredt i det sydlige USA, og ligeledes blomstrer sent. Begge disse arter dufter særdeles godt, og denne egenskab kan naturligvis være bragt videre. En naturhybrid mellem R. prunifolium og R. arborescens er kendt og navngivet R. georgianum. Skal mysteriet helt opklares, kræver det en nærmere undersøgelse af botanikere. Jeg, og jeg tror næsten alle, stiller sig tilfreds med Dr. Bauers teori om at “bierne har været på spil”, og at der dermed er tale om en naturhybrid. Det skal her understreges, at vores plante teoretisk kan stamme fra en naturhybrid opvokset i USA, men lige så vel kan være tilfældigt opstået – eller avlet – hos en samler eller producent i Europa.

R, prunifolium hybrid ultimo juli ved siden af en lille R. pseudochrysanthum ‘Golfer’.

Min erfaring er, at det er en særdeles hårdfør og blomsterrig plante. Vi har haft den i vores have siden 1994. Den har aldrig svigtet (tilmed bor vi i et “kuldeområde”). Bemærkelsesværdigt er det, at den er så god i vekslende sol/skygge eller meget lys skygge, hvor de fleste andre løvfældende rhododendron bliver bedst i fuld sol. Jeg har som konsulent været med til at sælge mange hundrede planter, og har aldrig fået en tilbagemelding om, at planten ikke har levet op til beskrivelsen. Tvært imod, køber flere plante nr. 2!

Det er forståeligt, for det er en af havens bedst duftende planter.