Plads er der tit nok af ude på landet. Der er store plæner og rummelighed, men der skal også være plads til de små intime pladser. Her kan man “gemme” sig, søge i ly for blæsten, eller nyde små detaljer.
I havens baggrund er der plantet en “Koreakornel” (Cornus kousa). Den blomstrer sent. I virkeligheden er det store højblade – hvide, creme eller rosa – som omkranser de undseelige blomster. Effekten er fantastisk. I 4-6 uger midt på sommeren lyser Cornus’en op. Med tiden vokser den sig til en stor busk, eller lille træ, alt efter sorten. Derfor er den så god, også på afstand, og især solitært. En spot, som oplyser planten om aftenen, fremhæver havens dybde og ro. I oktober er løvet rødt eller orange.
Det hele startede med et mindre bed ved bænken som står ved udhushjørnet. De valgte planter blev hurtigt for store, så en udvidelse, som aflastning, var påkrævet. Det blev til mange m2 hævet stenbed, i forlængelse af det første bed. En meget vigtig beslutning dengang var, at de to bede blev adskilt med en passage, som fører hen foran gavlen af udhuset. Her blev der plads til en dejlig siddeplads – en slags “kryb i ly” for vinden, og en intim plads i den store have med udsigt til planterne.
Tæt ved terrassen er der bl.a. plantet R. viscosum ‘Karminduft’, som blomstrer midt på sommeren med en dejlig duft. I bedets fjerneste ende er plantet en gammel højstammet R. ‘Peter Alan’. Den er med til at danne perspektiv og dybde i haven. På stenbedets højeste punkt pibler en lille kilde ud. Den fortsætter sit krogede forløb ned mod græsplænen, hvor vandet forsvinder mellem sten, og fra dybden igen pumpes op til bedets høje punkt. Planten med de smukke gråfiltede blade er R. ‘Golfer’, som lyser op helt frem til oktober, hvor filtet regnes væk, og bladene igen er grønne.
Lige til højre for stoleryggen står der en pragtfuld gammel granit hegnspost. Der viste sig at være flere i stenbunken, så det var en nem beslutning at sætte dem op som afgrænsning af terrassen mod markskellet. For dog at lukke helt af, er der bagved rejst et 180 cm højt pileflethegn. Stenbunken indholdt også en del store gamle trappesten. Den var en ren skattekiste!
Opbygningen af bedene er foretaget med tørveblokke (klyner). Kanterne er nogle steder suppleret med store granitsten. Da der klippes græs med en stor maskine, har man siden fundet det nødvendigt at beskytte klynerne mod en lille påkørsel. Idé og plantegning Niels Skjøldberg, arbejdet er udført af ejeren.
Jeffersonia diphylla med de smukke mørklilla stilke og blade i udspring ca. 1. maj
Den løvfældende ‘Jack A. Sand’ i udspring sammen med Jeffersonia diphylla med de 2-delte blade. Rhododendron ‘Maruschka’ står endnu med røde knopper.
Jeg har længe villet skrive om denne dejlige – og ret ukendte staude til havens skyggebed. I den sidste ugestid har den igen erindret mig om det, og nu skulle det så være.
Her er tale om en plante fra det østlige Amerika, hvor den vokser i skyggefulde dybmuldede skove, hvor den efter sigende kan dække skovbunden med sine sarte hvide blomster, samtidig med det smukke mørkt kobberfarvede løv vokser til. Efter den effektfulde korte blomstring grønnes løvet, og planten ses som en lysende kontrast i den skyggede skovbund. Planten er ca. 20 cm høj når den blomstrer, og kan under gunstige forhold blive ca. 40 cm høj. Løvet er 10-15 cm bredt og todelt – det ligner mest af alt sommerfuglevinger. Blomsterne sidder for enden af hver deres tynde stilk. Frøkapslerne som nærmest er pæreformede med et næsten fladt “låg”, sidder skråt på stilkene når de er modne. Som det ses på billedet t.h. er der mange små frøplanter under planten. Jeg har bedst erfaring med at så frøene straks de er modne. De er længe om at spire! De danner et rhizom, altså en vandret krybende rodstok. Jeg sår dem flere sammen i potter, holder dem køligt, skygget og fugtigt. Om vinteren i drivhuset. De skal prikles/deles ret hurtigt efter spiringen næste forår, for ikke at beskadige rhizomet. Frøplanter fra planten kan med forsigtighed graves op i det tidlige forår og pottes. Større planter vokser hos os sammen med Rhododendron i grov spagnum, og gødes med OSMO surbundsgødning.
Plagiorhegma dubium er den eneste slægtning. I dag benævnes den ligeledes Jeffersonia dubia. Den vokser på den anden side af kloden i Manchuriet og dele af det østlige Kina. Den største forskel på de 2 sorter er farven. Mens diphylla er renhvid er dubium sart lyseblå, desuden lidt lavere på blomstringstidspunktet, men senere op til 50/60 cm.
Kilde: “Die Freiland Schmuckstauden” og “Enchated Gardens” samt egen erfaring over 20 år.
Her er der tale om en “historisk Rhododendron”. Den er blevet til omkring 1888 – eller tidligere i Frankrig. Skabt af en mand – hvis det var en mand – ved navn Bertin. Jeg synes jeg har mange muligheder for at dykke ned i fortiden, men i dette tilfælde må jeg melde pas.
Hvorom alting er, så er den “taget ud af mølposen” af den tyske producent Bruns i Westerstede og af Holger Hachmann ved Hamburg, som beskriver planten som følger: “For tilhængere af historiske – måske gammeldags og knap så påtrængende blomsterpragt – er netop ‘Madame Cochet’ et bevis på den skønhed, som er gået i glemmebogen blandt tusindvis af hybrider.”
De regelmæssige 5 kronblade åbner sig til helt vidtåbne syrenfarvede blomster fra slutningen af maj – eller i begyndelsen af juni. Her er altså tale om en af de sentblomstrende Rhododendron! Farverne er klare og holder sig godt blomstringen igennem. De enkelt blomster sidder på lange ret stive stilke, og danner en flot kuppelformet klase. Løvet er smalt, mellemstort, mørkegrønt og blankt. Selve plantens vækst er let og opret (den anses for at være en ponticum-hybrid). På 10 år bliver den omkring 140 cm høj og bred, med andre ord en plante som kan bruges i baggrunden, som læplante eller som del af en Rhododendronhæk. Hårdførheden er god.
Søndag den 11. april forekom mere vinterlig end forårsagtig. Jeg fangede de 3 motiver i en snedækket have. Øverst t.v.: Dværgrhododendron keiskei ‘Jonas Reich’, ved siden af også en dværg, R. keiskei ‘Incredible’. Nedenunder t.v. den storbladede vildart R. sutchuenense. Ved siden af et vellykket lille forsøg. Da vi pillede julebelysningen ned den 20 marts, brækkede en kvist af på en japansk ‘Diamant Azalea’. Min kone insisterede på at sætte den i en lille vase, jeg mente ikke det ville lykkes, det var jo 2 måneder før den skulle blomstre – se bare her!
R. ‘Blaue Jungs’ er en plante med en imponerende stor blomsterklase. Den er ikke ny på markedet, og den er heller ikke “blå”! Men på tide med lidt omtale, for det er ikke en af de storblomstrede Rhododendron, som har fået mest plads i litteraturen.
Oprindelsen går tilbage til 1984, hvor gartner Johann Wieting på sin planteskole I Westerstede i Ammerland* foretog krydsningen mellem R. ‘Hyperion’ og R. ‘Purple Splendour’. Det tog hele 14 år inden Wieting markedsførte resultatet. Planteskolen, som desværre ikke eksisterer mere, var en meget kendt og seriøs Rhododendron planteskole.
R. ‘Blaue Jungs’ bliver på 10 år ca. 110 cm høj og 140 cm bred. Busken bliver med årene rigtforgrenet og tæt. Den kan fint anvendes som del af en rhododendronhæk med andre storløvede Rhododendron. Blomstringen finder sted fra ultimo maj/primo juni og 2-3 uger frem. Hvis den er plantet med lys skygge, når solen står højest, forlænger det altid blomstringen på mørke blomster. Klaserne kan indeholde fra 9-17 store violetblå krusede blomster med en stor sortrød kraftig tegning i ganen. Støvdragerne er cremehvide.
En dag jeg samlede planter sammen til en kunde, stillede jeg 2 navnesorter ved siden af hinanden. De klædte hinanden så smukt, at det blev til en hurtigt billede af de 2, den gammelkendte R. ‘Blue Peter’ og den noget yngre R. ‘Blaue Jungs’. Se selv nedenfor.
De lyse blomster fra R. ‘Blue Peter’ blander sig fint mellem de meget mørke og knap udsprungne blomster fra R. ‘Blaue Jungs’, som efter nogle dage, bliver lysere som på det øverste foto. Hele tiden matcher blomsterne flot.
*Ammerland er (som bekendt) “Tysklands planteskole”. I hele distriktet er der produktions- planteskoler. Især er området dog kendt for produktionen af Rhododendron. Kører man fra de større veje ad sidevejene, befinder man sig tit mellem blomstrende rhododendronmarker, men der er alt fra marker med kæmpe allètræer til produktion af små stedsegrønne buske, og naturligvis også detail planteskoler, hvor spareskillingen kan spenderes. Hele området er et slaraffenland for “havefolket”, så en afstikker på bilferien kan varmt anbefales. Kør fra Autobahn i Oldenburg (med smuk slotspark og mange Rhododendron) via Bad Zwischenahn ved den smukke sø og videre til Westerstede. 2 store rhododendronplanteskoler har i området hver deres meget store og seværdige parker – det er “Bruns” og “Hobbie”. Det skal også nævnes at Bremens Botaniske Have, har den (vist nok) største Rhododendronsamling i Europa. Afsæt en halv dag for at nå både parken og de imponerende drivhuse med tropiske Rhododendron.
Imponerende marker med højstammede løvfældende Azalea på over 2 m højde., eller som nedenfor marker med Rhododendron yakushimanum og hybrider.
Blandt de senere års nyheder, indskriver den japanske Azalea ‘Lemon Eye’ sig i rækken. Den daterer sig til 2004, hvor gartner Bernd Wickhorst krydser R. ‘Maischnee’ med R. ‘Ledikanense’. Fra 2017 sættes den til salg, og samme år får vi 2 planter i haven. Den minder på mange måder om ‘Maischnee’, men formår alligevel at fortjene en plads i det enorme sortiment af “Japanske Azalea”.
Blomsterne fremkommer fra slutningen af maj og holder ganske længe, hos os i meget lys halvskygge, 3 uger og endda lidt mere! Den anden plante vokser meget soleksponeret, alligevel er de 2 planter næsten ens. Blomsterne er ret store, tragtformede og indtil 6 cm i Ø. Farven er renhvid med en kraftig lemongrøn plettegning på øverste kronblad. I løbet af blomstringen ændrer denne sig til orangegylden.
Planten har en opret busket let vækst. Løvet er sart lysegrønt – meget friskt at se på, og selv efter næsten 20 graders frost flere gange i løbet af februar 2021 – samt dagsfrost – har begge vores planter bevaret meget af løvet. I den tid vi har haft dem, er de blevet ca. 25 cm høje og 45 cm brede. På 10 år forventeligt 50×80 cm og herefter stadig med nogen vækst. Anvend ‘Lemon Eye’ som forkantsplante både ved terrassen, indgangspartiet eller mellem andre lavere Azalea, både i halvskygge eller fuld sol.
‘Rhododendron ‘Nabucco’ bliver tit beskrevet som værende den mørkeste røde løvfældende Rhododendron – mørkere end selv Rhododendron ‘Satan’! Farver kan altid diskuteres, men den er meget mørkerød, og i mine øjne lidt dybere og mere elegant i farven. Knoppernes spidser er næsten sorte inden udspring. Der er op til 9 blomster i klasen, og de enkelte blomster på ca. 7 cm i Ø er uden tegninger – kun røde! Blomstringen finder sted fra midten af juni. På trods af den dybe farve, er blomsterne meget farvebestandige, selv i direkte sol.
R. ‘Nabucco’ tilskrives Hans Hachmann, som i 1972 krydsede R. ‘Betty Kelly’ med R. ‘Feuerwerk’. I 1987 markedsførte han planten, og i 1990 blev den på Rhododendronudstillingen RHODO-WESTERSTEDE udmærket med “Oldenburger Certifikat”. Planten bliver på 10 år ca. 140 cm høj og 120 cm bred. Opbygningen er opret og let. Løvet er i kontrast til de mørke blomster relativt lyst grønt. Om efteråret farves det orangegult til gyldent ved løvfaldstid.
‘Nabucco’ bør plantes i fuld sol, eventuelt som solitær plante. Naboplanter kan være andre “Azalea” med gule, orange eller lyserøde blomster. Hvad med, for engangs skyld, at lave et lille eller stort bed med kun løvfældende Rhododendron! Som bunddække kunne bruges “Juleroser”, som trives fint i surbundsbedet.
Løvfældende Rhododendron – de såkaldte Azalea – i et bed i privat have. Fordelen ved en Azalea beplantning er den farverige og sene blomstring. Nogle Azalea har dog en tidligere blomstring, og de kan plantes imellem de sene. Herved opnås en lang blomstringstid. I forkanten af bedet er der lyngplanter, og imellem de løvfældende Azaleabuske er der Helleborus (Juleroser). En tilsvarende kortere eller lang “hæk”, hvor en del af planterne er stedsegrønne Rhododendron, med en tidligere blomstring, giver haven endnu flere oplevelser. Glem heller ikke effekten af de smukke efterårsfarver blandt de løvfældende!
De løvfældende Rhododendron – såkaldte Azalea – er stadig alt for oversete, hvilket jeg før har skrevet i artiklen “Azalea – den oversete Rhododendron”. Der er så mange vidunderlige planter, med skønne blomster – ofte med duft – og herlige efterårsfarver, i denne gruppe. Her er en af dem:
Portræt af en hybrid
Rhododendron ‘Goldtopas’ er en meget gammel nyhed. Den er krydset af Hans Hachmann allerede i 1971, og blev markedsført i 1983. Forældrene bag er (R. ‘Cecile’ x R. ‘Klondyke’) x R. ‘Marion Merriman’.
Den udvikler sig til en tæt og “fast” plante. På 10 år ca. 110 cm høj og 140 cm bred. Sommerløvet er lyst grønt med små hår. Efteråret bringer orange-gullige-brunlige farver som god kontrast til omkringstående stedsegrønne planter.
Blomstringen er fra ultimo maj og til medio juni. I hver klase sidder 9-12 lysende gule blomster omkring 10 cm i Ø. Indvendigt er blomsterne forsynet med et stor markant orangefarvet tegning. I varmt vejr udsender de en svag behagelig duft.
Foto: Gammel plante i surbundsbed i privat have med bl.a. japanske Azalea.
Den udvikler sig til en tæt og “fast” plante. På 10 år ca. 110 cm høj og 140 cm bred. Sommerløvet er lyst grønt med små hår. Efteråret bringer orange-gullige-brunlige farver som god kontrast til omkringstående stedsegrønne planter.
