GARTNERHJÆLP

Det har været svært for mig at anbefale en gartner, som jeg har tillid til. Nu

er det endelig lykkedes – så til alle jer, som har spurgt mig – kan jeg anbefale

en ung gartner, som har de bedste anbefalinger fra sine tidligere chefer:

GARTNER FREDERIK

60 61 50 78

info@gartnerfrederik.dk

Frederik kommer i Københavnsområdet og Nordsjælland

RHODODENDRON MAKINOI (Syn. R. yakushimanum ssp. makinoi)

R. makinoi har næsten altid rossa knopper og lys rosa tragtformede blomster. Kloner med mørkere knopper og lidt mere rosa blomster er udvalgt med tilhørende sortsnavne.

Portræt af en art (navnet henviser til T. Makino, en japansk botaniker)

Arten vokser i et begrænset område af Honshu i Japan mellem 200 m til 700 m højde, og i lyse områder mellem klipper og bregner. Planten er meget bemærkelseværdig med de lange meget slanke blade, som kan variere fra 1-3 cm bredde og 7-18 cm længde. Undersiden af bladene er lyst filtede. Oversiden med indrullede kanter, er mørkegrøn med dyb furet midterribbe. Tilvæksten begynder langsomt efter blomstringen. De nye skudspidsers meget slanke blade rejser sig næsten lodret, og markeres særlig godt af det hvidlige indument på bladets overside. Undersidens tykkere indument er på dette tidspunkt lige så lys, inden det mod efteråret antager en lysere beige til gylden farve. Oversidens lyse vokslag regnes væk i løbet af efteråret, hvorefter løvets overside er kraftigt mørkegrønt. Denne fantastiske forvandling af plantens grønne dele, gør den meget interessant i havens surbundsbed, hvor den sommeren igennem gør opmærksom på sig selv med det flotte tilvækst, og resten af året med de lange slanke blade.

R. makinoi ‘Silber’ er en klon med meget smuk tilvækst.

Blomstringen finder sted fra slutningen maj eller (afhængig af placeringen) fra begyndelsen af juni. Dermed er R. makinoi en af de sent blomstrende planter, hvilket yderligere øger haveværdien. Knopperne er rosa, forskellig i styrke, alt efter klonen, men alle meget lysrosa i blomst, med eller uden små røde ganepletter, herefter afblegende til næsten hvide.

Vores plante står østvendt mellem større Rhododendron. Her er masser af lys, men ikke direkte sol midt på dagen. Jeg finder denne placering bedst, dels fordi tilvæksten er så sen, at den kan skades af tidlig frost, dels fordi blomstringen udsættes til juni måned. En anden mulighed er at plante langs husets østside, eller på nordsiden. Reel skygge skal dog undgås, da planten i så fald kan blive “tynd i væksten”. Iøvrigt er den særdeles hårdfør.        R. makinoi er langsomt voksende. På 10 år bliver den ca. 60 cm høj men 110 cm bred. Gamle planter bliver flot kuppelformede – og kan blive over 2 m høje – men så er de også meget gamle! Ønskes et japansk tillempet udseende i haven, er R. makinoi “et must”.

 R. makinoi ‘Jens Jørgen Sørensen’ er en klon med lidt kraftigere vækst.                               R. makinoi ‘Makiyak’ er krydset med Rh. yakushimanum. Knap så lange blade.               R. makinoi ‘Silber’ er en udvalgt klon i 1989 fra Wieting i Tyskland.                                     R. makinoi hybrider: ‘Diamant’ – rosa, ‘Düsseldorf’ – mørkrosa, ‘Lanzette’ – lillarosa’. 

CORONA SITUATIONEN

Aldershvile planteskole holder åbent – og den nye rhododendron afdeling bliver rost af alle kunderne.

JEG MÅ MELDE FRA PÅ DE AFTALTE DAGE, DA JEG ER I RISIKOGRUPPEN MED NEDSAT LUNGEKAPACITET, GRUNDET MIN POLIO SOM DRENG. Jeg er blevet kontaktet af flere angående plantevalg. I ER VELKOMMEN TIL AT RINGE PRIVAT PÅ 3513 6053.  Små skitser over bede vil jeg også gerne hjælpe med. Send en tegning med mål og ønsker: rhodospecialisten@mail.dk   For et beskedent beløb på 500-1000 kr. vil jeg returnere en skitse med det rigtige og mest spændende plantevalg. Større problemer må vi vente med, til jeg igen kan køre ud til jer.

Aldershvile Planteskole har åbent, og i den helt nye Rhododendron afdeling er der mere end 500 forskellige arter og sorter. Mange er nye!

Kom godt ud på den anden side af dette mareridt. 

Mange hilsner, Niels

 

 

RHODODENDRON ‘PINK FOR HELP’

R. ‘Pink For Help’ plantet på en solåben plads forrest i et bed for 2 år siden. Opstammet t.h. står en Rh. ‘Rosebud’, og t.v. ses de hvide blomster på Rh. kiusianum ‘Album’. Foto 22. maj.

Portræt af en hybrid

Sortimentet med Japanske Azalea har aldrig været lille, og nu melder en ny sig på banen. Den er fremstillet (krydset) af Bernd Wickhorst, overgartner hos firmaet H. Hachmann i Tyskland. Allerede i 2004 krydsede han Rh. ‘Peppina’ med Rh. ‘Maischnee’. Først i 2017 blev planten nævnt første gang i firmaets katalog. Undervejs havde den naturligvis været afprøvet for både vækstform, blomsterkvalitet, hårdførhed, løvets vinterstabilitet og flere andre parametre som er i spil, inden en ny plante bringes til salg.Undervejs havde den været navngivet ‘Wintergreen’ og ‘Hachpink’. Slutnavnet ‘Pink for Help’ kan virke lidt specielt, men skyldes at producenten faktisk giver en Euro pr. solgt plante til børn i nød.

Knopperne er i udspring dyb rosa til rødlige, mens blomsterne er lysende rosa med en lille men kraftig mørkerød plettegning inderst i ganen. De enkelte blomster er mellem 5 og 7 cm i diameter, let krusede og siddende parvist eller 4 sammen forenden af grenene. Afhængig af vejr og varme, samt placering i haven, finder blomstringen sted fra sidste halvdel af maj og ind i juni.

I løbet af 10 år bliver ‘Pink for Help’ omkring 50 cm høj og 80 cm bred. De ældste planter hos producenten er kun omkring 70 cm høje, hvilket kunne tyde på, at planten efter en årrække vokser mest i bredden. Løvet er halvblankt og omkring 3×6 cm. Planten holder sig pæn grøn vinteren igennem. Selve væksten er tæt og for ældre planter kompakt. Hos os er den plantet i et helt solåbent bed, vendt mod øst. Jeg er sikker på, at en plads uden skygge, men nord eller øst for huset, vil være velegnet, men give en senere blomstring i juni.

Der er også mode i planter. Gennem flere år er de nyeste Japanske Azalea meget storblomstrede, blandt disse skal nævnes: ‘Sirikit’ – ‘Big Point’ – ‘La Ola’ – Feenkissen’ – og ‘Fritzie’ . Tilsvarende store blomster finder man i Rh. nakahare hybriderne som ‘Wombat’ og ‘Chippewa’ m.fl. 

RHODODENDRON GROENLANDICUM (syn. Ledum groenlandicum) RHODODENDRON NEOGLANDULOSUM (syn. Ledum glandulosum)

Rhododendron groenlandicum ‘compactum’ plantet helt solåbent i alpint stenbed ved havebassin. 

Portræt af en art

LEDUM er en del af den store ‘Lyngfamilie’. Den har indtil for nylig haft sit eget navn, og været en art i lyngfamilien – men, botanikere har fastslået at den genetisk hører mere hjemme blandt Rhododendron, hvorfor navnet “Ledum” for en del år siden blev ændret til “Rhododendron ” – med den konsekvens, at “Ledum-familien” botanisk set ikke eksisterer mere. For interessens skyld har jeg forsøgt, at finde ud af hvornår det officielle navneskift blev vedtaget. Det er ikke lykkedes. Jeg ved det er en del år siden, men det til trods, bliver planter fra “Ledum-slægten” stadig tilbudt fra både producenter og havecentre med det gamle navn!

Rhododendron groenlandicum er hjemmehørende i det vestlige Grønland, nordlige Nordamerika samt i de nordlige dele af Sibirien. Den hårdføre plante har været anvendt som haveplante siden slutningen af 1700-tallet. Det anvendte danske navn er Grønlandsk Post, hvilket kan henføres til det tyske ord Porst (som kommer fra pors = porse). Navnet Labrador-te er også brugt. Det henviser til indianernes brug af plantens løv til tefremstilling.                                                                                                                                        Rhododendron groenlandicum er en stedsegrøn dværgbusk med mange oprette grene og små mørkegrønne “riflede” blade, 1,5 cm brede x 3-5 cm lange, med rustbrun filtbelagt bagside. Hvis man gnider på bladene udløses en kraftig aromatisk, nærmest terpentinagtig duft fra den giftige* æteriske olie, som planten indeholder. I egne af Amerika hvor der har levet indianere, har Ledum været brugt til te, nærmest som et mildt narkotisk middel. Jeg har engang  læst – jeg husker ikke hvor – at indianerkvinder indtog bladudtræk nogle gange lige inden en fødsel! *Bladene indbyder ikke til at spise dem. Forgiftning vil kun forekomme ved store indtagelser.                                                                                             Allerede hen på efteråret ses de store næsten runde rødlige blomsterknopper, som i juni springer ud med mange helt hvide blomster i halvskærme for enden af forrige års skud. Rhododendron groenlandicum skal ud i lyset – der blomstrer den bedst. Brug den mellem andre dværgrhododendron, sammen med Erica og Callluna (lyng), Gaultheria (Bjergte) og mellem Kalmia. Vi har en plante som vokser imellem Dryas (Rypelyng), hvis ranker sniger sig ind i bunden af planten. Iøvrigt passes den som havens øvrige Rhododendron.              Rhododendron groenlandicum compactum er på alle måder lidt mindre i væksten. Det gælder løv, blomsterstande og højden. Ca. 40-50 cm høj. Begge arter er særdeles hårdføre og sygdomsfri haveplanter.

R. neoglandulosum

Rhododendron neoglandulosum

Ved sammenlægningen af LEDUM med Rhododendron, opstod et mindre problem – man havde allerede en plante med navnet glandulosum. Botanikere er nu ikke tabt af en vogn, så det nye navn blev Rhododendron neoglandulosum. Denne art har hjemme i Montana, Columbia og dele af Canada. Planten vokser lidt mere opret, Blomsterstanden er mere slank, mindre kugleformet, og løvet er uden brunligt indument på bagsiden, som i stedet er blågrøn. Det er iøvrigt tyndere og lysere grønt. Den plantes mellem lavere Rhododendron, i lyngpartier, i stenbedet – gerne ved en dekorativ stor sten i solen, men også i halvskygge. Jeg må tilstå jeg ikke ved om denne art udbydes i almindelig handel. Jeg har haft den i mange år i haven, hvor den er dekorativ mellem japanske Azalea med sine slanke oprette grene og blomstring i juni/juli. Den er nem at stikke, og vokser hurtigt til.

Ledum palustre (Rhododendron tomentosum) – Mosepost. Vokser udbredt i Sverige og Finland, men kun få steder i Norge og i Nordjylland. Jeg har haft planten, men fandt den ikke haveegnet.

RHODODENDRON YAKUSHIMANUM ‘MARRAKESCH’

Portræt af en hybrid

R. yakushimanum ‘Marrakesch’ fotograferet på en hel lys nordside i en villahave. Her springer den lidt senere ud, og holder de dybe farver lidt længere. I virkeligheden er der knap så meget rødt i blomsterne, mere dæmpet! Jeg kan ikke ramme det bedre!

Denne R. yakushimanum hybrid’s navn passer, som jeg husker det, rigtig godt til farverne på husene omkring den berømte plads i Marrakesch.  De mørke til laksrøde knopper springer ud med rødbrun gane i de orange/cremegule blomster. I forløbet af blomstringen ændres farven til lys creme, og sart rosa. Blomstringen starter medio maj, og holder til lidt ind i juni.

Ophav til ‘Marrakesch’ er Ernst Adolf Stöckmann fra planteskolen af samme navn i Westerstede i Ammerland vest for Bremen. Det er en gammel krydsning foretaget mellem en R. yakushimanum degronianum ssp. yakushimanum frøplante og (R. ‘Manderlay’ x R. ‘Albatross’) fra 1977. Planten har været handlet siden 1993. ‘Marrakesch’ har sidenhen været anvendt i mange krydsninger.

Væksten er meget kompakt og bred. På 10 år bliver den omkring 60 cm høj og 110 cm bred. Den er således meget velegnet i forkanten af surbundsbedet, på terrasser eller ved husets indgang. Dens ret lyse løv giver også en god kontrast med det oftest mørkere løv på storbladede Rhododendron. Gode naboplanter med småt løv er bl.a. ‘Princess Anne’, Keiskei ‘June Bee’ og Keiskei ‘Wee Bee’ med deres sarte rosa, creme eller sartgule blomster. De fleste R. yakushimanum hybrider er meget glade for sol. Det er ‘Marrakesch’ også, men den udvikler sig også godt i halvskygge.

Efter flere forespørgsler er planten igen lager fra april 2020 på Aldershvile Planteskole.

 

 

 

RHODODENDRON ROXENIANUM var. OREONASTES

R. roxeinaum. Meget flot ældre plante i dansk villahave. Bemærk plantens tæthed og de tykke grene.

Portræt af en art.

Rhododendron roxeianum er navngivet efter Mrs. Roxia Hanna fra Tali-Fu, Kina, som var en nær ven til botanikeren George Forrest.                                                                            Dens hjemsted er spredte bevoksninger i Yunnan , Sechuan og det sydøstlige Tibet, hvor den vokser i fugtige områder mellem klipper, og helt op til 4000 m højde.

Den her omtalte form er den alpine dværgform R. roxeianum var. oreonastes. Blandt de små Rhododendron til haven, er den en af de mest interessante. Der findes ingen andre med så små næsten “sylespidse” blade. Den vil derfor til enhver tid skille sig ud fra alle andre Rhododendron i haven. Bladene kan være så små som under en cm brede og op til 7-9 cm lange. Deres yderside er meget mørkegrøn og skinnende blank, mens undersiden er dækket med en kastaniebrunt til beige indument (filtlag). Plantens vækstform er meget tæt og lav. Den virker allerede som ret yngre plante som “gammel”, med sine krogede forholdsvis tykke grene. En vækstform som forstærkes med alderen. Det siger næsten sig selv, at den vokser langsomt – bliver næppe mere end 40-50 cm høj på 10 år. Med tiden udvikler den en “bonsai-agtig” vækst, med tykke stammer og korte tykke grene, med mange tætsiddende løvkranse. For måske 40 år siden så jeg en plante hos en samler, som jeg ønskede stod i min have. Jeg ser den stadig, og ønsket er ikke mindre med tiden! Planten er i dag måske 150 cm høj og lidt bredere. Den er nok den smukkeste plante jeg har set! Vi har en plante i haven, men den er ikke så gammel!

Tilvækst på Rh. roxeianum ‘Needle Dane’

Grundet den store udbredelse i Kina, er der flere forskellige grupper af denne art. Blandt de navne man kan støde på hos samlere eller meget velassorterede planteskoler er:

Roxeianum var. cucullatum med lidt bredere blade og tykkere indument.

Roxeianum ‘Needle Dane’, en særlig udvalgt klon fra samleren Svend Hansen.

Roxeianum ‘Red Flowers’, ligeledes fra Svend Hansen, med rosarøde blomster og meget spidst løv.

Roxeianum ‘Blewburry’ som er et kryds mellem roxeianum og anwheiense, med lidt kortere og bredere blade, og kraftigere vækst. Blomsterne er mere rosa i udspring.

R. roxeianum har klokkeformede hvide blomster, indvendigt dekoreret med røde pletter i ganen. Støvknapperne er hvide, mens griflen er helt sort.

Blomstringen finder sted fra slutningen af april. De tykke knopper er rosa på ydersiden med en svag rosa tone i begyndelsen. Senere er de smukke klokkeformede blomster renhvide, med en meget dekorativ dybrød plettegning på ganens øverste kronblade. I de yngste år er planten ikke særlig rigtblomstrende – det kommer senere. Der kan være helt op til 20 blomster i hver klase.

Selv om denne Rhododendron kommer fra de alpine højder i Kina, har man altid anbefalet at den blev plantet lidt beskyttet. Den gamle store plante jeg kender står meget åbent, men med sløret skygge. Vi havde engang en plante, som var plantet i solen på husets østside. Den blev så skadet, ved fældningen af en Atlas Ceder, at den blev skrottet. Vores nye plante, står sydvendt med halvskygge, og trives fint.

Er lager hos Aldershvile Planteskole fra ca. 1.4.2020.

 

 

 

RHODODENDRON YAKUSHIMANUM ‘ERNEST INMAN’ og YAKUSHIMANUM ‘CAROLINE ALLBROOK’

Portræt af 2 “søster-hybrider”

R. yakushimanum ‘Ernest Inman’. Farvespillet mellem knopperne i udspring, og de udsprungne meget lyse blomster, med en svag lavendelrosa kruset kant. er meget smukt.

2 af de rigtig gode yakushimanum hybrider, i det meget omfattende sortiment, nedstammer fra  den engelske planteskole Hydon Nurseries, Godalming i Surrey, hvor de i 1974 blev registreret, og året efter bragt på markedet. Producenten bag var A. F. George i 1963. Krydset består af den meget hårdføre vildart yakushimanum FCC (degronianum Ssp. yakushimanum), samt den gamle engelske hybrid ‘Purple Splendour’. Ud af de sikkert mangeartede frøplanter var der 2 udvalgte:

‘Ernest Inman’ er i knop dyb rosalilla og senere i forløbet sart rosa til næsten hvid, med en meget markant rødlig til orangegul ganetegning. Kronbladene er stærkt krusede. Blomstringen begynder slut i maj og rækker ind til midten af juni. Der kan være  helt op til 20 enkelte blomster i den store blomsterstand.

‘Caroline Allbrook’  er naturligvis ikke så langt fra sin “søster”. Blomsterne er  mørk lavendelrosa i udspring, men skifter hurtigt til sart lavendel langs de krusede kanter og er helt hvide mod ganen, hvor der en en spinkel gulbrun plettegning. Ligeledes her kan der være  mellem 11 og helt op til 20 enkelte blomster i blomsterstanden, som pryder planten fra ultimo maj og hen mod midten af juni.

‘Caroline Allbrook’ er i mine øjne en af de rigtig gode yakushimanum hybrider, da den afviger lidt fra de mange hvide, sart rosa og rosa, som findes i netop det sortiment.

Fælles træk: Det forholdsvis stive løv er blankt, mørkegrønt, læderagtigt og med en flot overside. Planterne bliver på 10 år knap 1 m høje og lidt bredere (Jeg kender en beplantning som er 22 år gammel – planterne er ca. 140 cm høje, og vokset sammen til et meget tæt busket). Begge egner sig bedst til en plads i solen, ved havens terrasse eller indgangsparti. Plant den nogle stykker sammen, eller mellem andre violette eller hvide Rhododendron. De er meget hårdføre.

RHODODENDRON YAKUSHIMANUM ‘POLARIS’

Portræt af en hybrid

R. yakushimanum i udspring. Knopperne er en flot kontrast til de udsprungne blomster.

 

En af de mange meget hårdføre hybrider med afstamning fra R. yakushimanum er ‘Polaris’ (Syn. ‘Hachmann’s Polaris’). Allerede i 1978 havde Hans Hachmann et produkt, som skulle vise sig at løbe med guldmedaljen i Basel 2 år senere.

Forældrene er R. yakushimanum ‘Koichiro Wada’ som blev krydset med R. ‘Omega’. Sidstnævnte var et R. catawbiense produkt fra Seidel’s planteskole nær Dresden i 1904. Begge forældrene’s hårdførhed ligger til grund for, at ‘Polaris’ er testet til mere end -26 grader. (Måske næppe noget der har betydning i dag!).

R. ‘Polaris’ er allerede som ung plante meget kompakt og tæt i væksten. I begyndelsen næsten kuglerund, senere mere bred, men stadig med den tætte vækst. Efter 10 år er den ca. 90 cm høj  x 120 cm bred. Løvet (ca. 12 x 5 cm) er smukt mørkegrønt og halvblankt,  på undersiden lettere behåret.

Blomstringen finder sted fra midten af maj og fortsætter ind i juni. Knopperne er utrolig smukke i opbygningen og med deres rosarøde klare farve en meget smuk kontrast til de allerede udsprungne blomster. Der er 15-18 rubinrosa blomster i hver klase, indv. lysere rosa og med en svag gyldenbrun tegning.

R. ‘Polaris’ kan plantes i fuld sol, hvor planten bliver tættest, men også med godt resultat i lys skygge. Jeg kender planter som står helt tæt ved havet – og de stortrives!

RHODODENDRON ‘SIRIKIT’

Portræt af en hybrid

Rhododendron ‘Sirikit’ udstråler trods blomsternes størrelse en vis sarthed.

Jeg var så heldig i 2018 at få en helt ny – eller snarere gammel – japansk Azalea i haven. I de par år som er gået, har den været til stadig glæde, og nu i 2020 bliver planten introduceret i Danmark

Planten stammer fra en ikke særlig kendt tysk plantemand ved navn Urban Schumacher. Efter en ansættelse hos den berømte tyske gartner Georg Arends, slog Schumacher sig ned med en lille planteskole, hvor han primært beskæftigede sig med krydsningen af japanske Azalea. Han døde i 1980. Rhododendron ‘Sirikit’ er nu kommet med i Hachmann’s omfattende program.

Blomsterne er store, op til 50 mm i Ø. De sidder enkeltvis eller 2-3 sammen, og er dobbelte på en “enkel måde”! Det skal forståes således, at de er meget åbne i udspring, og således ikke ødelægges af nattefugt eller regn. Farven er smuk sartrosa, med et svagt lilla skær, til tonet hvid mod afblomstringen. Mon navnet henviser til den tidligere Thailandske dronning?

Fra Schumacher findes ingen optegnelser om oprindelsen af ‘Sirikit’. Hos os har vi plantet den på et meget solrigt sted i haven. Løvet holder sig godt over vinteren. Det er friskgrønt, blankt og rundligt og 2-3 cm langt. Den årlige tilvækst er 8-10 cm. Efter et par sæsoner hos os, forventer jeg  at planten bliver omkring 70/80 cm høj og lidt bredere i løbet af 10 år (uden garanti!).

Rhododendron ‘Sirikit’ kan anskaffes hos Aldershvile Planteskole fra foråret 2020.