Når sommeren går på hæld, kan jeg ikke lade være at skrive om de dejlige ALPEVIOLER (Cyclamen) – det er blevet til flere artikler – så undskyld, hvis det bliver for meget!
De første blomster tittede frem allerede omkring 10. august. Siden er det blevet til flere, og det myldrer frem med blomster. Vi har dem mindst 10 forsk. steder i surbundsbedenes forkanter, og hvis jeg var endnu mere nørdet, talte jeg blomsterne i dag – vi er dog enige om, at der er mindst 500 blomster lige nu -og det fortsætter flere uger endnu!
I sidste uge var vores datter, som er fotograf forbi. Kan du ikke lige tage et par billeder, som du ser dem, Alpeviolerne, pressede jeg hende. Her er de:
Cyclamen hederifolium primo september 2021 – foto Trine Skjøldberg
Cyclamen kan købes som knolde, eller blomstrende planter i potter lige nu i planteskolerne. Det er ikke planter til stuen, kun til friland, hvor de er meget nemme. Se de øvrige artikler om Cyclamen her på bloggen.
Jeg har kendt Vibeke i rigtig mange år. Hun bor i den ene ende af et dobbelthus i den nordlige ende af København. Her har hun boet siden 1988. Haven er ikke ret stor, knap 300 m2 – den er smal men til gengæld ret lang. Dens oprindelige design skyldes den navnkundige, nu afdøde, havearkitekt Hans Petersen. Både hans plantevalg dengang, og et af hans særkender – sten – er stadig basis for havens udseende i 2021. Jeg husker, da jeg første gang besøgte haven, at jeg undrede mig over at være blevet tilkaldt. Det oplæg som lå her, skulle ikke ændres, og det er det heller ikke blevet! Mit beskedne tilskud gennem årene, har været udskiftning af lidt planter, hvor det var påkrævet. Hvert år, når jeg nu i fællesskab med min bedre halvdel besøger haven, forundres vi over alsidigheden i de enkelte haverum, de lange kig gennem havens smalle partier, de små åbne “pladser” og den overdådige frodighed – næsten som at være under varmere himmelstrøg!
Hovedvejen langs huset
Pergolaen giver flimrende sol og let skygge over den flisbelagte havesti. Næsten som at være i et lyst skovområde.
Fra husets delvist indbyggede overdækkede terrasse fører 2 parallelle gangstier frem til havens bredeste rum, som ligger for enden af huset. Nærmest huset er det “hovedvejen” som er en løftet gangbro i 2/3 af husets længde. I det smalle bed mod husmuren er plantet enkelte tørketålende stauder, men som det også ses en frodig buskbum. Til højre er der en lang pergola adskildt fra “hovevejen”, med en rabat med frodig beplantning af forskellige græsser og Hosta samt helt lavt voksende buske. Pergolaens stolper er beklædt med Euonymus fortunei (Krybende Benved), som er både stedsegrøn og selvhæftende. Op ad nogle stolper vokser Clematis.
Ved pergolaens begyndelse finder man en af havens finurlige siddepladser, omgivet af Hosta, Clematis, småbuske og den dejlige japanske græs Hakonechloa.
En af havens mange smukke Hosta sammen med stauden “sølvlys”, Cimicifuga.
Langs stien er der plantet flere Rhododendron i selskab med Hosta, med vægt på bladformer og farvenuancer.
Den imponerende pergola giver ikke blot miljø i haven, men skjuler også for indkig fra højere nabohuse.
Ved husets gavl er der mere plads. Her slutter “Hovedvejen”, som nu bliver brolagt, med en lille trappe ned til havens store forsænkede terrasse. T.v. bag den blomstrende Rhododendron er der plantet en “Kamæleonbusk”, Actinidia kolomikta, som har flerfarvede blade. Den danner afslutningen på “Skovstien”
Den forsænkede terrasse er bygget op med brosten. Højbedene har en effekt som får haven til at virke større. Bag terrassen slutter haven mod vejen, men også her er der plads til en sti og en siddeplads, hvorfra man mellem stammerne på bl.a. Nothofagus antarctica (Sydbøg) har udkig til haverummet. Beplantningen med mindre træer, f.eks. en Cornus kousa (Koreakornel), Gleditsia triacanthus (Tretorn), Rhamnus frangula (Tørst/Korsved) og enkelte lave og opstammede stedsegrønne, hvorimellem der er plantet skyggetålende stauder, fuldender kulissen mod vejen. Samtidig er der afskærmet for indblik og vejstøj.
Den forsænkede terrasse set fra den højereliggende sti, som går delvist rundt om siddepladsen. I stensætningen er der blevet plads til en indbygget bænk. Den rødløvede busk er Cotinus coggygria (Parykbusk)
Fra en lille bænk bagved den forsænkede terrasse er der et skønt vue ud over den tæt tilplantede have. “Sydbøgen´s” uregelmæssige vækst og små blade kaster ikke for meget skygge. Samtidig er den nem at beskære, og i efteråret er bladene lysende gule.
Vibeke har en stor forkærlighed i planters forskellige løv. Ikke at hun ikke ønsker blomster i sin have, men de har mindre betydning end det udtryk som opstår via løvets store variationer. I haven findes rigtig mange forskellige planter, alligevel er det ikke en samlerhave, hvor det har været et ‘must’ at få alle varianter, eller de mest sjældne arter. Planterne i haven er alle anskaffet ud fra ‘kærlighed ved første blik’.
Acer griseum (Papirbarkløn)
Udvalgte bladfarver og former fra græsser til Hosta
Rose “Rapsody in Blue”
Benved op ad pergolaen og dekorativ hulsten.
En have som Vibeke’s lader sig ikke kopiere. Den er groet af kærlighed til planter, idérigdom, sans for farver og deres sammensætning, og ikke mindst haveinteressen. Artiklen og dens billeder kan måske tjene som inspiration. Værsgo!
Duftende R. arborescens eller “Sweet Azalea” i blomst i haven i juli. Den findes også hvid med vinrød griffel. Den stærke “Heliotropduft” øger også plantens haveværdi. (foto 10. juli 2021)
Portræt af en art
Navnet betyder: “trælignende”. ‘Sweet Azalea’ eller ‘Azalea fragrans’, som den også kaldes, har hjemme i Pensylvania, Georgia og Alabama, hvor den vokser langs flodkanter eller på fugtige områder i skov eller på bakketoppe fra 300 til 1.500 m højde. Selv om den har været kendt i Europa siden begyndelsen af 1800-tallet, er det ikke en plante man sædvanligvis støder på i planteskolerne. Måske skyldes det at blomsterne ikke er store og “vulgære”, men sarte og fine. Måske skyldes det den almindelige, desværre manglende interesse for de løvfældende Rhododendron – kaldet Azalea.
Planten er spinkel i vækst, opret til bred med gyldenbrunlige hårløse grene. Løvet er friskgrønt elliptisk, ligeledes næsten hårløst undtagen midterribben på bagsiden. Blomsterne er enten hvide med en svag rosa tone, eller sart rosa, eller måske meget lys pink, (afhængig af den klon man får fat i) altid med en vinrød flot griffel. Støvdragerne er lange og graciøse som griflen. Knopperne er kraftig rosa og ligesom selve kronrøret besat med små fine hår. Der er omkring 3-7 blomster i de ret spinkle klaser. Duften er et kapitel for sig. Selv i køligt vejr kan den skønne duft af kanel og heliotrop fornemmes i god afstand.
Blomstringen i USA finder normalt sted omkring løvspring, men på vore kanter er det først længe efter, i juli, at vi får glæde af de duftende blomster. En solrig plads nær terrassen er derfor et rigtig godt valg. Hos os er væksten heller ikke så voldsom som i hjemlandet, hvor den bliver en meget høj busk. På 10 år omkring 80-100 cm høj og bred er hvad vi kan regne med. Husk at den ikke må udtørre!
Det kan nås endnu! (Senest medio juli hvis planten skal blomstre næste år)
I 2008 fik vi vores første R. ‘Bloombux’, den gang under navnet R. michranthum x R. hirsutum, som er de 2 forældredele til krydsningen. Planten var ca. 25 cm høj og lidt bredere. Vi plantede den i vores østvendte, meget solbeskinnede forhave, det samme sted, hvor den stadig vokser, 13 år senere.
Holger Hachmann, som var den glade giver, fortalte mig om sine forventninger til planten, om den sene blomstring, og om sine begyndende erfaringer med blandt andet beskæring, som han havde udført et par år på sine “forsøgsplanter”.
Han nævnte også, at det næppe ville være almindeligt at skulle beskære den ret meget, for den voksede langsomt – en arv fra forældrene. Den ville passe blandt alle dværgrhododendron i haven. Hos er den blevet klippet de sidste 5 år, for at holde den under 140 cm! Se på billedet, som er fra den 3. juli 2021. Det er den rundklippede plante i midten. Jeg klippede 10-15 cm af den! Hvis det gøres nu, blomstrer den på de nye skud, som stadig dannes, til næste år.
Deter nemmest at beskæremed en lille elektrisk håndklipper, men en almindelig hækkesaks kan også gøre det.
Den lille hæk på billedet ovenfor er ca. 40 cm høj og 30 cm bred og 140 cm lang. Den er plantet for 5 år siden, og består af 4 små planteskoleplanter. Allerede fra starten blev de klippet lidt på siderne. De små planter har været omkring 15 cm høje. Det første år blev toppen ikke klippet. Siden blev højden valgt, og efterfølgende blev kun grene, som kom for langt ud i forhold til sidernes imaginære grænse klippet. Allerede forrige år blev toppen “studset”, sidste år og i år er der klippet på alle 3 sider. Den lille hæk har hvert år været dækket med blomster.
Salgsnavnet henviser til de meget buksbom lignende blade, og evnen til at tåle beskæring, næsten fuldstændig som den småbladede buksbom (Buxus sempervirens), som anvendes meget i krukker – klippet runde/firkantede eller på anden fantasifuld vis.
Navnet henviser naturligvis også til at planten blomstrer. Beskæring skal foretages indenfor kort tid efter sæsonens afblomstring, da kun nye skud dannet i perioden lige efter blomstringen er blomsterdygtige næste år. Nyvækst efter beskæring foretaget i august eller senere, bærerikke blomsternæste år.Meget sen beskæring frarådes!
Plads er der tit nok af ude på landet. Der er store plæner og rummelighed, men der skal også være plads til de små intime pladser. Her kan man “gemme” sig, søge i ly for blæsten, eller nyde små detaljer.
I havens baggrund er der plantet en “Koreakornel” (Cornus kousa). Den blomstrer sent. I virkeligheden er det store højblade – hvide, creme eller rosa – som omkranser de undseelige blomster. Effekten er fantastisk. I 4-6 uger midt på sommeren lyser Cornus’en op. Med tiden vokser den sig til en stor busk, eller lille træ, alt efter sorten. Derfor er den så god, også på afstand, og især solitært. En spot, som oplyser planten om aftenen, fremhæver havens dybde og ro. I oktober er løvet rødt eller orange.
Det hele startede med et mindre bed ved bænken som står ved udhushjørnet. De valgte planter blev hurtigt for store, så en udvidelse, som aflastning, var påkrævet. Det blev til mange m2 hævet stenbed, i forlængelse af det første bed. En meget vigtig beslutning dengang var, at de to bede blev adskilt med en passage, som fører hen foran gavlen af udhuset. Her blev der plads til en dejlig siddeplads – en slags “kryb i ly” for vinden, og en intim plads i den store have med udsigt til planterne.
Tæt ved terrassen er der bl.a. plantet R. viscosum ‘Karminduft’, som blomstrer midt på sommeren med en dejlig duft. I bedets fjerneste ende er plantet en gammel højstammet R. ‘Peter Alan’. Den er med til at danne perspektiv og dybde i haven. På stenbedets højeste punkt pibler en lille kilde ud. Den fortsætter sit krogede forløb ned mod græsplænen, hvor vandet forsvinder mellem sten, og fra dybden igen pumpes op til bedets høje punkt. Planten med de smukke gråfiltede blade er R. ‘Golfer’, som lyser op helt frem til oktober, hvor filtet regnes væk, og bladene igen er grønne.
Lige til højre for stoleryggen står der en pragtfuld gammel granit hegnspost. Der viste sig at være flere i stenbunken, så det var en nem beslutning at sætte dem op som afgrænsning af terrassen mod markskellet. For dog at lukke helt af, er der bagved rejst et 180 cm højt pileflethegn. Stenbunken indholdt også en del store gamle trappesten. Den var en ren skattekiste!
Opbygningen af bedene er foretaget med tørveblokke (klyner). Kanterne er nogle steder suppleret med store granitsten. Da der klippes græs med en stor maskine, har man siden fundet det nødvendigt at beskytte klynerne mod en lille påkørsel. Idé og plantegning Niels Skjøldberg, arbejdet er udført af ejeren.
Jeffersonia diphylla med de smukke mørklilla stilke og blade i udspring ca. 1. maj
Den løvfældende ‘Jack A. Sand’ i udspring sammen med Jeffersonia diphylla med de 2-delte blade. Rhododendron ‘Maruschka’ står endnu med røde knopper.
Jeg har længe villet skrive om denne dejlige – og ret ukendte staude til havens skyggebed. I den sidste ugestid har den igen erindret mig om det, og nu skulle det så være.
Her er tale om en plante fra det østlige Amerika, hvor den vokser i skyggefulde dybmuldede skove, hvor den efter sigende kan dække skovbunden med sine sarte hvide blomster, samtidig med det smukke mørkt kobberfarvede løv vokser til. Efter den effektfulde korte blomstring grønnes løvet, og planten ses som en lysende kontrast i den skyggede skovbund. Planten er ca. 20 cm høj når den blomstrer, og kan under gunstige forhold blive ca. 40 cm høj. Løvet er 10-15 cm bredt og todelt – det ligner mest af alt sommerfuglevinger. Blomsterne sidder for enden af hver deres tynde stilk. Frøkapslerne som nærmest er pæreformede med et næsten fladt “låg”, sidder skråt på stilkene når de er modne. Som det ses på billedet t.h. er der mange små frøplanter under planten. Jeg har bedst erfaring med at så frøene straks de er modne. De er længe om at spire! De danner et rhizom, altså en vandret krybende rodstok. Jeg sår dem flere sammen i potter, holder dem køligt, skygget og fugtigt. Om vinteren i drivhuset. De skal prikles/deles ret hurtigt efter spiringen næste forår, for ikke at beskadige rhizomet. Frøplanter fra planten kan med forsigtighed graves op i det tidlige forår og pottes. Større planter vokser hos os sammen med Rhododendron i grov spagnum, og gødes med OSMO surbundsgødning.
Plagiorhegma dubium er den eneste slægtning. I dag benævnes den ligeledes Jeffersonia dubia. Den vokser på den anden side af kloden i Manchuriet og dele af det østlige Kina. Den største forskel på de 2 sorter er farven. Mens diphylla er renhvid er dubium sart lyseblå, desuden lidt lavere på blomstringstidspunktet, men senere op til 50/60 cm.
Kilde: “Die Freiland Schmuckstauden” og “Enchated Gardens” samt egen erfaring over 20 år.
Her er der tale om en “historisk Rhododendron”. Den er blevet til omkring 1888 – eller tidligere i Frankrig. Skabt af en mand – hvis det var en mand – ved navn Bertin. Jeg synes jeg har mange muligheder for at dykke ned i fortiden, men i dette tilfælde må jeg melde pas.
Hvorom alting er, så er den “taget ud af mølposen” af den tyske producent Bruns i Westerstede og af Holger Hachmann ved Hamburg, som beskriver planten som følger: “For tilhængere af historiske – måske gammeldags og knap så påtrængende blomsterpragt – er netop ‘Madame Cochet’ et bevis på den skønhed, som er gået i glemmebogen blandt tusindvis af hybrider.”
De regelmæssige 5 kronblade åbner sig til helt vidtåbne syrenfarvede blomster fra slutningen af maj – eller i begyndelsen af juni. Her er altså tale om en af de sentblomstrende Rhododendron! Farverne er klare og holder sig godt blomstringen igennem. De enkelt blomster sidder på lange ret stive stilke, og danner en flot kuppelformet klase. Løvet er smalt, mellemstort, mørkegrønt og blankt. Selve plantens vækst er let og opret (den anses for at være en ponticum-hybrid). På 10 år bliver den omkring 140 cm høj og bred, med andre ord en plante som kan bruges i baggrunden, som læplante eller som del af en Rhododendronhæk. Hårdførheden er god.
Søndag den 11. april forekom mere vinterlig end forårsagtig. Jeg fangede de 3 motiver i en snedækket have. Øverst t.v.: Dværgrhododendron keiskei ‘Jonas Reich’, ved siden af også en dværg, R. keiskei ‘Incredible’. Nedenunder t.v. den storbladede vildart R. sutchuenense. Ved siden af et vellykket lille forsøg. Da vi pillede julebelysningen ned den 20 marts, brækkede en kvist af på en japansk ‘Diamant Azalea’. Min kone insisterede på at sætte den i en lille vase, jeg mente ikke det ville lykkes, det var jo 2 måneder før den skulle blomstre – se bare her!
R. ‘Blaue Jungs’ er en plante med en imponerende stor blomsterklase. Den er ikke ny på markedet, og den er heller ikke “blå”! Men på tide med lidt omtale, for det er ikke en af de storblomstrede Rhododendron, som har fået mest plads i litteraturen.
Oprindelsen går tilbage til 1984, hvor gartner Johann Wieting på sin planteskole I Westerstede i Ammerland* foretog krydsningen mellem R. ‘Hyperion’ og R. ‘Purple Splendour’. Det tog hele 14 år inden Wieting markedsførte resultatet. Planteskolen, som desværre ikke eksisterer mere, var en meget kendt og seriøs Rhododendron planteskole.
R. ‘Blaue Jungs’ bliver på 10 år ca. 110 cm høj og 140 cm bred. Busken bliver med årene rigtforgrenet og tæt. Den kan fint anvendes som del af en rhododendronhæk med andre storløvede Rhododendron. Blomstringen finder sted fra ultimo maj/primo juni og 2-3 uger frem. Hvis den er plantet med lys skygge, når solen står højest, forlænger det altid blomstringen på mørke blomster. Klaserne kan indeholde fra 9-17 store violetblå krusede blomster med en stor sortrød kraftig tegning i ganen. Støvdragerne er cremehvide.
En dag jeg samlede planter sammen til en kunde, stillede jeg 2 navnesorter ved siden af hinanden. De klædte hinanden så smukt, at det blev til en hurtigt billede af de 2, den gammelkendte R. ‘Blue Peter’ og den noget yngre R. ‘Blaue Jungs’. Se selv nedenfor.
De lyse blomster fra R. ‘Blue Peter’ blander sig fint mellem de meget mørke og knap udsprungne blomster fra R. ‘Blaue Jungs’, som efter nogle dage, bliver lysere som på det øverste foto. Hele tiden matcher blomsterne flot.
*Ammerland er (som bekendt) “Tysklands planteskole”. I hele distriktet er der produktions- planteskoler. Især er området dog kendt for produktionen af Rhododendron. Kører man fra de større veje ad sidevejene, befinder man sig tit mellem blomstrende rhododendronmarker, men der er alt fra marker med kæmpe allètræer til produktion af små stedsegrønne buske, og naturligvis også detail planteskoler, hvor spareskillingen kan spenderes. Hele området er et slaraffenland for “havefolket”, så en afstikker på bilferien kan varmt anbefales. Kør fra Autobahn i Oldenburg (med smuk slotspark og mange Rhododendron) via Bad Zwischenahn ved den smukke sø og videre til Westerstede. 2 store rhododendronplanteskoler har i området hver deres meget store og seværdige parker – det er “Bruns” og “Hobbie”. Det skal også nævnes at Bremens Botaniske Have, har den (vist nok) største Rhododendronsamling i Europa. Afsæt en halv dag for at nå både parken og de imponerende drivhuse med tropiske Rhododendron.
Imponerende marker med højstammede løvfældende Azalea på over 2 m højde., eller som nedenfor marker med Rhododendron yakushimanum og hybrider.
