VAND – VAND – VAND!

Tørken har ramt os!

Det er så mange år siden, at det var så tørt i maj – jeg kan ikke huske hvornår – men sjældent er det, at hele måneden har været sol og sommer. Hos os i Hørsholm har det ikke regnet siden den 30. april. Jeg ved godt, at der i nabo områder har været enkelte heftige byger, men så heldige har vi ikke været.

Jeg kan derfor kun opfordre alle i den samme situation til at vande. Det koster penge, men hvad koster jeres planter?

Det er nu, ved blomstringens afslutning der er behov for vand. Nu starter planternes nyvækst, og i de nærmeste uger i den periode dannes de nye blomsterknopper – næste års fryd!

Når I vander, skal I vande “ordentligt”. Sjatvanding er kun kosmetik. Det er bedre at vande grundigt et par gange om ugen, i stedet for at sjatvande.

 

 

 

ROBOT PLÆNEKLIPPER, SÆSON 3

Proplemløs opstart

Ved påsketid fik jeg en opringning om, at vores robot var udhvilet og klar til afhentning. Pga. af stærk frost, var plænen til gengæld ikke “klar”. Nu midt i måneden var plænen tøet op, og begyndt at gro.                                                                                                                            Turen gik derfor til FredensborgSkov&Have hvor “BB8” stor klar og lækker som var den ny. Kontrollisten var hakket af, nye knive isat og maskinen afprøvet.                                         Det er en sand fornøjelse at sætte robotten på plads i ladestationen, kode den til morgendages klipning, og så i øvrigt, næste morgen se den på arbejde. Efter et par dage, er plænen smuk, tæt og nyslået, “kan det være bedre”?

I den mellemliggende tid, havde jeg lige nået at give plænen gødning. Om foråret anvender jeg “OSMO-vertigazon”, som modvirker mos i plænen.

Osmo gødningsprodukter er sponsoreret af OSMO. Vores græsrobot er er delvist sponsoreret af FredensborgSkov&Have.

Læs også: Græsplæne og magelighed (dovenskab) og robot plæneklipper

Læs også: Robot plæneklipper, sæson 2

RHODODENDRON – BRUNE BLADE OM FORÅRET

Solskadet løv, ofte efter kraftig frost i det tidlige forår.

Den 4. februar 2011 fik jeg en mail på rhodospecialisten@mail.dk. vedr. brunligt løv på en Rhododendron ‘Norfolk Candy’ Spørgsmålet lød: “Der er brune blade på min forholdsvis nye plante – den er plantet i efteråret 2010. Skal jeg klippe dem af, eller skal hele grenen fjernes, og hvornår?”
Jeg svarede, at han endelig ikke skulle gøre noget ved planten. De brunlige blade er svidninger grundet den meget lange og kolde vinter, eller efter pludselig stærk frost. En lille ny plante, som er sat i efteråret før en streng vinter, har ikke fået rigtig kontakt med den omgivende spagnum. Roden går ikke særlig dybt, og spagnummen er helt sikkert frossen både omkring, og under planten. Det betyder, at planten ikke har mulighed for at optage vand til erstatning for den fordampning, der foregår fra løvet, hver gang solen skinner på det, eller i den kraftige blæst, de sidste uger har budt på.
Det er muligt at de brune blade ikke er helt døde, og retter sig lidt til foråret. Er de døde, falder de af, men fra det sted hvor bladet har hæftet til grenen, er der stor mulighed for, at planten skyder. Det er ofte ikke muligt at se, hvor langt ned grenen er frostskadet. Derfor fraråder jeg altid at klippe i planten inden 15. juni. Det kan være lang tid at gå og se på en halvvissen plante, men når den skyder, glemmes det hurtigt.
Skulle uheldet være ude, så planten ikke skyder. Kan man midt i juni, eller før, hvis man er sikker på at at grenen/grenene er døde, klippe hele planten ned til 10 cm over jorden. Det kan være muligt at den skyder fra basis. I maj måned kan man ved forsigtigt at kradse i barken, se om der er et grønt vækstlag under barken. Er grenen derimod gul og tør, er grenen død.
Et grønt vækstlag under barken betyder nyvækst, så er det kun at vente til skudene viser sig.
Dværgrhododendroner er selv om de har været plantet på stedet i mange år, altid udsatte for brunsvidninger i barfrost. Derfor er det en god idé at dække dem med granris, fiberdug eller andet som lader luft og fugt passere ud og ind, for at forhindre solen at skinne direkte på løvet.
Japanske Azalea er også udsatte. Dels går deres rødder ikke altid særlig dybt, dels er deres “sammensætning” af forældre ikke alle lige frosttolerante. Nogle vælger at smide bladene helt, så igen er det tålmodigheden der kommer på prøve, om de skal skæres mere eller mindre tilbage, eller slet ikke!
Vinterdækning kan således være en god idé, når vinteren former sig som denne, og startede allerede den 20.11.10, og uden ophør fortsætter over midten af februar 2011, uden udsigt til snarlig mildning. De første måneder havde planterne det godt, de var fint pakket ind i sne, som endda var den lette frostsne, uden særlige skader forårsaget af tung tøsne. Men på det sidste, hvor sneen er væk, og en kold susende vind med en kuldefaktor på op mod -20 grader hersker, vil jeg anbefale at vinterdække planter, som står særlig udsat i solen eller vinden.
Hvornår skal vinterdækningen så væk? Den skal fjernes så snart den værste frost er ovre, og især når det regner meget. Vinterdækningen kan nemlig også betyde, at løvet på de afdækkede planter aldrig tørrer, fordi de er for beskyttede, og i den situation risikeres det, at der dannes svamp på planterne. Hvem sagde det skulle være nemt? Jeg har nogle år lagt vinterdækningen i nærheden af planterne, så den kunne lægges tilbage, hvis der kom nogle nye kolde dage og nætter.

2018 – BARFROST OG KULDE I MARTS                                                                       

Den milde og våde vinter fik en brat og barsk afslutning. Her hos os i Hørsholm faldt nattetemperaturen til -13, og dagtemperaturen lå flere dage under frysepunktet. En strid vind bar endnu mere “ved til bålet”, så det ses tydeligt på nogle af havens planter. Det er stort set de samme det er gået ud over, som ved tidligere lejligheder – og så er det jo beroligende, at man har de gamle erfaringer.

Skaderne dukker først op, når temperaturen stiger og forårssolen varmer planterne op. Flere “japanske Azalea” har fået “brændt” skudspidser brune, og enkelte dværg Rhododendron er temmelig svedne på det meste af løvet. LAD ENDELIG PLANTERNE I FRED – KLIP IKKE, MEN VAND HVIS DER ER TØRT. Det kan være bladene falder af, men der skal nok komme nogle nye, måske helt ud på grenspidsen. Det kan endda være, at der også kommer blomster. Det er umuligt nu at bedømme, om der skal klippes lidt af, eller om planten retter sig helt. Det kan ses i juni, og til den tid kan det være saksen skal lidt i brug.

R. nakaharae ‘Mount Seven Star’ med frostskader efter barfrost i marts 2018. Planten er fra 1991. Den har prøvet det før, og selv om den er svedet af på toppen, er jeg sikker på at den vil blomstre, som den har gjort det efter tidligere skader. Grenene ned langs stenene er friskgrønne, de er ikke skadet.

R. ‘Gowenianum’ efter kraftig barfrost ultimo marts 2018. Den har prøvet det før. Faktisk kan man ikke regne den for stedsegrøn, da den ofte skades i overgangen fra vinter til forår. Det heldige er, at knopperne aldrig skades. I løbet af et par uger falder de tørre blade af. Meget hurtigt efter bryder nyt løv frem, og planten fremstår lys og forårsgrøn. De pragtfulde sartlilla duftende blomster springer ikke ud før ultimo juni. Vi har haft R. ‘Gowenianum’ i haven siden 1983, uden problemer.

LYNG SKAL KLIPPES NU I APRIL

Lyngplanterne begynder snart at vokse

De skal klippes hvert forår. Medio April er normalt et godt tidspunkt. Det er lige inden nyvæksten begynder. Jeg klipper alle mine lyngplanter, og holder dem i næsten den samme højde hvert år. Hvis de ikke klippes tilbage, bliver de i løbet af nogle år lange, ranglede og grimme forneden.

Sommer og efterårsblomstrende lyng kan se meget ringe ud efter en periode med hård barfrost (marts 2018). Det er vigtigt de klippes nu, fordi den begyndende nyvækst bærer blomsterknopperne til næste blomstring i løbet af sommeren og efteråret. Forårblomstrende lyng (Erica) ser stadig godt ud, og med mange blomster. De skal desværre også klippes meget snart, for at undgå, at de bliver ranglede. Hvis der klippes for sent, klippes nyvæksten af, og dermed næste vinter/forårsblomstring.

Medio april klippes lyngen. Hækkesaksen, en god håndsaks eller en lille elklipper – det er ligegyldigt, blot værkstøjet er skarpt. Den næsten visne efterårslyng (Calluna) på billedet, er frisk grøn under barken, og vil i løbet af få uger stå med nye skud – og blomsterknopper til efterårets blomstring.

Før – Beskæring af lyng (Phyllodoce) medio april

Efter – Beskæring af lyng (Phyllodoce) medio april. Selv om “resterne” ser sølle ud, kommer der nyvækst med blomsterknopper.

LÆS OGSÅ: Lyng som surbundsbedets tæppe

RHODODENDRON ‘FRIESIANE’

Portræt af en hybrid

R. ‘Friesiane’. Den sartgule farve får blomsten til at virke “bly og uskyldig”, næsten undskyldende, og dog så alligevel dragende i al sin enkelhed.

I modsætning til mange mennesker jeg taler med på planteskolen eller ude i haverne, er jeg meget glad for de gule Rhododendron. Ligesom med andre farver, er der naturligvis nogle gule nuancer som jeg synes mindre om. Andre vil sikkert synes at mine præferencer er forkerte, så derfor er det kun at fastslå, at smag som bekendt ikke kan diskuteres. Indiskutabelt er det imidlertid, at det ikke er svært at placere en gul blomst mellem lysere gule, cremefarvede, orangegule eller laksefarvede, ligesom mange violette og lilla nuancer kan være fine naboer.

R. ‘Friesiane’ er en meget ny Rhododendron på markedet. Når jeg synes at netop dette kryds er så godt, skyldes det, at den i en vis grad ligner vildarten R. wardii, som er en af naturens smukkeste rengule arter. Indv. er R. wardii forsynet med en større eller mindre rød ganetegning eller plettegning. Enkelte kloner er næsten uden tegning. Blomsterne er tragtformede og uden synderlig krusning.

Netop dette findes i R. ‘Friesiane, som er et kryds mellem R. ‘Maraike’ og  R. ‘New Comet’ som begge i deres aner har netop R. wardii. I 2010 og 2011 hvor planten blev præsenteret på planteskolen H. Hachmann’s stand i Oldenburg og Schwerin, blev den da også hædret med Oldenburg Certifikat og guldmedalje.

Knopperne er lys laks i udspring i slutningen af april eller tidligt i maj. Blomsterne er rengule, tragtformede, ca. 8 cm i Ø, og kun meget let krusede. Indv. er der lige efter udspring en mindre rød plettegning på det øverste midterste kronblad. Denne tegning falmer hurtigt væk.

Løvet har også en lille henvisning til R. wardii. Det er rundligt, ca. 10 x 6,5 cm og virker lidt dugget på oversiden. I udspring en anelse blåligt, som på R. wardii. Dermed udmærker løvet sig også som en god kontrast til de mange mere almindelige storbladede Rhododendron. På 10 år bliver planten ca. 110 cm høj og 130 cm bred. Hårdførheden er god. -21 grader ligger vist ikke lige for hos os!

PS. R wardii bliver stort set ikke produceret, og kan være vanskelig som kulturplante, så derfor er der endnu mindre grund til at glæde sig, når en god lign. hybrid dukker op.

 

 

RHODODENDRON ‘CINZIA’

Portræt af en hybrid

R. ‘Cinzia’ er en nyere dejligt duftende Azalea

Vi har haft den i haven siden 2008, faktisk et helt år inden den kom på markedet. Den stammer som så mange andre planter fra H. Hachmann i Tyskland. Sønnen Holger krydsede i 1993 R. ‘Humboldt Picotee’, som er en duftende R. occidentale hybrid med R.  ‘Schneegold’. I 2009 blev R. ‘Cinzia’ udmærket med bronzemedalje i Schwerin, og endnu senere i 2011 blev den navnegistreret.

Blomsterne er renhvide, dog i begyndelsen med en svag “dug” af rosa, ligesom de cremegule knopper har en svag rosa tone. Det midterste kronblad er udstyret med en stor varm gul priktegning. Støvdragerne som rager elegant ud af blomsterne er sart rosa. Så ikke nok med at blomsterne er smukke – de dufter også herligt. Blomstringen ligger fortrinsvist i juni, helt mod slutningen af måneden.

R. ‘Cinzia’ er en ret tæt opret busk, som på 10 år bliver ca. 100 cm høj og lidt bredere. I udspring er løvet rosatonet lysegrønt. Senere mørkegrønt. Om efteråret farves det brunrødt med orangegule “flammer”.

Normalt opnås den bedste blomstring på Azalea, hvis de er plantet direkte i solen. Vores plante blev også sat i et solbeskinnet bed. Imidlertid er naboplanterne, og især et par Acer (Japanske Ahorn), vokset ret meget. R. ‘Cinzia’ burde altså være flyttet! Det er den af forskellige grunde ikke blevet. Alligevel blomstrer den meget – se bare billedet som er et udsnit af sidste års righoldige blomstring.

RHODODENDRON LUTEUM (Syn. R. flavum, Azalea pontica)

Portræt af en art

Imponerende, flot og stor R. luteum fotograferet i fugleparken i Walsrode i Tyskland den 20. maj.

Guldazalea er det danske navn til den kraftigt duftende Rhododendron luteum. Oprindeligt blev den af Carl von Linné navngivet Azalea pontica, et navn som man stadig kan træffe på. I naturen vokser den fra Kaukasus via Grækenland til Tyrkiet, samt i mindre områder i Polen og Slovakiet i skove, på græsland og i sumpe, helt op til 2300 m højde. Det er en yderst livskraftig plante, som kan brede sig udløbere.

Siden 1830-erne har planten været anvendt i Danmark som haveplante. Allerede så tidligt som i 1793 var den kendt i England, som i dag, i nogle områder, har meget store bestande af “vilde” planter, uden at disse dog giver samme problemer som R. ponticum.                        R. luteum  er en opret rigtforgrenet plante. som godt kan kræve lidt plads i rhododendronbedet, dels i bredden, men også når den er op mod de 3,5 m i højden, som den kan blive som ældre.

Blomstringen er næsten altid helt overdådig. Den starter før, eller ved løvspring, i maj måned, men da ikke alle knopper åbner sig på samme tid, er blomsterperioden, naturligvis lidt vejrafhængigt, ofte helt frem til juni. Farven må beskrives som klar lysende gul, med en mere eller mindre mørkere gane. Meget vigtigt er det, for at opnå optimal blomstring, at den plantes i fuld sol. Løvet er ved udspring dækket med en blålig voksagtig hinde, senere friskgrønt og glat.  Om efteråret farves løvet rødt eller orange i mange nuancer.

Igennem tiderne må der have været utallige produktioner af R. luteum. Grundet dens evne til at lave rodskud, har den været nem at formere, frøformering er heller ikke et større problem. Med tiden er der opstået en del forskellige kloner, bl.a. med mere eller mindre “knald” på den gule farve. Det har den danske rhododendron producent “Basta Planter” udnyttet. Han har selekteret et par “afvigere” med særlig gode egenskaber fra. De sælges under navnet luteum ‘Basta’s Guld’ –  guldgule duftende blomster – og luteum ‘Basta’s Select’ – store gule og stærkt duftende blomster.

Rhododendron luteum ‘Basta’s Select’ har større og varmere gule blomster.

R. luteum er meget flittigt brugt som krydsningspartner med andre rhododendron fra den løvfældende “Azalea-gruppe”. Det har medført at der er en helt utrolig mængde luteum-hybrider, i snart sagt alle forskellige farver, og for de flestes vedkommende med god duft.

 

RHODODENDRON ‘LA OLA’ og ‘BIG POINT’

Portræt af en hybrid + en hybrid

Rhododendron ‘La Ola’ er et “nyt skud på stammen” blandt de mange japanske Azalea.

Den tegner godt, denne nye japanske Azalea. Hos os “flyttede den ind” i 2016, selvom den faktisk først har været markedsført fra 2017. Krydsningen er foretaget af chefgartner  hos H. Hachmann Baumschule i Tyskland,  Bernd Wickhorst, i 2004. Han anvendte R. ‘Maischnee’ x R. ‘Peppina’. Det var et godt valg, for resultatet blev en virkelig rigtblomstrende plante med meget store (ca. 8 cm) lysrosa blomster. Kronbladene er let krusede, indv. er blomsterne ret lyse, men med en meget dekorativ mørkrosa ganetegning. Knopperne er virkelig store og dekorative. Blomstringen finder ifølge producenten sted fra primo maj og til hen mod slutningen maj. De 2 år den har blomstret hos os, er de bedste billeder taget mellem den 25. maj og 6. juni! Måske fordi jeg har plantet den i vekslende sol/skygge i et stenbed, hvor netop middagssolen ikke rammer planten.

Løvet er mørkegrønt, blankt med enkelte små hår. Om vinteren farves det dybere grønt, med et usædvanligt bronze skær. Helhedsindtrykket er dog, at planten er stedsegrøn. Efter 10 år angives højden at være 30 cm! Om det er tilfældet er jeg ikke så sikker på. Jeg tror den bliver noget højere – måske 50/60 cm. Vinterhårdførheden angives til -21.

RHODODENDRON ‘BIG POINT’ er en søster til R. ‘La Ola’ fra samme krydsning i 2004. Ud fra de givne oplysninger skulle blomsterne ligeledes være 8 cm, men mere lyslilla, og med en flot rosarød ganetegning og let krusede kronblade. Blomstringen skulle ligge lidt senere, altså række ind i juni. Planten skulle blive ca. 60 cm på 10 år. Løvet er lysere matgrønt, men farves med et tilsvarende bronze skær i vinterperioden. Hårdførheden angives til -22!

Når jeg ser producentbillederne af de 2 forskellige Japanske Azalea, og sammenligner med vor egen plante, kan jeg komme i tvivl om, om der er så stor forskel på de to, at de fortjener at have hvert deres navn. Når det bliver sommer vil jeg plante en ‘Big Point’ tæt ved ‘La Ola’, og opleve forskellen. Jeg er stadig sikker på, at fornyelsen med de meget store blomster, ret sent, har betydning for sortimentet fremover – men om der er plads til 2 så næsten ens planter, vil jeg ikke dømme om i dag.

 

RHODODENDRON ‘NEGLIGE´’ (Syn. ‘Dalina’)

Portræt af en hybrid

R. ‘Negligé er en af de nyere japanske Azalea.

Endnu engang er det firmaet H. Hachmann i Tyskland som står bag den smukke og meget rigtblomstrende dværgazalea ved navn ‘Negligé’. Om navnet henviser til det franske ord for lækkert lingeri ved jeg ikke – det er dog bedre end de første “navneforsøg” som ‘Hachneg’, ‘Dalina’ eller ‘Nelé’ – hvis man spørger om min mening.

Planten er et kryds mellem R. ‘Daphne’ x ‘Melina’ fra før 1997. I perioden fra 2008 til 2011 registreres navnet og planten markedsføres. I 2012 kommer jeg i besiddelse af den, og den plantes i et bed mellem større granitsten i vekslende sol/skygge. Her har den vokset siden, og lyser fuldstændig op med sin overdådige blomstermængde fra ultimo maj til medio juni. Blomsterne er lysrosa, næsten hvide mod midten og prydet med en rød plettegning. Selve den svagt krusede blomsterkant er sart violet. Blomsten er åben tragtformet og ca. 5 cm i diameter.

Som 10-årig forventes den at have en størrelse på omkring 50 cm i højden og 80 i bredden. Det passer indtil videre fint med vækstforholdet på vores plante, som også er dejlig kompakt. Løvet er friskgrønt, nyvæksten er ret lys, og den beholder en stor del af løvet vinteren over. Jeg har med held lavet stiklinger af planten, og der står derfor et par stykker i haven – alle i vekslende sol/skygge, som tilsyneladende passer den bedst. ‘Negligé’ blev udmærket med sølvmedalje i Schwerin i 2009.

KALKTOLERANTE RHODODENDRON

Uddrag fra min bog: “RHODODENDRON – og hvad dermed følger” (2000/2002)

Hvad er nu det for noget? Nu har det hele, siden side 1, handlet om surbundsplanter og pH værdier omkring 4,5, og om vigtigheden i at overholde de livsbetingelser, som Rhododendron altid har stillet.

Svaret er, at det efter 20 års forskning, er lykkedes tyske videnskabsmænd og botanikere, at vende op og ned på hvad der er naturligt. Produktet er opstået på ”Bundesanstalt für Züchtungsforschung an Kulturpflanzen”  ( “Bundesforschungsanstalt für Gartenbauliche Pflanzenzüchtung”)  i Ahrensburg. Det færdige produkt er blevet døbt ”INKARHO”, hvilket er en forkortelse af det “mundrette” navn ”INteressengemeinschaft KAlktoleranter RHOdodendronunterlagen”, og samtidig et beskyttet varemærke.

Dette mærke er trykt på urtepotten eller på plantens etiket.

Mere end 2 mill. frøplanter af forskellige forældrekombinationer er blevet udsat for calciumklorid-stress (CaCl₂) i laboratorieforsøg. 600 planter overlevede, og de blev i de næste år afprøvet på kalkholdige jorde under fri himmel. Efter 3 år havde 60 planter fundet vej gennem nåleøjet, og fra disse blev en større mængde opformeret. Det nye plantemateriale blev udplantet på jorde med forskellig pH-værdi fra 6-8, for nærmere bedømmelse. I 1989 startede forsøgene med podning af vanskeligt formérbare sorter på de nye rodunderlag, og til slut fandt udvælgelsen af de bedste af de ”nye rødder” sted. Herefter var der kun masseproduktionen tilbage.

Disse såkaldte kalktolerante planter sælges med en særlig etiket, som dels skal sikre den rigtige behandling af planten, men også forhindre ombytning med almindelige Rhododendron.

Herefter skulle det være så nemt. Planterne kan plantes i almindelig havejord, hvis denne ikke overskrider pH 7,0 (neutral). Det forudsættes dog at jorden omkring plantehullet løsnes både i dybde og bredde – og hvis den er særlig kompakt, skal der alligevel tilsættes noget spagnum, kompost eller et andet jordforbedringsmiddel, for at gøre den bedre egnet til dyrkningen. Faktisk har Tyskerne udviklet en særlig jord, som man bør købe og iblande i plantehullet ved plantning. Hvis dette råd skulle følges, ville det altså betyde en import af jord i poser fra Tyskland. En miljø- og omkostningsbelastning, som netop burde være undgået med den nye opfindelse. Det anbefales også gøde med et, til formålet, særligt fremstillet gødningsprodukt. Ud fra de her nævnte retningslinier, er det faktisk ikke blevet nemmere – og heller ikke billigere.

Andre ulemper er, at de kalktolerante planter ikke uden videre kan flyttes ud og ind af surbundsbedene, og at alm. Rhododendron ikke kan plantes sammen med de kalktolerante. Indtil videre findes de kalktolerante planter også kun blandt de storbladede sorter, samt blandt yakushimanum-hybriderne og en enkelt williamsianum-hybrid. Det betyder, at man ikke kan mikse beplantningen med f.eks. småbladede eller løvfældende sorter, og man afskærer sig for brugen af helt andre surbundsplanter, som følgeplanter til Rhododendron’erne. Den nye plantegeneration udvikler et kraftigere rodnet, og skulle også vokse sig større (hvis det er en fordel!) – og mere forgrenet end de ”gammeldags” planter, indenfor den samme tidsperiode.

Alligevel kan der siges en hel del positivt omkring dette nye tiltag i planteverdenen. Planterne har deres fulde berettigelse, hvis man f.eks. ønsker enkelte stedsegrønne Rhododendron plantet sammen med løvfældende buske i et såkaldt ”levende” hegn. Man kunne også forestille sig ønsket om en enkelt Rhododendron ved en terrasse, hvor den stedsegrønne busk måske skal skygge for indsynet til terrassen. Der kunne nævnes utallige eksempler på sådanne andre solitære beplantninger, eller regulære hækbeplantninger, hvor netop den kalktolerante Rhododendron kan få sin store berettigelse. I alle disse tilfælde skal der ikke opbygges et egentligt surbundsbed, men blot graves et hul, så jorden er porøs – måske lettere forbedret med spagnum eller kompost. Der skal gødes almindeligt, som havens andre planter – og altså ikke med en speciel Rhododendrongødning, og der skal vandes normalt, når resten af haven trænger.

20 år efter i 2018:

Tyske producenter har stadig mange INKARHO planter i deres kataloger. Om tallet er steget så meget, som der blev lagt op til, ved jeg ikke – men, som indkøber er jeg ikke så overbevist om, at der efter 30 år produceres mange flere på denne specielle rod. Det er stadig blandt de storbladede udvalget er størst. Kun enkelte arter og artskrydsninger er podet på INKARHO-roden. Løvfældende (Azalea) er der ingen af, og blandt de mange populære dværgsorter finder jeg kun en, den næsten nye R. ‘Bloombux’. Den i min bog omtalte specielle jord, findes heller ikke mere.                                                                                  Planteskolen H. Hachmann, som har været en af de helt store kræfter bag projektet, bruger et par sider i sit katalog om plantning og pasning af de kalktolerante planter.  Essensen er, at plantestedet skal have en porøs, luftig jord. Hvis pH-værdien er mellem 5,5 og 6,5 kan der plantes direkte i jorden. Ligger pH-værdien højere, 6,5-8,0,  skal der iblandes indtil 50% spagnum. Omkring gødning er det på bedste tyske måde blevet så videnskabeligt, at jeg vil undlade at beskrive de mange muligheder.

MINE ERFARINGER:

Jeg har ingen kendskab til planter, plantet direkte i jorden helt uden spagnum eller meget velomsat kompost. Hvis jorden iøvrigt ikke er meget klumpet leret eller meget tung og klæg, er det fint at blande jorden op med 50% almindelig spagnum, gerne gødet. Meget kalkholdig jord med en pH på over 8, finder jeg ikke brugbar. Her skal så plantes i ren grov spagnum. Da INKARHO Rhododendron vokser kraftigere end almindelige Rhododendron, kræver de mere næring. Her kan bruges almindelig NPK-gødning 2 gange i perioden april til juli. Som jeg skrev i 2000 kan planterne uden problemer plantes i surbundsbedet. De tåler også fint en langtidsvirkende Rhododendrongødning, men bør tilføres lidt mere end de andre planter i bedet. INKARHO-rødderne vokser kraftigere, hvilket gør, at hele rodballen bliver større, og med flere trevlerødder. Det er et forhold, der skal tages i betragtning, hvis planten skal flyttes.

KONKLUSION:

I surbundsbedet foretrækker jeg almindelige Rhododendron. Som indplantning andre steder kan de “kalktolerante” bruges. Problemet er stadig, at et bed udelukkende med “kalktolerante” Rhododendron ikke kan beplantes med andre surbundsplanter med krav til lav pH-værdi. Min erfaring viser helt klart, at planter mærket INKARHO fint trives i det almindelige surbundsbed.