EN HAVE I EVIG FORANDRING – 1970-2020 – DEL 3 som handler om vores første store Rhododendronbed.

50 ÅR MED JORD UNDER NEGLENE  – HAVEN MOD VEST

Her hvor stien drejer til højre, eller fortsætter ligeud, forlader vi stenbedshaven ved huset sydgavl, og kommer ind i selve HAVEN – Med de ord, sluttede jeg del 2, i fortællingen om vores haves udvikling siden 1970. Nu går vi videre frem “inde i selve haven”. Billedet er fra maj 2017.

2017, panorama fra stenbedshaven set mod vest og selve haven.

Når vi kommer gående fra stenbedshaven ved huset sydgavl, kan vi dreje om hjørnet til højre langs det store alpebed med en ret god samling alpine planter fra store dele af verdens bjerge. Til venstre ligger vores første rigtige Rhododendronbed med store høje opstammede Rhododendron, bregner og Hosta i bedets bageste og skyggede del, og dværgrhododendron samt Japanske Azalea mellem større granitsten i forkanten. Det er det gamle staudebed (nr.20 i planens højre side)

Dette er en lidt ældre haveplan, men næsten up-to-date. De største forandringer gennem årene er i området øst for huset. Oprindeligt kunne vi køre fra fra den nuværende carport og helt frem til drivhuset. Voldsomt spild af haveplads! Den store del af haven, husets vestside, har naturligvis også undergået forandringer. De består mest i at ændre lidt på bedenes form, og nedskalering af græsplænen. I dag har vi valgt, at beholde plænens størrelse, selv om der nok kunne bruges endnu mere bedplads til for store, eller nye planter. Græsplænen er med til at få havens udtryk til at virke “rolig”. Bednumrene på kortet kan virke ulogiske, men er opstået over tid, samtidig med havens udvikling.

1971. Haven set fra terrassen mod syd. I baggrunden nyt byggeri på den anden side af Gyvelvej. Foran terrassen vokser græsset dårligt grundet traktose. Rosenbedet langs vestfacaden var en begynderfejl. (Det er det ideelle sted for lus og svampesygdomme).For enden af huset ses carporten, og i dens forlængelse staudebedet langs sydskellet.Staudebedet langs naboen mod syd, blev etableret allerede i 1971, som en forlængelse af carporten og redskabsskuret, som dengang var placeret hvor stenbedshaven er i dag. Efter tilbygningen i 1978 forblev bedet, med nogle tilpasninger til stenbedshaven, på samme sted.

I 1986 havde vi et pladsproblem til nogle store Rhododendron. Staudebedet blev ofret! Det blev afløst af et højbed til rhododendron bygget i sten og tørveblokke (klyner). Langs bagkanten mod klynerne blev de store Rhodo’er plantet. Fra klynerne mod hækken (senere et raftehegn) er der en smal “grøft”. I denne ligger hovedslangen til vandingsanlægget. Samtidig var hækken/hegnet fri fra bedets ca. 40 cm forhøjelse. Mod havestien foran i bedet blev der bygget små “rum” til dværgrhododendron og andre små surbundsplanter. Bedet er uændret i dag!

2005, 1. juni. Vi vender os lige om og ser mod “stenbedshaven” ved husets sydgavl – der vi kom fra. Rhododendron i alle størrelser fylder bedet (ovenfor) fuldstændigt. Vedligehold er der næsten ikke.

(Foto ovenfor): Bedet t.v. for havegangen er bed 4 på planen. Vi kalder det faktisk for “Ø-bedet”, fordi det  ligger som en “ø” mellem havegangen og græsplænen. Bedet blev lavet marts 1976. De første år var det beplantet med tørketålende græsser, Hebearter fra New Zealand og forskellige dværg stedsegrønne hvor imellem  en andemor udrugede et kuld ællinger. Vi, og børnene fulgte meget med, og alt var parat – selv om natten – til at bære dem til nærmeste sø, når alle æggene var ud- klæggede. Alligevel kom ræven os i forkøbet, og den stakkels andemor søgte i dagevis efter sine ællinger.                                                    (Foto t.v.): i 1978 plantede vi en Gingko biloba (Tempeltræ) i midten af “Ø-bedet”. De lysegrønne smukke blade i udspring, og rengule blade om efteråret, nød vi i mange år. Men træet blev for stort. En virkelig dygtig træbeskærer, beskar det nogle gange, men en dag måtte vi erkende, at træet både skyggede for meget på huset, og på bedet nedenunder. 

Selve “Ø-bedet” blev i 1981 lavet om til et          rigtigt stenbed, fyldt med større granitsten, med en lav “langsgående højderyg”, som gjorde det muligt at plante små alpine planter på den sydvendte side, i gruset og lettere kalkholdig jord, og på den nordvendte side,  små surbunds-planter i spagnum. Det fungerede fint i mange år, indtil der blev så meget skygge, at alle planterne mistrivedes. Helt galt blev det, når de tykke læderagtige blade dækkede de små planter efter løvfald, kulden bed i fingrene, når bladene skulle fjernes. Af biledet fremgår det tydeligt, at træet var for stort. (Foto t.v. fra 20/7 2006). 

Nu vender vi os igen mod vest (foto ovenfor fra 2019, 28. maj). Vi ser det sydvestlige hjørne af haven. For enden af stien har vi en dejlig terrasse. I 1979 var der en sandkasse til børnene. Nu kalder vi den “Niels’ bodega”. På meget varme eftermiddage, eller ved gæstebud til en drink før middagen, er der tilpas skygge, og en mere tålelig temperatur, end under markisen på hovedterrassen. På det store billede ses de gamle opstammede Rhododendron. Det er naturligvis de planter, som ses på billedet fra 1. juni 2005, og som rykkede ind i det gamle staudebed i 1986! De 4,5 m høje.

2019, den 28.5.  – sydvesthjørnets terrasse (“Niels’ Bodega”) som den ser ud i dag. Sammenlignet med det lille billede med sandkassen, ses en tydelig forandring. Nabogrunden ligger en del højere, derfor den næsten 1 m høje stensætning i forkanten af det stadig lidt skrånende bed, som er nr. 17 på oversigten. Den store lyse blålilla R. er ‘Blue Peter’. Bag ved t.h. den mørkere R. ‘Peter Alan’. Foran står 2 rosa løvfældende: R. ‘Fanny’ og R. arborescens. Ved stenkanten er der den røde R. ‘Sophie Scholl’ og helt t.h. en R. williamsianum ‘Album’. På bordet en R. russatum som bonsai.

1983: Høje “Elefantgræsser” tog indsynet til “legepladsen”.

De dekorative stor græsser dannede også en dejlig tunnel at lege i. Her set over græsplænen mod husets terrasse.

1988: Sandkassen blev nedlagt. Græsserne blev erstattet med et lille surbundsbed. Stien løber mellem dert nye bed og bed 4.

1986, den 26. maj rykkede et helt filmhold ind. På græsplænen blev opbygget en “kladde” til et surbundsbed. Den kendte havekonsulent Hans Pedersen indtalte filmen, som var bestilt af organisationen Danske Havecentre.

Det var første del af fortællingen om vores haverum. I den følgende del vil jeg bl.a. fortælle om havens ikoniske Rhododendron ‘Onkel Dines’.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EN HAVE I EVIG FORANDRING – 1970-2020 – DEL 2

50 ÅR MED JORD UNDER NEGLENE  – STENBEDSHAVEN VED SYDGAVLEN

På det lille billede ses huset i 2. række fra vejen. Den 17. maj 1970 var der græs, næsten alle steder hvor der ikke var fliser. Når man ikke var “rutineret” havemenneske, virkede det naturligt. Tanken var naturligvis, at i takt med idéerne opstod, skulle bedene formes, og græsset graves væk. Fra gavlen til skellet mod syd er der 7,5 m.

Juli 1973. Carporten i skellet mod syd er allerede nogle år gammel, haven ser indbydende ud set fra opkørslen – men, min svigerfar, maleren Georg Sand Christiansen, kom en dag med en tegning, som han syntes vi skulle realisere. Nu opstod stenhaven ved sydgavlen.

1975 –  inden tilbygning, set mod øst.

1975 – inden tilbygning, set mod vest.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1978- efter tilbygning, set mod øst.

2005- efter tilbygning, set mod vest.

 

 

 

Sydgavlen med stenhaven i 2012. Mod den varme mur er det virkelig tørketålende stenbedsplanter og løgplanter. På den anden side mod hegnet, som giver en del skygge, er plantet en Rhododendron ‘Genoveva’, som yderligere skygger, for de “Hjortetungebregner”,  Haberlea  og Cyclamen (se artiklerne) , som vokser mellem stenene.

2018 –  Bonsaihylder langs hegnet.

Denne del af haven har gennemgået færrest forandring i løbet af årene. Stenbedet langs husets sydside har “været en træffer fra starten”. Der har næsten inden udskiftning været. Enkelte planter er blevet større end forventet – det er klaret med saksen – men efter 20-30 år, må det siges at være en beskeden indsats. Der vandes næsten aldrig, og der gødes næsten ikke (hvert 3. eller 4.år).

Langs hegnet, hvis side jo vender mod nord, er der på en række granithylder en del bonsai. De skal vandes når det er tørt eller varmt. Desuden med rosa blomster, helt i hjørnet ved døren ind til haven, vokser en 2,5 m høj opstammet Rhododendron. Det er en selvsået havehybrid! Lidt længere fremme i et lille hævet bed, vokser en R. augustinii med lyse kornblå blomster, og nedenunder den lave og sene R. ‘Chippewa’.  I baggrunden af billedet er der et mindre bed med en en stor R. ‘Genoveva’. I kanterne er der plantet Geranium pylzowianum, og Saxifraga urbium, som begge danner tætte tæpper. De klippes lidt i kanterne, så flisegangen holdes fri.

2002. Fra stenbedshaven kigger vi mod vest. Den lille R. ‘Genoveva’ er ret nyplantet. Op mod husmuren i højre side anes et “opstammet”  Viburnum plicant ‘Watanabe’. Den blev for stor og blev fældet.

Stenbedshaven i 2015, men uforandret i 2020!

I flæng skal nævnes nogle af de planter som har bevist deres værd på denne varme og tørre plads: Veronika prostrata (Ærenpris), Campanula – flere sorter (Klokkeblomst), Dianthus – flere sorter (Nellike), Saponaria – flere sorter (Sæbeurt), Sempervivum – flere sorter (Husløg), Phlox douglasii og Phlox subulata – flere sorter (Lyng Phlox),  Sedum – flere sorter (Stenurt), Edraianthus dinaricus, Erigeron thunbergii og umbellatum, Molktia petrea. Løg som Brodia laxa ‘Königin Fabiola’ med mørkeblå blomster og den afrikanske Skærmlilje Agapanthus campanulatus klæder hinanden i juli. Denne mindre skærmlilje over-vintrer på varm plads.

Stentruget ved sydgavlen

Det gamle stentrug har dannet “grænse” mellem siddepladsen i stenbedshaven og selve det “alpine bed” lige siden 1978. Det blev dengang tilplantet med husløg (Sempervivum) i forskellige størrelser og farver. Det er stort set de samme sorter som står der i dag. Gamle husløg visner, og kan fjernes uden at skade de nye små sideskud.

Den meget lysegrønne plante forrest i truget er en dværgmynte – Mentha requienii med kraftigt duftende løv på ca. 1 mm. De ligeså små violetrosa blomster sår sig villigt, så planten dukker op hvert år. Truget står i fuld sol. Det vandes og gødes ikke. Jorden er gruset porøs, og der er drænhul i bunden af truget.

 

Hakonechloa macra ‘Aureola’

På det smalleste sted, inden man kommer ind i selve haven, er der i skyggen ved hegnet plantet en “Japansk Skovgræs” – Hakonechloea  macra ‘Aureola’. Den visner væk sent på efteråret, og skyder frem igen i april. Det er en meget dekorativ tofarvet græs – grøn og gul stribet. Til højre står en Epimedium (Bispehue) og til venstre bagude skimtes en smalbladet 2 farvet Hosta og helt bagved vokser en stedsegrøn “Hjortetungebregne”, Phyllitis scolopendrium ‘Crispa’ med krusede bladkanter.

Her hvor stien drejer til højre, forlader vi stenbedshaven ved huset sydgavl, og kommer ind i selve haven – DEN VISER VI FØRST FREM I DEL 3.

RHODODENDRON ‘WOMBAT’ – OG RHODODENDRON ‘PETIT AMI’ – bunddækkeplanter

Portræt af en hybrid og en selektion!

(opdateret artikel fra 4. marts 2012, den 4. juli 2020)

R. ‘Wombat’ plantet på stensætning ca. 20 cm høj. Grenene kan blive 1 m lange, så en højere stenkant ville også blive dækket. Hvis grenene bliver for lange, klipper jeg spidserne. Billedet er fra juni 2002.

R. nakaharae ‘Mariko’ x R. ‘Gaiety’. P.Cox 1970, Glendoich Gardens i  Scotland. I handlen fra 1979.
Lavtvoksende og udbredt plante. Plantet frit på flad jord bliver den næppe over 20-25 cm høj. Enkelte lange skud kan klippes af, når man går forbi med saksen. Plantet på en kant, stensætning eller skråning vokser planten ud over kanten og lodret ned som et “tapet”, eller følger skråningens hældning. Blandt de forskellige lave og udbredte Rhododendron er ‘Wombat’ den bedste bunddække. Den kan på få år dække store områder. 

Blomstringen finder sted fra ult. maj og i juni, i lys skygge endda senere. De meget store ceriserosa til pink blomster, i forhold til løvet, er ca. 5 cm i diameter. Blomsterne sidder enkeltvist for enden af hvert sideskud. Da planten vokser fladt udbredt, virker det som blomsterne ligger oven på grenene – man kan sige “de kigger op” på betragteren. Bladene er ca. 3,0-3,5 cm lange og mellem 1,0-1,5 cm brede med ganske små hvide hår.

‘Wombat’ (som iøvrigt ikke har noget med dyrelivet i Australien at gøre) kan plantes i lys skygge og i fuld sol. I skygge bliver planten mere åben, lidt højere og blomstringen vil være mindre. Jeg har siden 1988 erfaringer med planten, plantet mange steder i haven. De har kun svigtet en eneste gang, og det var efter de 3 mdr. med delvis barfrost i vinteren 2010/11. De helt solbeskinnede planter frøs ret langt tilbage. De øvrige frøs i spidserne. Det betød naturligvis en dårlig blomstring – men planterne overlevede, og skød fra stammerne, efter de var klippet lidt tilbage. I alt har vi ca. 15  ‘Wombat’ i haven, anvendt som kantplanter med hængende effekt, eller som vandret plantede bunddækkeplanter.

Rh. ‘Wombat’- Det er den samme plante som ovenfor, men billedet er fra juni 2019. Den smyger sig fra det bagvedliggende højbed ud over stensætningen helt ned til plænen. Den  måler næsten 2 m på den lange led. Iøvrigt er det den selvsamme plante, som er afbilledet på side 22 i min bog “Rhododendron – og hvad dermed følger” udgivet i 2000.

Det burde ikke være et problem at anskaffe en ‘Wombat’, for planten produceres i Danmark.

R. ‘Wombat’ er også dekorativ med iskrystaller.

NYHED: Rhododendron ‘WOMBAT’ selektion ‘PETIT AMI¨ (‘Lille Ven’) er en ny meget lav og tæt bunddækkeplante præsenteret i sommeren 2020.

Rhododendron ‘Wombat’ selektion ‘Petit Ami’ i juni 2020. Foto: Basta Planter.

På produktionsplanteskolen “Basta Planter” opdagede ejeren en dag for 5 år siden en “anderledes udseende” ‘Wombat’. Planten blev taget fra og nærstuderet. Det viste sig at være en “Hexenbesen”* Noget af planten havde tætsiddende små korte grene og mindre blade. På det rette tidspunkt for opformering, blev de små grene stukket. Herfra var der kun at vente, om de udviklede sig som selvstændige planter, stadig med lille vækst og om de ville udvikle blomster – og om disse lignede den oprindelige ‘Wombat’ eller om de også var blevet mindre!

Heldet var med forædleren. Planterne voksede til og udviklede sig til meget tætte småløvede planter med korte grene – og store blomster på ca. 5 cm i Ø, som de kendes fra ‘Wombat’. Løvet er imidlertid kun halvt så stort, ca. 1,5-2,0 cm langt og 0,8-1,0 cm bredt. Det kan virke som nogle af bladene er mindre spidse og mere afrundede.                Her i haven fik vi for et års tid siden en plante, som kom til at “bo” meget nær, og under de samme forhold, som vores ældste ‘Wombat’. Vi har nemme sammenligningsmuligheder. Højden er under 10 cm, den er stærkt forgrenet – og hermed meget tæt. Ansatsen til blomster var uændret meget stor, og vi glædede os over det nye farverige lave indslag i forkanten af bedet, lige indtil et voldsomt lokalt vejr, nåede at smadre blomsterne på ‘Petit Ami’ og alle de andre nærtstående planter.

Rhododendron ‘Wombat’ selektion ‘Petit Ami’ blev markedsført i foråret 2020 hos Aldershvile Planteskole.

• “Hexenbesen” eller” Heksekost” er en fortykkelse af mange små grene/kviste som kan skyldes et angreb af en svampegruppe ved navn Taphrina, oftest forekommende i Birk. En anden årsag kan være af nedarvet genetisk mutation. Sådanne “heksekoste” på f.eks. stedsegrønne er gennem tiden udnyttet som “dværgplanter”.  (Kilde: Wikipedia)

EN HAVE I EVIG FORANDRING – 1970-2020 – DEL 1

50 ÅR MED JORD UNDER NEGLENE  – INDKØRSEL OG FORHAVE

Den 1. maj 1970 blev en skelsættende dag i mit liv. Denne solbeskinnede forårsdag flyttede jeg ind i mit nyerhvervede parcelhus i Hørsholm. Det er en mindre udstykning med i alt 15, dengang ens huse, i dag næsten alle om- og tilbyggede. Huset ligger på en koteletgrund, med en 30 m lang indkørsel. På indflytningsdagen kørte en traktor rundt med et grubejern, for at rive op i den fuldstændig sammenkørte jord omkring husene. I de følgende dage blev der lagt fliser, plantet Ligusterhæk og sået græs. Herefter var det op til husejerne! Vores nabo mod vejen – og langs vores lange indkørsel – plantede 3 Birketræer, 5 Taks og 5 Fyrrebuske! – der kom vist også et par stenbedsplanter i, som hurtigt gav op i skyggen af de øvrige planter. Til højre for vores lange fliserække plantede jeg “utrolig mange” Vinca minor, som stadig er der. Nederst i “grøften” mod naboen satte jeg store stauder. Det blev umuligt at vedligeholde, så de er væk. Vinca’en har bredt sig over det hele. Der kommer grupper af Påskeliljer og den dejlige lyseblå Anemone ‘Robinsoniana’ op imellem, og vedligeholdelsen indskrænker sig til ganske få minutter om året.

Der plantes i mellemstykket mellem vores indkørsel og naboens til venstre. Midterstriben er hans jord, som efter mange år, ender med at være en del af vores have (på lånt jord).I

i august 1971 var planterne i indkørslen begyndt at vokse til. Naboens birketræer i stenkummen tog også fat. De blev hurtigt alt for store, men det varede mange år inden de blev fældet. Se blot det gamle billede nedenunder, præcis 18 år efter de blev plantet.

Træerne mellem de to indkørsler var blevet alt for store og totalt skyggende. De nye naboer som ejede træerne, var ikke længe om at ønske en ny udsigt fra køkkenvinduet

I 1988 fik vi nye naboer. Vi kom hurtigt i kontakt med dem, og de var ikke bange for at udtrykke deres mening om beplantningen mellem de to indkørsler. De mente vi burde rydde op i det “forfærdelige” bed ud mod indkørslen. Vi samtykkede omgående – men stor var deres forbavselse over, at det var deres eget bed.

Den 8. maj 1988, kun en uge efter, var vi klar med en dygtig træfælder, bobcat, motoriseret trillebør, container og spagnum i store mængder. Aftalen var, at naboen betalte for det hele. Jeg lagde dog planter til, og lovede den fremtidige vedligeholdelse, spagnum, gødning, planter, beskæring og hvad der kræves når et bed bliver ældre og planterne større. Det skal tilføjes, at der blev lavet et  lille vandingsanlæg , som stadig er koblet på naboens vandhane. Selvom vi 2 gange siden har fået nye naboer, er det stadig den gamle aftale som er i brug!

Den 15. maj 1988. Indkørslen set efter de store Birketræer var fældet, og den nye beplantning med rhododendron var gennemført. De små træer var en dværgpil, (Salix integra’Hakuro Nishiki’) som blev skiftet  flere gange med svampeangreb. De blev senere erstattet med 3 Magnolia.

25. maj 2017. De  japanske ‘Diamant’ Azalea er helt sammenvoksede foran den dejlige vildart R. insigne. Bedet er nu helt tæt. Der topdresses hvert 4. år, og der gødes hvert forår. Straks efter blomstringen beskæres hver enkelt plante, så de kan være i bedet.

I 1992 blev der plantet 3 opstammede Magnolia x loebnerii ‘Merrill’. Billedet er fra den 15.4.2015.

22. maj 2018.  For enden af indkørslen, helt ude ved vejen, blev der i 1988 plantet R. ‘Wombat’ og Arctostaphyllos uva-ursi (Melbærris). Helt ude i forkanten vokser også Dryas (Rypelyng). Alle planterne er de samme efter 30 år! Det eneste arbejde er at styre planterne lidt med saksen!

Nu forlader vi indkørslen – går tilbage i tiden til maj 1970 – og ser fremad langs husets facade mod nord. Forrest i billedet til højre, var der plads til en bil, og hvis familien dengang var så heldig at have to biler, kunne den anden køres langs husets facade til grundens nordligste hjørne. Hvilken spild af plads! Næsten lige ved “knækket” af fliserne står der en Rhododendron med tydelige knopper, det er Rh. ‘Blue Peter’ som på et tidspunkt blev flyttet ind i selve haven. Den er der stadig 50 år efter!

Den 17.5.1970. Det sidste lange flisestykker bliver senere til en dejlig gårdhave.

i foråret 1978  var den dobbelte carport med gennemgang i midten sat op.

Den lange “motorvej” langs huset blev “omlagt” til have allerede i midten af 1970-erne. Interessen for Rhododendron havde jeg haft lige fra starten, men via min svigerfar, maleren Georg Sand, mødte jeg ejeren af den daværende “Plantekassen” i Gentofte. Han importerede sjældne Rhodo-dendron fra bl.a. Cox i Scotland. Det åbnede mine øjne for alle de skønne løvtyper, vækstformer og anderledes blomster end de sædv. havehybrider. Langsomt blev begge sider af flisepartiet langs huset beplantet med Rhododendron, men også med mange forskellige “selskabsplanter”, som løg og stauder, alle med samme krav til spagnum og gødning. “Diverse stedsegrønne” blev fældet, i takt med de blev for store. I de år blev  “stregerne” for denne del af haven tegnet.

Juni 1983. Vores østvendte gårdhave (Indgangsparti) har taget form. Der var dog stadig træer, som vi måtte skaffe os af med i takt med at de blev for store.

I august 1979 havde vi en terrasse overfor køkkenvinduet. Det var en dejlig siddeplads, men uden sol om morgenen, og alt for varm senere på dagen.                                                     Det varede ikke så længe, inden vi flyttede terrassen overfor, lige uden for køkkenvinduet, hvor der er sol fra tidlig morgen og til kl. 13,00

September 2019. Her har terrassen været i mange, mange år – og den bliver flittigt brugt til morgenmad og frokost, men på meget varme dage (2018), var den også i brug om aftenen. I bedet vokser en opstammet Azalea Knaphill ‘Home Bush’, Mod fliserne er der en lille klippet hæk af Rhododendron ‘Bloombux’ og i bunden myldrer det op med Alpevioler (Cyclamen hederifolium)

Nu går vi helt hen for enden af grunden, næsten i det nordøstlige hjørne og ser direkte mod vejen og mod syd. De næste billeder viser udviklingen siden den 17. maj 1970.

Østsiden set fra nordskellet mod syd. Efter tilbygningen af huset i 1978 kom der samtidig en carport på tværs. Det gav os den lukkede østvendte gårdhave.

Juli 1978. Det nye haverum var opstået. Færre fliser, og allerede mange planter!

I 1986 var der rhododendron og surbundsbede over det hele. Cypresserne ved dørene blev snart for store og blev fældet. Terrassen til venstre blev nogle år senere flyttet over ved husmuren i morgensolen, samtidig blev der lagt ny belægning

30.5.2002. Haven er vokset meget til med bl.a. flere formklippede stedsegrønne.

På billedet ovenfor ses en stor klippet buksbum,  T.v. er der et Cedertræ, længere bagude anes andre klippede stedsegrønne, en opklippet fyr i 2 etager, samt stammen fra en Sydbøg. For at haven ikke skulle ende forvokset, skygget og med solhungrende planter, blev der taget store beslutninger.

Østsiden den 28.08.2014. Cedertræet blev fældet. Så kom der igen lys til drivhuset.

17.5.2018. Her stod det store Cedertræ I dag er her lys og luft, og ingen nedfaldne nåle

Den 24. maj 2019. Østsiden set mod nord, som den ser ud i dag 50 år efter!

Den 27. maj 2019. Østsiden set mod syd, som den ser ud i dag 50 år efter!

Det var beretningen og billederne fra vores indkørsel til huset, og den østvendte “gårdhave”, som iøvrigt er 20 m lang og knap 8 m bred. Der er plantet 62 forskellige store og små Rhododendron samt dværg- og bunddække rhododendron, omkring 35 forskellige større og små surbundsplanter  som f.eks. Hosta, Sanguinaria og Jeffersonia. Der er flere grupper forskellige frilandsorkidéer, med tilsammen omkring 100 planter. Imellem er der utallige små løgplanter, en masse Cyclamen (Alpevioler) og på udvalgte steder “samlerplanter” som Haberlea, Ramonda, Androsace og langs stenkanterne Rypelyng (Dryas) og krybende Phlox og Dværgnelliker. Der er ikke ret meget vedligeholdelse – faktisk indskrænker det sig til at fjerne nedvisnede løgplanter, og til at beskære især de japanske Azalea og små dværgrhododendron. Hele vores forhave er stedsegrøn!

Hvor den første terrasse lå, er der i dag en vandsten med lille rislende springvand og lys. samt  adgang til fuglefoderhuset. Det er ligeledes muligt at gå bag om højbedet mellem dette og et nyere raftehegn.

Det brede bed er opbygget i 2 etager. Der er anvendt tørveblokke (klyner)

 

lille bed ved hoveddør

R. williamsianum, 1×1 m med blomster og bronze tilvækst

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EN HAVE I EVIG FORANDRING – 1970-2020 – DEL 2

RHODODENDRON YAKUSHIMANUM ‘PERCY WISEMAN’

Portræt af en hybrid

Rhododendron yakushimanum ‘Percy Wiseman’ plantet mellem dværgrhododendron, japanske Azalea og løvfældende Azalea på en sydvendt skråning foran terrasse.

R. yakushimanum ‘Percy Wiseman’

Fra den engelske planteskole “Waterer, Sons and Crisp” i Bagshot, stammer denne efterhånden gamle yakushimanum hybrid. Omkring 1969 blev den omtalt første gang, og i 1971 blev den markedsført. Krydsningen er Rhododendron yakushimanum x R. ‘Fabia Tangerine’ og planten er opkaldt efter producenten. Lige fra begyndelsen har den hørt til en af de mest populære “yakushimanum-hybrider”.

Blomsterne springer ud i midten af maj, og holder lidt ind i juni. Farverne er et mix af fersken, lys orange, varm gul, sart rosa og creme. Vekslende fra de lakse-fersken-farvede knopper til de cremefarvede vidtåbne blomster i afblomstring.

Løvet er spidst, blankt mørkegrønt og mellemstort. Planten har en meget tæt busket vækst, og er på 10 år ca. 110 cm høj og en del bredere. Den er særdeles hårdfør, og bliver smukkest i fuld sol. Den er fortræffelig i et hævet bed som vist på billedet, da den ikke bryder sig om meget tung og våd jord.

RHODODENDRON CHARME LA

R, ‘Charme La’ fotograferet i haven den 1. maj 2014

Portræt af en hybrid

Jeg kan undre mig lidt over, hvorfor jeg ikke tidligere har omtalt denne lille charmerende hybrid her på bloggen. Vi har haft den i haven siden 2010 – og har nydt den – så der er ingen undskyldning!

Plantens oprindelse går tilbage til canadieren Dr. Joseph B. Brueckner som frembragte krydsningen i 1969 ved hjælp af R. minus carolinianum group x R. pemakoense. 2 vildarter henholdsvis fra USA og fra Kina. I 1988 blev planten navngivet. Dr. Brueckner var en stor rhododendronsamler, og en stor del (efter sigende 800 planter) fra hans samling findes stadig i “Brueckner Rhododendron Gardens” i Mississauga i Ontario.

Blomsterne er lysende purpurviolette , ca. 6 cm i Ø, og næsten uden tegninger. De sidder 3-5 samlede for enden af grenene. I løbet af den periode vi har haft planten har blomstringen ligget næsten fast, lige omkring 1. maj. Holdbarheden er god, vi har oplevet et år med senfrost efter udspring, hvilket gik helt fint, uden nævneværdige skader.  Det påstås, af den skulle være en af de mest hårdføre dværgrhododendron, ned til -25 eller mere! (Der har jeg ingen erfaring).

R. ‘Charme La’ den 3.1.2014

Løvet er mørkt og lidt hvælvet. Jeg vil beskrive det som “faste blade”, meget sundt og ca. 4,5 cm langt og næsten 2 cm bredt. Også om vinteren er planten smuk at se på. I løbet af de 10 år vi har planten er den blevet ca. 45 cm høj og 65 cm bred. Den er plantet i et stenbed i næsten fuld sol mellem R. keiskei hybrider, R. radicans samt lyng som Cassiope og Daboecia.

RHODODENDRON ALBRECHTII (syn. Albrecht’s Azalea)

R. albrechtii fotograferet i haven den 30. april 2013- Blomster og løvspring er ofte på samme tid.

Portræt af en art.

Navnet henviser til Dr. Albrecht, som i 1860-erne fandt planten, mens han arbejdede for det russiske konsulat i Hokkaido/Japan. Udbredelsen dækker dele af Honshu og Hokkaido, hvor planten forekommer i subalpine områder indtil 1000 m højde. Det kom dog til at vare mange år, inden planten blev kendt i havekredse.

Københavns universitet, Arboretet i Hørsholm skriver: Den var fortsat ukendt i kultur i den vestlige del af verden indtil 1914, hvor Arnold Arboret i USA distribuerede frø indsamlet af E.H. Wilson. Ikke desto mindre, var arten stadigvæk sjælden i Europa i de næste 25 år.                                                                                                                                    Jeg håber for tilgivelse af “lånet” af denne tekst. De har iøvrigt en gruppe planter, som det absolut er værd at besøge, når de blomstrer i formentlig april!

Blomstringen er ret tidlig på sæsonen, og som altid vejrafhængig. Det milde forår (manglende vinter) i år 2020, vil uden tvivl betyde en tidlig blomstring, måske allerede primo april. Som det ses på billedet kommer blomsterne samtidig med, eller lidt før løvspring. Der er indtil 5 vidtåbne rosa blomster med en diameter på ca. 4 cm i hver blomsterstand. Farven er variabel fra lysere rosa til mørk rosa.

Løvet er sart grønt, bronzetonet i udspring. Senere friskgrønt, og til efteråret flot lysegult. Bladene sidder for det meste 5 sammen for enden af hvert skud. De enkelte blade, som er ægformede, men modsat rettede, sidder i en cirkel med spidsen indad mod centrum som i et hjul. Denne særlige bladstilling gør planten endnu mere attraktiv. Selve væksten er spinkel, opret og let. På 10 år er den omkring 80-100 cm høj og bred – meget velegnet i nutidens mindre haver,

R. albrechtii er  ikke almindelig i danske haver – faktisk er den næsten kun at finde i samlerhaver. Det er stor synd. De smukke blomster, den beskedne vækst og det særegne løv med den skønne høstfarve, burde gøre den selvskreven i ethvert surbundsbed. Den kan plantes både i sol og halvskygge.

R. albrechtii produceres i Danmark, og er lager hos Aldershvile Planteskole i Bagsværd.

RHODODENDRON YAKUSHIMANUM ‘KARMINKISSEN’

R. yakushimanum ‘Karminkissen’ – foto udlånt af Basta Planter

R. yakushimanum ‘Karminkissen’ er med sin meget kompakte og lave vækst et virkeligt godt valg som forgrundsplante, i det lave stenbed, langs terrassens flisekant, eller hvor ønsket er en smuk stedsegrøn plante, med flittig blomstring og gode farver.

Omkring primo/midten af maj åbner de dybrøde knopper sig, og afslører de smukke karminrosa klokkeformede blomster, som i oprette talrige klaser dækker over den kompakte plantes løv. Blomstringen varer måneden ud.

R. ‘Karminkissen’ er som så ofte før, et produkt fra den tyske planteskole H. Hachmann. Krydsningen er foretaget så tidligt som i 1992 af Holger Hachmann, men der skulle gå 12 år inden den blev navngivet og frigivet i handel. Krydset består af vildarten R. yakushimanum ‘Koichiro Wada’ x R. ‘Ruby Hart’, som er en R. repens hybrid. Begge, især sidstnævnte er meget lavtvoksende/krybende planter. Produktet er blevet en lavtvoksende pudeformet plante, som efter de første 10 år er ca. 40 cm høj og 70 cm bred. Løvet er mørkegrønt og blankt omkring 3×10 cm. Hårdførheden er særdeles god. Den bedste planteplads er i fuld sol. Ved udstillinger i München i 2005 og året efter i Westerstede blev den udmærket med medaljer.

RHODODENDRON YEDOENSE var. POUKHANENSE

R. yedoense var. poukhanense

Portræt af en art

Navnet henviser til “Mt. Poukhan” i Korea. Her i de centrale og sydlige dele af Korea, på de omliggende øer og i Tsushima i Japan, i  0-1100 m højde vokser den lille busk med de smukke blomster. I naturen kan den blive indtil 2 m høj, men oftest er den betydeligt lavere, og mere udbredt end høj.

Blomsterne er ca. 5 cm i diameter. De sidder 2-3 sammen for enden af kvistene i maj måned. Farven kan variere en del, fra helt sart lilla, sjælden hvide, til dyb lilla, men altid med de klare priktegninger på det øverste kronblad. Billedet viser den typiske kulturplante, og den blomsterrigdom som er typisk for arten. Der er en ganske svag behagelig duft.

R. yedoense var. poukhanense er en af de mest hårdføre Rhododendronarter. Alligevel er den ikke helt stedsegrøn hos os – kun i meget milde vintre, men den tåler hårde frostgrader og kvitterer med sine skønne blomster. I naturen vokser den mest på solrige steder, men i haven kan den anvendes med succes både i sol og relativ meget skygge. Grundet hårdførheden, har den gennem tiden været brugt til forædling af mindre hårdføre Azalea hybrider. Vi har en efterhånden noget ældre plante (15 år), som faktisk ikke ser solen. Den blomstrer slut i maj og ind i juni. Nu er den 90 cm høj x 150 cm bred. Det sker at jeg klipper den lidt efter blomstringen, dog med behørigt hensyn, for at bevare plantens egen facon, som er som en “paddehat”. Den kan med succes anvendes på toppen i et stenbed i fuld sol, sammen med en større sten i et lille japansk anlæg, eller som hos os, hvor den udfylder en lidt vanskelig plads i skyggen under en opstammet stor Rhododendron.

Navneændring (som vist ikke helt er slået igennem) til kun at hedde R. poukhanense. En beslægtet plante fra “Yedo” (Tokyo) i Japan hedder således i dag R. yedoense. Den har fyldte blomster. Jeg er ikke bekendt med om den findes i kultur.

 

 

GARTNERHJÆLP

Det har været svært for mig at anbefale en gartner, som jeg har tillid til. Nu

er det endelig lykkedes – så til alle jer, som har spurgt mig – kan jeg anbefale

en ung gartner, som har de bedste anbefalinger fra sine tidligere chefer:

GARTNER FREDERIK

60 61 50 78

info@gartnerfrederik.dk

Frederik kommer i Københavnsområdet og Nordsjælland