EN HAVE I EVIG FORANDRING – 1970-2020 – DEL 4

50 ÅR MED JORD UNDER NEGLENE – “HAVERUMMET”

“Haverummet”er i vores opfattelse den største del af haven. Det “store rum” med græsplænen, bedene som omfavner plænen, og de bede der som “skær i fjorden”, forvilder sig ind i den grønne rolige flade, som får beskueren til at finde ro for blikket.

Vestsiden som den så ud den 15. maj 1970

Men tilbage til maj 1970: Ved husets vestside ligger den største del af vores grund. Når man ser billedet med den nyrevne jord, de meget små nyplantede ‘Liguster’ hækplanter, og de 3 – dengang næsten obligatoriske ‘Picea omorika’ grantræer – er det næsten ufatteligt, at efterfølgende foto er fra den samme have.

2019. Næsten samme optagestandpunkt som det lille foto ovenfor. Tidspunktet er en maj aften ved 19-tiden, lige inden haven fyldtes med besøgende. Der hænger et forklarende skilt i den ene ‘ Onkel Dines’ stamme med historien om de 2 store Rhododendron. (Se haveplan nederst på siden)

Dette foto fra juni 1978, viser hvor hurtigt planter vokser (når de får vand og gødning). Hækken er nået op i fuld størrelse, de 3 “Omorika” er blevet 5 m høje, og de øvrige træer fra 1971 – en Atlas Ceder, en Hængecypres og en Picea orientalis er vokset rigtig godt til, men de er også købt med en rimelig størrelse! Atlas cederen gik ud i de 3 hårde vintre 1986/87/88. Omorikagranerne blev først stammet op, senere fældet successivt. Senere kom turen til Picea orientalis og sidst blev hængecypressen fældet.

I havens nordvestvendte hjørne, mellem de 3 “Omorika”, i midten af billedet ovenfor, og Picea orientalis, som ses t.h. over naboens tag, blev der i 1976 lavet et Rhododendronbed . Jeg hentede gamle træstød ind i haven, opstammede grantræerne, og plantede Rhododendron, bregner, Primula, de første haveorkidéer, “Gudelilje”, “Tudselilje”, “Alpevioler” samt løg-planter og meget andet godt mellem tørveblokke og gamle rødder i det delvist hævede bed. (Selve hjørnet er bed 6).

1976 – Nordvesthjørnet og de dengang 3 “obligatoriske” Omorika graner som er blevet stammet lidt op. Indenunder opstod det første større surbundsbed i haven. Det er ofte blevt udvidet!

Nedenfor ses en del af bedet den 26.5. 1986 (10 år senere). Vi kunne kalde det “Speakers Corner”, for bænken blev anvendt af havearkitekt Hans Pedersen, da han indtalte teksten til en reklamefilm for “Bo Grønt-kæden” om Rhododendron og surbundsplanter. T.v. i bedet ses en ikke ret gammel Acer shirasawanum ‘Aureum’. T.h. bag bænken skimtes en Acer palmatum ‘Blodgood’. Begge planter er 4-5 m høje i 2020. De stedsegrønne træer er for længst fældet, og bambussen helt inde i hjørnet døde sin naturlige død. (Bed nr 6)

Der er 34 år mellem de 2 fotos (2020). Næsten midt i billedet ses stammerne til den røde Acer ‘Blodgood’. Den er ca. 4 m høj. Der er en blind gangsti ind i bedet t.h. for stammerne. Bedets forkant er hævet ca 25 cm. Bag den første række Rhododendron er bedet hævet yderligere med ca. 30-50 cm med klyner eller brosten. Flere af planterne har stået samme sted mere end 25 år. I første række er det R. keiskei hybrider og kloner af arten, samt japanske Azalea som ‘Fritzie’ (‘Feenkissen’), ‘Chippewa’, ‘Königstein’ og længere bagude vokser  ‘Rosebud’, ‘Sophie Scholl’, ‘Schneespiegel’,  ‘Wanna Bee’ og blandt de højeste er arter som R. strigillosum, R. Rex , concinnum og en velvoksen yakushimanum. Ind imellem er der plantet løvfældende R. prinophyllum, arborescens og viscosum, som dels blomstrer ret sent, og dels dufter. I bedet er der i alt 47 forskellige arter og sorter. En del af planterne klippes/studses lidt lige efter blomstring – så kan de stadig være der!

I løbet af havens historik har der været plantet – og fældet mange træer. Vi har haft 2 Cedrus atlantica ‘Glauca’ og 3 Picea omorika. Desuden Calocedrus decurrens ‘Aureovariegata’, Fagus silvatica  ‘Rotundifolia’, Chaemaecyparis law. Triomf von Boskoop’, Chamaecyparis nootkatensis ‘Pendula’, Metasequoia glyptostropoides, Thuja Smaragd, Gingko biloba ‘Fastigiata’, Picea orientalis, Nothofagus antartica, Sciadopitys verticillata og Prunus subhirtella ‘Hally Jolivette’ – ALLE har det været planter vi har glædet os meget over – men uden vores hårde valg, ville haven i dag være fuldstændig skygget og overgroet. Små haver som vores, kan IKKE “bære” mange eller store/større træer. Vi har valgt at fælde, inden der kom “ar” i haven. I dag er vores højeste træer de forskellige Acer, 5 m høje Rhododendron, Magnolia og Cornus kousa. Vi har således fældet og plantet nye træer mange gange igennem de 50 år. Et par af dem kan vi stadig savne, men de havde også stået her i dag, hvis ikke de var faldet i stormvejr. De 2 er “Sydbøgen” (Notofagus antartica) og “Parasolgran’en” (Sciadopitys verticillata), som når de når 7-8 m højde ikke står alt for fast på vindudsatte steder.

Rød Acer, Stentrug, R. strigillosum, yak. ‘Wanna Bee’, ‘Sophie Scholl’ og ‘Rosebud’

Blind sti af brosten i bedet. ‘Blaue Donau’, ‘Panda’, calostrotum var. riparioides. Bed 6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var historien om  nordvesthjørnet. Det store billede t.h. er fra den 13.juni 2020. Det er taget i vinklen mellem 2 stammer fra Acer pal. ‘Blodgood’. Bagved ses lidt af den røde azalea ‘Sophie Scholl’, og ved siden af den allerførste Azalea ‘Rosebud’ hvorfra pro-duktionen stammer. De store slanke blade er R. strigillosum, hvis dyb- røde blomster er væk. De lysegrønne blade i baggrunden er vores meget store lyse Acer shirasawanum’Aureum’ Kronen på det ca. 5 m høje træ er måske 4×4 m. Se hvor lille den var i 1986 på billedet med bænken. (Bed nr. 6)

Herfra går turen videre ud i haverummet:

Juli 1977 – vestsiden og nordvesthjørnet med bl.a. Rhodo’er.

1977 – set fra nord direkte syd med det daværende staudebed.

De  2 “uldne” gamle foto’s viser havens udseende i 1977. Træerne i det nordvestlige hjørne, som jeg har beskrevet ovenfor, står der endnu. Bedet i hjørnet var blevet forlænget langs hækken mod nord. Mod syd ses staudebedet, “Ø-bedet” og en “Atlasceder”. Nedenfor ses haven direkte mod syd. Her var i 1977 et stort staudebed langs hækken.

Grundet niveau forskelle, er der på vores side af hækken en skråning hældende ind mod os. Den er højest  fra midten af vestsiden og mod sydvesthjørnet t.v., hvor forskellen er næsten en meter. Denne skråning udnyttede vi allerede tidligere, men da det nye store surbundsbed blev anlagt, fyldte vi op langt ind i haven, og kantede bedet med brostens “mure”. Vi fyldte spagnum ind bag stenene, og slap for at grave huller til Rhododendron’erne. Nedenfor som staudebedet så ud i juli 1977 og nedenunder med Rhododendron 30 år senere:

Ovenfor: Naboens gavl er næsten skjult bag de 2 store Rhododendron ‘Onkel Dines’. Det stedsegrønne træ  lidt t.h. i billedet er en ‘Parasolgran’. Den mistede vi i en storm. De lysegrønne blade helt t.h., er vores Acer shirasawanum ‘Aureum’. (foto 15.08.2007)

Men nu til historien om de 2 ikoniske Rhododendrontræer ‘Onkel Dines’: Min svigerfar, maleren Georg Sand Christiansen, havde via sin store haveinteresse, skabt sig en del kontakter blandt gartnere og havefolk iøvrigt. En af dem var en handelsgartner fra Grønttorvet, ved navn Iver Grevsen. Han havde sin engrosvirksomhed nær Ringsted. Her besøgte vi ham hvert forår. Ved et af besøgene viste han os nogle ikke ret gamle opstammede Rhododendron. Jeg gætter på de har været ca. 12 år. Grevsen havde et godt øje for at forme/opstamme træer og buske, hvis de havde potentialet. Ud af de 10 planter han havde, lod jeg mig nemt friste til at købe 2 af dem. (Så vidt jeg ved, er de øvrige “gået til” hos andre ejere). Planterne ankom her i haven i begyndelsen af maj 1981.Nu kom en tid med hurtig vækst. De 2 planter blev på en måde bestemmende for bedets udseende. Efter hvert års blomstring blev de nederste sidegrene og kviste klippet af. Plantetoppene udviklede sig til rigtige kroner, og stammerne blev tykkere, og de blev højere, via beskæringen (opstamningen). De fyldte meget, og nedenunder var der efterhånden dyb skygge. (Bed 13)Dette billede fra den 13. juni 2013 illustrerer med al tydelighed vækst, kraft og skønhed! De let duftende blomster kan fylde næsten hele haverummet slut på en varm dag. Men hvad stiller man op, når planterne faktisk er blevet for store? De er havens visitkort – de er bevaringsværdige! Men så kom “Bodil” på besøg om aftenen den 4. december i 2013 – her er hvad vi vågnede op til efter stormen:Det var nærmest kaos inde i bedet. To kæmpeplanter delvist liggende på siden, masser af brækkede grene og kviste. Skulle det hele fjernes? Der var både for og imod. Ville havens “ansigt” igen blive det samme – næppe mente vi – men det kunne så blive en ny opgave. Min kone trak det længste strå! Lad noget stå, og se hvad det udvikler sig til! Derved blev det. Omkring 70-80% af de 2 planters kroner blev savet af. Tilbage var faktisk kun den del, som tidlligere havde rakt ind over hegnet mod vest – ind i nabohaven. Jo mere der blev fjernet inde i vores have, jo mere rettede planterne sig op. Helt op at stå kom de ikke. 4 baller spagnum blev fordelt over den del af rødderne som havde løftet sig, og så 4 stærke pæle og opbinding.

Nu, 7 år senere, er vi næsten glade for de væltede. Vi fik styr på bedet nedenunder. Den voldsomme skygge er i dag aflyst af meget lys og en del sol. Der vokser flere mindre Rhododendron, en del bregner, haveorkidéer og flere sjældne surbunds- planter, som nyder godt af beskyttelsen mod senfrost under trækronerne.(Bed 13)Det er næsten ikke til at tro det, der er kun gået godt 6 år efter træerne væltede. Billedet er fra den 6. juni 2020. Det betyder ikke noget at kronerne ikke er helt ensartet formede.(Bed 23 i forgrunden, bagved er bed 13)Træet t.v. er stadig lidt skævt i facon. Det har haft sværere ved at vokse rigtig fast igen. Et par solide blæsevejr sidste vinter,  fik det til at hælde mere ind i haven. En snarrådig nabo, som bemærkede den kommende “fare”, var ikke mange minutter om at fremstille en “krykke”, som den nu aldrende – over 50 år gamle – “onkel” kan støtte sig til. Grenen til venstre under støtten, bliver sikkert fjernet i år eller næste år. Herved bliver kronen mindre skæv, og træet mere opret. Den kan sagtens saves af lidt over delingen fra stammen, så “krykken” kan blive stående.                              Dette var historien om 2 Rhododendron med samme alder som haven.

i april 2002 blev et bed, som udspringer ved terrassen “Niels’ Bodega”, forlænget knap 6 m ud i plænen. Der blev anvendt svenske granit sprængstykker og 7 m3 grov spagnum. T.h. kan man se begyndelsen af den sti, som fører ind gennem det store bed (bed 13) med R. ‘Onkel Dines’, og munder ud på den nævnte terrasse. (Bed 23 er stenbedet)

2019 – 17 år senere er bedet vokset godt til. De fleste af planterne har været i bedet siden oprindelsen. T.h. ses mundingen af stien gennem det store bed. I baggrunden t.v. ses ‘Ø-bedet’ (Bed 4).

2019 – Bed nr. 5 er det manglende led mellem nr. 6 og nr. 13. Her ses bl.a. ‘Hachmann’s Picobello’, den hvide overhængende kiusianum ‘Album’, ‘Rosebud’ opstammet og ved foden Azalea ‘Pink For Help’.

Haven på husets vestside består af mange surbundsbede, flere bede med alpine planter, et staude- og Pæon-bed, og i alt 3 terrasser. Hovedterrassen (nr. 7) er havens “opholdsstue”. Midt for huset er der en mindre terrasse. Den bruges oftest slut på dagen forår og efterår, når træerne nordvest for huset skygger for solen. “Niels’s Bodega” bruges på andre tider. Vi sørger altid for, at have godt udsyn fra de enkelte terrasser. En del af de mange trug rundt omkring i haven er fyldte med vand. De små spejlbilleder og fuglenes plasken er en del af havens idenditet.

Haverummet er også den del af haven som ligger nærmest huset. Der er både en stor og en lille terrasse – bede langs huset, og det store stenbed ved husets sydhjørne. Det vil jeg fortælle om i den sidste del af “min vandring gennem 50 år” med jord under neglene.

 

 

Udgivet i Artikler, Haveportrætter, Inspiration, Rhododendron | Tagget , , , | 2 kommentarer

GODT HAVENYTÅR 2021

– og rigtig god jul !

Haven blev for rigtig mange tilflugtsstedet gennem det næsten forgangne år. Det har kunnet ses på aktiviteterne i de brancher, som har med hus og have at gøre. Plantecentrene havde på tidspunkter svært ved at skaffe varer nok, og i al beskedenhed har denne blog også haft sine “kronede” dage. Det er ikke kun grundet planteportrætterne og de faglige råd, at bloggen læses. Det skyldes også billederne med det layout, som vores efterhånden gamle have besidder. Det bekræftes fra mange læsere af artiklerne: “50 år, med jord under neglene”. De er foreløbig blevet til 3. Et par mere, med nye og gamle foto’s, følger i det nye år. I det nye år vil jeg også skrive om nye miljøvenlige produkter til haven, og naturligvis om en del af de helt nye, eller gamle historiske Rhododendron, som vil blive tilbudt på Aldershvile Planteskole til foråret.

I al mørket trænger vi til lys og farver, og det kan ikke gå hurtigt nok. I mit arkiv har jeg fundet billedet af den tidlige lyng Erica carnea ‘Lohse’s Rubin’ som varsler foråret – og de forhåbentlig nye normale tider  – men bliv ved med glæde jer over jeres haver! Godt nytår!

Udgivet i Artikler | Skriv en kommentar

EN HAVE I EVIG FORANDRING – 1970-2020 – DEL 3 som handler om vores første store Rhododendronbed.

50 ÅR MED JORD UNDER NEGLENE  – HAVEN MOD VEST

Her hvor stien drejer til højre, eller fortsætter ligeud, forlader vi stenbedshaven ved huset sydgavl, og kommer ind i selve HAVEN – Med de ord, sluttede jeg del 2, i fortællingen om vores haves udvikling siden 1970. Nu går vi videre frem “inde i selve haven”. Billedet er fra maj 2017.

2017, panorama fra stenbedshaven set mod vest og selve haven.

Når vi kommer gående fra stenbedshaven ved huset sydgavl, kan vi dreje om hjørnet til højre langs det store alpebed med en ret god samling alpine planter fra store dele af verdens bjerge. Til venstre ligger vores første rigtige Rhododendronbed med store høje opstammede Rhododendron, bregner og Hosta i bedets bageste og skyggede del, og dværgrhododendron samt Japanske Azalea mellem større granitsten i forkanten. Det er det gamle staudebed (nr.20 i planens højre side)

Dette er en lidt ældre haveplan, men næsten up-to-date. De største forandringer gennem årene er i området øst for huset. Oprindeligt kunne vi køre fra fra den nuværende carport og helt frem til drivhuset. Voldsomt spild af haveplads! Den store del af haven, husets vestside, har naturligvis også undergået forandringer. De består mest i at ændre lidt på bedenes form, og nedskalering af græsplænen. I dag har vi valgt, at beholde plænens størrelse, selv om der nok kunne bruges endnu mere bedplads til for store, eller nye planter. Græsplænen er med til at få havens udtryk til at virke “rolig”. Bednumrene på kortet kan virke ulogiske, men er opstået over tid, samtidig med havens udvikling.

1971. Haven set fra terrassen mod syd. I baggrunden nyt byggeri på den anden side af Gyvelvej. Foran terrassen vokser græsset dårligt grundet traktose. Rosenbedet langs vestfacaden var en begynderfejl. (Det er det ideelle sted for lus og svampesygdomme).For enden af huset ses carporten, og i dens forlængelse staudebedet langs sydskellet.Staudebedet langs naboen mod syd, blev etableret allerede i 1971, som en forlængelse af carporten og redskabsskuret, som dengang var placeret hvor stenbedshaven er i dag. Efter tilbygningen i 1978 forblev bedet, med nogle tilpasninger til stenbedshaven, på samme sted.

I 1986 havde vi et pladsproblem til nogle store Rhododendron. Staudebedet blev ofret! Det blev afløst af et højbed til rhododendron bygget i sten og tørveblokke (klyner). Langs bagkanten mod klynerne blev de store Rhodo’er plantet. Fra klynerne mod hækken (senere et raftehegn) er der en smal “grøft”. I denne ligger hovedslangen til vandingsanlægget. Samtidig var hækken/hegnet fri fra bedets ca. 40 cm forhøjelse. Mod havestien foran i bedet blev der bygget små “rum” til dværgrhododendron og andre små surbundsplanter. Bedet er uændret i dag!

2005, 1. juni. Vi vender os lige om og ser mod “stenbedshaven” ved husets sydgavl – der vi kom fra. Rhododendron i alle størrelser fylder bedet (ovenfor) fuldstændigt. Vedligehold er der næsten ikke.

(Foto ovenfor): Bedet t.v. for havegangen er bed 4 på planen. Vi kalder det faktisk for “Ø-bedet”, fordi det  ligger som en “ø” mellem havegangen og græsplænen. Bedet blev lavet marts 1976. De første år var det beplantet med tørketålende græsser, Hebearter fra New Zealand og forskellige dværg stedsegrønne hvor imellem  en andemor udrugede et kuld ællinger. Vi, og børnene fulgte meget med, og alt var parat – selv om natten – til at bære dem til nærmeste sø, når alle æggene var ud- klæggede. Alligevel kom ræven os i forkøbet, og den stakkels andemor søgte i dagevis efter sine ællinger.                                                    (Foto t.v.): i 1978 plantede vi en Gingko biloba (Tempeltræ) i midten af “Ø-bedet”. De lysegrønne smukke blade i udspring, og rengule blade om efteråret, nød vi i mange år. Men træet blev for stort. En virkelig dygtig træbeskærer, beskar det nogle gange, men en dag måtte vi erkende, at træet både skyggede for meget på huset, og på bedet nedenunder. 

Selve “Ø-bedet” blev i 1981 lavet om til et          rigtigt stenbed, fyldt med større granitsten, med en lav “langsgående højderyg”, som gjorde det muligt at plante små alpine planter på den sydvendte side, i gruset og lettere kalkholdig jord, og på den nordvendte side,  små surbunds-planter i spagnum. Det fungerede fint i mange år, indtil der blev så meget skygge, at alle planterne mistrivedes. Helt galt blev det, når de tykke læderagtige blade dækkede de små planter efter løvfald, kulden bed i fingrene, når bladene skulle fjernes. Af biledet fremgår det tydeligt, at træet var for stort. (Foto t.v. fra 20/7 2006). 

Nu vender vi os igen mod vest (foto ovenfor fra 2019, 28. maj). Vi ser det sydvestlige hjørne af haven. For enden af stien har vi en dejlig terrasse. I 1979 var der en sandkasse til børnene. Nu kalder vi den “Niels’ bodega”. På meget varme eftermiddage, eller ved gæstebud til en drink før middagen, er der tilpas skygge, og en mere tålelig temperatur, end under markisen på hovedterrassen. På det store billede ses de gamle opstammede Rhododendron. Det er naturligvis de planter, som ses på billedet fra 1. juni 2005, og som rykkede ind i det gamle staudebed i 1986! De 4,5 m høje.

2019, den 28.5.  – sydvesthjørnets terrasse (“Niels’ Bodega”) som den ser ud i dag. Sammenlignet med det lille billede med sandkassen, ses en tydelig forandring. Nabogrunden ligger en del højere, derfor den næsten 1 m høje stensætning i forkanten af det stadig lidt skrånende bed, som er nr. 17 på oversigten. Den store lyse blålilla R. er ‘Blue Peter’. Bag ved t.h. den mørkere R. ‘Peter Alan’. Foran står 2 rosa løvfældende: R. ‘Fanny’ og R. arborescens. Ved stenkanten er der den røde R. ‘Sophie Scholl’ og helt t.h. en R. williamsianum ‘Album’. På bordet en R. russatum som bonsai.

1983: Høje “Elefantgræsser” tog indsynet til “legepladsen”.

De dekorative stor græsser dannede også en dejlig tunnel at lege i. Her set over græsplænen mod husets terrasse.

1988: Sandkassen blev nedlagt. Græsserne blev erstattet med et lille surbundsbed. Stien løber mellem dert nye bed og bed 4.

1986, den 26. maj rykkede et helt filmhold ind. På græsplænen blev opbygget en “kladde” til et surbundsbed. Den kendte havekonsulent Hans Pedersen indtalte filmen, som var bestilt af organisationen Danske Havecentre.

Det var første del af fortællingen om vores haverum. I den følgende del vil jeg bl.a. fortælle om havens ikoniske Rhododendron ‘Onkel Dines’.

I del 4 kan du læse om selve haverummet: En have i evig forandring 1970-2020 del 4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Artikler, Haveportrætter, Inspiration, Rhododendron | Tagget , , | 2 kommentarer

EN HAVE I EVIG FORANDRING – 1970-2020 – DEL 2

50 ÅR MED JORD UNDER NEGLENE  – STENBEDSHAVEN VED SYDGAVLEN

På det lille billede ses huset i 2. række fra vejen. Den 17. maj 1970 var der græs, næsten alle steder hvor der ikke var fliser. Når man ikke var “rutineret” havemenneske, virkede det naturligt. Tanken var naturligvis, at i takt med idéerne opstod, skulle bedene formes, og græsset graves væk. Fra gavlen til skellet mod syd er der 7,5 m.

Juli 1973. Carporten i skellet mod syd er allerede nogle år gammel, haven ser indbydende ud set fra opkørslen – men, min svigerfar, maleren Georg Sand Christiansen, kom en dag med en tegning, som han syntes vi skulle realisere. Nu opstod stenhaven ved sydgavlen.

1975 –  inden tilbygning, set mod øst.

1975 – inden tilbygning, set mod vest.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1978- efter tilbygning, set mod øst.

2005- efter tilbygning, set mod vest.

 

 

 

Sydgavlen med stenhaven i 2012. Mod den varme mur er det virkelig tørketålende stenbedsplanter og løgplanter. På den anden side mod hegnet, som giver en del skygge, er plantet en Rhododendron ‘Genoveva’, som yderligere skygger, for de “Hjortetungebregner”,  Haberlea  og Cyclamen (se artiklerne) , som vokser mellem stenene.

2018 –  Bonsaihylder langs hegnet.

Denne del af haven har gennemgået færrest forandring i løbet af årene. Stenbedet langs husets sydside har “været en træffer fra starten”. Der har næsten inden udskiftning været. Enkelte planter er blevet større end forventet – det er klaret med saksen – men efter 20-30 år, må det siges at være en beskeden indsats. Der vandes næsten aldrig, og der gødes næsten ikke (hvert 3. eller 4.år).

Langs hegnet, hvis side jo vender mod nord, er der på en række granithylder en del bonsai. De skal vandes når det er tørt eller varmt. Desuden med rosa blomster, helt i hjørnet ved døren ind til haven, vokser en 2,5 m høj opstammet Rhododendron. Det er en selvsået havehybrid! Lidt længere fremme i et lille hævet bed, vokser en R. augustinii med lyse kornblå blomster, og nedenunder den lave og sene R. ‘Chippewa’.  I baggrunden af billedet er der et mindre bed med en en stor R. ‘Genoveva’. I kanterne er der plantet Geranium pylzowianum, og Saxifraga urbium, som begge danner tætte tæpper. De klippes lidt i kanterne, så flisegangen holdes fri.

2002. Fra stenbedshaven kigger vi mod vest. Den lille R. ‘Genoveva’ er ret nyplantet. Op mod husmuren i højre side anes et “opstammet”  Viburnum plicant ‘Watanabe’. Den blev for stor og blev fældet.

Stenbedshaven i 2015, men uforandret i 2020!

I flæng skal nævnes nogle af de planter som har bevist deres værd på denne varme og tørre plads: Veronika prostrata (Ærenpris), Campanula – flere sorter (Klokkeblomst), Dianthus – flere sorter (Nellike), Saponaria – flere sorter (Sæbeurt), Sempervivum – flere sorter (Husløg), Phlox douglasii og Phlox subulata – flere sorter (Lyng Phlox),  Sedum – flere sorter (Stenurt), Edraianthus dinaricus, Erigeron thunbergii og umbellatum, Molktia petrea. Løg som Brodia laxa ‘Königin Fabiola’ med mørkeblå blomster og den afrikanske Skærmlilje Agapanthus campanulatus klæder hinanden i juli. Denne mindre skærmlilje over-vintrer på varm plads.

Stentruget ved sydgavlen

Det gamle stentrug har dannet “grænse” mellem siddepladsen i stenbedshaven og selve det “alpine bed” lige siden 1978. Det blev dengang tilplantet med husløg (Sempervivum) i forskellige størrelser og farver. Det er stort set de samme sorter som står der i dag. Gamle husløg visner, og kan fjernes uden at skade de nye små sideskud.

Den meget lysegrønne plante forrest i truget er en dværgmynte – Mentha requienii med kraftigt duftende løv på ca. 1 mm. De ligeså små violetrosa blomster sår sig villigt, så planten dukker op hvert år. Truget står i fuld sol. Det vandes og gødes ikke. Jorden er gruset porøs, og der er drænhul i bunden af truget.

 

Hakonechloa macra ‘Aureola’

På det smalleste sted, inden man kommer ind i selve haven, er der i skyggen ved hegnet plantet en “Japansk Skovgræs” – Hakonechloea  macra ‘Aureola’. Den visner væk sent på efteråret, og skyder frem igen i april. Det er en meget dekorativ tofarvet græs – grøn og gul stribet. Til højre står en Epimedium (Bispehue) og til venstre bagude skimtes en smalbladet 2 farvet Hosta og helt bagved vokser en stedsegrøn “Hjortetungebregne”, Phyllitis scolopendrium ‘Crispa’ med krusede bladkanter.

Her hvor stien drejer til højre, forlader vi stenbedshaven ved huset sydgavl, og kommer ind i selve haven – DEN VISER VI FØRST FREM I DEL 3:

En have i evig forandring 1970-2020 del 3

Udgivet i Artikler, Haveportrætter, Inspiration, Rhododendron | Tagget , , , | 3 kommentarer

RHODODENDRON ‘WOMBAT’ – OG RHODODENDRON ‘PETIT AMI’ – bunddækkeplanter

Portræt af en hybrid og en selektion!

(opdateret artikel fra 4. marts 2012, den 4. juli 2020)

R. ‘Wombat’ plantet på stensætning ca. 20 cm høj. Grenene kan blive 1 m lange, så en højere stenkant ville også blive dækket. Hvis grenene bliver for lange, klipper jeg spidserne. Billedet er fra juni 2002.

R. nakaharae ‘Mariko’ x R. ‘Gaiety’. P.Cox 1970, Glendoich Gardens i  Scotland. I handlen fra 1979.
Lavtvoksende og udbredt plante. Plantet frit på flad jord bliver den næppe over 20-25 cm høj. Enkelte lange skud kan klippes af, når man går forbi med saksen. Plantet på en kant, stensætning eller skråning vokser planten ud over kanten og lodret ned som et “tapet”, eller følger skråningens hældning. Blandt de forskellige lave og udbredte Rhododendron er ‘Wombat’ den bedste bunddække. Den kan på få år dække store områder. 

Blomstringen finder sted fra ult. maj og i juni, i lys skygge endda senere. De meget store ceriserosa til pink blomster, i forhold til løvet, er ca. 5 cm i diameter. Blomsterne sidder enkeltvist for enden af hvert sideskud. Da planten vokser fladt udbredt, virker det som blomsterne ligger oven på grenene – man kan sige “de kigger op” på betragteren. Bladene er ca. 3,0-3,5 cm lange og mellem 1,0-1,5 cm brede med ganske små hvide hår.

‘Wombat’ (som iøvrigt ikke har noget med dyrelivet i Australien at gøre) kan plantes i lys skygge og i fuld sol. I skygge bliver planten mere åben, lidt højere og blomstringen vil være mindre. Jeg har siden 1988 erfaringer med planten, plantet mange steder i haven. De har kun svigtet en eneste gang, og det var efter de 3 mdr. med delvis barfrost i vinteren 2010/11. De helt solbeskinnede planter frøs ret langt tilbage. De øvrige frøs i spidserne. Det betød naturligvis en dårlig blomstring – men planterne overlevede, og skød fra stammerne, efter de var klippet lidt tilbage. I alt har vi ca. 15  ‘Wombat’ i haven, anvendt som kantplanter med hængende effekt, eller som vandret plantede bunddækkeplanter.

Rh. ‘Wombat’- Det er den samme plante som ovenfor, men billedet er fra juni 2019. Den smyger sig fra det bagvedliggende højbed ud over stensætningen helt ned til plænen. Den  måler næsten 2 m på den lange led. Iøvrigt er det den selvsamme plante, som er afbilledet på side 22 i min bog “Rhododendron – og hvad dermed følger” udgivet i 2000.

Det burde ikke være et problem at anskaffe en ‘Wombat’, for planten produceres i Danmark.

R. ‘Wombat’ er også dekorativ med iskrystaller.

NYHED: Rhododendron ‘WOMBAT’ selektion ‘PETIT AMI¨ (‘Lille Ven’) er en ny meget lav og tæt bunddækkeplante præsenteret i sommeren 2020.

Rhododendron ‘Wombat’ selektion ‘Petit Ami’ i juni 2020. Foto: Basta Planter.

På produktionsplanteskolen “Basta Planter” opdagede ejeren en dag for 5 år siden en “anderledes udseende” ‘Wombat’. Planten blev taget fra og nærstuderet. Det viste sig at være en “Hexenbesen”* Noget af planten havde tætsiddende små korte grene og mindre blade. På det rette tidspunkt for opformering, blev de små grene stukket. Herfra var der kun at vente, om de udviklede sig som selvstændige planter, stadig med lille vækst og om de ville udvikle blomster – og om disse lignede den oprindelige ‘Wombat’ eller om de også var blevet mindre!

Heldet var med forædleren. Planterne voksede til og udviklede sig til meget tætte småløvede planter med korte grene – og store blomster på ca. 5 cm i Ø, som de kendes fra ‘Wombat’. Løvet er imidlertid kun halvt så stort, ca. 1,5-2,0 cm langt og 0,8-1,0 cm bredt. Det kan virke som nogle af bladene er mindre spidse og mere afrundede.                Her i haven fik vi for et års tid siden en plante, som kom til at “bo” meget nær, og under de samme forhold, som vores ældste ‘Wombat’. Vi har nemme sammenligningsmuligheder. Højden er under 10 cm, den er stærkt forgrenet – og hermed meget tæt. Ansatsen til blomster var uændret meget stor, og vi glædede os over det nye farverige lave indslag i forkanten af bedet, lige indtil et voldsomt lokalt vejr, nåede at smadre blomsterne på ‘Petit Ami’ og alle de andre nærtstående planter.

Rhododendron ‘Wombat’ selektion ‘Petit Ami’ blev markedsført i foråret 2020 hos Aldershvile Planteskole.

  • “Hexenbesen” eller” Heksekost” er en fortykkelse af mange små grene/kviste som kan skyldes et angreb af en svampegruppe ved navn Taphrina, oftest forekommende i Birk. En anden årsag kan være af nedarvet genetisk mutation. Sådanne “heksekoste” på f.eks. stedsegrønne er gennem tiden udnyttet som “dværgplanter”.  (Kilde: Wikipedia)
Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Bunddækkeplanter, Dværg Rhododendron, Japanske Azalea, Pink Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

EN HAVE I EVIG FORANDRING – 1970-2020 – DEL 1

50 ÅR MED JORD UNDER NEGLENE  – INDKØRSEL OG FORHAVE

Den 1. maj 1970 blev en skelsættende dag i mit liv. Denne solbeskinnede forårsdag flyttede jeg ind i mit nyerhvervede parcelhus i Hørsholm. Det er en mindre udstykning med i alt 15, dengang ens huse, i dag næsten alle om- og tilbyggede. Huset ligger på en koteletgrund, med en 30 m lang indkørsel. På indflytningsdagen kørte en traktor rundt med et grubejern, for at rive op i den fuldstændig sammenkørte jord omkring husene. I de følgende dage blev der lagt fliser, plantet Ligusterhæk og sået græs. Herefter var det op til husejerne! Vores nabo mod vejen – og langs vores lange indkørsel – plantede 3 Birketræer, 5 Taks og 5 Fyrrebuske! – der kom vist også et par stenbedsplanter i, som hurtigt gav op i skyggen af de øvrige planter. Til højre for vores lange fliserække plantede jeg “utrolig mange” Vinca minor, som stadig er der. Nederst i “grøften” mod naboen satte jeg store stauder. Det blev umuligt at vedligeholde, så de er væk. Vinca’en har bredt sig over det hele. Der kommer grupper af Påskeliljer og den dejlige lyseblå Anemone ‘Robinsoniana’ op imellem, og vedligeholdelsen indskrænker sig til ganske få minutter om året.

Der plantes i mellemstykket mellem vores indkørsel og naboens til venstre. Midterstriben er hans jord, som efter mange år, ender med at være en del af vores have (på lånt jord).I

i august 1971 var planterne i indkørslen begyndt at vokse til. Naboens birketræer i stenkummen tog også fat. De blev hurtigt alt for store, men det varede mange år inden de blev fældet. Se blot det gamle billede nedenunder, præcis 18 år efter de blev plantet.

Træerne mellem de to indkørsler var blevet alt for store og totalt skyggende. De nye naboer som ejede træerne, var ikke længe om at ønske en ny udsigt fra køkkenvinduet

I 1988 fik vi nye naboer. Vi kom hurtigt i kontakt med dem, og de var ikke bange for at udtrykke deres mening om beplantningen mellem de to indkørsler. De mente vi burde rydde op i det “forfærdelige” bed ud mod indkørslen. Vi samtykkede omgående – men stor var deres forbavselse over, at det var deres eget bed.

Den 8. maj 1988, kun en uge efter, var vi klar med en dygtig træfælder, bobcat, motoriseret trillebør, container og spagnum i store mængder. Aftalen var, at naboen betalte for det hele. Jeg lagde dog planter til, og lovede den fremtidige vedligeholdelse, spagnum, gødning, planter, beskæring og hvad der kræves når et bed bliver ældre og planterne større. Det skal tilføjes, at der blev lavet et  lille vandingsanlæg , som stadig er koblet på naboens vandhane. Selvom vi 2 gange siden har fået nye naboer, er det stadig den gamle aftale som er i brug!

Den 15. maj 1988. Indkørslen set efter de store Birketræer var fældet, og den nye beplantning med rhododendron var gennemført. De små træer var en dværgpil, (Salix integra’Hakuro Nishiki’) som blev skiftet  flere gange med svampeangreb. De blev senere erstattet med 3 Magnolia.

25. maj 2017. De  japanske ‘Diamant’ Azalea er helt sammenvoksede foran den dejlige vildart R. insigne. Bedet er nu helt tæt. Der topdresses hvert 4. år, og der gødes hvert forår. Straks efter blomstringen beskæres hver enkelt plante, så de kan være i bedet.

I 1992 blev der plantet 3 opstammede Magnolia x loebnerii ‘Merrill’. Billedet er fra den 15.4.2015.

22. maj 2018.  For enden af indkørslen, helt ude ved vejen, blev der i 1988 plantet R. ‘Wombat’ og Arctostaphyllos uva-ursi (Melbærris). Helt ude i forkanten vokser også Dryas (Rypelyng). Alle planterne er de samme efter 30 år! Det eneste arbejde er at styre planterne lidt med saksen!

Nu forlader vi indkørslen – går tilbage i tiden til maj 1970 – og ser fremad langs husets facade mod nord. Forrest i billedet til højre, var der plads til en bil, og hvis familien dengang var så heldig at have to biler, kunne den anden køres langs husets facade til grundens nordligste hjørne. Hvilken spild af plads! Næsten lige ved “knækket” af fliserne står der en Rhododendron med tydelige knopper, det er Rh. ‘Blue Peter’ som på et tidspunkt blev flyttet ind i selve haven. Den er der stadig 50 år efter!

Den 17.5.1970. Det sidste lange flisestykker bliver senere til en dejlig gårdhave.

i foråret 1978  var den dobbelte carport med gennemgang i midten sat op.

Den lange “motorvej” langs huset blev “omlagt” til have allerede i midten af 1970-erne. Interessen for Rhododendron havde jeg haft lige fra starten, men via min svigerfar, maleren Georg Sand, mødte jeg ejeren af den daværende “Plantekassen” i Gentofte. Han importerede sjældne Rhodo-dendron fra bl.a. Cox i Scotland. Det åbnede mine øjne for alle de skønne løvtyper, vækstformer og anderledes blomster end de sædv. havehybrider. Langsomt blev begge sider af flisepartiet langs huset beplantet med Rhododendron, men også med mange forskellige “selskabsplanter”, som løg og stauder, alle med samme krav til spagnum og gødning. “Diverse stedsegrønne” blev fældet, i takt med de blev for store. I de år blev  “stregerne” for denne del af haven tegnet.

Juni 1983. Vores østvendte gårdhave (Indgangsparti) har taget form. Der var dog stadig træer, som vi måtte skaffe os af med i takt med at de blev for store.

I august 1979 havde vi en terrasse overfor køkkenvinduet. Det var en dejlig siddeplads, men uden sol om morgenen, og alt for varm senere på dagen.                                                     Det varede ikke så længe, inden vi flyttede terrassen overfor, lige uden for køkkenvinduet, hvor der er sol fra tidlig morgen og til kl. 13,00

September 2019. Her har terrassen været i mange, mange år – og den bliver flittigt brugt til morgenmad og frokost, men på meget varme dage (2018), var den også i brug om aftenen. I bedet vokser en opstammet Azalea Knaphill ‘Home Bush’, Mod fliserne er der en lille klippet hæk af Rhododendron ‘Bloombux’ og i bunden myldrer det op med Alpevioler (Cyclamen hederifolium)

Nu går vi helt hen for enden af grunden, næsten i det nordøstlige hjørne og ser direkte mod vejen og mod syd. De næste billeder viser udviklingen siden den 17. maj 1970.

Østsiden set fra nordskellet mod syd. Efter tilbygningen af huset i 1978 kom der samtidig en carport på tværs. Det gav os den lukkede østvendte gårdhave.

Juli 1978. Det nye haverum var opstået. Færre fliser, og allerede mange planter!

I 1986 var der rhododendron og surbundsbede over det hele. Cypresserne ved dørene blev snart for store og blev fældet. Terrassen til venstre blev nogle år senere flyttet over ved husmuren i morgensolen, samtidig blev der lagt ny belægning

30.5.2002. Haven er vokset meget til med bl.a. flere formklippede stedsegrønne.

På billedet ovenfor ses en stor klippet buksbum,  T.v. er der et Cedertræ, længere bagude anes andre klippede stedsegrønne, en opklippet fyr i 2 etager, samt stammen fra en Sydbøg. For at haven ikke skulle ende forvokset, skygget og med solhungrende planter, blev der taget store beslutninger.

Østsiden den 28.08.2014. Cedertræet blev fældet. Så kom der igen lys til drivhuset.

17.5.2018. Her stod det store Cedertræ I dag er her lys og luft, og ingen nedfaldne nåle

Den 24. maj 2019. Østsiden set mod nord, som den ser ud i dag 50 år efter!

Den 27. maj 2019. Østsiden set mod syd, som den ser ud i dag 50 år efter!

Det var beretningen og billederne fra vores indkørsel til huset, og den østvendte “gårdhave”, som iøvrigt er 20 m lang og knap 8 m bred. Der er plantet 62 forskellige store og små Rhododendron samt dværg- og bunddække rhododendron, omkring 35 forskellige større og små surbundsplanter  som f.eks. Hosta, Sanguinaria og Jeffersonia. Der er flere grupper forskellige frilandsorkidéer, med tilsammen omkring 100 planter. Imellem er der utallige små løgplanter, en masse Cyclamen (Alpevioler) og på udvalgte steder “samlerplanter” som Haberlea, Ramonda, Androsace og langs stenkanterne Rypelyng (Dryas) og krybende Phlox og Dværgnelliker. Der er ikke ret meget vedligeholdelse – faktisk indskrænker det sig til at fjerne nedvisnede løgplanter, og til at beskære især de japanske Azalea og små dværgrhododendron. Hele vores forhave er stedsegrøn!

Hvor den første terrasse lå, er der i dag en vandsten med lille rislende springvand og lys. samt  adgang til fuglefoderhuset. Det er ligeledes muligt at gå bag om højbedet mellem dette og et nyere raftehegn.

Et lille bed ved hoveddøren. Den røde Azalea er ‘Petticoat’, den hvide ‘Panda’

Det brede bed er opbygget i 2 etager. Der er anvendt tørveblokke (klyner)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

navnet betyder: “efter J.C.Williams, plantesamler, 1861-1939 fra Caerhays Castle, Cornwall”Planten vokser i Sichuan på 2 bjerge og i enkelte isolerede grupper i 2400-3000 m højde imellem klipper.Blomsterne er meget sart rosa. I udspring mørkere, senere hvidere og hvidere. Hvid klon findes. På ydersiden findes svage til stærkere rosa striber. Klokkeformede. Der er kun 1-3 store blomster i hver knop i april til ind i maj. Løvet er cirkelrundt – især på ældre planter – på størrelse med en femkrone. Det er blankt og mørkt. Tilvæksten er bronzefarvet og meget blank. Blomsterknopperne er røde hele vinteren igennem. Planten vokser langsomt, men bliver på 25 år omkring 160 x 160 cm. En plante der bør være i enhver samling. En af de smukkeste Rhododendron. Den siges at være lidt vanskelig, men jeg kender så mange, som er plantet i fuld sol og er perfekte planter.Er man i tvivl, find da en plads med vekslende sol/skygge, eller meget lys skygge.

Læs også artiklen;

EN HAVE I EVIG FORANDRING – 1970-2020 – DEL 2

Udgivet i Artikler, Haveportrætter, Inspiration, Rhododendron | Tagget , , , | 5 kommentarer

RHODODENDRON YAKUSHIMANUM ‘PERCY WISEMAN’

Portræt af en hybrid

Rhododendron yakushimanum ‘Percy Wiseman’ plantet mellem dværgrhododendron, japanske Azalea og løvfældende Azalea på en sydvendt skråning foran terrasse.

R. yakushimanum ‘Percy Wiseman’

Fra den engelske planteskole “Waterer, Sons and Crisp” i Bagshot, stammer denne efterhånden gamle yakushimanum hybrid. Omkring 1969 blev den omtalt første gang, og i 1971 blev den markedsført. Krydsningen er Rhododendron yakushimanum x R. ‘Fabia Tangerine’ og planten er opkaldt efter producenten. Lige fra begyndelsen har den hørt til en af de mest populære “yakushimanum-hybrider”.

Blomsterne springer ud i midten af maj, og holder lidt ind i juni. Farverne er et mix af fersken, lys orange, varm gul, sart rosa og creme. Vekslende fra de lakse-fersken-farvede knopper til de cremefarvede vidtåbne blomster i afblomstring.

Løvet er spidst, blankt mørkegrønt og mellemstort. Planten har en meget tæt busket vækst, og er på 10 år ca. 110 cm høj og en del bredere. Den er særdeles hårdfør, og bliver smukkest i fuld sol. Den er fortræffelig i et hævet bed som vist på billedet, da den ikke bryder sig om meget tung og våd jord.

Udgivet i Artikler, Gule og orange Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON CHARME LA

R, ‘Charme La’ fotograferet i haven den 1. maj 2014

Portræt af en hybrid

Jeg kan undre mig lidt over, hvorfor jeg ikke tidligere har omtalt denne lille charmerende hybrid her på bloggen. Vi har haft den i haven siden 2010 – og har nydt den – så der er ingen undskyldning!

Plantens oprindelse går tilbage til canadieren Dr. Joseph B. Brueckner som frembragte krydsningen i 1969 ved hjælp af R. minus carolinianum group x R. pemakoense. 2 vildarter henholdsvis fra USA og fra Kina. I 1988 blev planten navngivet. Dr. Brueckner var en stor rhododendronsamler, og en stor del (efter sigende 800 planter) fra hans samling findes stadig i “Brueckner Rhododendron Gardens” i Mississauga i Ontario.

Blomsterne er lysende purpurviolette , ca. 6 cm i Ø, og næsten uden tegninger. De sidder 3-5 samlede for enden af grenene. I løbet af den periode vi har haft planten har blomstringen ligget næsten fast, lige omkring 1. maj. Holdbarheden er god, vi har oplevet et år med senfrost efter udspring, hvilket gik helt fint, uden nævneværdige skader.  Det påstås, af den skulle være en af de mest hårdføre dværgrhododendron, ned til -25 eller mere! (Der har jeg ingen erfaring).

R. ‘Charme La’ den 3.1.2014

Løvet er mørkt og lidt hvælvet. Jeg vil beskrive det som “faste blade”, meget sundt og ca. 4,5 cm langt og næsten 2 cm bredt. Også om vinteren er planten smuk at se på. I løbet af de 10 år vi har planten er den blevet ca. 45 cm høj og 65 cm bred. Den er plantet i et stenbed i næsten fuld sol mellem R. keiskei hybrider, R. radicans samt lyng som Cassiope og Daboecia.

Udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet, Violette Rhododendron | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ALBRECHTII (syn. Albrecht’s Azalea)

R. albrechtii fotograferet i haven den 30. april 2013- Blomster og løvspring er ofte på samme tid.

Portræt af en art.

Navnet henviser til Dr. Albrecht, som i 1860-erne fandt planten, mens han arbejdede for det russiske konsulat i Hokkaido/Japan. Udbredelsen dækker dele af Honshu og Hokkaido, hvor planten forekommer i subalpine områder indtil 1000 m højde. Det kom dog til at vare mange år, inden planten blev kendt i havekredse.

Københavns universitet, Arboretet i Hørsholm skriver: Den var fortsat ukendt i kultur i den vestlige del af verden indtil 1914, hvor Arnold Arboret i USA distribuerede frø indsamlet af E.H. Wilson. Ikke desto mindre, var arten stadigvæk sjælden i Europa i de næste 25 år.                                                                                                                                    Jeg håber for tilgivelse af “lånet” af denne tekst. De har iøvrigt en gruppe planter, som det absolut er værd at besøge, når de blomstrer i formentlig april!

Blomstringen er ret tidlig på sæsonen, og som altid vejrafhængig. Det milde forår (manglende vinter) i år 2020, vil uden tvivl betyde en tidlig blomstring, måske allerede primo april. Som det ses på billedet kommer blomsterne samtidig med, eller lidt før løvspring. Der er indtil 5 vidtåbne rosa blomster med en diameter på ca. 4 cm i hver blomsterstand. Farven er variabel fra lysere rosa til mørk rosa.

Løvet er sart grønt, bronzetonet i udspring. Senere friskgrønt, og til efteråret flot lysegult. Bladene sidder for det meste 5 sammen for enden af hvert skud. De enkelte blade, som er ægformede, men modsat rettede, sidder i en cirkel med spidsen indad mod centrum som i et hjul. Denne særlige bladstilling gør planten endnu mere attraktiv. Selve væksten er spinkel, opret og let. På 10 år er den omkring 80-100 cm høj og bred – meget velegnet i nutidens mindre haver,

R. albrechtii er  ikke almindelig i danske haver – faktisk er den næsten kun at finde i samlerhaver. Det er stor synd. De smukke blomster, den beskedne vækst og det særegne løv med den skønne høstfarve, burde gøre den selvskreven i ethvert surbundsbed. Den kan plantes både i sol og halvskygge.

R. albrechtii produceres i Danmark, og er lager hos Aldershvile Planteskole i Bagsværd.

Udgivet i Artikler, Azalea, Pink Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet, Rhododendronportrætter, Rosa Rhododendron | Tagget , , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON YAKUSHIMANUM ‘KARMINKISSEN’

R. yakushimanum ‘Karminkissen’ – foto udlånt af Basta Planter

R. yakushimanum ‘Karminkissen’ er med sin meget kompakte og lave vækst et virkeligt godt valg som forgrundsplante, i det lave stenbed, langs terrassens flisekant, eller hvor ønsket er en smuk stedsegrøn plante, med flittig blomstring og gode farver.

Omkring primo/midten af maj åbner de dybrøde knopper sig, og afslører de smukke karminrosa klokkeformede blomster, som i oprette talrige klaser dækker over den kompakte plantes løv. Blomstringen varer måneden ud.

R. ‘Karminkissen’ er som så ofte før, et produkt fra den tyske planteskole H. Hachmann. Krydsningen er foretaget så tidligt som i 1992 af Holger Hachmann, men der skulle gå 12 år inden den blev navngivet og frigivet i handel. Krydset består af vildarten R. yakushimanum ‘Koichiro Wada’ x R. ‘Ruby Hart’, som er en R. repens hybrid. Begge, især sidstnævnte er meget lavtvoksende/krybende planter. Produktet er blevet en lavtvoksende pudeformet plante, som efter de første 10 år er ca. 40 cm høj og 70 cm bred. Løvet er mørkegrønt og blankt omkring 3×10 cm. Hårdførheden er særdeles god. Den bedste planteplads er i fuld sol. Ved udstillinger i München i 2005 og året efter i Westerstede blev den udmærket med medaljer.

Udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Røde Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter | Tagget , , | 1 kommentar