RHODODENDRON ‘JACKSONII’

R. ‘Jacksonii’ i udspring. Billedet er fra 20. april.

Portræt af en hybrid

R. ‘Jacksonii’ er en meget gammel kendt navnesort. Dens oprindelse skyldes William Herbert, England, fra omkring 1835 – eller endda tidligere! Forældre er angivet til at være R. caucasicum x R. ‘Nobleanum Group’ eller R. arboreum ssp. arboreum. En tid hvor man ikke var så nøjagtig med optegnelser, og måske mange gange stod med nogle lidt tilfældige krydsninger. Som Peter Cox iøvrigt skriver i sine bøger, er der flere forskellige kloner i England. Det er nu ikke noget som skal bekymre os, for de små forskelle der måtte være, ændrer ikke ved at R. ‘Jacksonii’ er en rigtig god haveplante.

Blomstringen er ret tidlig, ofte medio/slut april og et godt stykke ind i maj. Der er indtil 14 rosa knopper i klaserne, som i udspring er hvide med en sart rosa “dug”. Indv. er blomsten hvid med en lys gylden plettegning. Ydersiden af blomsterne er sart rosa. På trods af det tidlige blomstringstidspunkt, er der næsten aldrig frostskader i knopperne. R. ‘Jacksonii’ blomstrer omkring, eller lidt senere, end R. ‘Cunningham’s White’, og har ikke indtil nu, den samme tendens til vinterskader på knopperne, som denne.

R.’Jacksonii’ som del af hæk mellem andre storbladede Rhododendron. Billedet er fra 5. maj

Væksten for R. ‘Jacksonii’ er tæt og rund. Efter 10 år er den ca. 1 meter høj og lidt bredere. Med tiden runder den 2 meter i højden, og med denne trods alt begrænsende vækst, er planten meget anbefalelsesværdig som mellemhøj hæk. Løvet er på oversiden ret lyst friskgrønt og op til 12 cm langt. Vinterhårdførheden er god, og planten kan stort anvendes hvor man har lyst. Iøvrigt tåler den moderat beskæring lige efter blomstringen.

 

Udgivet i Artikler, Hvide Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter | Tagget , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ROXIEANUM var. OREONASTES

Portræt af en art

R. roxieanum var. oreonastes plantet i et stenbed. mellem Rhododendron med helt andre løvtyper.

Denne art er. om nogen, en af mine favoritter. Dens meget smalle lidt læderagtige blade, er ligegyldigt hvor den plantes, en kontrast til alle de omkringstående planter.

En skotsk botaniker, plantesamler og opdagelsesrejsende ved navn George Forrest (1873-1932) fandt under en af sine ekspeditioner fra 1905 i bjergene i Yunnan, Tibet og Sichuan, arten roxieanum. Planten blev opkaldt efter hans gode ven fru Roxie Hanna fra Tali-fu i Kina. Naturlige voksesteder er alpine fugtige enge og lyse skovbryn, under eller over trægrænsen, mellem 3400 og 4400 m.

Blandt de forskellige variationer, som næsten altid findes i naturen, er var. oreonastes den mest smalbladede. Løvet varierer fra 0,7 cm til 1,2 cm i bredden med en længde på mellem 6 og 9 cm. Oversiden er mørk og blank, mens undersiden er dækket af et tykt indument (filtlag) som er lysebrunt til rustfarvet. Bladene er ret stive og spidse, og tilvæksten står ret op i vejret. Planten vokser særdeles langsomt. På 10 år er den omkring 45 cm høj og 60 cm bred.

Blomstringen finder sted fra medio/ultimo april til hen mod slutningen af maj, afhængig af plantens placering i haven. Blomsterne sidder sammen i kortstilkede klaser fra 6 indtil 15. De er renhvide, indv. med en lille fin rød plettegning, som dybt inde i blomstens gane kan være som en klar rød plet.

Roxieanum var. oreonastes.  I udspring er de runde koglelignende knopper rosa. Blomsternes sarte rosa “dug” bleger ret hurtigt til helt hvid.

Roxieanum var. oreonastes er en nem haveplante. Den kan tåle fra lys skygge til fuld sol. Bedst og mest kompakt bliver den i solen. Her blomstrer den så en uges tid tidligere, men jeg husker ikke at der har været frostsvidninger som har ødelagt blomstringen. Jeg kender til gamle planter. De bliver nærmest bonsai-agtige, helt fantastiske i væksten, som formindskede store gamle træer. Derfor, find en god plads, hvor planten kan få lov at blive gammel og stor – det lønner sig.

 

 

 

 

 

Udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Hvide Rhododendron, Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet, Rhododendronportrætter | Tagget , , , | 1 kommentar

RHODODENDRON ‘SEPTEMBER FLAIR’

Rhododendron ‘September Flair’ er særdeles attraktiv, både grundet den kompakte størrelse, og for blomstringen i både maj og september.

Portræt af en hybrid

Når man mest af alt venter det, i september måned, springer denne Rhododendron ud med gule blomster. Knopperne er selvfølgelig dannet med tilvæksten i forsommeren. Ved vejrskifte slut i august/primo september, får de forårsfornemmelser, og åbner sig. Enkelte knopper venter dog til næste forår, der bliver derfor næsten altid tale om begge sæsoner.

Planten stammer fra Hachmann’s Planteskole nær Hamburg, så langt tilbage som i 1985, hvor Hans Hachmann fremelskede krydset R. ‘Hachmann’s Marina’ x (R. dichroanthum ssp. scyphocalyx) x R. griersonianum.  Året efter navngivningen blev planten markedsført i 2001.

Resultatet er en kompaktvoksende plante, kun omkring 60 cm høj og 90 cm bred indenfor de første 10 år. Løvet er friskgrønt og ca. 4 x 9 cm og lettere blankt. Hårdførheden er tilstrækkelig, dog bedst i lys skygge eller vekslende sol/skygge.

Blomsterne er klokkeformede. Indvendig ren lysegule, dog mod ganen mere klart lysende gul. Blomsternes gule yderside er sart rosatonede og med klarere rosa langs kronbladenes rand. Der er indtil 11 blomster i hver klase. Den enkelte blomst har krusede kanter og dobbelt calyx (blomsterbæger). Grundet det usædvanlige blomstringstidspunkt er selve perioden ret lang. Ofte fra primo september til helt ind i begyndelsen af oktober.

Udgivet i Artikler, Gule og orange Rhododendron, Rhododendron, Rhododendronportrætter | Tagget | Skriv en kommentar

RHODODENDRON RADICANS

R. radicans i forkanten af et af havens stenbede. Planten er mere end 70 cm bred på det 4 år gamle billede, i dag der den næsten 1 m bred. Planten er kun 2-5 cm høj, undtagen lige på midten, hvor den har valgt at krybe henover en sten.

Portræt af en art

Måske er der i virkeligheden nærmere tale om en “underart”. R. radicans tilhører botanisk set gruppen R. saluenense, som igen er opdelt i undergrupper med navne som R. calostrotum og R. keleticum. I sidstnævnte regnes R. radicans som en underart. Forvirringen kan hurtigt blive stor, og de kyndige er vist ikke alle lige enige!

R. radicans er den laveste, mest krybende i sin gruppe. Navnet betyder iøvrigt “rodslående”, hvilket også klart indikerer den ganske lave vækst. I naturen angives den at blive mellem 5 og 40 cm høj. Med andre ord en rigtig alpin plante, som føler sig hjemme i højderne mellem 3400 og 4400 m i Tibet, Yunnan og Burma’s bjerge. Løvet er tilsvarende meget småt, mellem 1 og 2 cm langt, og halvt så bredt                                                                  Blomsterne er til gengæld store. De sidder enkeltvist eller op til 3 sammen for enden af indtil 3 cm lange stilke, og kan være helt op mod 4 cm i diameter. Farven er purpurlilla med en mørkere lilla plettegning på de øverste kronblade. Blomstringen finder sted fra slutningen af maj og i juni.

R. radicans i udspring den 1. juni 2018. De første blomster afløses af de mange knopper, som kan ses mellem de små hårede blade.

Jeg har altid haft svært ved at stå for de små planter, så vi har et par R. radicans mere i haven. Med vilje har jeg valgt forskellige placeringer. Den “gamle store” voksede oprindeligt et andet sted, men blev flyttet ud i bedet da det blev udvidet i 2002. Det er en fuldstændig solåben udsat plads – vel den mest udsatte i hele haven. Den har 2 gange været skadet af stærk senfrost – men har rettet sig helt i løbet af den efterfølgende sommer. Jeg har i de seneste år dækket den med granris i februar/marts *. En anden af vores radicans er faktisk plantet lige så udsat, med sol fra morgen til aften i vinterhalvåret, men med lidt mere læ. Den bliver aldrig dækket! En 3. plante har vokset i et trug i 10 år, hvorefter den blev flyttet til at lys halvskygget plads.

  • Vinterdækning har størst betydning når solen i løbet af foråret får kraft, og det samtidig er frost i dagtimerne. De stedsegrønne blade fordamper vand, og det skal erstattes. Normalt suger planten fra roden, men hvis den er dybfrossen, bliver der ingen ny saft til løvet. Ved afdækning nedsættes fordampningen fra løvet så meget, at frostskader tit helt kan undgås. Naturligvis kan der også være ulemper ved en vinterdækning. Hvis vejret bliver regnfuldt og konstant meget fugtigt, kan afdækkede planter risikere et svampeangreb. Jeg fjerner altid afdækningen i løbet af marts, men gemmer den lige til de “berømte” kuldeperioder omkring fuldmåne, inden foråret rigtig sætter ind.
  • Jeg er altid lidt bange for, at “gøre det indviklet” ved at komme med ovenstående råd, som dog ikke kun dækker R. radicans, men har lige så stor betydning for mange andre af  havens planter. På den anden side, ville denne blog ikke være troværdig, hvis jeg ikke nævner eventuelle minus. En anden mere skygget plads for vintersolen, kan være løsningen på “problemet”.
Udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet, Rhododendronportrætter, Violette Rhododendron | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON CALLIMORPHUM

R. callimorphum begejstrer alle med sine smukke rosa klokkeblomster.

Portræt af en art

“Med en smuk form” er oversættelsen af navnet. Denne skønne Rhododendron hører hjemme i Kina, vestlige dele af Yunnan og Burma, hvor den vokser på åbne stenede skrænter, i lyse bambusområder og på fjeldsider helt op til 3400 m højde.

For mere end 20 år siden fik jeg planten fra en samler. Jeg havde vist talt mig lidt for varm på den under havebesøget, så da giveren havde mere end en plante, endte det altså med at jeg fik et eksemplar med hjem. Den blev plantet i stort surbundsbed med nogen slagskygge, især tidligt om foråret. Jeg blev belært om, at den kunne være frostfølsom, hvad det siden har vist sig, ikke er tilfældet. R. callimorphum er en usædvanlig dejlig plante. De næsten runde mørkegrønne blade med deres lyse mere blålige bagside, er en fornøjelse, selv når de i streng kulde ruller sig helt sammen. De rosa blomster sidder i løse klaser med hver 4-8 stykker. Formen er ren klokkeform, og i midten ses støvdragerne med de sorte støvknapper som en særlig dekoration. Helt inde i blomstertragten findes en mørkere ganeplet. Blomstringen finder sted fra medio/ultimo april og langt ind i maj.

R. callimorphum har over 20 år udviklet sig til en velformet busk på 1,50 m i højden og lidt bredere.

Vi har en nyere plante, som har stået helt anderledes eksponeret. Den blomstrer en uges tid før, men har ikke været påvirket af senfrost. Det runde glatte løv gør planten til et dekorativt indslag mellem storløvede planter, men også mellem små dværgrhododendron. Som så ofte før, anbefaler jeg at plante den hvor man ofte færdes. Det burde ikke være vanskeligt at erhverve sig planten, som gennem mange år har været produceret hos den danske engros planteskole Basta Planter.

 

 

 

Udgivet i Artikler, Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet, Rhododendronportrætter, Rosa Rhododendron | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘MELINA’

Portræt af en hybrid

R. ‘Melina’ – Billedet er fra den 28. maj

Overvældende blomstring – og flot vintergrøn

Efter flere dage med årstidens deprimerende mørke, lokkede solen mig i dag ud på en lille “havevandring”. Det er et godt tidspunkt at se kritisk på planterne. Skal der en gren, eller måske endnu mere af!  bør der flyttes lidt rundt til foråret! syner planten “af noget” på denne årstid! Netop ved “inspektionen” i dag, opdagede jeg hvor smuk den kompakte Japanske Azalea ‘Melina’ er netop nu. I modsætning til så mange af samme plantegruppe, er den helt tæt stedsegrøn.

Plantens historie går tilbage til 1976, hvor planteskolen H. Hachmann krydsede R. ‘Rubinstern’ med ‘Rubinetta’ x ‘Johanna’. Den navngives og registreres i 1991, og høster den første udmærkelse i  1994, efterfulgt af guldmedaljer i både 1995 og 2003 på forskellige udstillinger.

R. ‘Melina’  er en nem haveplante. Den klarer både sol og let skygge. Efter 10 år er den ca. 30 cm høj og 70 cm bred. Alt efter lysforholdende blomstrer den fra slut i maj til hen over midten af juni. Blomsterne er mørk purpurrosa. Det øverste kronblad er pyntet med flere mørkere røde pletter. Iøvrigt er blomsterne halvfyldte. Løvet er halvblankt og mørkt.

En plante bør egentlig værdisættes ud fra betragtninger over et helt år. Her er der tale om en ret sentblomstrende, meget rigtblomstrende og meget vintergrøn plante. Det gør den særdeles velegnet, hvor man færdes hele året, eller på terrassen foran stuens vinduer.

 

 

 

Udgivet i Artikler, Dværg Rhododendron, Japanske Azalea, Rhododendronportrætter, Violette Rhododendron | Tagget , , | Skriv en kommentar

LAVE PHLOX I SURBUNDSBEDET

Lyngfloks som kantplante

Phlox subulata ‘Mauve Queen’.  Arten er vildtvoksende i USA’s nordøstlige stater i græsland og stenede enge. Planten kan bruges så at sige hvert sted i haven hvor solen skinner. Vi har den i stenbede,  men jeg har også plantet den som kantplante i halvskygge i et surbundsbed, foran Rhododendron. Det er et rigtig flot syn. På dansk kaldes den “Lyngflokx”. Der findes hundredevis forskellige hybrider og en mængde farver. Planten bliver 10-15 cm høj.

Floks er en kendt og skattet haveplante. I staudebedene vokser de oprette typer med smukke fladkravede blomster i alle mulige farver i sensommermånederne. De lave arter bliver plantet i havens stenbede, på terrasser og lign. tørre steder. For en del år siden var jeg på besøg i en større surbundshave. Til min store forbløffelse var havde man plantet “Lyngfloks” i mange af  bedenes kanter. Det måtte prøves hjemme – og det må siges at være en succes.                                                                                                                              Phlox subulata: Planten forekommer i Nordamerika hvor den vokser i stenede, sandede lyse skrånende områder. Jordreaktionen er fra let kalket til stærk sur. I forkanten af rhododendronbedet,  i grov spagnum iblandet småsten og grus,  føler den sig hjemme. Et hævet bed mellem små og store sten er naturligvis perfekt.

Phlox adsurgens ‘Wango Wheel’. Billedet viser en plante i forgrunden af et surbundsbed, hvor den kryber i halvskyggen under Rhododendron Sophie Scholl. Bliver 20-30 cm høj.

Phlox adsurgens: Arten er  fra det sydlige Oregon til  det nordlige Californien’s skovområder, hvor den vokser i lys skygge i formuldet løv. Den er rigtig god i forkanten af et skovbundslignende bed, mellem små til halvstore Rhododendron. Grov spagnum og fugt, gerne iblandet diverse sten og grus og lys skygge. 

Phlox divaricata “Skovfloks”  bliver ca. 35 cm høj og Blomstrer fra april til juni. På billedet er det Rhododendron ‘Pandas’ hvide knopper i udspring.

Phlox divaricata: Findes mest i Michigan og i Canadas skovområder, hvor den vokser i humusrig let sur jord i lyse skovkanter. Planten kræver en letskygget plads. Dens ca. 35 sm lange spinkle grene finder let vej mellem små Rhododendron. Blomstringen varierer en del efter lys og varme, og kan forekomme både tidlig sommer elller ved midsommer. Ofte 2 gange. 

For at holde vores Phlox helt lave og tætte klipper vi dem lidt tilbage efter blomstringen. Vi har oplevet at nogle af planterne er visnet helt tilbage i solrige/tørre perioder med frost i det tidlige forår. Tål-modighed belønner sig, for oftest skyder de tørre grene igen. 

Udgivet i Andre planteportrætter, Artikler, Bunddækkeplanter, Små surbundsplanter | Tagget , , | 2 kommentarer

LAD FARVERNE TAGE OVER

Alternativ løsning til beskæring – Sammenvoksning! 

Hvem siger iøvrigt, at planterne skal fremstå enkeltvist? Accepter at de er blevet for store og er ved at vokse sammen til en enhed. Se gruppen af planter igennem, klip et par grene af hist og her, hvis de “mænger” sig for meget, og lad naturen ordne resten.De 3 sammenvoksede buske er over 4 meter høje, og udgør et fantastisk skue i juni. Den samlede beplantning er ca. 8 m lang.

De 3 sammenvoksede buske er 4 meter høje, og udgør et fantastisk skue i juni.

Gruppen, som blev plantet i 1985 består af R. ‘Breslau’ (Cremegul), R. ‘English Roseum’ (Rosalilla) og R. ‘Dr. H.C.Dresselhuys’ (Mørkrosa). I 2010 blev de alle 3 opstammet. I dag er der således et bed med lys skygge, samt morgen og aftensol, under de 3 store planter. Det er en fin vokseplads til f.eks. R. neriflorum, mange Japanske Azalea og forskellige Dværgrhododendron.

En stor gruppe japanske azalea er vokset sammen. Jeg klipper lidt i kanterne af den violette og rosa, så den hvide kan blive ved med at lyse op til begge sider og i midten. Gruppen er over 2 m lang. Til klipning af de japanske Azalea, anvender jeg for det meste en lille elektrisk håndklipper. Planterne bliver meget tætte af denne form for beskæring. Det er vigtigt at klippe STRAKS efter afblomstrig, så nyvæksetn kan nå at danne blomsterknopper til næste år.

En stor gruppe japanske azalea er vokset sammen. Jeg klipper lidt i kanterne af den violette og rosa, så den hvide kan blive ved med at lyse op til begge sider og i midten. Gruppen er over 3 m lang. Til klipning af de japanske Azalea, anvender jeg for det meste en lille elektrisk håndklipper. Planterne bliver meget tætte af denne form for beskæring. Det er vigtigt at klippe STRAKS efter afblomstring, så nyvæksten kan nå at danne blomsterknopper til næste år. 

Billedet ovenfor dækker et bed i vores indkørsel, som adskiller vores grund med naboens. Det er knap 150 cm bredt, og fuldstændigt bunddækkende.  Det drejer sig om ‘Diamant Azalea’, som er en kompakt voksende hybridgruppe. De kan blive omkring en meter høje, og hver især bredere. Pasningen består i at klippe dem en gang hvert år lige efter blomstring. Vi har valgt en højde på ca. 50 cm, og klipper dem fladere mod siderne. Bedet er anlagt i 1988, og planterne har stået der lige siden. De fungerer som et effektivt bunddække – og der er ingen yderligere pasning (lugning).

Billedet nedenfor viser de store sammenvoksede planter fra øverste foto. Havde vi ikke haft brug for pladsen, havde der ikke være nogen grund til at stamme dem op. Det kunne i så fald have været en flot flerfarvet høj hæk. En egentlig beskæring finder altså ikke sted. Kun når de nederste grene tynges af tilvækstens vægt, bliver de klippet af. Det gør vi når behovet opstår.

Helt inde i skyggen, nærmest hegnet, har vi plantet Hosta med store lyse blade. Langs gangstierne foran bedet er plantet mange forsk. små Rhododendron, samt stenbedsplanter som  krybende Enzian, Haberlea, Dodecatheon og Cyclamen.

Læs også: Rhododendron – saksen og udtynding

Læs også: Rhododendron tåler beskæring

Læs Også: Opstamning af storbladede Rhododendron

Læs også: Opstamning af dværgrhododendron

Læs også: Japanske azalea – beskæring

Læs også: Rhododendron hække

Udgivet i Artikler, Beskæring og opstamning, Bunddækkeplanter, Gode råd, Japanske Azalea, Rhododendron | Tagget , , , | Skriv en kommentar

SMUK VILLAHAVE MED DETALJER OG AKKURATESSE

Imponerende have med hygge og sjæl

I en meget travl hverdag, har haven været det store afslappende element for ægteparret bag den skønne have, som jeg her har fået lov at vise billeder fra. Havens størrelse er en del mere, end de fleste kan drømme om, men detaljer fra haven kan sagtens inspirere, og genbruges i meget mindre haver.

Allerede ved vejen fornemmer man havens storhed. Her en dejlig dybrød USA-hybrid ved navn ‘Lem’s Storm Cloud’

Mange af havens planter har en anselig alder. Den dybrøde R. ‘Lem’s Storm Cloud’ er mere end 35 år gammel. Mixet af rigtig store og meget gamle planter med yngre og mindre planter, betyder meget for havens miljø. Interessen for surbunds-planter, og Rhododendron især, har været “den røde tråd” i alle årene. Plante-samlingen består af både vildarter og hybrider. Det er løvet og blomsten som har den største prioritet – ikke om navnet antyder en sjælden vildart.

Flot skråning med store granitsten, beplantet med  en blanding af arter og hybrider, udvalgt efter løvets karakteristika, og naturligvis plantestørrelsen. Løvets forskellighed fremhæver bedet året rundt.

Tætklippet dværgrhododendron omkring træstamme.

En fin detalje er det opstammede træ, hvis stamme omsluttes af en cremegul dværgrhododendron keiskei ‘Crane’, som har en meget finforgrenet vækst. Den bliver klippet efter blomstringen, så de tilbageværende små kviste om-slutter stammen helt. Den lille Rhododendron er gammel, og netop det, er en af styrkerne i gamle haver, at der er planter i alle aldre, vækstformer og størrelser

Fra trappen langs skråningen er synet mod den “nedre del” af haven nærmest utroligt. De store bede ligger som øer i græsplænen, og  opfordrer til udforskning af havens bagvedliggende områder. De fleste af bedene er højbede kantet med store natursten, som større eller mindre planter dekorerer med overhængende løv eller blomster.

Hævede bede, som dette kantet med store granit sprængstykker, er hele små haver, med hver deres udtryk. Den opstammede japanske Azalea giver bedet sin særlige karakter.

Ægteparret har hver deres foretrukne arbejdsområder. Omplantning, nyplantning og dekoration med granit hører til det hårde mandearbejde. Modsat elsker husets frue at arbejde med saksen. Hun sørger for at smukke sten klippes fri, at lave planter forbliver lave (og herved bliver de også tættere), og at grene fra opstammede planter ikke tynges ned og forvirrer synsoplevelsen.

Ved siden af det store vandfyldte stentrug leder en græssti ind til en dejlig terrasse.

En græsrobot klarer havens kedeligste opgave – og plænen bliver tilmed flottere. I løbet af årene er flere gamle træer fældet, mens andre har fået lov til med deres smukke stammer, at fremhæve havens “dybde”  og vellykkede proportioner.

R. xanthocodon med de smukke gule klokkeblomster, står ved indgangen til havens halvskyggede “skov”. Den store forhøjning er egentlig er “bjerg” af spagnum kantet med granitsten og skærver.

En fin detalje er havens mange stier, her med en flot brolægning. På denne måde kommer man rundt i haven, og bedene har ingen bagside.

I halvskygge og flimrende lys under en opstammet Acer og høje Rhododendron .

Undervejs til en terrasse er der et smukt “forhindringsløb” med formklippet thuja, storbladet Magnolia og miljø med brosten mellem plantegrupperne.

R. ‘Kermesina’ når den er flottest. Det er en plante velegnet for japansk lignende haver, eller som her imellem store sten.

Stensætning med mange små alpine planter og dværgrhodo-dendron deler en terrasse i 2.

I et af havens hjørner findes denne dejlige terrasse med aftensol. Det gamle stentrug med vand “hænger” ud af stensætningen, som skærmer mod indsyn fra vejen. I den store krukke vokser en vildart, R. rex,  med meget store blade.

Selv om haven er imponerende, er der også tid til afslapning. Her i skyggen af R. yedoense

De flotte opmurede plantekummer i brosten, og belægningen mellem kummerne, gør at haven altid ser velpasset ud, når kosten har været brug.

Bag den rosa opstammede japanske Azalea er plantet en “Parasolgran” (Sciadopitys vert. ‘Sternschnuppe’), til højre vokser en “Solcypres” (Chaemacyparis obtusa ‘Nana Gracilis’).  Varia- tionerne  i plantevalget, gør turen rundt mellem havens små enklaver til en endnu større oplevelse.

Haven er en flot hele året rundt. også uden for blomstringstiden, som grundet de mange forskellige Rhododendron og Azalea, strækker sig helt fra slut i marts og til først i august.  Resten af året er layoutet en medvirkende faktor til den totale oplevelse.

Blandt de vigtigste planter i haven kan nævnes vildarter med smukt og særpræget løv og tilvækst – med stort eller mellemstort løv:  R. yakushimanum, bureavii, roxeianum, neriflorum, pachysanthum, og fictolacteum. Blandt de småløvede kan nævnes R. keiskei og hybrider, impeditum og russatum samt mange hybrider af disse, desuden R. tsariense, callimorphum, williamsianum, dauricum, campylogynum og mange, mange flere. Samlingen omfatter desuden rigtig mange af de bedste hybrider indenfor Yakushimanum-gruppen og williamsianum-gruppen. Blandt de små japanske Azalea er ‘Wombat’, ‘Panda’, ‘Kermesina’ og en masse forskellige rigtblomstrende lave hybrider i næsten hele farvepaletten. Glemmes må ikke de løvfældende og tidligt blomstrende R. dauricum hybrider eller de sentblomstrende duftende R. Prunifolium, viscosum og prinophyllum hybrider.

Udgivet i Artikler, Azalea, Dværg Rhododendron, Haveportrætter, Japanske Azalea, Rhododendron, Rhododendron med duft, Rhododendron/Azalea løvet | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

GODT HAVENYTÅR 2019

Siden jeg startede denne blog har vi haft mange forskellige vejrlig. Nogle år var kolde, andre meget våde, og 2018 det absolut mest tørre år i mandsminde.

Alle undtagen “strandløverne” beklagede sig. Aviserne skrev spalter om at tørketålende middelhavsplanter ville være fremtiden! Var der ikke noget om, at der i 2017 blev skrevet, at der fremover skulle plantes planter, som kunne klare de store nedbørsmængder?

Udfordringer er der nok af til havefolket. Om det nye år bliver udfordrende, eller blot et ganske almindeligt haveår, som så mange gange tidligere, er svært at spå om. Sikkert er det,  at det som altid vil være spændende at følge havens udvikling. Efter bedste evne, og med råd og anvisning fra mine mange kontakter, vil jeg skrive om de nye udfordringer.

Tak for jeres interesse – og rigtig godt nytår

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler | Tagget , | 3 kommentarer