INSPIRATION – opdateret 30.10.2017

R. prinophyllum ‘Mandarin Lights’. Mange løvfældende Azalea har lige så smukke efterårsfarver som de eftertragtede japanske løn (Acer). Når man så som tilgift får smukke blomster i juni, og i dette tilfælde med duft, bør denne plantegruppe prioriteres meget højere end tilfældet er. Foto 30.10.2017.

R. camtschaticum i forgunden af stenbed mellem 2 typer blomstrende Edelweiss. Lige t.v. vokser en Phlox subulata ‘Netterton Var.’ med brogede blade. Den blomstrer helt overvældende i maj.  Den store Edelweiss er Leontopodium alpina fra Alperne, mens den lille t.h. er Leontopoidum souliei superba compacta fra Sichuan/Yunnan i Kina. (foto 1.8.2017)

En rigtig flot idé til et hævet bed. Her er anvendt halve rafter. På bagsiden er der sat porøs folie (fiberdug), så den våde spagnum ikke ligger direkte op mod rafterne. Rafterne falder meget naturligt ind i miljøet. Her kunne naturligvis være anvendt brosten, granitsten osv., men netop rafterne virker ikke dominerende. Holdbarheden vil være nogenlunde som et almindeligt raftehegn (15-20 år).

R. prostratum. En ca. 12 årig plante i forgrunden af et stort surbundsbed. Den normale blomstring er primo maj, men begge vores planter blomstrer altid for 2. gang i august. (foto 1.8.2017)

R. radicans og R. radistrotum imellem større granitsten. Billedet viser enden af et stort stenbed, hvor det som en tunge rager ud i plænen. Se hvordan planterne smyger sig omkring og over stenene, som er det perfekte miljø for dværgrhododendron. Den forreste R. radicans har vokset på stedet i 15 år – og uden vinterdækning!

R. prunifolium har blomstret siden den 12. juli. På trods af silende regn i snart flere dage er den stadig rigtblomstrende og med duft. T.h. en gruppe Liljer, som  snart har pladsmangel. (Foto 1.8.2017)

R. arborescens har blomstret siden 25 juli. Billedet er fra en regnfuld dag den 3.8.2017. Denne løvfældende Rhododendron har den mest fantastiske duft af “Heliotroph” og Mandler.

Cyclamen hederifolium. Denne knold har blomstret i 4 uger. Fotoet er fra den 13.09.17. Der er flere blomster på vej. Samtidig er de første blade ved at bryde frem. Planten står på 5. år i forkanten af et lyst nordøstvendt surbundsbed. Læs artiklen om cyclamen her på bloggen!

Udgivet i Gode råd, Inspiration | Tagget | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ‘PETER ALAN’

Portræt af en hybrid

Rhododendron ‘Peter Alan’ fotograferet primo juni.

Denne hurtigtvoksende hybrid stammer fra Peter Girard’s planteskole (USA) helt tilbage i 1972. 5 år senere blev den introduceret til det amerikanske marked, og ved en udstilling i 1982 blev den tildelt prisen “den bedste blå”. Blå er måske så meget sagt, det er som sædvanlig, en blåviolet, men med en meget dyb, skøn farve og en næsten sort, meget stor orkidélignende ganeplet.

Oprindeligt er det en kryds mellem (R. ‘Blue Peter’ x R. ‘Purple Splendour’) x R. ‘Blue Perfecta’. Resultatet er en kraftigtvoksende sund plante, tætløvet med store mørkegrønne let hvælvede blade. Den er angiveligt en forbedring af den gamle klassiske R. ‘Purple Splendour’, hvilket jeg efter at have haft et par planter i årrække, absolut vil bakke op om. Vi anskaffede den første i 2005, dengang ca. 40 cm høj. Den er i dag ca. 180 cm høj og lidt bredere. Den anden plante fik vi 3 år senere. Den var knap en meter høj. Efter 9 år har vi måttet sige farvel til den – den er blevet for stor – ca. 220 cm x 240 cm. Den har stået lidt klemt, og har en fantastisk flot stamme, hvorfra den vil skyde lystigt, når der kommer mere lys til. Jeg vil tro at ‘Peter Alan’ med tiden kan blive 3-4 m høj (måske mere) og mindst lige så bred. Den vil være smuk sammen med f.eks. ‘Onkel Dines’, ‘English Roseum’, ‘Graffito’, ‘Pinquin’ o. lign.  Den velegnet som hæk.

Blomsterne viser sig i store tætte klaser fra ultimo maj og et godt stykke ind i juni. Erfaringen viser at den er en pålidelig blomstrer. ‘Peter Alan’ er god både i fuld sol og i halvskygge.

Udgivet i Artikler, Blå Rhododendron, Rhododendronportrætter | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON KAN FLYTTES

Omplantning er ikke et problem (redigeret 14. okt. 2017)

Det er de færreste planter man kan flytte rundt med så nemt som med Rhododendron. Det skyldes først og fremmest den meget kompakte rod, uden vidtforgrenede trevlerødder.

Stor stammet Rhododendron yakushimanum ‘Edelweiss’ på vej væk fra sin gamle plads i haven. Bemærk størrelsesforholdet mellem plantens krone og rod. Når en Rhododendron flyttes, er det vigtigt, at den IKKE plantes dybere i det nye plantehul.

I princippet kan de flyttes hele året rundt – undtaget i frostvejr. Der er dog en periode hvor jeg helst undgår at flytte på dem. Det er i tidsrummet efter blomstringen, mens tilvæksten står på, og frem til hvileperioden, som igen indtræffer ved indgangen til september. I vækstsæsonen er det vigtig at rødderne slet ikke beskadiges. Dels vokser rødderne selv til, dels udvikler de nye skud sig, og med dem de nye blomster, som vi skal have glæde af næste år. Hvis planten flyttes i vækstsæsonen, kan man opleve at se tilvæksten hænge slapt til siden.  Det er et tegn på manglende saft helt ud i de yderste skud. I reglen kan problemet afhjælpes med vanding, så skuddene rejser sig igen, men det kan også medføre bladskader i form af indtørrede bladkanter og især bladspidser.

Den største hindring ved flytning af Rhododendron er for det meste selve vægten. Selv meget store planter, 2-3 meter eller mere, kan flyttes uden maskineri. Roden i sig selv er ikke nær så stor som plantens dimension over jorden. Normalt kan påregnes at selve roden ikke er bredere en 2/3 af plantens omkreds. Da rødderne tilmed ikke vokser særlig dybt, selv hos gamle planter sjældent mere end 50 cm, skal der ikke graves dybt. Til gengæld er roden ekstrem kompakt – og det vejer. Rodzonen findes ved at sætte en greb i jorden ud for plantens bladkrans. Bemærk følelsen når greben presses i jorden. Flyt greben ind, og bliv ved, indtil det føles som greben bliver stukket ned i “gummi”. Mellem dette og det forrige stik, findes rodens yderzone. Grav herefter udefra og ind til roden. Når planten er gravet fri, kan man med en greb og spade “vippe” den op. Hav en presenning eller lign. parat, løft plantens rod op fra den ene side, før presenningen ind under roden, og fold den dobbelt. Herefter kan roden løftes fra den anden side. Få fat i presenningen, og træk den helt frem under roden. Så der det værste overstået. Nu kan planten flyttes (trækkes) til sit nye plantehul.

Herefter er der bare at plante i den nye grove spagnum – og vande, og vande! Husk også at gøde, hvis flytningen finder sted i første halvår. Flyttes planter i efterårsperioden, hvor væksten er slut, er det tids nok at gøde tidligt næste forår.                                                             Planteskoleplanter erhvervet i potter kan plantes hele sommeren, blot de ikke bliver tørre.

R. 'Molly Ann'

R. ‘Molly Ann’ blev for stor til haven, okt. 2016. Den har stået hos os siden 1988. En god ven som hjalp med at grave den op, har fået den hjem i sin have. Vi planter en ny til foråret. Læs artiklen om R. ‘Molly Ann’ og se hvor pragtfuldt den blomstrer i april måned.

R. ‘Peter Alan’ flyttes til ny have den 12.10.2017. Planten blev anskaffet i foråret 2008 og var dengang ca. 80 cm høj. På 9 år blev det til 220 cm! (læs artiklen om ‘Peter Alan’)

R. ‘Peter Alan’ flyttes. Roden blev beskåret lidt i omkredsen ved opgravningen, men dybden er dens normale vækst. Roden blev pakket ind for at beskytte mod udtørring under transporten.

R. ‘Peter Alan’ flyttes. Kronen er ca. 2 meter bred. Ved genplantning skal den store plante opbindes til en kraftig pæl. Det er også vigtigt at sørge for at planten på ingen måde bliver tør, hverken nu i efteråret efter flytningen, eller – og måske især – til næste forår

R. ‘Peter Alan’. Den 220 cm høje plante er placeret i et nyt surbundsbed under anlæg. 16.10.2017

 

 

 

 

 

Udgivet i Artikler, Gode råd, Rhododendron | Tagget | 1 kommentar

RHODODENDRON MED GULE BLADE

Kraftig gule/orange blade i september (aug. – okt.)

Efterårsløvfald på Rhododendron metternichii. Nogle arter taber løv efter 1 år, andre efter 2 eller senest 3 år.

Efteråret har tradition for spørgsmålet om gule blade på Rhododendron. De stikker voldsomt i øjnene, og især nye ejere af en eller flere planter, frygter pludselig det værste. Der er tale om løv med en eller flere gule nuancer, måske endda nærmest orange eller rødt. Bladene sidder inde i planterne, og ved nærmere eftersyn, er det de blade som sidder nederst på de enkelte grene. Det er de ældste blade på grenen som falder af. De har udlevet deres tid i plantens historie, og skal ikke bruges mere. Faktisk forholder det sig sådan, at alle stedsegrønne, på et tidspunkt mister de ældste blade eller nåle. På små Rhododendron er der ikke så mange gamle blade, så man bemærker det måske ikke. Når planterne bliver større, er der dels mange flere gule blade, dels sidder de højere oppe i forhold til ejerens synsfelt, og så er det frygten pludselig nager. “Er min plante syg?”.

Brune efterårsblade på en amerikansk Rhododendron “Loderi hybrid”. Her er bladene nærmest brune. Denne hybrid taber det gamle løv i september, og overvintrer således kun med det nye løv

Kun hvis det er topskuddene, årets nye blade, som er gule og falder af, er der grund til bekymring. Iøvrigt taber dværgrhododendron og japanske azalea også de inderste, ældste blade. Tidspunktet er forskellig for plantesort og art. Således er i skrivende stund (13. sept.), mange blade forlængst faldet fra store hybrider. Andre mister først løv hen i oktober, og mange dværgtyper venter til november eller senere.

Gule efterårsblade på Rhododendron. Her ses det helt tydeligt, at det er de inderste (ældste) blade som falder for “aldersgrænsen”. De øvrige blade er friskgrønne, som de bør være, og viser at planten er velgødet, og kan optage næringen.

Nedenstående foto fik jeg med en forespørgsel om planten var syg. De gule blade er det naturlige løvfald i efteråret. De mange pletter er imidlertid svampeangreb, formentlig som  et resultat af insekters sugen af bladets saft. De mange brune/visne blade under planten, kan være fra det naturlige løvfald, men kan måske også skyldes så store sugeskader, at bladet simpelhen har mistet sin funktion. Der kan også være andre årsager! Under billedet står svaret jeg sendte til spørgeren.

Løvfald og svampepletter

Kære …. !
Sådan set er der ikke noget i vejen med dine Rhododendron. De gule blade, som sidder nede/inde i planten er det normale løvfald …

Jeg har dog en ting jeg vil påpege. De gule blade har rigtig mange brune pletter. Det er svampepletter som opstår når insekter bider/suger saft fra bladene. Herved er der lavet et meget lille hul i bladet, som svamp nemt kan komme til, især i en fugtig sommer som i år. Jeg ser også pletterne på mange blade som stadig er grønne. Jeg kan ikke bedømme, om dise grønne blade kunne have haft “et liv mere”, eller om de alligevel vil falde af om nogle uger. Jeg ved imidlertid af erfaring, at planter som er velgødede, har bedre mulighed for at lukke ”stiksåret”, og derved får færre uskønne brune pletter. Helt uden tvivl også sundere blade med bedre trivsel for planten. Faktisk har jeg ikke problemet overhovedet!

Flere års forsøg med over 350 forskellige planter, og flere end 400 ialt – både dværge, store, småbladede og meget storbladede, har overbevist mig om, at det er vigtigt at gøde godt og rigeligt – uden at overgøde. Jeg anvender et produkt fremstillet af tang/havalger. Det hedder OSMO surbundsgødning. Denne gødning er langsomt optagelig. Jeg anvender 50% mere end anvisningen på posen, og ved af erfaring, at dette ikke svider rødderne. Jeg gøder kun en gang om året, og det er i løbet af april.

Dette foto kunne jeg lige så godt have bragt i artiklen “Rhododendron, gule fejlfarvede blade” – så jeg vil anbefale at læse den også.

RHODODENDRON, GULE FEJLFARVEDE BLADE

RHODODENDRONBLAD – GULPRIKKET OG SKADET

 

 

Udgivet i Plante problemer, Rhododendron sygdomme | Tagget , | 2 kommentarer

PARCELHUSHAVE MED RHODODENDRON SOM TEMA

Højbede og krukker samt glade farver

Havens helt centrale bed er kun lidt hævet i den forreste del langs plænen, mens det bagtil er en hel del højere. Det giver mulighed for bedre at vise planterne både foran og bagude i bedet. De kraftige rosa, orange og gule farver et Azalea. I forkanten er plantet forskellige Japanske Dværgazalea.

Grunden er ikke så stor, 750 m2. Herfra går naturligvis indkørsel, garage, udhus og selfølgelig boligen. De resterende kvadratmeter er til gengæld så godt udnyttet, at haven kan bruges som katalog for en virkelig velassorteret planteskoles Rhododendronafdelling. Her er simpelthen et væld af smukke Rhododendron, Azalea, Dværgrhododendron og Japanske Azalea. Dertil kommer skønne Hosta i både bede og krukker.

Flere af havens gange samles ved græsplænens panoramabænk. De små træer er tilsammen med andre, en lille samling Magnolia.

Haven er primært bygget op med højbede, langs græsgange og stier. Kun ud for huset store terrasse, er en del af det forreste af bedene næsten i plan med den lille græsplæne. Med højbede slipper man for at grave en masse jord væk – som også skal fjernes eller flyttes. Der skal godt nok bruges en masse spagnum ved etableringen, men man sikrer sig også de allerbedste vækstbetingelser. og den nemmeste vedligeholdelse, da vores hjemlige ukrudt trives dårligt i det “sure miljø” i surbundsbedet. En fordel mere er, at græsplænen ikke vokser ind i selve bedet, og at der ikke bliver en sammenblanding af spagnum og almindelig måske tung og kalkholdig havejord.

 

 

 

 

 

 

 

Havens ejere holder meget af de løvfældende Azalea. En del af disse blomstrer jo senere end mange stedsegrønne Rhododendron. Dertil kommer de ofte klarere farver, og i tilgift findes der flere som dufter. Azalea er desuden bedre egnede i krukker end de stedsegrønne Rhodendron, som i tørre perioder om vinteren eller tidligt forår, nemt kan udtørre grundet væsketabet fra de stedsegrønne blade, imodsætning til de løvfældende Azalea.

Flere af havens bede er kantet med Hosta.

Hosta trives fortrinligt i krukker, og er tilmed meget dekorative. De kan vokse i krukken i flere år. Når krukken er helt fyldt ud, deles planten ganske enkelt når den er i ro. En fordel er at sneglene sjældent forvilder sig op i krukken.

 

 

 

 

 

 

 

 

I forbindelse med garagen er der bygget et lille drivhus. Det har givet plads til en lille intim terrasse….

…. hvorfra der er et godt kig mod en del af haven. Den høje plantekumme er beplantet med lave R. ‘Kermesina’ i flere rosa farver samt større løvfældende Azalea.

Cypripedium i krukke. Amerikanske “Fruesko” trives fint i surbundsbedets spagnum. Her har en enkelt plante udviklet sig til en større gruppe i en krukke.

Cypripedium i krukke

Udgivet i Artikler, Haveportrætter, Rhododendron | Tagget , | Skriv en kommentar

LÆKKER LILLE RHODODENDRONHAVE

Plænen deler sig rundt om det cirkelformede bed, og indbyder til “havekig” fra flere sider.

En “oase” tæt ved Rådhuspladsen.

Ældre villakvarterer med ret små haver, er kendetegnende for mange tæt bebyggede områder, kun få km fra Københavns centrum. Sådan en have besøgte jeg for nylig, og med billeder, og ikke så mange ord, har jeg lyst til at vise den frem – naturligvis med ejerens sanktion.

Hjørneterrassen indbyder til en kop kaffe og filosofiske tanker om naturens mangfoldighed. Til højre ses en stor R. yakushimanum, og i venstre side R. makinoi med de lange slanke blade.

Oprindeligt var der nogle større skyggende træer i haven. De fleste er nu væk, og de resterende kan beskæres efter behov. Der var også nogle ret store almindelige Rhododendron, som i dag er stammet op, og dermed med til at skabe havens miljø. Tanken er, at de fremover stadig “skal løftes” i kronerne, så der fortsat er plads til de mange små og mindre Rhododendron havens ejer har anskaffet, når disse vokser til.

Fra husets veranda kan haven nydes året rundt uanset vejret.

Havens store terrasse er trukket helt i baggrunden.

Herfra er der fint udsyn over haven. I sensommeren “peppes” haven op med Hortensia i flere farver.

En lille “ø” rundt om et af havens gamle træer. Her har Hortensia, Acer og Clematis hjemme.

Haven er bygget op med et hævet bed langs skellene til naboer og de 2 veje, som grunden grænser op til. Der er flere niveauer i højbedene. Mod haven er der anvendt betonbrosten, at samme type som belægningen på terrasserne, men bagud i bedene er der bygget nogle flotte “kasser”, fremstillet af halve rafter. Rafterne er skruet på nedgravede pæle, og på bagsiden af “raftevæggen” er der lavet en beklædning bestående af 1 lag sort fibertex og 1 lag kraftig plastik af dampspærretypen. Plastik for at beskytte rafterne mod fugt fra spagnummen,  og sort fibertex for at skjule plastikken. Det er elegant lavet, og ses ikke når man betragter bedet.  Flere steder er opbygningen brudt af små gennemgange, så man kan komme om og gå langs bagsiden af “kasserne”. Det er en god løsning, for på den måde er der skabt en sti langs havens omgivende hegn. Praktisk når hegnet skal vedligeholdes, og når man skal tilse planterne fra bagsiden, beskære, luge eller ændre i bedet.

Havens centrum er det ovale bed sammensat af 3 cirkler.

Det ydre beds organiske former, med en indbygget hjørneterrasse, følges op i havens centrum af et bed opbygget i sammenhæftede cirkler. Af den oprindelige plæne er der ikke så meget tilbage, dog nogle ret brede passager i varierende bredde, og et større stykke nærmest huset – havens samlende element. Længst fra vejen, i et hyggeligt hjørne ved huset og gennemgangen til den lille gård, er der en stor terrasse med god plads. Herfra er der henover en plantekumme, med en formklippet Thuja, et godt indsyn til haven.

R. orbiculare’s runde blade er en pryd i alle Rhododendronbede. I øverste venstre hjørnes se R. ‘Graziella’s spidse blade.

Haven er med vilje anlagt som en surbundshave, som i stedet for den traditionelle gamle villahave med bede med buske og stauder, kræver væsentlig mindre vedligeholdelse. En væsentlig årsag er også ejerens fascination af de store forskelle i Rhododendronløvet arterne imellem. Det tæller også meget, at haven er stedsegrøn, istedet for fyldt med kedelige nøgne staudebede og bare rosengrene i vinterperioden.

Mod bedenes bagside er de hævede partier fremstillet i halve rafter.

Plantevalget er foretaget mellem planter med meget forskelligt løv, men med lige så stor vægt på væksten og størrelsen. Havens begrænsede størrelse (grund på 550 m2), og ønsket om mange forskellige blomster og planter, betyder at rigtig mange Dværgrhododendron og Japanske Azalea har fundet vej til haven. Vildarterne har første prioritet, men passionen omfatter også hybriderne, når de egnede byder sig til. De løvfældende Azalea er flere steder tænkt ind i haven, for ejeren er begejstret for de kraftige farver, den sene blomstring og løvets efterårsfarver. Haven blomstrer fra april til august.

Udgivet i Artikler, Haveportrætter | Tagget , | Skriv en kommentar

INSPIRATION – ny kategori her på bloggen.

Billeder er ofte den bedste inspiration

Hydrangea arborescens ‘Annabelle’ med hvide blomster. Foran den blå Hydrangea serrata ‘Blue Bird’. Velegnede i det store surbundsbed.

Jeg har  brugt denne regnvejrsdag (3. aug. 2017) på at kreere en ny kategori her på bloggen. Idéen er, kun at bringe billeder med korte tekster – men billeder som forhåbentlig kan være med til at inspirere hjemme i haverne. Det kan være billeder af planter, som blomstrer på et lidt usædvanligt tidspunkt, billeder af forskellige plantearter sammen, eller billeder, som viser lidt af et beds eller havens opbygning.

Nærmere viden om de viste planter, må søges i bloggens artikler under plantenavnet. Ikke alle planter er beskrevet, men flere vil stadig komme til.

Udgivet i AKTUELT NYT, Andre træer og surbundsbuske, Artikler, Hydrangea (Hortensia) | Tagget , , | Skriv en kommentar

RHODODENDRONBLAD – GULPRIKKET OG SKADET

Rhododendrontægen er på besøg.

Rhododendron med kraftigt besøg af tæger

Hvis du på oversiden af bladene ser en masse små gullige pletter, og undersiden er sortbrun og nærmest “lidt beskidt”, eller fyldt med små sorte pletter, har din plante temmelig sikkert besøg af “Rhododendrontægen” med det latinske navn Stephanitis  rhododendri  eller  den beslægtede  Stephanitis oberti. De gullige pletter er skader efter at tægen har suget saft fra bladet. De udtværede mørke pletter på bagsiden af løvet er insektets ekskrementer. Et tægengreb kan være så stort, at bladet er tæt ved at udtørre, hvorefter det ruller sig sammen.

Rhododendrontæger på ydersiden af plantekrukken har jeg aldrig set før. Faktisk var der et billede mere fra  spørgeren,  som viste krukken på afstand helt “oversået” med tæger.

Tægen ligner nærmest en lille flue. Den er mellem 3 og 4 mm lang, og med gennemsigtige vinger kan det være svært at se den på undersiden af bladet, hvor den stort set opholder sig. Æggene lægges fra august i lige rækker ind i selve bladvævet. Hunnerne overdækker dem med en klæbrig substans, som ligner små sorte blanke prikker. Når foråret og varmen melder sig slut i april eller hen i maj, klækkes de små nymfer, som straks starter med at suge bladsaft. Efter 4 hudskifter er de flyveklare, parate til at hjemsøge nye værtsplanter. Der kan være flere generationer tæger hvert år.

Typiske værtsplanter er Rhododendron i sol, planter som er stressede, f.eks. mangler adgang til næringsstoffer, ikke har de rigtige jordbundsforhold eller vokser i krukker. De fleste Rhododendronhybrider er mere eller mindre velegnede værtsplanter, mens angreb på vildarter er mere sjældne, og så godt som aldrig forekommer på planter med bladindument på undersiden af løvet (R. yakushimanum, bureavii m.fl.).

Afhjælpning: Her bør der gribes ind. Heldigvis findes der i dag et brugbart tilladt sprøjtemiddel fra firmaet EcoStyle ved navn “Spruzit”. Bedste sprøjtetidspunkt er hen på aftenen, hvor tægerne samles på bagsiden af løvet, for at undgå nattedug og kulde. Jeg vil anbefale at sprøjte 3 gange med ca. 5 dages mellemrum. Er angrebet meget kraftigt,  kan det være nødvendigt at sprøjte igen nogle uger senere. Hold øje med plantens nyvækst, hvis der i takt med at de nye blade udvikler sig, kommer nye gule pletter på oversiden af løvet, er en nye generation formentlig i gang med måltidet. Voksne tæger skal helst være aflivet inden den ny æglægningsperiode begynder i august.

Med mail kom de ovenstående billeder den 13.7.2017.  Nedenfor står et uddrag af svaret til spørger:

Du har et meget kraftigt angreb af Rhododendrontægen (Stephanitis rhododendri). Den har udseende som en lille flue normalt omkring ca. 4 mm lang. Den har formentlig også været hos jer sidste år, hvor den fra august har lagt sine æg på bagsiden af bladene. De lægges nærmest i korte rækker. Her overvintrer de til slutningen af maj, eller når det bliver varmt nok, f.eks. hen i juni i år. De små uvingede gullige larver lever af bladsaft, som de suger fra undersiden af bladet. Ca. 5 uger efter klækningen og 4 overståede hudskifter (ingen puppestadie), er insektet fuldt udviklet. Det opholder sig både på løvets overside og bagside, men suger mest fra bagsiden.
Rhododendrontægen er en kedelig fyr at få på besøg. Mange tæger kan næsten ødelægge løvet. Saften som suges ud fra undersiden efterlader uskønne pletter på oversiden. Det er hermed både grimt og samtidig svækkende for planten.
Du har jo handlet på den eneste rigtige måde ved at sprøjte med Spruzit. Måske kan du allerede se færre “fluer” nu. Normalt skal der sprøjtes en 2-3 gange med indtil 8 dages mellemrum. Vigtigt er det, at der sprøjtes hen på aftenen, og på undersiden af løvet. Det skyldes at tægen går i nattely for fugt og kulde, og derfor flytter i ro på bagsiden af bladene. Jeg ville sprøjte efter kl. 21, dermed er der største chance for at få ram på rigtig mange. Følg med i mængden af tæger, og sprøjt evt. et par gange mere, og lidt hyppigere. Det vil være rart at få dem slået ihjel inden ny æglægning, som, hvis det er varmt nok kan starte om en 2-3 ugers tid.
Hvor længe har den stået i krukken?  3-4 år er normalt hvad de kan klare, så skal de omplantes i en større krukke (bredde – dybden er ikke så vigtig, da rødderne vokser i overfladen og til siderne – få cm om året). Normalt vil man topdresse i et bed hvert 4. år. Det kan næsten ikke gøres i en krukke.
Til slut, for at hjælpe planten bedst muligt igennem, bør du brække de visne blomster af. Hvis de er genstridige, skal du bruge en saks for ikke at skade den nye vækst.

Læs også artiklen:  UØNSKEDE GÆSTER I RHODODENDRON – insekter 1

Læs også artiklen: INSEKTER ER EN DEL AF VORES ØKOSYSTEM

Læs også artiklen:  NÅR DET KRIBLER OG KRABLER (INSEKTER)

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gode råd, Plante problemer, Rhododendron, Rhododendron sygdomme, Rhododendron/Azalea løvet | Tagget , , | Skriv en kommentar

BLOMSTRING FORÅR 2017 – STATUS: KUN ***

Frostskader og visne Rhododendron blomster

Forventningens glæder kan ingen tage fra os – og forventningerne var store i år. Blomsteransatsen sidste år var stor. Mængden af knopper oversteg de vildeste forhåbninger, og vinteren var blid som et lam. I marts talte alle om forårets tidlige ankomst, ja det var lige inden det føltes som forsommer. April fortsatte spurten, jeg husker de 2 første weekends, hvor jeg på planteskolen nød varmen i en kortærmet T-shirt…

R. williamsianum ‘Tibet’ mistede næsten alle blomsterknopper den iskolde aprilnat. Det gik også ud over mange vækstknopper. Billedet fra den  2.7.17 viser med al tydelighed at tilvæksten også blev skadet. De mørkegrønne rynkede blades udseende skyldes delvist frostramte celler, som jo ikke vokser videre. De svage gule skud klipper jeg af. Væksten vil så komme fra de laveresiddende knopper på grenen. Det kan stadig nås her primo juli. Dele af denne plante var så skadet, at jeg faktisk klippede den en “bladetage” tilbage allerede i april. Jeg har bare ikke fået det hele med.

…så kom vinteren. Med et dykkede temperaturen hos os i Hørsholm til – 5 grd. allerede ved 20-tiden, og i løbet af natten fik haven kærligheden at føle, -8.2 grd. I løbet af resten af april havde vi nattefrost ned til – 5 grd. 3 gange yderligere. Senest -3,9 grd. den 9. april.  Her sprang elastikken!

R. williamsianum. Både blomster- og vækstknopper blev ødelagt af  den stærke nattefrost medio april 2017.  Normalt vil det ikke ske, men den langvarige varme forinden, havde sat væksten igang. Det blev ikke til mange blomster, men “reserve” vækstknopper redder situationen, og planten bliver både flot, og også meget tæt i løbet af sommeren.

De allertidligste Rhododendron havde fået lov til at vise deres kunnen, men nu, var knopperne ødelagt på den store mængde, som blomstrer omkring 1.5. Vi har aldrig oplevet at vores R. williamsianum og hybriderne af den, smed knopperne uden at springe ud. Tilvæksten var endda “brændt af”. For hver ny frostperiode i april, forstærkedes skaderne, og flere og flere helt hårdføre planter endte med ganske usle blomster, som kun holdt i få dage, og slet ikke kunne tåle solvarmen i de milde timer. Selv tulipaner og narcisser var skadet af den sene frost.

Normalt drysser de visne blomster af Japanske Azalea. I år har det været anderledes. Billedet viser en plante, som sprang normalt ud. Efter et par dage visnede blomsterne, og de faldt ikke selv af. Jeg mener knopperne var frostskadede, så da der kom sol og varme på de nyudsprungne blomster, visnede de ganske enkelt. De visne blomster, som efterfølgende blev våde af regn, sidder og rådner på planten.  En let beskæring ville frigøre planten for de visne blomster. Det skader ikke, hvis det gøres straks efter blomstringstidspunktet. Planten bliver bare tættere. Jeg har beskåret nogle planter, men resten får lov til selv at klare sig selv. De nye skud skal nok komme frem.

I min naivitet troede jeg skaderne var begrænset til de tidligste og mellemste blomstrende planter, men nej!  Slut i maj og i noget af juni var blomstringstiden på flere planter forkortet, og efter de få men heftige regnbyger, havde blomsterne svært ved at rette sig – de klaskede sammen, og i mange tilfælde blev de hængende på klaserne, i stedet for at slippe basis og falde til jorden. Helt galt har det været med de japanske Azalea, som plejer at “slippe” blomsterne ved at de drysser af i vinden. I år er de meget tit blevet hængende.

Flere storblomstrede Rhododendron sprang tidligt ud. Varmen havde sat gang i knopperne, og den udvikling kan ikke bremses. Frosten i april havde skadet knopperne, så de fleste blomster sprang for tidligt ud, men visnede efter få dage. Kun enkelte knopper, som måske har siddet lidt mere beskyttet, udviklede sig normalt. Et mindre smukt “billede” end det forventede.  Hvis man ikke har andet at lave, kan man naturligvis pille alle de visne blomster af (afhængig af plantens højde), men man kan også lade naturen selv klare problemet.

Ikke alle landets egne havde så stærk nattefrost i april, så det er heller ikke alle landets haveejere som kan nikke genkendende til denne artikel. Vi der blev ramt, kan enten ærgre os gule og grønne, eller vende blikket den anden vej, og se frem til næste års blomstring. Tilvæksten er i fuld gang, knopdannelsen ligeledes, så nu glæder vi os til en overdådig blomstring næste år.

Skal visne blomster fjernes?: Læs også artiklen: Rhododendronblomster – visne: 

https://rhodospecialisten.wordpress.com/2012/03/07/rhododendronblomster-visne/

Læs artiklen: Frost i april – katastrofe:

https://rhodospecialisten.wordpress.com/2017/05/01/frost-i-april-katastrofe/

Udgivet i Artikler | 3 kommentarer

FROST I APRIL – KATASTROFE – NEJ, MEN KEDELIGT

Blomsterknopperne og de udsprungne blomster blev ødelagt

April 2017 har vist budt på noget af det vanskeligste vejr nogensinde. De første uger nærmest sommer varme, derefter nattefrost og hos os i Hørsholm havde vi en aften -5 og det meste af natten -8,2. efterfølgende flere nætter med 2 til 4 graders frost. I mere end 40 år har vi haft Rhododendron i haven. Der er altid nogle enkelte der er frostskadet, men det kunne jo også skyldes, at vi har arter i haven, som ikke er helt hårdføre!

Aldrig har vi set så mange skader som i år! Årsagen er bl.a. at vinteren var meget mild, og marts næsten “varm”. Det har sat hele processen meget tidligt igang, med deraf følgende skader på planter, som normalt aldrig ville været frostskadet.

Det er så ærgerligt, der er et helt år til de blomstrer næste gang – men planterne er jo ikke skadet. De skal nok skyde med flot nyt løv, og skud som sætter blomsterknopper til næste år – så vi begynder allerede at glæde os.

Nu er vi så kommet 10 dage ind i maj. Vejret er nærmest vinteragtigt. Forleden havde vi -3,9, det har sat sine yderligere spor, og planter som har været i haven i 20 år eller mere, har fået frostskader. I går aftes var det isregn med hagl og snefnug. Det har ikke gjort planterne “gladere”.   MEN STADIG, DE SKAL NOK OVERLEVE.  Det største problem kan næsten være, at de frostødelagte visne blomster må pilles af med hånden.

Læs også artiklen: Blomstring forår 2017 – Status: kun ***

https://rhodospecialisten.wordpress.com/2017/07/01/blomstring-foraar-2017-status-kun/

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gode råd, Plante problemer | Tagget , | Skriv en kommentar