BARKFLIS – RHODODENDRON – KATASTROFALE FØLGER

Opdatering november 2021

Første gang jeg berørte problematikken omkring barkflis i Rhododendronbedet i min bog Rhododendron – og det der følger efter fra 2006, måtte jeg have advokathjælp for at undgå et sagsanlæg fra en importør af et flisprodukt. Som brugerne af denne blog er bekendt med, har jeg her sidenhen berørt emnet 4 gange. Utallige gange har jeg desværre, rundt om i haverne haft problemet med døende planter, ligesom de fleste af mine svar til “HAVEN’S” brevkasse, desværre oftere og oftere drejer sig om netop syge planter i et bed iblandet, eller afdækket med barkflis.

Foto fra Botanisk Have’s meddelelse den 21.11.2021

I dag den 27.11.2021 har jeg modtaget en virkelig nedslående mail omkring tilstanden af Botanisk Have’s samling af Rhododendron. En samling som indeholder, og måske snarere har indeholdt, mange sjældne planter. I virkeligheden er det ikke kommet bag på mig, for samlingen har været så skrantende at jeg faktisk ikke har besøgt den i år. Der var heldigvis også en god nyhed:

Statens Naturhistoriske Museum skriver:

Ikonisk plantesamling i Botanisk Have reddet

RHODODENRON

Statens Naturhistoriske Museums levende rhododenronsamling er unik, men planterne har det dårligt og er ved at gå til. En bevilling fra A.P. Møller Fonden sikrer nu, at den store og unikke samling reddes, og at Botanisk Haves besøgende får et nyt, smukt udflugtsmål.  

Da havens nuværende rhododendronbed blev anlagt i år 2000, skete det med en uheldig blanding af sphagnum og barkflis. Desværre gav netop denne blanding optimale betingelser for ødelæggende svampeangreb. I dag 21 år efter at bedet blev anlagt, er konsekvensen voldsomme svampeangreb i sommerhalvåret som resulterer i døde eller visnende rhododendron. Flere uvurderlige planter er allerede gået til.

For at redde rhododendronbedet skal det graves op og genplantes et nyt sted, hvor jorden er forberedt til disse planter. A.P. Møller Fonden har netop givet en bevilling på 4,7 mio. kr. til flytningen af hele den unikke rhododenronsamling.

SE HELE MEDDELELSEN HER:

https://snm.ku.dk/snmnyheder/alle_nyheder/2021/2021.11/ikonisk-plantesamling-i-botanisk-have-reddet

Københavns Universitet har 27/11 2021 givet tilladelse til at bringe uddrag af meddelelsen samt hele linket.

Se også artiklerne på denne blog:

BARKFLIS OG KAKAOFLIS: BARKFLIS OG KAKAOFLIS

BARKFLIS OG SVAMP:BARKFLIS OG SVAMP

BARKFLIS: BARKFLIS

RHODODENDRON OG BARKFLIS: RHODODENDRON OG BARKFLIS

HAVEORKIDEER I SURBUNDSHAVEN

Eksotiske indslag i haven

En lille del af de mange Dactylorhiza som såede sig, og hybridiserede i Georg Sand’s have.  Her er både “Plettet Gødeurt” og Orchis maderensis. Foto fra 1980.

Lidt historisk baggrund:

Min svigerfar, maleren Georg Sand Christiansen, havde rigtig mange kontakter i planteverdenen, og hermed adgang til sjældne planter. Allerede i 1970-erne havde han en lille samling frilandsorkidéer. Orkidéer har i mange år været total fredede, så det var sin sag at eje dem. Når han stolt viste sin japanske have frem, var det altid med en vis frygt for senere tyveri af orkidéerne. Værre blev det, da det viste sig, af vores hjemlige “Gøgeurt” befandt sig så godt i haven, at den såede sig lysteligt. Efter et billede i et havemagasin, med en hel “plæne” (måske mere end 1000 planter), blomstrende “Gøgeurt”, kom myndighederne efter ham. Han blev ligefrem truet med, at planterne skulle graves op! Botanisk have blev også interesseret, og de mødte til gengæld op med frø i diasrammer, som blev fastgjort i “plænen”, for at se om andre orkidéer spirede i hans “plæne”. Det redede ham for opgravning af “plænen” – men Botanisk Have fik ikke noget ud af forsøget.

Hvad var det for et miljø, som fik orkidéerne til at formere sig meget?

“Plænen” i Georgs have bestod ikke af græs, men var en grøn flade helt dækket med “trædebregne”, (Leptinella squallida*). Det miljø, og den fugt – og sikkert også nogle svampearter – som er til stede mellem de 3-5 cm høje stedsegrønne blade, fik det støvfine orkidéfrø til at spire. Jeg har selv “Gøgeurt” plantet nær brosten med brede fuger tilplantet med “trædebregne”, også her spirer nye “Gøgeurt” frem.

* Jeg ser til tider den helt lille “trædebregne” (Leptinella minima) anbefalet som græserstatning. Erfaring fra min svigerfars have, og mine egne meget mindre forsøg, viser at den er bedst egnet til udfyldning i sprækker. I større flader, som plæneerstatning, risikerer man, at den er delvist ødelagt efter en våd vinter.

Haveorkidéer er heldigvis ikke et problem i dag. De produceres i gartnerier, og helt uden indgriben i naturens planter. 

Mere end 35 år med haveorkidéer har givet mig en masse erfaringer med dyrkningen. De falder ikke altid sammen med de råd og den viden, som videregives i fagbøger og tidsskrifter. Måske betyder det lokale miljø mere end man ved, måske er planterne mere tolerante end man antager. 

Dactylorhiza forekommer i mange underarter. Her en sentblomstrende næsten hvid fra juli.

Dactylorhiza maculata (Plettet gøgeurt) har haft en meget stor udbredelse i Danmark på heder og i moser. I hedearealer er planterne ret små, mens forekomster i moser er kraftige 30-60 cm høje planter. De lange smalle blade er mere eller mindre plettede, deraf navnet. Udbredelsen er hele Europa. Planten foretrækker fugtige dybmuldede plantesteder, men er rimelig tolerant over for mere tørre voksesteder. Dactylorhiza har 2 sammenvoksede rodknolde, hvorfra de formerer sig.

Vi har planter i haven som vokser i næsten fuld skygge. Andre vokser i fuld sol.  De fleste grupper har vi i spagnum mellem vores rhododendron, hvor de deler vand og gødning på lige vis. De har både sået sig i området, men også ladet sig dele flere gange. En gruppe i et stenbed, vokser dog i almindelig havejord (neutral til kalket), med en del grus som dræn. Den har stået i evigheder på stedet, og er knap så kraftig, men har dog formeret sig.  Gøgeurterne blomstrer i maj/juni.

Orchis foliosa syn. maderensis har alle de bedste egenskaber som haveplante. Vores planter stammer fra en tid, hvor et var muligt (lovligt) at indføre den.

Dactylorhiza foliosa syn. Orchis maderensis hører hjemme på Madeira, hvor den vokser på fugtige halvskyggede til næsten skyggede kølige steder. Her er tale om en meget kraftig plante med en højde på op til 70 cm eller mere. De kraftige stængler bærer brede riflede blade højt op mod den imponerende blomsterstand. Blomsterne er dyblilla og betydeligt større end på vores hjemlige “Gøgeurt”.                                                                               I mine øjne, den bedste haveorkidé. Den er en af de nemmeste stauder vi nogen sinde har haft i haven. Naturligvis under hensyntagen til dens krav, men i et surbundsbed med nogen eller en del skygge, skal planten blot gødes lidt hvert forår. Jeg drysser lidt mindre gødning end på de omkringstående rhododendron. Kan det være mere enkelt? Jeg så i denne sommer (2021) orkidéer med etiketter som antød, at det var hybrider med O- foliosa. Planterne var meget spinkle, uden den samme “pondus”. Min erfaring er, at ægte O. foliosa ikke kan dyrkes (overvintre) i potter – hvor de rådner i løbet af vinteren. Dyrket i spagnum i haven har vi på 4 år i gennemsnit en femdobling af en gruppe!

 

Epipactis palustris

Epipactis palustris (sumphullæbe) – foto ovenfor – findes stadig i Nordjylland og enkelte steder på Sjælland. Planten er angiveligt en kalkelskende sump- og engplante. Efter forholdende er den op til 40 cm høj. Blomsterne har en ydre hvid læbe, den indre del er rødlig. De sidder enkeltvist på korte stilke langs med plantestænglen. Den forekommer i store dele af Europa til Asien og Nordafrika. Planten foretrækker et jævnt fugtigt miljø.  Epipactis har jordstængler (kaldet rhizom), som løber vandret under jorden.                                                      

Vores Epipactis vokser i spagnum som er blandet op med havejord og grus i næsten samme forhold. Iøvrigt har vi mange frilandsalpevioler i den samme blanding. Planten har en kortere ret forgrenet jordstængel. Fuld sol. Epipactis blomstrer medio juni.                                                                                        

Epipactis gigantea – Stor Sumphullæbe – breder sig gerne mellem middelstore rhododendron.

 Epipactis gigantea (stor hullæbe) har vi ligeledes haft i mange år. Planten vil gerne have sol, men gror iøvrigt hvor den får lov. Hos os er det i surbundsbedene, hvor den endda breder sig ganske meget via lange rhizomer.  Det betyder at vi til tider fjerner nogle jordstængler. Det yderste af en jordstængel med en frisk vækstknop kan plantes et andet sted. Denne art er meget kraftigere i væksten end den førnævnte, og blomstringen er nogle uger senere. Vandes og gødes som rhododendron.

Cypripedium reginae. (Konge Fruesko)

Cypripedium reginae har hjemme i Minnesota (hvor den er nationalblomst) og Arkansas. Denne fantastisk smukke storblomstrede orkidé er en sikker vinder, når der er gæster i haven. Noget så eksotisk, og så i en dansk have! I naturen vokser den i fugtige til sumpede områder fra næsten total skygge til halvskygge. Planten er kraftig i væksten og op til 60 cm høj. Blomsterne er hvide med en rosa “læbe”.  Cypripedium kentuckiense er rødbrun med gul “læbe”. Der er 1-3 blomster pr. stilk.  Se billedet Nedenfor:

Orkideén med det morsomme lokale navn: “Kentucky Ladie’s Slipper” Den gule farve kan variere meget fra lys svag gul til kraftig gul. De plantes bedst i et rhododendronbed eller lign. De kræver sur fugtig og porøs jord. Bedste planteplads er i vekslende sol skygge til sol. Må ikke tørre ud. Et hævet bed, med godt dræn er vigtigt.

Cypripedium har været en fast bestanddel, på en ret skygget plads, i vores have i mange år. En enkelt plantede udviklede sig til en gruppe på 35. Herfra har vi flyttet et par planter til en anden knap så skygget plads i haven, hvilket er lykkedes fint. 

Alle vores Cypripedium vokser i den grove spagnum som vi anvender i surbundsbedene. Der er ikke brugt dræn, gran/fyrrenåle eller andre tricks. Den stiller ingen særlige krav, dog vil udtørring ikke bekomme den vel. Direkte stående vintervæde er naturligvis usundt, men det gælder jo alle planter!

Cypripedium deles, efter mine erfaringer, bedst efter blomstringen. Med forsigtighed kan opgravede planter “rystes” fra hinanden. Det er de nye skud ved siden af den gamle blomsterstilk som genplantes.

Cypripedium calceolus

Cypripedium calceolus – den smukke europæiske “Fruesko”  – som desværre næsten er udryddet i Danmark, kan heldigvis også anskaffes i handlen uden indblanden af dårlig samvittighed. Vi har planten stående i halvskygge mellem nogle dværgrhododendron, lidt hævet i forhold til havens gangareal. Fra naboplanten er der lidt beskyttelse mod senfrost. Vi har aldrig dækket med granris eller lign. Blomstringen er i juni.

Bletilla striata (Bletilla hyacinthina) stammer fra Kina og Japan. Her vokser den i halvskygge til fuld sol. Voksemediet bør være humusrigt. I blomstringsperioden ynder den en ikke for tør vokseplads. mens den i hvileperioden helst skal stå nogenlunde tørt, altså med et godt dræn. De indtil 40cm høje stilke bærer mellem 3 og 7 blomster i juni/juli

Bletilla striata

Hos os har vi dyrket Bletilla i et lille surbundsbed langs husets sydside. Her havde vi en ret stor gruppe gennem mange år. Så blev forholdene i området lavet om, og det syntes planten ikke om. Der blev for tørt i vækstperioden. Vi har nu fundet et nyt sted, hvor vi kan tilbyde den fornødne fugt i sommerperioden, samtidig med at stedet er veldrænet og derfor rimelig tørt i dvaletiden. Senfrost kan beskadige planten!   

Siden skete der det mærkelige, at planten igen begyndte at dukke op i stenbedet. En “glemt” rod har overlevet. Efter 6 år er der igen Bletilla langs husmuren. De har tilmed spredt sig over et lidt større område, og kommer nu op mellem forsk. lave stenbedsplanter. I dette bed er væksten meget lavere end i bedet med spagnum og halvskygge. Formering foretages ved deling om foråret.                                                                                                    

Dactylorhiza rødder  – ny bulbe.

                     Deling af Dactylorhiza: 

Der er mange udsagn om det bedste tidspunkt. Vores erfaringer koncentrerer sig om september. Planterne “vippes” op af jorden med en greb. Herefter lægger vi hele klumpen ud på en plastiksæk eller lign. Ved at løfte forsigtigt i planternes blomsterstængler, og ryste dem, frigøres jorden fra rødderne. Herefter kan de nyudviklede bulber nemt tages fra hinanden. Pas på med at beskadige de “fede” hvide rødder. Når de enkelte planter er fri fra hverandre, kan de genplantes i samme dybde på stedet eller andre steder i surbundshaven. De grønne skud, med tilhørende bulber, er næste års planter og blomster. Den gamle bulbe sidder inde i midten. Den har ingen værdi mere. Det er helt almindeligt at det øverste af de nye skud er lige over jorden vinteren igennem.

(20.11.2021 – Opdatering af artikel fra maj 2015)

Orkidéer er fredede, og må ALDRIG graves op i naturen – Planter som tilbydes i havecentre er producerede ved meristemformering (Celledeling). Egne planter kan naturligvis deles.

 

Se også artiklen: PLEIONE LIMPRICHTII – TIBET’S ORKIDE

HØJBEDE TIL RHODODENDRON

TØRVEBLOKKE (KLYNER) – er som at bygge med Lego

1 Fritliggende bed i græsplæne

2 Bed langs havens skæl

3 Brosten – og andre sten – er en anden udtryksform

Højbedet har altid været min foretrukne bedform, når det drejer sig om surbundsbedet. Det skyldes ikke kun, at hele udgravningen i 30-40 cm dybde kan undgås (ikke ondt i ryggen), men også, at al den opgravede jord skal anbringes et andet sted, hvad der i de færreste tilfælde er plads til, og så skal jorden jo køres væk. Det er besværligt, og koster i mange tilfælde også penge.

Den største fordel ved højbedet: planterne får det perfekte dræn – de drukner ikke i voldsom regn

I foråret 2004, fik vi etableret et højbed på ca. 35 m2 i vores østvendte gårdhave ved adgangen til huset. Mod fliserne i forkanten blev bedet kun hævet med 1 tørveblok. Længere inde i bedet blev der sat 2 tørveblokke, og bagude i bedet blev det hævet med 3 tørveblokke, som der også blev brugt til bagvæggen. Bedet fik på den måde 3 etager, eller terrasser. De dybeste områder, bagude, blev helt naturligt beplantet med de hurtigstvoksende større planter, ligesom forkanten blev reserveret til “miniplanterne”. De 2 følgende billeder viser bedet under opbygning og 18 år senere. Den lidt åbne stammede R. er den store lyslilla på det andet foto. Tørveblokkene er nu skjulte af planter, men fungerer stadig som terrassekanter i bedet. Vedligeholdelsen har indskrænket sig til nogle gange med års mellemrum, at efterfylde lidt spagnum. Kun meget få planter er udskiftet i bedet. Få er fjernet, for at give resten vokseplads.

• 

  2004

• 

  2021

INFO OM TØRVEBLOKKE: Tørveblokke kaldes også for KLYNER. De kan normalt købes i havecentrene.  Klyner kan have forskellige mål alt efter leverandøren. De her viste klyner er ca. 30 x 25 x 50 cm. Beregn med denne størrelse 2,5 klyne pr. m, fordi de mister en smule ved renskæring for enderne. Til formålet anvendes en motorsav.  

1 – HØJBED (FRITLIGGENDE) MIDT I HAVEN

Her vil jeg præsenterer den første af 2 forskellige haver. Til denne have blev der valgt en professionel anlægsgartner, som har arbejdet med tørveblokke i årevis. Den blev startet den 24.3.21 og afleveret en uge senere! Billederne og deres tekster viser selve fremgangsmåden.          

• 

  Inden arbejdet går i gang, er der det helt væsentlige spørgsmål – udformning og størrelse – at tage stilling til. Ved små anlæg er en haveslange nok. Den kan lægges ud som grundform, og flyttes ud og ind, så rammerne til slut passer til ønskerne. I dette tilfælde var en haveslange slet ikke lang nok. Flere tov blev taget i brug. Denne proces er måske den vigtigste, for når først opbygningen af bedets kanter starter, er det svært at ændre på dets facon. Man skal huske at indtænke plads til gennemgange, små siddepladser eller vandbassin som skal integreres i bedet. Tit er det en god idé, at bruge et par dage til at justere bedet.

• 

  Når form og omfang er på plads, begynder selve arbejdet. Grundlaget for den første (nederste) klyne, er en rende udgravet i græsplænen. Den behøver ikke være dybere end selve græstørven, og naturligvis mindst have en bredde passende til klynen.

Når renden er udgravet langs afmærkningen, kan selve arbejdet begynde. Tanken er ikke at den nederste klyne skal ligge ret meget under niveau med græsplænen. I renden  fyldes et lille lag spagnum, som man nemt kan justere, så klynen kan ligge ordentligt fast og lige. Læg klynerne ud på et længere strækning inden tilretning. På fotoet nedenunder ses en masse plastik indenfor det nye beds kanter. Det er indpakning fra klynerne, og DET SKAL IKKE blive liggende i bunden af bedet. Et lille tip: Inde i bedet vil jeg anbefale at grave græstørven væk nærmest klynerne. Græsset skal nok “gå ud” under spagnumlaget i bedet, men er der græs nær klynekanten, kan det vokse ud under denne, og komme frem som græstotter på ydersiden af bedet.

• 

  I baggrunden rettes de nederste klyner, så de ligger ordentligt på stribe og i den rette vinkel. De fleste er skåret til i begge ender. Det er nødvendigt for at klynerne kan presses helt tæt sammen. Afskæret ligger i smalle skiver inde i bedet, hvor det blandes op med spagnum, når bedet fyldes op.

• 

  Med motorsaven rettes en klyne til. Saven har også været brugt på klynernes overside. Det er vigtigt at alle klyner har “rene” sider, ellers kan de ikke sættes helt tæt mod hverandre. Når de tørre klyner senere tager imod vand, vokser de. Herved dannes en helt fast kant, både nedefter, til siderne og opefter i et eventuelt nyt lag klyner.

For at fæstne klynerne grundigt til hinanden anvendes bambuspinde. Køb pinde på 1 m og del dem i to. Pindene bankes helt ned i klynerne – 1 pind i hver ende. Herved “låses” klynerne fast i den valgte position. Pindene i nederste skift bankes lodret ned. Pinde i efterfølgende øvre skift, bankes ned på skrå. Opbyg altid bedets “mure” i forbandt – ligesom mursten. Det giver den bedste stabilitet. Se billedet nedenfor, hvor der gøres klar til at banke en pind skråt ned igennem den øverste klyne i 3. skift. Bambuspindene holder i mange år, og hvidmos inde i klynerne binder dem sammen til en holdbar væg.

• 

  Bedet er ved at være fyldt op med spagnum. Fremad mod huset, og en lille siddeplads, er bedet kun en tørveblok (1 skift) høj. Bagud hæver bedet sig til 2 og 3 skift. Overgangen fra tørveblokkene til græsplænen klares bedst med en række brosten, chaussésten eller lign. som græsslåmaskinens hjul kan køre på. I denne have bruges an robot, som skal bruge lidt afstand.

• 

Så blev der plantet. Imellem de  mange planter er der luft. Nogle steder skal der plantes lave bunddækkende eller krybende Rhododendron. Andre steder plantes senere Cyclamen (frilands Alpevioler), efterårsblomstrende Crocus, Gentiana (Enzian), lave Primula, Vintergækker og botaniske Påskeliljer. Hvis der fra starten er plantet for tæt – og det er man tilbøjelig til, for mange planter vokser hurtigere end man forestiller sig – er det en trøst, at det er nemt at flytte planter ud fra bedet til et andet sted i haven, selv efter en del år på stedet! 

• 

Den 19. maj 2021 blev disse billeder taget – kun 8 uger efter tovværket blev flyttet rundt, for at markere bedets størrelse og form. Selve arbejdet tog kun 6 dage! Det blev udført af professionelle folk, som er vante til at arbejde sammen. I virkeligheden er opgaven ikke større, end at de fleste med lyst, tid og kræfter til at arbejde i haven, ville kunne lave det samme projekt.  En påskeferie plus et par weekends ville række. Langs kanterne er der lagt en dobbelt række chaussésten, som også er anvendt på den delvist indbyggede siddeplads på 5 m i diameter.

• 

• 

2 – HØJBED LANGS HAVENS SKÆL

Her vises have nr. 2. Ejerne var i den grad træt af alle de mange forvoksede buske og småtræer langs skællet. Tiden til en oprydning var inde. Det blev indset, at det ikke lige var til at opstamme og beskære. Tiden var forpasset. Mere stedsegrønt, flere blomster var ønsket. Med tiden ønskede man også en tættere beplantning langs havens skæl i vinterhalvåret, i stedet for de løvfældende gamle buske. Rhododendron var svaret. Hvordan opgaven skulle gribes an, var det det store spørgsmål. Jeg anbefalede højbede, og vi kom hurtigt frem til, at det var løsningen for ejeren, som ikke var bange for selv at opbygge bedene. 

• 

  I baghaven er der fældet og ryddet op. Klynerne på plænen justeres ind efter tegningen. Langs skællet i venstre side, skal der stadig fældes, og der skal mærkes af til en terrasse. Bedet bag i haven er over 24 m.

I stedet for at opbygge bedet af tørveblokke på bagsiden (som ikke kan ses) blev valget en hurtigere metode.

Med passende mellemrum blev der sat pæle ca 50 cm ned i jorden. På ydersiden er der skruet lange malede brædder. Afstanden til hegnet er 50-60 cm. Det gør det muligt at gå mellem bed og hegn, og at vedligeholde begge dele. Spagnummen bliver også hvor den skal være.

Niveauet under bedet skråner mod hegnet, så dybden er størst bagude mod hegnet, hvor de store planter skal gro. Foran mod plænen skal der være et lavere bed, til dværgrh. og japanske Azalea, som ikke kræver mere end 25/30 cm dybde.

• 

  Det var så heldigt, at der i haven lå en stor bunke ubenyttede gamle brosten. Her prøves de af som forkant til bedet. Brostenene kan evt. fæstnes til hinanden med tørbeton, som KUN skal smøres ud på bagsiden.

• 

  Næsten hele familien har deltaget i opbygningen af tørveblokke og brosten.

• 

Billedet ovenfor viser det næsten færdige bed. I midten er bedet lavere. Her skal der være en passage til “stien” mellem bedets bagkant og hegnet for at lette adgangen til pasningen. Fra bedets forkant og bagud skal der i en svungen kurve placeres trædesten. Omkring disse plantes krybende Rhododendron og lyng.

Bemærk hvor flot brostenene er placeret – store og små, på forskellige leder. Familien havde nogle større Rhododendron i krukker, men har også købt flere større vildarter. Når der senere plantes mindre Rh. og dværgarter/japanske Azalea, kommer bedet fra starten af til at se betydeligt “ældre” ud end tilfældet er.

• 

• 

• 

Længst til venstre er der lavet en udskæring for at give adgang til en kloak. Til højre tænkes der tanker omkring stien af trædesten, som først skal anskaffes, og som skal føre om til bagsiden af bedet. Hele projektet er udført over nogle weekends i efteråret 2021. Planerne er til foråret, at videreføre bedet langs skællet og op mod huset, med den indbyggede terrasse med tidlig aftensol og duftende Azalea. Trædesten og planter skal udvælges, og når næste forsommer oprinder, har familien en helt ny have.

Foto’s er udlånt af havens ejer.

3 – STEN ER EN ANDEN LØSNING

Kombinationen af klyner og sten, som det ses ovenfor, er en løsning som passer godt sammen med planterne, og giver et naturligt indtryk. Stensætninger er smukke og meget holdbare kanter til højbedet. Alt efter havens udtryk – måske tillempet japansk stil – kan sten være den bedste løsning. Jeg vil mene at alle former for natursten kan anvendes. Se de forskellige eksempler her:

• 

  Store granitsten er anvendt til opbygningen af dette bed. På kanten er der plantet Hosta – her har de fred for sneglene! I hullerne er der plantet Husløg (Sempervivum), men mange andre stenbedsplanter kunne have været anvendt, også selvom bedet er et surbundsbed.

• 

  Granit sprængstykker kanter bedet. De varierende størrelser giver mulighed for at “bryde” kanten med forskellige andre små surbundsplanter.

• 

  Marksten er her anvendt til at illudere en bjergside.

• 

  Havegang med pigstensbelægning og trædesten langs højbed opbygget i brosten

• 

  Flot opbygget stenkumme til surbundsplanter. Især rhododendron har ikke brug for mere dybde end i denne kumme. Andre surbundsplanter i kummen kan være løg og diverse alpine planter

Kun fantasien sætter grænsen – måske ikke helt! der skal også være sten nok i bunken. Det bliver sværere og sværere at “pusle” stenene sammen, med mindre der er et overskud at vælge fra. Brostensmure kan bygges op uden cement. Det er mere tidskrævende, for stenene skal “låse hinanden fast”. Ved mere højde end 3 skift, er det vigtigt der er mindst 10% tilbagefald. Når muren bindes sammen med cement, skal det gøres fra bagsiden, så cementen helst ikke kommer ud på forsiden mellem stenene. Alternativt skal muren bygges op med fuger.

• 

  Meget flot og dekorativ stensætning foran højbed. Stenene er støbt sammen fra indersiden.

Til slut skal naturligvis nævnes, at også moderne støbte sten kan bruges. De er nemme at arbejde med, de skal jo næsten ikke tilpasses og blot “limes” tæt sammen med lidt cement. se fotoet nedenfor:

• 

  Højbed udført i moderne betonsten. Der er valgt sten i mix-farver, hvilket ser mere naturligt ud end helt lysegrå sten.

---

Alle haveejere har givet tilladelse til at deres haver vises som eksempler.

LÆS OGSÅ ARTIKLEN: RHODODENDRON – PLANTEAFSTAND OG PLANTESTØRRELSER

ALPEVIOLER I SEPTEMBER

Sensommerens højdepunkt

Når sommeren går på hæld, kan jeg ikke lade være at skrive om de dejlige ALPEVIOLER (Cyclamen) – det er blevet til flere artikler – så undskyld, hvis det bliver for meget!

De første blomster tittede frem allerede omkring 10. august. Siden er det blevet til flere, og det myldrer frem med blomster. Vi har dem mindst 10 forsk. steder i surbundsbedenes forkanter, og hvis jeg var endnu mere nørdet, talte jeg blomsterne i dag – vi er dog enige om, at der er mindst 500 blomster lige nu -og det fortsætter flere uger endnu!

I sidste uge var vores datter, som er fotograf forbi. Kan du ikke lige tage et par billeder, som du ser dem, Alpeviolerne, pressede jeg hende. Her er de:

• 

• 

Cyclamen hederifolium primo september 2021 – foto Trine Skjøldberg

Cyclamen kan købes som knolde, eller blomstrende planter i potter lige nu i planteskolerne. Det er ikke planter til stuen, kun til friland, hvor de er meget nemme. Se de øvrige artikler om Cyclamen her på bloggen.

Se også artiklerne om Alpevioler/Cyclamen:

cyclamen coum i marts

Farve blandt Rhododendron in efteråret – Cyclamen

LILLE, LANG OG SMAL HAVE

Selektiv og overdådig

• 

Jeg har kendt Vibeke i rigtig mange år. Hun bor i den ene ende af et dobbelthus i den nordlige ende af København. Her har hun boet siden 1988. Haven er ikke ret stor, knap 300 m2 – den er smal men til gengæld ret lang. Dens oprindelige design skyldes den navnkundige, nu afdøde, havearkitekt Hans Petersen. Både hans plantevalg dengang, og et af hans særkender – sten – er stadig basis for havens udseende i 2021. Jeg husker, da jeg første gang besøgte haven, at jeg undrede mig over at være blevet tilkaldt. Det oplæg som lå her, skulle ikke ændres, og det er det heller ikke blevet! Mit beskedne tilskud gennem årene, har været udskiftning af lidt planter, hvor det var påkrævet. Hvert år, når jeg nu i fællesskab med min bedre halvdel besøger haven, forundres vi over alsidigheden i de enkelte haverum, de lange kig gennem havens smalle partier, de små åbne “pladser” og den overdådige frodighed – næsten som at være under varmere himmelstrøg!

• 

  Hovedvejen langs huset

• 

  Pergolaen giver flimrende sol og let skygge over den flisbelagte havesti. Næsten som at være i et lyst skovområde.

Fra husets delvist indbyggede overdækkede terrasse fører 2 parallelle gangstier frem til havens bredeste rum, som ligger for enden af huset. Nærmest huset er det “hovedvejen” som er en løftet gangbro i 2/3 af husets længde. I det smalle bed mod husmuren er plantet enkelte tørketålende stauder, men som det også ses en frodig buskbum. Til højre er der en lang pergola adskildt fra “hovevejen”, med en rabat med frodig beplantning af forskellige græsser og Hosta samt helt lavt voksende buske. Pergolaens stolper er beklædt med Euonymus fortunei (Krybende Benved), som er både stedsegrøn og selvhæftende. Op ad nogle stolper vokser Clematis. 

• 

  Ved pergolaens begyndelse finder man en af havens finurlige siddepladser, omgivet af Hosta, Clematis, småbuske og den dejlige japanske græs Hakonechloa.

• 

  En af havens mange smukke Hosta sammen med stauden “sølvlys”, Cimicifuga.

• 

  Langs stien er der plantet flere Rhododendron i selskab med Hosta, med vægt på bladformer og farvenuancer.

• 

  Den imponerende pergola giver ikke blot miljø i haven, men skjuler også for indkig fra højere nabohuse.

• 

  Ved husets gavl er der mere plads. Her slutter “Hovedvejen”, som nu bliver brolagt, med en lille trappe ned til havens store forsænkede terrasse. T.v. bag den blomstrende Rhododendron er der plantet en “Kamæleonbusk”, Actinidia kolomikta, som har flerfarvede blade. Den danner afslutningen på “Skovstien”

Den forsænkede terrasse er bygget op med brosten. Højbedene har en effekt som får haven til at virke større. Bag terrassen slutter haven mod vejen, men også her er der plads til en sti og en siddeplads, hvorfra man mellem stammerne på bl.a. Nothofagus antarctica (Sydbøg) har udkig til haverummet. Beplantningen med mindre træer, f.eks. en Cornus kousa (Koreakornel), Gleditsia triacanthus (Tretorn), Rhamnus frangula (Tørst/Korsved) og enkelte lave og opstammede stedsegrønne, hvorimellem der er plantet skyggetålende stauder, fuldender kulissen mod vejen. Samtidig er der afskærmet for indblik og vejstøj.

• 

  Den forsænkede terrasse set fra den højereliggende sti, som går delvist rundt om siddepladsen. I stensætningen er der blevet plads til en indbygget bænk. Den rødløvede busk er Cotinus coggygria (Parykbusk)

• 

  Fra en lille bænk bagved den forsænkede terrasse er der et skønt vue ud over den tæt tilplantede have. “Sydbøgen´s” uregelmæssige vækst og små blade kaster ikke for meget skygge. Samtidig er den nem at beskære, og i efteråret er bladene lysende gule.

Vibeke har en stor forkærlighed i planters forskellige løv. Ikke at hun ikke ønsker blomster i sin have, men de har mindre betydning end det udtryk som opstår via løvets store variationer. I haven findes rigtig mange forskellige planter, alligevel er det ikke en samlerhave, hvor det har været et ‘must’ at få alle varianter, eller de mest sjældne arter. Planterne i haven er alle anskaffet ud fra ‘kærlighed ved første blik’.

• 

  Acer griseum (Papirbarkløn)

• 

  Udvalgte bladfarver og former fra græsser til Hosta

• 

  Rose “Rapsody in Blue”

• 

  Benved op ad pergolaen og dekorativ hulsten.

En have som Vibeke’s lader sig ikke kopiere. Den er groet af kærlighed til planter, idérigdom, sans for farver og deres sammensætning, og ikke mindst haveinteressen. Artiklen og dens billeder kan måske tjene som inspiration. Værsgo!

RHODODENDRON ARBORESCENS (Sweet Azalea)

Duftende R. arborescens eller “Sweet Azalea” i blomst i haven i juli. Den findes også hvid med vinrød griffel. Den stærke “Heliotropduft” øger også plantens haveværdi. (foto 10. juli 2021)

Portræt af en art

Navnet betyder: “trælignende”. ‘Sweet Azalea’ eller ‘Azalea fragrans’, som den også kaldes, har hjemme i Pensylvania, Georgia og Alabama, hvor den vokser langs flodkanter eller på fugtige områder i skov eller på bakketoppe fra 300 til 1.500 m højde. Selv om den har været kendt i Europa siden begyndelsen af 1800-tallet, er det ikke en plante man sædvanligvis støder på i planteskolerne. Måske skyldes det at blomsterne ikke er store og “vulgære”, men sarte og fine. Måske skyldes det den almindelige, desværre manglende interesse for de løvfældende Rhododendron – kaldet Azalea.

Planten er spinkel i vækst, opret til bred med gyldenbrunlige hårløse grene. Løvet er friskgrønt elliptisk, ligeledes næsten hårløst undtagen midterribben på bagsiden. Blomsterne er enten hvide med en svag rosa tone, eller sart rosa, eller måske meget lys pink, (afhængig af den klon man får fat i) altid med en vinrød flot griffel. Støvdragerne er lange og graciøse som griflen. Knopperne er kraftig rosa og ligesom selve kronrøret besat med små fine hår. Der er omkring 3-7 blomster i de ret spinkle klaser. Duften er et kapitel for sig. Selv i køligt vejr kan den skønne duft af kanel og heliotrop fornemmes i god afstand.

Blomstringen i USA finder normalt sted omkring løvspring, men på vore kanter er det først længe efter, i juli, at vi får glæde af de duftende blomster. En solrig plads nær terrassen er derfor et rigtig godt valg. Hos os er væksten heller ikke så voldsom som i hjemlandet, hvor den bliver en meget høj busk. På 10 år omkring 80-100 cm høj og bred er hvad vi kan regne med. Husk at den ikke må udtørre!

 

RHODODENDRON MICHRANTHUM ‘BLOOMBUX’ – BESKÆRING

Det kan nås endnu! (Senest medio juli hvis planten skal blomstre næste år)

I 2008 fik vi vores første R. ‘Bloombux’, den gang under navnet R. michranthum x R. hirsutum, som er de 2 forældredele til krydsningen. Planten var ca. 25 cm høj og lidt bredere. Vi plantede den i vores østvendte, meget solbeskinnede forhave, det samme sted, hvor den stadig vokser, 13 år senere.

Holger Hachmann, som var den glade giver, fortalte mig om sine forventninger til planten, om den sene blomstring, og om sine begyndende erfaringer med blandt andet beskæring, som han havde udført et par år på sine “forsøgsplanter”.

Han nævnte også, at det næppe ville være almindeligt at skulle beskære den ret meget, for den voksede langsomt – en arv fra forældrene. Den ville passe blandt alle dværgrhododendron i haven. Hos er den blevet klippet de sidste 5 år, for at holde den under 140 cm! Se på billedet, som er fra den 3. juli 2021. Det er den rundklippede plante i midten. Jeg klippede 10-15 cm af den! Hvis det gøres nu, blomstrer den på de nye skud, som stadig dannes, til næste år.

Det er nemmest at beskære med en lille elektrisk håndklipper, men en almindelig hækkesaks kan også gøre det.

Den lille hæk på billedet ovenfor er ca. 40 cm høj og 30 cm bred og 140 cm lang. Den er plantet for 5 år siden, og består af 4 små planteskoleplanter. Allerede fra starten blev de klippet lidt på siderne. De små planter har været omkring 15 cm høje. Det første år blev toppen ikke klippet. Siden blev højden valgt, og efterfølgende blev kun grene, som kom for langt ud i forhold til sidernes imaginære grænse klippet. Allerede forrige år blev toppen “studset”, sidste år og i år er der klippet på alle 3 sider. Den lille hæk har hvert år været dækket med blomster.

Salgsnavnet henviser til de meget buksbom lignende blade, og evnen til at tåle beskæring, næsten fuldstændig som den småbladede buksbom (Buxus sempervirens), som anvendes meget i krukker – klippet runde/firkantede eller på anden fantasifuld vis.

Navnet henviser naturligvis også til at planten blomstrer. Beskæring skal foretages indenfor kort tid efter sæsonens afblomstring, da kun nye skud dannet i perioden lige efter blomstringen er blomsterdygtige næste år. Nyvækst efter beskæring foretaget i august eller senere, bærer ikke blomster næste år. Meget sen beskæring frarådes!

Læs også artiklen: Rhododendron michranthum ‘Bloombux’

LANDBOHAVE OG RHODODENDRON

NÅR DER ER MASSER AF PLADS

• 

  Plads er der tit nok af ude på landet. Der er store plæner og rummelighed, men der skal også være plads til de små intime pladser. Her kan man “gemme” sig, søge i ly for blæsten, eller nyde små detaljer.

I havens baggrund er der plantet en “Koreakornel” (Cornus kousa). Den blomstrer sent. I virkeligheden er det store højblade – hvide, creme eller rosa – som omkranser de undseelige blomster. Effekten er fantastisk. I 4-6 uger midt på sommeren lyser Cornus’en op. Med tiden vokser den sig til en stor busk, eller lille træ, alt efter sorten. Derfor er den så god, også på afstand, og især solitært. En spot, som oplyser planten om aftenen, fremhæver havens dybde og ro. I oktober er løvet rødt eller orange.

Det hele startede med et mindre bed ved bænken som står ved udhushjørnet. De valgte planter blev hurtigt for store, så en udvidelse, som aflastning, var påkrævet. Det blev til mange m2 hævet stenbed, i forlængelse af det første bed. En meget vigtig beslutning dengang var, at de to bede blev adskilt med en passage, som fører hen foran gavlen af udhuset. Her blev der plads til en dejlig siddeplads – en slags “kryb i ly” for vinden, og en intim plads i den store have med udsigt til planterne.

• 

• 

• 

Tæt ved terrassen er der bl.a. plantet R. viscosum ‘Karminduft’, som blomstrer midt på sommeren med en dejlig duft.  I bedets fjerneste ende er plantet en gammel højstammet R. ‘Peter Alan’. Den er med til at danne perspektiv og dybde i haven. På stenbedets højeste punkt pibler en lille kilde ud. Den fortsætter sit krogede forløb ned mod græsplænen, hvor vandet forsvinder mellem sten, og fra dybden igen pumpes op til bedets høje punkt. Planten med de smukke gråfiltede blade er R. ‘Golfer’, som lyser op helt frem til oktober, hvor filtet regnes væk, og bladene igen er grønne. 

Lige til højre for stoleryggen står der en pragtfuld gammel granit hegnspost. Der viste sig at være flere i stenbunken, så det var en nem beslutning at sætte dem op som afgrænsning af terrassen mod markskellet. For dog at lukke helt af, er der bagved rejst et 180 cm højt pileflethegn. Stenbunken indholdt også en del store gamle trappesten. Den var en ren skattekiste!

Opbygningen af bedene er foretaget med tørveblokke (klyner). Kanterne er nogle steder suppleret med store granitsten. Da der klippes græs med en stor maskine, har man siden fundet det nødvendigt at beskytte klynerne mod en lille påkørsel. Idé og plantegning Niels Skjøldberg, arbejdet er udført af ejeren. 

JEFFERSONIA DIPHYLLA

– mellem de store Rhododendron

• 

  Jeffersonia diphylla med de smukke mørklilla stilke og blade i udspring ca. 1. maj

• 

  Den løvfældende ‘Jack A. Sand’ i udspring sammen med Jeffersonia diphylla med de 2-delte blade. Rhododendron ‘Maruschka’ står endnu med røde knopper.

Jeg har længe villet skrive om denne dejlige – og ret ukendte staude til havens skyggebed. I den sidste ugestid har den igen erindret mig om det, og nu skulle det så være.

Her er tale om en plante fra det østlige Amerika, hvor den vokser i skyggefulde dybmuldede skove, hvor den efter sigende kan dække skovbunden med sine sarte hvide blomster, samtidig med det smukke mørkt kobberfarvede løv vokser til. Efter den effektfulde korte blomstring grønnes løvet, og planten ses som en lysende kontrast i den skyggede skovbund. Planten er ca. 20 cm høj når den blomstrer, og kan under gunstige forhold blive ca. 40 cm høj. Løvet er 10-15 cm bredt og todelt – det ligner mest af alt sommerfuglevinger. Blomsterne sidder for enden af hver deres tynde stilk. Frøkapslerne som nærmest er pæreformede med et næsten fladt “låg”, sidder skråt på stilkene når de er modne. Som det ses på billedet t.h. er der mange små frøplanter under planten. Jeg har bedst erfaring med at så frøene straks de er modne. De er længe om at spire! De danner et rhizom, altså en vandret krybende rodstok. Jeg sår dem flere sammen i potter, holder dem køligt, skygget og fugtigt. Om vinteren i drivhuset. De skal prikles/deles ret hurtigt efter spiringen næste forår, for ikke at beskadige rhizomet. Frøplanter fra planten kan med forsigtighed graves op i det tidlige forår og pottes. Større planter vokser hos os sammen med Rhododendron i grov spagnum, og gødes med OSMO surbundsgødning.

Plagiorhegma dubium er den eneste slægtning. I dag benævnes den ligeledes Jeffersonia dubia. Den vokser på den anden side af kloden i Manchuriet og dele af det østlige Kina. Den største forskel på de 2 sorter er farven. Mens diphylla er renhvid er dubium sart lyseblå, desuden lidt lavere på blomstringstidspunktet, men senere op til 50/60 cm.

Kilde: “Die Freiland Schmuckstauden” og “Enchated Gardens” samt egen erfaring over 20 år.

RHODODENDRON ‘MADAME COCHET’

Portræt af en hybrid – historisk Rhododendron

Foto Hachmann Baumschulen

Her er der tale om en “historisk Rhododendron”. Den er blevet til omkring 1888 – eller tidligere i Frankrig. Skabt af en mand – hvis det var en mand – ved navn Bertin. Jeg synes jeg har mange muligheder for at dykke ned i fortiden, men i dette tilfælde må jeg melde pas. 

Hvorom alting er, så er den “taget ud af mølposen” af den tyske producent Bruns i Westerstede og af  Holger Hachmann ved Hamburg, som  beskriver planten som følger: “For tilhængere af historiske – måske gammeldags og knap så påtrængende blomsterpragt – er netop ‘Madame Cochet’ et bevis på den skønhed, som er gået i glemmebogen blandt tusindvis af hybrider.”

De regelmæssige 5 kronblade åbner sig til helt vidtåbne syrenfarvede blomster fra slutningen af maj – eller i begyndelsen af juni. Her er altså tale om en af de sentblomstrende Rhododendron!  Farverne er klare og holder sig godt blomstringen igennem. De enkelt blomster sidder på lange ret stive stilke, og danner en flot kuppelformet klase. Løvet er smalt, mellemstort, mørkegrønt og blankt. Selve plantens vækst er let og opret (den anses for at være en ponticum-hybrid). På 10 år bliver den omkring 140 cm høj og bred, med andre ord en plante som kan bruges i baggrunden, som læplante eller som del af en Rhododendronhæk. Hårdførheden er god.