RHODODENDRONLØV – GULPRIKKET OG SKADET

Rhododendrontægen er på besøg.

Rhododendron med kraftigt besøg af tæger

Hvis du på oversiden af bladene ser en masse små gullige pletter, og undersiden er sortbrun og nærmest “lidt beskidt”, eller fyldt med små sorte pletter, har din plante temmelig sikkert besøg af “Rhododendrontægen” med det latinske navn Stephanitis  rhododendri  eller  den beslægtede  Stephanitis oberti. De gullige pletter er skader efter at tægen har suget saft fra bladet. De udtværede mørke pletter på bagsiden af løvet er insektets ekskrementer. Et tægengreb kan være så stort, at bladet er tæt ved at udtørre, hvorefter det ruller sig sammen.

Rhododendrontæger på ydersiden af plantekrukken har jeg aldrig set før. Faktisk var der et billede mere fra  spørgeren,  som viste krukken på afstand helt “oversået” med tæger.

Tægen ligner nærmest en lille flue. Den er mellem 3 og 4 mm lang, og med gennemsigtige vinger kan det være svært at se den på undersiden af bladet, hvor den stort set opholder sig. Æggene lægges fra august i lige rækker ind i selve bladvævet. Hunnerne overdækker dem med en klæbrig substans, som ligner små sorte blanke prikker. Når foråret og varmen melder sig slut i april eller hen i maj, klækkes de små nymfer, som straks starter med at suge bladsaft. Efter 4 hudskifter er de flyveklare, parate til at hjemsøge nye værtsplanter. Der kan være flere generationer tæger hvert år.

Typiske værtsplanter er Rhododendron i sol, planter som er stressede, f.eks. mangler adgang til næringsstoffer, ikke har de rigtige jordbundsforhold eller vokser i krukker. De fleste Rhododendronhybrider er mere eller mindre velegnede værtsplanter, mens angreb på vildarter er mere sjældne, og så godt som aldrig forekommer på planter med bladindument på undersiden af løvet (R. yakushimanum, bureavii m.fl.).

Afhjælpning: Her bør der gribes ind. Heldigvis findes der i dag et brugbart tilladt sprøjtemiddel fra firmaet EcoStyle ved navn “Spruzit”. Bedste sprøjtetidspunkt er hen på aftenen, hvor tægerne samles på bagsiden af løvet, for at undgå nattedug og kulde. Jeg vil anbefale at sprøjte 3 gange med ca. 5 dages mellemrum. Er angrebet meget kraftigt,  kan det være nødvendigt at sprøjte igen nogle uger senere. Hold øje med plantens nyvækst, hvis der i takt med at de nye blade udvikler sig, kommer nye gule pletter på oversiden af løvet, er en nye generation formentlig i gang med måltidet. Voksne tæger skal helst være aflivet inden den ny æglægningsperiode begynder i august.

Med mail kom de ovenstående billeder den 13.7.2017.  Nedenfor står et uddrag af svaret til spørger:

Du har et meget kraftigt angreb af Rhododendrontægen (Stephanitis rhododendri). Den har udseende som en lille flue normalt omkring ca. 4 mm lang. Den har formentlig også været hos jer sidste år, hvor den fra august har lagt sine æg på bagsiden af bladene. De lægges nærmest i korte rækker. Her overvintrer de til slutningen af maj, eller når det bliver varmt nok, f.eks. hen i juni i år. De små uvingede gullige larver lever af bladsaft, som de suger fra undersiden af bladet. Ca. 5 uger efter klækningen og 4 overståede hudskifter (ingen puppestadie), er insektet fuldt udviklet. Det opholder sig både på løvets overside og bagside, men suger mest fra bagsiden.
Rhododendrontægen er en kedelig fyr at få på besøg. Mange tæger kan næsten ødelægge løvet. Saften som suges ud fra undersiden efterlader uskønne pletter på oversiden. Det er hermed både grimt og samtidig svækkende for planten.
Du har jo handlet på den eneste rigtige måde ved at sprøjte med Spruzit. Måske kan du allerede se færre “fluer” nu. Normalt skal der sprøjtes en 2-3 gange med indtil 8 dages mellemrum. Vigtigt er det, at der sprøjtes hen på aftenen, og på undersiden af løvet. Det skyldes at tægen går i nattely for fugt og kulde, og derfor flytter i ro på bagsiden af bladene. Jeg ville sprøjte efter kl. 21, dermed er der største chance for at få ram på rigtig mange. Følg med i mængden af tæger, og sprøjt evt. et par gange mere, og lidt hyppigere. Det vil være rart at få dem slået ihjel inden ny æglægning, som, hvis det er varmt nok kan starte om en 2-3 ugers tid.
Hvor længe har den stået i krukken?  3-4 år er normalt hvad de kan klare, så skal de omplantes i en større krukke (bredde – dybden er ikke så vigtig, da rødderne vokser i overfladen og til siderne – få cm om året). Normalt vil man topdresse i et bed hvert 4. år. Det kan næsten ikke gøres i en krukke.
Til slut, for at hjælpe planten bedst muligt igennem, bør du brække de visne blomster af. Hvis de er genstridige, skal du bruge en saks for ikke at skade den nye vækst.

Læs også artiklen:  UØNSKEDE GÆSTER I RHODODENDRON – insekter 1

Læs også artiklen: INSEKTER ER EN DEL AF VORES ØKOSYSTEM

Læs også artiklen:  NÅR DET KRIBLER OG KRABLER (INSEKTER)

Udgivet i Artikler, Gode råd, Plante problemer, Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet, Rhododendron sygdomme, AKTUELT NYT | Tagget , , | Skriv en kommentar

BLOMSTRING FORÅR 2017 – STATUS: KUN ***

Frostskader og visne Rhododendron blomster

Forventningens glæder kan ingen tage fra os – og forventningerne var store i år. Blomsteransatsen sidste år var stor. Mængden af knopper oversteg de vildeste forhåbninger, og vinteren var blid som et lam. I marts talte alle om forårets tidlige ankomst, ja det var lige inden det føltes som forsommer. April fortsatte spurten, jeg husker de 2 første weekends, hvor jeg på planteskolen nød varmen i en kortærmet T-shirt…

R. williamsianum ‘Tibet’ mistede næsten alle blomsterknopper den iskolde aprilnat. Det gik også ud over mange vækstknopper. Billedet fra den  2.7.17 viser med al tydelighed at tilvæksten også blev skadet. De mørkegrønne rynkede blades udseende skyldes delvist frostramte celler, som jo ikke vokser videre. De svage gule skud klipper jeg af. Væksten vil så komme fra de laveresiddende knopper på grenen. Det kan stadig nås her primo juli. Dele af denne plante var så skadet, at jeg faktisk klippede den en “bladetage” tilbage allerede i april. Jeg har bare ikke fået det hele med.

…så kom vinteren. Med et dykkede temperaturen hos os i Hørsholm til – 5 grd. allerede ved 20-tiden, og i løbet af natten fik haven kærligheden at føle, -8.2 grd. I løbet af resten af april havde vi nattefrost ned til – 5 grd. 3 gange yderligere. Senest -3,9 grd. den 9. april.  Her sprang elastikken!

R. williamsianum. Både blomster- og vækstknopper blev ødelagt af  den stærke nattefrost medio april 2017.  Normalt vil det ikke ske, men den langvarige varme forinden, havde sat væksten igang. Det blev ikke til mange blomster, men “reserve” vækstknopper redder situationen, og planten bliver både flot, og også meget tæt i løbet af sommeren.

De allertidligste Rhododendron havde fået lov til at vise deres kunnen, men nu, var knopperne ødelagt på den store mængde, som blomstrer omkring 1.5. Vi har aldrig oplevet at vores R. williamsianum og hybriderne af den, smed knopperne uden at springe ud. Tilvæksten var endda “brændt af”. For hver ny frostperiode i april, forstærkedes skaderne, og flere og flere helt hårdføre planter endte med ganske usle blomster, som kun holdt i få dage, og slet ikke kunne tåle solvarmen i de milde timer. Selv tulipaner og narcisser var skadet af den sene frost.

Normalt drysser de visne blomster af Japanske Azalea. I år har det været anderledes. Billedet viser en plante, som sprang normalt ud. Efter et par dage visnede blomsterne, og de faldt ikke selv af. Jeg mener knopperne var frostskadede, så da der kom sol og varme på de nyudsprungne blomster, visnede de ganske enkelt. De visne blomster, som efterfølgende blev våde af regn, sidder og rådner på planten.  En let beskæring ville frigøre planten for de visne blomster. Det skader ikke, hvis det gøres straks efter blomstringstidspunktet. Planten bliver bare tættere. Jeg har beskåret nogle planter, men resten får lov til selv at klare sig selv. De nye skud skal nok komme frem.

I min naivitet troede jeg skaderne var begrænset til de tidligste og mellemste blomstrende planter, men nej!  Slut i maj og i noget af juni var blomstringstiden på flere planter forkortet, og efter de få men heftige regnbyger, havde blomsterne svært ved at rette sig – de klaskede sammen, og i mange tilfælde blev de hængende på klaserne, i stedet for at slippe basis og falde til jorden. Helt galt har det været med de japanske Azalea, som plejer at “slippe” blomsterne ved at de drysser af i vinden. I år er de meget tit blevet hængende.

Flere storblomstrede Rhododendron sprang tidligt ud. Varmen havde sat gang i knopperne, og den udvikling kan ikke bremses. Frosten i april havde skadet knopperne, så de fleste blomster sprang for tidligt ud, men visnede efter få dage. Kun enkelte knopper, som måske har siddet lidt mere beskyttet, udviklede sig normalt. Et mindre smukt “billede” end det forventede.  Hvis man ikke har andet at lave, kan man naturligvis pille alle de visne blomster af (afhængig af plantens højde), men man kan også lade naturen selv klare problemet.

Ikke alle landets egne havde så stærk nattefrost i april, så det er heller ikke alle landets haveejere som kan nikke genkendende til denne artikel. Vi der blev ramt, kan enten ærgre os gule og grønne, eller vende blikket den anden vej, og se frem til næste års blomstring. Tilvæksten er i fuld gang, knopdannelsen ligeledes, så nu glæder vi os til en overdådig blomstring næste år.

Skal visne blomster fjernes?: Læs også artiklen: Rhododendronblomster – visne: 

https://rhodospecialisten.wordpress.com/2012/03/07/rhododendronblomster-visne/

Læs artiklen: Frost i april – katastrofe:

https://rhodospecialisten.wordpress.com/2017/05/01/frost-i-april-katastrofe/

Udgivet i Artikler | 3 kommentarer

FROST I APRIL – KATASTROFE – NEJ, MEN KEDELIGT

Blomsterknopperne og de udsprungne blomster blev ødelagt

April 2017 har vist budt på noget af det vanskeligste vejr nogensinde. De første uger nærmest sommer varme, derefter nattefrost og hos os i Hørsholm havde vi en aften -5 og det meste af natten -8,2. efterfølgende flere nætter med 2 til 4 graders frost. I mere end 40 år har vi haft Rhododendron i haven. Der er altid nogle enkelte der er frostskadet, men det kunne jo også skyldes, at vi har arter i haven, som ikke er helt hårdføre!

Aldrig har vi set så mange skader som i år! Årsagen er bl.a. at vinteren var meget mild, og marts næsten “varm”. Det har sat hele processen meget tidligt igang, med deraf følgende skader på planter, som normalt aldrig ville været frostskadet.

Det er så ærgerligt, der er et helt år til de blomstrer næste gang – men planterne er jo ikke skadet. De skal nok skyde med flot nyt løv, og skud som sætter blomsterknopper til næste år – så vi begynder allerede at glæde os.

Nu er vi så kommet 10 dage ind i maj. Vejret er nærmest vinteragtigt. Forleden havde vi -3,9, det har sat sine yderligere spor, og planter som har været i haven i 20 år eller mere, har fået frostskader. I går aftes var det isregn med hagl og snefnug. Det har ikke gjort planterne “gladere”.   MEN STADIG, DE SKAL NOK OVERLEVE.  Det største problem kan næsten være, at de frostødelagte visne blomster må pilles af med hånden.

Læs også artiklen: Blomstring forår 2017 – Status: kun ***

https://rhodospecialisten.wordpress.com/2017/07/01/blomstring-foraar-2017-status-kun/

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gode råd, Plante problemer | Tagget , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON – 10 GODE GRUNDE TIL AT PLANTE DEM I HAVEN

Besøg din nærmeste specialplanteskole, udvalget bliver stadig større.

Rhododendron som haveplanter er kendt på gamle postkort så langt tilbage som i 1656. Fra omkring 1800-tallet var det en ret almindelig plante i større parker, og siden er udviklingen gået stærkt. I dag findes tusindevis forskellige små og store sorter, så det er muligt at plante i alle typer have, enten der kun er plads til ganske få, eller bedre plads til mindre terrassebeplantninger, større surbundsbede, eller sågar hække.

Japanske Azalea er enestående blomsterrige og findes i næsten alle farver. De er tætte, lave og nemme planter i små bede, ved terrassen eller som forkant i større surbundsbed.

Rigtig mange haveejere har taget Rhododendron til sig, mens andre stadig fejlagtigt tror at det er vanskelige planter. Derfor afholdtes, nu for første gang, hos mange planteskoler landet over en RHODODENDRON-FESTIVAL i midten af maj 2017. Formålet var at udbrede kendskabet til, at disse i virkeligheden hører til havens nemmeste planter. Noget med stor betydning i vores hektiske tid.

Jeg har samlet 10 gode grunde til at plante Rhododendron i haven:

Rhododendron er faktisk en af de mindst tidsrøvende planter. Se lige her:

1 de skal ikke klippes tilbage om foråret (som roser)                                                                      2 de skal normalt aldrig beskæres (som hække)                                                                              3 de skal ikke klippes ned eller graves op og deles i efteråret (som stauder)                              4 de er næsten altid sygdomsfri (ingen lus og svamp som på roser)                                          5 de gror i sur jord, ikke den bedste cocktail for ukrudt (næsten ingen lugning)

Rhododendron beriger haven med:

1 de har smukke blomster på forskellige tidspunkter (valg af sorter)                                          2 de findes i næsten alle størrelser (lave krybende til brede og høje)                                          3 de er stedsegrønne (mange forskellige bladformer og farvenuancer)                                      4 de kan anvendes næsten overalt i haven (sol til lys skygge)                                                      5 de er hjemsted for mange småfugle

Havebesøg

Mange planteskoler/havecentre landet over bød de 2 dage på forskellige aktiviteter. Dertil kom, at en del medlemmer af rhododendronforeningen har tilbudt at åbne deres haver den ene eller begge dage. Det er et ganske fornemt tilbud, som jeg anbefalede flest mulige at deltage i. Til inspiration findes uddybende artikler her på bloggen.

Romantisk havegang med store og små Rhododendron fører frem til lysthuset.

Den 20- og 21. maj 2017 var der der føring i Nivågård Parken ved gartner Svend Hansen og direktør Jørgen Hage.  Parken er iøvrigt åben alle dage til solnedgang og er gratis. (Se artiklerne om  parken her på bloggen).

Den første RHODODENDRON-FESTIVAL gik over al forventning, så allerede nu kridtes skoene for en gentagelse næste år i maj.

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Dværg Rhododendron, Japanske Azalea, Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

TIDLIGE RHODODENDRON OG ANDRE BLOMSTER

Cyclamen trochopteranthum blomstrer fra februar. De små blomster dufter. Løvet ligner den efterårsblomstrende Cyclamen hederifolium. Det er smukt bunddække hele vinteren. Foto 22.3.17

Små og store haveoplevelser i marts og april 2017

Foråret er begyndt tidligt. Allerede i marts var gåturen rundt i haven fyldt med nye indtryk, og for hver runde var der mere at se. Først er der de små “følgeplanter” i surbundsbedet, lidt senere kommer de tidlige Rhododendron. Vores glæde ved den forunderlige forandring fra den triste vinter, har jeg lyst til at dele med andre. Her følger en række billeder af udviklingen over 5 uger fra den 12.3. til den 17.4.

R. yakushimanum x russotinctum x mallotum. Den fantastiske knop allerede den 22.3.17

R. yakushimanum x russotinctum x mallotum den 14.4.17. (Fra Rhododendronforeningen)

Helleborus hybrid. “Julerose” anbefales altid til neutral til let kalkholdig jord. Måske ved vores juleroser det ikke. Vi har flere i Hortensiabeddet med sur jord, hvor de stortrives. Fordelen er at man kan nyde dem inden der kommer løv på Hortensia’erne, og at Julerosen får den fornødne skygge i sommertiden. Foto den 20.3.17 (Jeg kender flere med Julerose i surbundsbedet)

R. sutchuenense var. geraldii i udspring den 27.3.17

R. sutchuenense var. Geraldii i fuld blomst den 15.4.17 – Se artiklen om R. sutchuenense.

Cyclamen coum ‘Silver Leaf’ med sølvfarvet løv har blomstret siden februar. Her står den i forkanten af et hævet bed foran R. tsariense. Foto den 27.3.17. Se artiklerne om Cyclamen.

Cyclamen coum og i midten den duftende Daphne blagayana, som er en nedliggende lille stedsegrøn busk. (Specialplanteskole). De små blade i forgrunden er en Dryasart (Rypelyng). Foto den 3.4.17.

Hepatica nobilis (Kaldet Kaj Munks Blå Anemone). Planten foretrækker fed kalkholdig muldjord, men som så mange andre planter, trives den rigtig godt i grov spagnum. Foto den 3.4.17

Erythronium dens-canis, ‘”Hundetand” er en løgplante som elsker en lys skygget plads i surbundsbedet. Foto den 3.4.17.

Soldanella montana, “Alpeklokke”. Soldanella vokser i mange af Europas bjerge helt op til 2700 m. I haven trives den bedst i  grov spagnum iblandet groft grus, og gerne i et hævet bed, hvor den drænes om vinteren. God følgeplante mellem dværgrhododendron. Foto den 3.4.17.

Anemonella thalictroides, “Rudeanemone” kommer fra det nordlige USA. Blomstringen starter i marts og holder til hen i april. Igen en plante som finder sig godt hjemme i grov spagnum. Den bedste plads er i vekslende sol/skygge. Anemonella bliver ca. 10 cm høj. Foto den 4.4.17.

De 3 Magnolia x loebneri ‘Merrill’ i vores lange indkørsel. Foto den 1.4.17

Magnolia x loebneri ‘Merrill’. Fantastisk flotte mod naboens sorte tag og den blå himmel. Foto 16.4.17

R. Rex. En statelig plante- Foto den 5.4.17.

R. rex. Imponerende på alle måder. Foto den 12.4.17. (Ingen skader efter frost 16.4.)

R. rex og de skønne blomster. Foto den 15.4.17.

R. ‘Isola Bella’, R. williamsianum i midten med de små runde blade, og R. ‘Eider’. Den første har blomstret siden den 29.3. R. ‘Eider begyndte den 6.4. Foto den 12.4.17.

R. pumilum vokser i bl.a. Nepal i indtil 4200 m højde. Den er vores tidligste dværgrhododendron, og er forbavsende hårdfør over for nattefrost. Omkring den 20.3 viste knopperne farve. Foto den 9.4.17.

R. mucronulatum fra bl.a. Korea og Japan er løvfældende. Blomsterne bryder frem før løvet. Foto den 10.4.17.

R. keiskei ‘Jonas Reich’ er en nyere R. keiskei hybrid med tidlig blomstring. Foto 12.4.17.

R. decandrum fra Japan begyndte at springe ud den 10.4. Den er løvfældende og starter blomstringen før det nye løv. Billet er fra 17.4. efter 3 graders nattefrost!

R. strigillosum er en kraftig opret plante. De blodrøde blomster har været på vej en uges tid. Billedet er efter 3 graders frost sidste nat – ingen skader. Foto 17.4.17.

R. dendrocharis er en kompakt tæt længeblomstrende plante. Til venstre lave Primula. Foto 17.4.17.

Den lyseblå “Snepryd” har blomstret i 3 uger. Anemonerne har været der et par uger og nu følger Trillium erectum. Trillium er en spændende plante i mange varianter. Foto 17.4.17.

Den 17.4.2017 slutter jeg denne billedkavalkade over forårets indtog i vores have. Nu tager tingene virkelig fart, overalt blomstrer forsk. påskeliljer, anemoner, “blodurt”, “hundetand” lave Primula og ikke mindst udvikler knopperne sig på mange Rhododendron – forår og sommer står for døren!

En del af planterne i denne fotoserie har deres egne artikler – skriv navnet i søgefeltet og læs mere. De fleste planter kan købes i Danmark, men ikke i alle planteskoler eller havecentre. 

 

 

 

 

Udgivet i Andre planteportrætter, Andre træer og surbundsbuske, Artikler, Bunddækkeplanter, Dværg Rhododendron, Gode råd, Haveportrætter, Løg, Rhododendron, Små surbundsplanter | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

ROBOT PLÆNEKLIPPER, SÆSON 2

Vores Husquarna robot græsklipper skal i arbejde.

Foråret er begyndt meget tidligt i år, og vinteren har været mild. Græsplænerne kan ikke lide under sneskimmel ret mange steder, og de er for længst begyndt at vokse. Hos os har vi haft lidt mosangreb i pletter, men meget MINDRE end tidligere år. Da haven ikke, med hensyn til skygge, har ændret karakter, er jeg overbevist om, det skyldes at plænen sidste år blev plejet bedre. Den fik meget at leve af, og den blev slået dagligt af vores plænerobot som vi har døbt “BB8”. Det betød at græsset blev meget tættere, og gav mosset større modstand. Førhen var jeg lidt mere påpasselig med at gøde for ofte – det gav for meget arbejde – men ikke sidste år, hvor robotten klarede det hele.

Læs artiklen: GRÆSPLÆNE OG MAGELIGHED (DOVENSKAB) og robot plæneklipper. (Via billeder og tekst fortalte jeg gennem hele sæsonen om vores oplevelser og store bekvemmelighed ved at eje en robot plæneklipper).

Crocus tommasinianus i plænen den 5.3.2017

En måned senere, den 5.4.2017 trænger plænen til at blive slået. Crocus’erne kommer igen næste forår

Dette haveår startede allerede i marts. Græsplænen var flere steder helt kulørt. En lille vildkrokus (Crocus tommasinianus) fra Serbien , Ungarn og Bulgarien (kan købes i havecentre om efteråret), har gennem flere år spredt sig fra bedene ud i plænen. Midt i marts blev plænen gødet med OSMO VERTIGAZON, som er en meget effektiv mosdræber. Nu er plænen virkelig “langhåret”. Krokusløvet står højt, og plæneklipperens opladestation forsvinder snart ned bag det høje græs. Meget snart får vi vores robot tilbage fra FredensborgSkov&Have, som har serviceret den i løbet af vinteren. Vi glæder os til igen hver dag at se på en flot tæt nyslået plæne.

Den 5.4.2017 – nu skal robotten snart på arbejde.

I starten af april 2017 var plænen tuet (ujævn gødskning) og lang. Så kom BB8 fra vinteropholdet i Fredensborg, serviceret og veloplagt. Det tog den ikke mange dage at tygge sig igennem den langhårede plæne, og som de efterfølgende billeder viser er den igen imponerende flot.

BB8 i gang med sin daglige dont. Hvis vores have ikke var bygget op med højbede tæt på plænen, ville robotten kunne klippe bedre ud over kanterne. De er faktisk det eneste arbejde vi har med græsset i dag, og vi er jo selv herrer over hvor lange kanterne må blive. En meget let og nem elektrisk håndklipper af mærket Stihl, har dog lettet det arbejde.

En velholdt plæne er en daglig glæde. (maj 2017)

Også i år har vi valgt at lade BB8 arbejde hver dag fra kl. 9-15. Den holder 3 opladningspauser på hver ca. 40 min. Vi bliver ofte spurgt hvorfor den skal “køre” så meget. Det er sikkert ikke nødvendigt, men det giver så lidt afskær, at vi aldrig har det med under fødderne. Samtidig er den smule ukrudt der overlever, så svækket, at vi nærmest ikke kan se det. Så er der strømforbruget – vi er faldet totalt i forbrug i 2016 i forhold til året forinden – og vi har ikke ændret vaner, snarere fået flere strømforbrugende apparater. 

Læs hovedartiklen: Græssplæne og magelighed …

https://rhodospecialisten.wordpress.com/2016/06/12/graesplaene-og-magelighed-dovenskab/

Osmo gødningsprodukter er sponsoreret af OSMO. Vores græsrobot er er delvist sponsoreret af FredensborgSkov&Have.

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gødskning, Gode råd, Græsplænen, Løg, Robot plæneklipper | Tagget | Skriv en kommentar

RHODODENDRON ELEGANTULUM

Portræt af en art

R. elegantulum med sin pragtfulde tilvækst og kompakte form. Billedet er fra den 30. april.

Navnet betyder i al sin enkelthed “elegant”. Arten vokser i Sichuan i Kina i lyse granskove og på bjergskråninger fra 3650 m højde og 300 meter opefter omkring trægrænsen.

R. elegantulum blev første gang beskrevet i 1927. Arten har ikke tidligere været særlig udbredt som haveplante. . Det kan undre, når man ser på plantens kvaliteter. Den er yderst kompakt, meget velformet i væksten, og med slanke elegante blade på ca. 13-14 cm længe og 3-4 cm bredde. I tilvæksten er løvets overside næsten dækket med et rustbrunt indument. Senere bliver løvet glat, hårløst og blankt, mens undersiden dækkes fuldstændigt at et uldent lyst beige indument, som med alderen bliver rødbrunt.

Næsten hvid/cremerosa form af R. elegantulum fotograferet den 29. marts. Bemærk farven på bagsiden af løvet på begge blomsterbilleder.

R. elegantulum blomstrer tidligt, nogle år fra primo april. Farven kan variere fra næsten hvid, sart pink, sart rosa eller cremerosa. Indvendig er der en meget beskeden lille pink plettegning. Der er mellem 10 og 20 blomster i hver klase. Blomstringstidspunktet varierer med foråret, og alt efter hvor lyst planten vokser.

RRosa form af R. elegantulum

R. elegantulum med lysrosa blomster fotograferet en måned senere den 25.4.

Alt ialt er der tale om en plante med smukt varierende løv, kompakt og ensartet vækst, og tidlig blomstring med god kuldetolerence. Efter 10 år er den ca. 100 høj og bred. Den bliver mest tæt og kompakt på en lys og åben plads, men den kan også godt plantes i halvskygge. Planten kan købes eller bestilles på velassorterede planteskoler.

Udgivet i Artikler, Creme Rhododendron, Hvide Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet, Rhododendronportrætter | Tagget , , , | 7 kommentarer

BARKFLIS OG KAKAOFLIS

Advarsel mod brugen i surbundsbedet

I et haveprogram på TV blev kakaoflis omtalt rosende. Plantecentre er begyndt at markedsføre produktet som en nyhed. OK med mig, men hvad med surbundsbedet?

Både almindelige barkflis produkter og kakaoflis kan anvendes under træer, mellem buske, i rosenbedet, og sikkert flere andre steder, f.eks. mellem hækplanterne – men i surbundsbedet – er mit råd: Nej!

Rhododendron især, men også mange andre surbundsplanter fra lyngfamilien, kræver ilt til deres rødder, som ligger helt i overfladen af bedet. Hvis ilttilgangen stoppes af et fast tæt lag, skranter planterne, i værste fald slås de ihjel. Især kakaoflis bliver nærmest til et “fast låg” når det tørrer op, efter at have været vandet. Det kan være i orden for planter med dybtliggende rødder, men ikke for Rhododendron og lyng, som  kræver et porøst iltholdigt voksemedie.

Jeg har skrevet om flisproblemer i mine bøger (2000/2003 og 2006), samt her på bloggen flere gange. Jeg oplever dem på nær hånd, når jeg kommer ud i nødlidende surbundshaver, og kan derfor ikke lade være med igen at give min mening til kende.

Rhododendron og selskabsplanter skal topdresses med intet andet end god grov spagnum. Det får rødderne til at “vokse opad”, hele tiden i den iltholdige zone, hvor planten har de bedste vækstbetingelser. 

Se tidligere artikler: “Barkflis og svamp” (16.7.2015), “Rhododendron og barklis” (23.6.2012), “Barkflis” (a5.10.2014) og “Syge Rhododendron reddet på målstregen” (9.8.2011)

 

Udgivet i AKTUELT NYT, Artikler, Gode råd, Rhododendron, Rhododendron sygdomme | Tagget , | Skriv en kommentar

RHODODENDRON AUGUSTINII

Rhododendron augustinii i blomst i haven medio maj.

Portræt af en art

Navnet henviser til Augustine Henry (1857-1930), som  i 1881-1900 arbejdede som botaniker i Kina. I løbet af sin tid i Kina beskrev han store mængder helt forskellige planter i optegnelser, samt indsamlede frø og planter til Kew Gardens i London. Når man i dag ser latinske plantenavne med augustinii eller henryi  som en del af navnet skyldes det professor Henry’s indsats.                                                                                                                 Rhododendron augustinii vokser i centrale dele af Kina, i Hubei og det østlige Sichuan, mellem 1.200 og 3.400 m højde.

Rhododendron augustinii blomstrer fra medio/ultimo april og et stykke ind i maj. Som sædvanlig afhængig af forårets ankomst og varme. Vores ældste plante er blevet omkring 230 cm høj på knap 30 år. Den er placeret fuldt solåbent i haven, på østsiden af et vestvendt hegn. Væksten er opret og meget rigtforgrenet med flere hovedstammer. Vi har ikke oplevet alvorlige vinterskader, og selv 1-2 graders nattefrost har ikke skadet blomstringen synderligt. I takt med at planten vokser til et rigtforgrenet dværgtræ er det nemt at forme den til pladsen i haven, evt. stamme den op, og udnytte pladsen under. Den hører til den kategori planter som giver haven karakter. Beskæring af grene, hvis det ønskes, skal gøres straks efter blomstring, for at få ny blomstring næste år. Iøvrigt skyder den villigt på beskårne grene og stammer.

Blomsterne sidder 2-6 samlet for enden af grenspidserne. De er åbent tragtformede, ret store lysende blå til lavendelblå*. Indv. er der en oliven til okkerfarvet mindre ganetegning. Grundet plantens opbygning af mange små kviste, er blomstringen helt overvældende.

R. augustinii med sin smukke tilvækst den 24. juni.

Løvet er slankt, ovalt næsten og tilspidset. I udspring er det sartgrønt med næsten røde bladspidser. De nye grene er også næsten røde, og med til at give hele tilvæksten en ganske særlig skønhed. Oversiden af løvet er let behåret, undersiden besat med mange små skæl.

Siden 1890 har den været i kultur, uden egentlig at have ramt Danmark særlig hårdt! Den har været i nogle samlerhaver, tilgængelig i Rhododendronforeningen, men ellers mest udbudt fra planteskoler i England. I Tyskland findes dog meget gamle og høje eksemplarer i nogle samlinger. Man kan undre sig – for netop blå blomster står på manges ønskeliste. Nu er den taget i produktion af engrosplanteskolen Basta, som har fået sit materiale fra vores have, hvor vi siden 1991 har en klon med særlig blå blomster og smuk nyvækst.

* “Blå” eller “blå” – mørk eller lys – mere eller mindre violet! Det er svært med de farver, men denne form af augustinii må være så tæt på at være blå, at den kan betegnes blå. Iøvrigt findes den i naturen i næsten alle nuancer fra hvid over sart rosa til mørkrosa. Fra sart lyseblå til mørk violet. Navngivne former kan købes hos Cox i Scotland.

PS. En kendt hybrid er  R. ‘Blue Tit’ (R. augustinii x R. impeditum).  Den hører til dværgrhododendron gruppen, med små blade og tæt vækst og sartblå små blomster.

 

Udgivet i Artikler, Blå Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Rhododendron/Azalea løvet, Rhododendronportrætter | Tagget , , , , | 2 kommentarer

RHODODENDRON ‘PICOTEE’

R. ‘Picotee’ er en smuk og “anderledes” hvid Rhododendron med blomster fra primo juni.

Portræt af en hybrid

Det er ingen overdrivelse om Rhododendron ‘Picotee’ at udnævne den til en gammel nyhed. Den stammer fra den engelske planteskole Waterer, Knap Hill Nursery, helt tilbage i 1934 eller 1935, men først registreret i 1958. Tilsyneladende har den ikke været et af de store navne i de seneste mange år. Jeg har et relativt stort bibliotek, bl.a. også omfattende planteskolekataloger, og finder den faktisk først nævnt i de seneste par år.  Det er virkelig en skam, for blomsten er helt sin egen.

De næsten runde blomsterklaser indeholder 11-18 vidtåbne hvide blomster med de smukkeste pink kanter, og så dufter de let. Indv. er det øverste kronblad forsynet med en lille bronzegylden tegning.  Blomstringen finder sted fra primo juni. Knopperne er meget veludviklede og nærmest kongleagtige i faconen.

Jeg har fundet et enkelt bud på oprindelsen i Van Gelderen/van Hoey Smith Rhododendronatlas fra 1992. Her skriver forfatterne at det er en R. ponticum hybrid krydset med en R. ponticum hybrid!, mens den engelske ophavsplanteskole angiver at krydset er ukendt. Ligegyldigt, det er en smuk middelstor plante med en sen blomstring, og det er jo det som tæller. På 10 år er den ca. 120 cm høj og 140 cm bred. Væksten er tæt, og løvet er mørkegrønt og blankt. R. ‘Picotee’ produceres i Danmark. Den er et rigtig godt bud mellem juni måneds mange rosa og lysviolette Rhododendron. Plant den i vekslende sol og lys skygge.

Udgivet i Artikler, Hvide Rhododendron, Nyheder Rhododendron, Rhododendron, Rhododendron med duft | Tagget , , | 1 kommentar