FROST I APRIL – KATASTROFE – NEJ, MEN KEDELIGT

Blomsterknopperne og de udsprungne blomster blev ødelagt

April 2017 har vist budt på noget af det vanskeligste vejr nogensinde. De første uger nærmest sommer varme, derefter nattefrost og hos os i Hørsholm havde vi en aften -5 og det meste af natten -7,8.- efterfølgende flere nætter med 2 til 4 graders frost. I mere end 40 år har vi haft Rhododendron i haven. Der er altid nogle enkelte der er frostskadet, men det kunne jo også skyldes, at vi har arter i haven, som ikke er helt hårdføre!

Aldrig har vi set så mange skader som i år! Årsagen er bl.a. at vinteren var meget mild, og marts næsten “varm”. Det har sat hele processen meget tidligt igang, med deraf følgende skader på planter, som normalt aldrig ville været frostskadet.

Det er så ærgerligt, der er et helt år til de blomstrer næste gang – men planterne er jo ikke skadet. De skal nok skyde med flot nyt løv, og skud som sætter blomsterknopper til næste år – så vi begynder allerede at glæde os.

Nu er vi så kommet 10 dage ind i maj. Vejret er nærmest vinteragtigt. Forleden havde vi -3,9, det har sat sine yderligere spor, og planter som har været i haven i 20 år eller mere, har fået frostskader. I går aftes var det isregn med hagl og snefnug. Det har ikke gjort planterne “gladere”.   MEN STADIG, DE SKAL NOK OVERLEVE.  Det største problem kan næsten være, at de frostødelagte visne blomster må pilles af med hånden.

RHODODENDRON – 10 GODE GRUNDE TIL AT PLANTE DEM I HAVEN

Besøg din nærmeste specialplanteskole, udvalget bliver stadig større.

Rhododendron som haveplanter er kendt på gamle postkort så langt tilbage som i 1656. Fra omkring 1800-tallet var det en ret almindelig plante i større parker, og siden er udviklingen gået stærkt. I dag findes tusindevis forskellige små og store sorter, så det er muligt at plante i alle typer have, enten der kun er plads til ganske få, eller bedre plads til mindre terrassebeplantninger, større surbundsbede, eller sågar hække.

Japanske Azalea er enestående blomsterrige og findes i næsten alle farver. De er tætte, lave og nemme planter i små bede, ved terrassen eller som forkant i større surbundsbed.

Rigtig mange haveejere har taget Rhododendron til sig, mens andre stadig fejlagtigt tror at det er vanskelige planter. Derfor afholdtes, nu for første gang, hos mange planteskoler landet over en RHODODENDRON-FESTIVAL i midten af maj 2017. Formålet var at udbrede kendskabet til, at disse i virkeligheden hører til havens nemmeste planter. Noget med stor betydning i vores hektiske tid.

Jeg har samlet 10 gode grunde til at plante Rhododendron i haven:

Rhododendron er faktisk en af de mindst tidsrøvende planter. Se lige her:

1 de skal ikke klippes tilbage om foråret (som roser)                                                                      2 de skal normalt aldrig beskæres (som hække)                                                                              3 de skal ikke klippes ned eller graves op og deles i efteråret (som stauder)                              4 de er næsten altid sygdomsfri (ingen lus og svamp som på roser)                                          5 de gror i sur jord, ikke den bedste cocktail for ukrudt (næsten ingen lugning)

Rhododendron beriger haven med:

1 de har smukke blomster på forskellige tidspunkter (valg af sorter)                                          2 de findes i næsten alle størrelser (lave krybende til brede og høje)                                          3 de er stedsegrønne (mange forskellige bladformer og farvenuancer)                                      4 de kan anvendes næsten overalt i haven (sol til lys skygge)                                                      5 de er hjemsted for mange småfugle

Havebesøg

Mange planteskoler/havecentre landet over bød de 2 dage på forskellige aktiviteter. Dertil kom, at en del medlemmer af rhododendronforeningen har tilbudt at åbne deres haver den ene eller begge dage. Det er et ganske fornemt tilbud, som jeg anbefalede flest mulige at deltage i. Til inspiration findes uddybende artikler her på bloggen.

Romantisk havegang med store og små Rhododendron fører frem til lysthuset.

Den 20- og 21. maj 2017 var der der føring i Nivågård Parken ved gartner Svend Hansen og direktør Jørgen Hage.  Parken er iøvrigt åben alle dage til solnedgang og er gratis. (Se artiklerne om  parken her på bloggen).

Den første RHODODENDRON-FESTIVAL gik over al forventning, så allerede nu kridtes skoene for en gentagelse næste år i maj.

TIDLIGE RHODODENDRON OG ANDRE BLOMSTER

Cyclamen trochopteranthum blomstrer fra februar. De små blomster dufter. Løvet ligner den efterårsblomstrende Cyclamen hederifolium. Det er smukt bunddække hele vinteren. Foto 22.3.17

Små og store haveoplevelser i marts og april 2017

Foråret er begyndt tidligt. Allerede i marts var gåturen rundt i haven fyldt med nye indtryk, og for hver runde var der mere at se. Først er der de små “følgeplanter” i surbundsbedet, lidt senere kommer de tidlige Rhododendron. Vores glæde ved den forunderlige forandring fra den triste vinter, har jeg lyst til at dele med andre. Her følger en række billeder af udviklingen over 5 uger fra den 12.3. til den 17.4.

R. yakushimanum x russotinctum x mallotum. Den fantastiske knop allerede den 22.3.17

R. yakushimanum x russotinctum x mallotum den 14.4.17. (Fra Rhododendronforeningen)

Helleborus hybrid. “Julerose” anbefales altid til neutral til let kalkholdig jord. Måske ved vores juleroser det ikke. Vi har flere i Hortensiabeddet med sur jord, hvor de stortrives. Fordelen er at man kan nyde dem inden der kommer løv på Hortensia’erne, og at Julerosen får den fornødne skygge i sommertiden. Foto den 20.3.17 (Jeg kender flere med Julerose i surbundsbedet)

R. sutchuenense var. geraldii i udspring den 27.3.17

R. sutchuenense var. Geraldii i fuld blomst den 15.4.17 – Se artiklen om R. sutchuenense.

Cyclamen coum ‘Silver Leaf’ med sølvfarvet løv har blomstret siden februar. Her står den i forkanten af et hævet bed foran R. tsariense. Foto den 27.3.17. Se artiklerne om Cyclamen.

Cyclamen coum og i midten den duftende Daphne blagayana, som er en nedliggende lille stedsegrøn busk. (Specialplanteskole). De små blade i forgrunden er en Dryasart (Rypelyng). Foto den 3.4.17.

Hepatica nobilis (Kaldet Kaj Munks Blå Anemone). Planten foretrækker fed kalkholdig muldjord, men som så mange andre planter, trives den rigtig godt i grov spagnum. Foto den 3.4.17

Erythronium dens-canis, ‘”Hundetand” er en løgplante som elsker en lys skygget plads i surbundsbedet. Foto den 3.4.17.

Soldanella montana, “Alpeklokke”. Soldanella vokser i mange af Europas bjerge helt op til 2700 m. I haven trives den bedst i  grov spagnum iblandet groft grus, og gerne i et hævet bed, hvor den drænes om vinteren. God følgeplante mellem dværgrhododendron. Foto den 3.4.17.

Anemonella thalictroides, “Rudeanemone” kommer fra det nordlige USA. Blomstringen starter i marts og holder til hen i april. Igen en plante som finder sig godt hjemme i grov spagnum. Den bedste plads er i vekslende sol/skygge. Anemonella bliver ca. 10 cm høj. Foto den 4.4.17.

De 3 Magnolia x loebneri ‘Merrill’ i vores lange indkørsel. Foto den 1.4.17

Magnolia x loebneri ‘Merrill’. Fantastisk flotte mod naboens sorte tag og den blå himmel. Foto 16.4.17

R. Rex. En statelig plante- Foto den 5.4.17.

R. rex. Imponerende på alle måder. Foto den 12.4.17. (Ingen skader efter frost 16.4.)

R. rex og de skønne blomster. Foto den 15.4.17.

R. ‘Isola Bella’, R. williamsianum i midten med de små runde blade, og R. ‘Eider’. Den første har blomstret siden den 29.3. R. ‘Eider begyndte den 6.4. Foto den 12.4.17.

R. pumilum vokser i bl.a. Nepal i indtil 4200 m højde. Den er vores tidligste dværgrhododendron, og er forbavsende hårdfør over for nattefrost. Omkring den 20.3 viste knopperne farve. Foto den 9.4.17.

R. mucronulatum fra bl.a. Korea og Japan er løvfældende. Blomsterne bryder frem før løvet. Foto den 10.4.17.

R. keiskei ‘Jonas Reich’ er en nyere R. keiskei hybrid med tidlig blomstring. Foto 12.4.17.

R. decandrum fra Japan begyndte at springe ud den 10.4. Den er løvfældende og starter blomstringen før det nye løv. Billet er fra 17.4. efter 3 graders nattefrost!

R. strigillosum er en kraftig opret plante. De blodrøde blomster har været på vej en uges tid. Billedet er efter 3 graders frost sidste nat – ingen skader. Foto 17.4.17.

R. dendrocharis er en kompakt tæt længeblomstrende plante. Til venstre lave Primula. Foto 17.4.17.

Den lyseblå “Snepryd” har blomstret i 3 uger. Anemonerne har været der et par uger og nu følger Trillium erectum. Trillium er en spændende plante i mange varianter. Foto 17.4.17.

Den 17.4.2017 slutter jeg denne billedkavalkade over forårets indtog i vores have. Nu tager tingene virkelig fart, overalt blomstrer forsk. påskeliljer, anemoner, “blodurt”, “hundetand” lave Primula og ikke mindst udvikler knopperne sig på mange Rhododendron – forår og sommer står for døren!

En del af planterne i denne fotoserie har deres egne artikler – skriv navnet i søgefeltet og læs mere. De fleste planter kan købes i Danmark, men ikke i alle planteskoler eller havecentre. 

 

 

 

 

ROBOT PLÆNEKLIPPER, SÆSON 2

Vores Husquarna robot græsklipper skal i arbejde.

Foråret er begyndt meget tidligt i år, og vinteren har været mild. Græsplænerne kan ikke lide under sneskimmel ret mange steder, og de er for længst begyndt at vokse. Hos os har vi haft lidt mosangreb i pletter, men meget MINDRE end tidligere år. Da haven ikke, med hensyn til skygge, har ændret karakter, er jeg overbevist om, det skyldes at plænen sidste år blev plejet bedre. Den fik meget at leve af, og den blev slået dagligt af vores plænerobot som vi har døbt “BB8”. Det betød at græsset blev meget tættere, og gav mosset større modstand. Førhen var jeg lidt mere påpasselig med at gøde for ofte – det gav for meget arbejde – men ikke sidste år, hvor robotten klarede det hele.

Læs artiklen: GRÆSPLÆNE OG MAGELIGHED (DOVENSKAB) og robot plæneklipper. (Via billeder og tekst fortalte jeg gennem hele sæsonen om vores oplevelser og store bekvemmelighed ved at eje en robot plæneklipper).

Crocus tommasinianus i plænen den 5.3.2017

En måned senere, den 5.4.2017 trænger plænen til at blive slået. Crocus’erne kommer igen næste forår

Dette haveår startede allerede i marts. Græsplænen var flere steder helt kulørt. En lille vildkrokus (Crocus tommasinianus) fra Serbien , Ungarn og Bulgarien (kan købes i havecentre om efteråret), har gennem flere år spredt sig fra bedene ud i plænen. Midt i marts blev plænen gødet med OSMO VERTIGAZON, som er en meget effektiv mosdræber. Nu er plænen virkelig “langhåret”. Krokusløvet står højt, og plæneklipperens opladestation forsvinder snart ned bag det høje græs. Meget snart får vi vores robot tilbage fra FredensborgSkov&Have, som har serviceret den i løbet af vinteren. Vi glæder os til igen hver dag at se på en flot tæt nyslået plæne.

Den 5.4.2017 – nu skal robotten snart på arbejde.

Læs hovedartiklen: Græssplæne og magelighed …

https://rhodospecialisten.wordpress.com/2016/06/12/graesplaene-og-magelighed-dovenskab/

Osmo gødningsprodukter er sponsoreret af OSMO. Vores græsrobot er er delvist sponsoreret af FredensborgSkov&Have.

 

 

 

 

 

 

 

RHODODENDRON ELEGANTULUM

Portræt af en art

R. elegantulum med sin pragtfulde tilvækst og kompakte form. Billedet er fra den 30. april.

Navnet betyder i al sin enkelthed “elegant”. Arten vokser i Sichuan i Kina i lyse granskove og på bjergskråninger fra 3650 m højde og 300 meter opefter omkring trægrænsen.

R. elegantulum blev første gang beskrevet i 1927. Arten har ikke tidligere været særlig udbredt som haveplante. . Det kan undre, når man ser på plantens kvaliteter. Den er yderst kompakt, meget velformet i væksten, og med slanke elegante blade på ca. 13-14 cm længe og 3-4 cm bredde. I tilvæksten er løvets overside næsten dækket med et rustbrunt indument. Senere bliver løvet glat, hårløst og blankt, mens undersiden dækkes fuldstændigt at et uldent lyst beige indument, som med alderen bliver rødbrunt.

Næsten hvid/cremerosa form af R. elegantulum fotograferet den 29. marts. Bemærk farven på bagsiden af løvet på begge blomsterbilleder.

R. elegantulum blomstrer tidligt, nogle år fra primo april. Farven kan variere fra næsten hvid, sart pink, sart rosa eller cremerosa. Indvendig er der en meget beskeden lille pink plettegning. Der er mellem 10 og 20 blomster i hver klase. Blomstringstidspunktet varierer med foråret, og alt efter hvor lyst planten vokser.

R. elegantulum med lysrosa blomster fotograferet en måned senere den 25.4.

Alt ialt er der tale om en plante med smukt varierende løv, kompakt og ensartet vækst, og tidlig blomstring med god kuldetolerence. Efter 10 år er den ca. 100 høj og bred. Den bliver mest tæt og kompakt på en lys og åben plads, men den kan også godt plantes i halvskygge. Planten kan købes eller bestilles på velassorterede planteskoler.

BARKFLIS OG KAKAOFLIS

Advarsel mod brugen i surbundsbedet

I et haveprogram på TV blev kakaoflis omtalt rosende. Plantecentre er begyndt at markedsføre produktet som en nyhed. OK med mig, men hvad med surbundsbedet?

Både almindelige barkflis produkter og kakaoflis kan anvendes under træer, mellem buske, i rosenbedet, og sikkert flere andre steder, f.eks. mellem hækplanterne – men i surbundsbedet – er mit råd: Nej!

Rhododendron især, men også mange andre surbundsplanter fra lyngfamilien, kræver ilt til deres rødder, som ligger helt i overfladen af bedet. Hvis ilttilgangen stoppes af et fast tæt lag, skranter planterne, i værste fald slås de ihjel. Især kakaoflis bliver nærmest til et “fast låg” når det tørrer op, efter at have været vandet. Det kan være i orden for planter med dybtliggende rødder, men ikke for Rhododendron og lyng, som  kræver et porøst iltholdigt voksemedie.

Jeg har skrevet om flisproblemer i mine bøger (2000/2003 og 2006), samt her på bloggen flere gange. Jeg oplever dem på nær hånd, når jeg kommer ud i nødlidende surbundshaver, og kan derfor ikke lade være med igen at give min mening til kende.

Rhododendron og selskabsplanter skal topdresses med intet andet end god grov spagnum. Det får rødderne til at “vokse opad”, hele tiden i den iltholdige zone, hor planten har de bedste vækstbetingelser. 

Se tidligere artikler: “Barkflis og svamp” (16.7.2015), “Rhododendron og barklis” (23.6.2012), “Barkflis” (a5.10.2014) og “Syge Rhododendron reddet på målstregen” (9.8.2011)

 

RHODODENDRON AUGUSTINII

Rhododendron augustinii i blomst i haven medio maj.

Portræt af en art

Navnet henviser til Augustine Henry (1857-1930), som  i 1881-1900 arbejdede som botaniker i Kina. I løbet af sin tid i Kina beskrev han store mængder helt forskellige planter i optegnelser, samt indsamlede frø og planter til Kew Gardens i London. Når man i dag ser latinske plantenavne med augustinii eller henryi  som en del af navnet skyldes det professor Henry’s indsats.                                                                                                                 Rhododendron augustinii vokser i centrale dele af Kina, i Hubei og det østlige Sichuan, mellem 1.200 og 3.400 m højde.

Rhododendron augustinii blomstrer fra medio/ultimo april og et stykke ind i maj. Som sædvanlig afhængig af forårets ankomst og varme. Vores ældste plante er blevet omkring 230 cm høj på knap 30 år. Den er placeret fuldt solåbent i haven, på østsiden af et vestvendt hegn. Væksten er opret og meget rigtforgrenet med flere hovedstammer. Vi har ikke oplevet alvorlige vinterskader, og selv 1-2 graders nattefrost har ikke skadet blomstringen synderligt. I takt med at planten vokser til et rigtforgrenet dværgtræ er det nemt at forme den til pladsen i haven, evt. stamme den op, og udnytte pladsen under. Den hører til den kategori planter som giver haven karakter. Beskæring af grene, hvis det ønskes, skal gøres straks efter blomstring, for at få ny blomstring næste år. Iøvrigt skyder den villigt på beskårne grene og stammer.

Blomsterne sidder 2-6 samlet for enden af grenspidserne. De er åbent tragtformede, ret store lysende blå til lavendelblå*. Indv. er der en oliven til okkerfarvet mindre ganetegning. Grundet plantens opbygning af mange små kviste, er blomstringen helt overvældende.

R. augustinii med sin smukke tilvækst den 24. juni.

Løvet er slankt, ovalt næsten og tilspidset. I udspring er det sartgrønt med næsten røde bladspidser. De nye grene er også næsten røde, og med til at give hele tilvæksten en ganske særlig skønhed. Oversiden af løvet er let behåret, undersiden besat med mange små skæl.

Siden 1890 har den været i kultur, uden egentlig at have ramt Danmark særlig hårdt! Den har været i nogle samlerhaver, tilgængelig i Rhododendronforeningen, men ellers mest udbudt fra planteskoler i England. I Tyskland findes dog meget gamle og høje eksemplarer i nogle samlinger. Man kan undre sig – for netop blå blomster står på manges ønskeliste. Nu er den taget i produktion af engrosplanteskolen Basta, som har fået sit materiale fra vores have, hvor vi siden 1991 har en klon med særlig blå blomster og smuk nyvækst.

* “Blå” eller “blå” – mørk eller lys – mere eller mindre violet! Det er svært med de farver, men denne form af augustinii må være så tæt på at være blå, at den kan betegnes blå. Iøvrigt findes den i naturen i næsten alle nuancer fra hvid over sart rosa til mørkrosa. Fra sart lyseblå til mørk violet. Navngivne former kan købes hos Cox i Scotland.

PS. En kendt hybrid er  R. ‘Blue Tit’ (R. augustinii x R. impeditum).  Den hører til dværgrhododendron gruppen, med små blade og tæt vækst og sartblå små blomster.

 

RHODODENDRON ‘PICOTEE’

R. ‘Picotee’ er en smuk og “anderledes” hvid Rhododendron med blomster fra primo juni.

Portræt af en hybrid

Det er ingen overdrivelse om Rhododendron ‘Picotee’ at udnævne den til en gammel nyhed. Den stammer fra den engelske planteskole Waterer, Knap Hill Nursery, helt tilbage i 1934 eller 1935, men først registreret i 1958. Tilsyneladende har den ikke været et af de store navne i de seneste mange år. Jeg har et relativt stort bibliotek, bl.a. også omfattende planteskolekataloger, og finder den faktisk først nævnt i de seneste par år.  Det er virkelig en skam, for blomsten er helt sin egen.

De næsten runde blomsterklaser indeholder 11-18 vidtåbne hvide blomster med de smukkeste pink kanter, og så dufter de let. Indv. er det øverste kronblad forsynet med en lille bronzegylden tegning.  Blomstringen finder sted fra primo juni. Knopperne er meget veludviklede og nærmest kongleagtige i faconen.

Jeg har fundet et enkelt bud på oprindelsen i Van Gelderen/van Hoey Smith Rhododendronatlas fra 1992. Her skriver forfatterne at det er en R. ponticum hybrid krydset med en R. ponticum hybrid!, mens den engelske ophavsplanteskole angiver at krydset er ukendt. Ligegyldigt, det er en smuk middelstor plante med en sen blomstring, og det er jo det som tæller. På 10 år er den ca. 120 cm høj og 140 cm bred. Væksten er tæt, og løvet er mørkegrønt og blankt. R. ‘Picotee’ produceres i Danmark. Den er et rigtig godt bud mellem juni måneds mange rosa og lysviolette Rhododendron. Plant den i vekslende sol og lys skygge.

VILLY NIELSEN (rhododendron) HYBRIDER

R. ‘Bernie’ – Villy Nielsen hybrid – vaseformet moderat vækst.

Historien om en passioneret gartner.

Da jeg for 17 år siden havde udgivet min første rhododendronbog,  “Rhododendron – og hvad dermed følger”, stiftede jeg bekendtskab med en masse dedikerede og spændende mennesker. Navnet Villy Nielsen spøgte flere gange. Imidlertid fulgte der ikke en adresse eller et telefonnummer med. Villy Nielsen har det bedst med ikke at være offentlig. Der gik faktisk et par år, inden jeg fik muligheden for træffe Villy Nielsen, omgivet af sine mange, mange hundrede planter. Det var nærmest en åbenbaring – massevis af blomster i farver og størrelser, jeg aldrig havde drømt om. Oplevelsen blev ikke ringere af at møde et menneske, som i en menneskealder havde sat sig for, at skabe “nye” blomster på basis af rhododendronfrø fra især U.S.A., som han såede og senere krydsede indbyrdes. Indviede vil vide, at det er et vanskeligt, stort og tålmodighedskrævende arbejde.                                 Jeg har været så heldig at besøge Villy Nielsen mange gange, og endelig indvilgede han i at vise sine særligt unikke krydsninger frem for producenten Thomas Berthelsen, Basta Planter.  Det har resulteret i et samarbejde, som allerede i de seneste år, har bragt helt nye og spændende sorter på markedet.

R. ‘Yes We Can’ – Villy Nielsen hybrid – Tæt forgrenet og kompakt vækst.

Villy Nielsen er stadig i gang, og han har ikke kun en finger med i spillet omkring de smukke blomster, han har fremelsket. Han har også indflydelse på navnene. Flere er navngivet som f.eks. ‘Villys Fascination’ eller ‘Villys Star’, men også brandaktuelle navne kan findes blandt hans nyeste amerikanske frøformeringer f.eks. ‘Donald’, ‘Hillary’ og ‘Yes We Can’.

R. ‘Julius’ – Villy Nielsen hybrid – opret vækst

Til foråret 2017 er der fra engrosplanteskolen Basta Planter 10 navnesorter på udbudslisten. Det siger sig selv, at produktionen ikke er stor, da hele den almindelige produktion jo også skal tilgodeses. For de hurtige, er der dog enestående muligheder for at få nye indslag i havens surbundsbed (Spørg hos din planteskole).

R. ‘Villys Sorbet’ – Villy Nielsen hybrid – opret vækst og sen.

Vi lever i “ensretningens tidsalder”, hvor alt standardiseres og tit udelukker pladsen for “det lidt anderledes”. Heldigvis er der mennesker som gartner Villy Nielsen og producent Thomas Berthelsen, som  med deres passion er med til at hæve diversiteten.

PS. Her i haven har vi med succes flere “Villy Nielsen hybrider”. En “samler” har også fra første færd anskaffet sig planter. Han har plantet dem på en meget stor solåben bakket grund midt på Sjælland, hvor de udvikler sig flot.

NÅR DET KRIBLER OG KRABLER (INSEKTER)

Spruzit – miljøvenligt insektmiddel tilbage i handlen.

I princippet skal vi ikke gribe ind i naturens orden – altså heller ikke sprøjte. Til tider kan mængden af insekter være så overvældende, at selv ikke havens fugle har mere appetit. Her er redningen i form af et økologisk bæredygtigt sprøjtemiddel, som efter en periode med leveringsproblem nu er godkendt og tilbage på markedet.

InsektFri er baseret på pyrethrin I+II (pyrethrum), som er udtræk fra knopperne af den populære krysantemumblomst. Insekter, der kommer i direkte berøring med stoffet, vil næsten øjeblikkeligt lammes og dø

 

 

 

Spruzit har i mange år været det eneste middel jeg har anvendt mod insekter. Når jeg tænker tilbage på alle de ildelugtende insektmidler som var i brug, den gang min haveinteresse startede, kan det løbe koldt ned ad ryggen! Den gang gik man også mere hæmningsløst i gang med sprøjtningen. I de seneste mange år har jeg faktisk sprøjtet meget lidt, men til tider har især mængden af rhododendroncikader taget overhånd. Jeg sprøjter aldrig før efter kl. 20 eller senere hvis det stadig er lyst. Insekter samler sig sammen på bagsiden af løvet, for at beskytte sig mod dug og kulde. De er nemmere at ramme i flok. For det meste har en enkelt sprøjtning været nok, evt. med en gentagelse et par dage senere.  Det er ret fantastisk at se hvor hurtigt effekten indtræder. Spruzit har også været i brug i drivhus, på roser, dahlia og hvor bl.a. lus ellers optræder i hobetal.

Husk bier også er et insekt! Derfor sprøjter jeg meget sent, når bierne er gået til ro.

Se også artiklerne: Snudebillen er en grim gæst – Insekter er en del af vores økosystem – Rhododendron med småkravl – Uønskede gæster i Rhododendron – Rhododendroncikaden 1 – Rhododendroncikaden 2