SNETRYKKET BLEV KATASTROFALT

Sneen både beskytter og skader

Den tunge tøsne løsnes forsigt med et kostekaft eller lign. Hvis sneen får lov til at tynge grenene ned, kan de risikere at flække fra stammen, eller fra hinanden.

Igen blev vi velsignet med en af disse pludselige snestorme, total vejrforandring fra efterårets mildeste oktober i mands minde, novembers rekordtemperaturer og nedbørsmængder, og så i går den 21.november, et helt nyt vejrbillede, 25 cm tung tøsne. Aldrig har jeg set vores Acer shirawasanum ‘Aureum’ med hængende grene 1 meter over græsplænen. Træet er 5 m højt, enstammet og med en opret krone, som på ingen måde “hænger” ud over plænen. Ved 24-tiden i nat frygtede vi at hele kronen (5×5 m) ville brække af. I morges havde den rystet sneen af sig og stod ret i vejret. Vi trak vejret lettet, og kiggede os omkring i haven!

Overalt var der knækkede smågrene, afrevne kviste og fladtrykte dværgrhododendron. Ingen grund til panik var det første indtryk. Fat i kosteskaftet til forsigt at lette sneen i toppen af planterne. Det er nødvendigt når sneen er så tung, idet vægten kan presse grenene så meget ned, at de eller stammerne kan flække. Først gik det helt fint, men så mødte vi den første “fældede” plante. En flerstammet 2 m høj R. callimorphum lå lige så nydeligt ud på flisegangen. Min kone fjernede forsigtigt “snedriven”, som havde dannet sig oven på planten, og nogle timer senere stor planten ret op igen.

Den “seje” R. callimorphum blev plantet i 1999. “Sej “grundet sine smukke blade og blomster. “Sejt” at den kunne knække sammen under snetrykket, og rejse sig fuldt igen.

Det var åbenbart slet ikke så slemt som vi frygtede ved sengetid. Naboen havde mistet en “troldepil”, hvilket de ikke sørgede over. Planterne i vores “fællesbed” i indkørslen havde det godt, og de 3 Magnoliatræer havde kun mistet lidt kviste. Vi var klar til at fortsætte turen rundt.

Den kæmpestore R. yakushimanum ‘Edelweiss’ gav op under snestormens hvirvelvind og vægten af 25 cm tøsne.

Så fik vi chokket. Vores højstammede R. yakushimanum ‘Edelweis’, som har været i haven i 19 år, var væltet. Den “kolonorme” krone, ca. 3 m i Ø, var forøget med 20-30 cm tung sne i højden. En hvirvelvind på stedet havde flået grene af naboplanterne og en Magnolia siboldii. Den kombination kunne den store flotte plante ikke klare. Nu ligger den med mange hundrede knopper på siden hen over en del dværgrhododendron. Spørgsmålet melder sig nu. Hvad gør vi? Vil vi fjerne planten helt. Det lyder drastisk, men faktisk er den for stor til stedet, noget vi havde haft til debat nogle gange. At grave den op og flytte den, havde vi opgivet. Det ville ikke være muligt uden at ødelægge omgivelserne. Hvor skulle så stor en plante så flyttes hen, og endelig, ville den overleve flytningen? – Den er trods alt meget, meget stor, og kun med 1 stamme. Midt i “sorgen” over at miste så væsentlig en plante kommer nu udfordringer med bedets fremtidige udseende, og at finde en ny plads til en ny “yak.”

Den væltede yakushimanum blev inspiceret nærmere. Roden på bagsiden viste sig at være vredet over. Det bliver dens endeligt.

PS  Sne er en fordel i hård frost, hvor planterne beskyttes af en naturlig “dyne”. Modsat er sne skadende, når den optræder som tung tøsne. Så skal den fjernes så lempeligt som muligt.

PPS I november 2010 skrev jeg under titlen “PAS PÅ SNEEN”  Pas på sneen.

I december 2012 skrev jeg igen. Da var titlen “SNE PÅ RHODODENDRON”   Sne påRhododendron – og havens andre buske. I begge artikler er der billeder af den nu nedlagte R. yakushimanum