EN HAVE I EVIG FORANDRING – EFTER STORM – DEL 6 – 2022 0G FREMOVER

Efter januarstormen “Malik”

Udfordringen følger jeg op på i løbet af foråret – men der er allerede en plan – som omfatter en, godt nok meget yngre og mindre Rhododendron, som til gengæld vil nyde at få mere plads at vokse på. I artiklen “Rhododendron frøplanter i haven”, kan du finde den, og se/læse om dens udvikling.

Se artiklen: RHODODENDRON FRØPLANTER I HAVEN – Udviklingen fra små til store blomstrende planter

SLUT I MARTS 2022:  Vejret havde været fint – men meget tørt – i hele måneden. Der var rigtig varme dage, men også kolde nætter. Nu blev vores frøplante fra år 2000 flyttet fra gårdhaven, hvor den havde stået i 13 år, til “hullet” efter den væltede gamle Rhododendron. Godt med grov spagnum i bedet, så den blev hævet lidt mere, for at udnytte højden. Masser af vand de følgende dage. Jeg havde ikke lige regnet med -11,8 graders nattefrost, så spagnummen var helt frosset i overfladen. De næstfølgende nætter var det stadig stærk frost, men planten ser fin ud i dag, den 1. april 2022. Der er blevet en del plads for foden af stammen. Jeg påtænker at lægge nogle høje lilje løg, det vil give lidt farver efter Rhododendronblomstringen. 

IMG_2596

IMG_2802

Den 17.maj 2022. På vej til at blive et smukt “Rhododendrontræ”. Så meget glæde kan man få af en lille frøplante med ubestemmelig herkomst. Samtidig ville det være (næsten) umuligt at købe sig til en plante i den størrelse.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 450 Rhododendron i haven, heraf mange vildarter. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 20 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 30.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler, Haveportrætter, Inspiration. Bogmærk permalinket.

2 svar til EN HAVE I EVIG FORANDRING – EFTER STORM – DEL 6 – 2022 0G FREMOVER

  1. Tove Secher siger:

    Kære Niels. Det er måske onkel Dines? Selvfølgelig kedeligt når sådan en gammel fyr knækker
    men som du siger kommer der lys på andre planter. god fornøjelse med det nye udseende.
    vi snakkes ved mvh Torben og Tove

  2. Kære Tove og Torben. Nej, det var heldigvis ikke en af de to “Onkler” – men alligevel kedeligt, for nu er der “lukket op” for udsynet til nabogavlen. En ny plante i den rigtige størrelse kan ikke lade sig gøre, og den påtænkte plante vil være længe om at få den rette størrelse – men vil “stoppe synet” – og lidt er bedre end ingenting. Det var en catawbiense ‘Grandiflorum’ som knækkede. Den var ramt at “Honningsvamp” og dermed svækket. Mon jeg skulle skrive om “Honningsvamp”? Den er ikke så almindelig, men meget uvelkommen?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s