Uddrag fra min bog: “RHODODENDRON – og hvad dermed følger” (2000/2002)
Hvad er nu det for noget? Nu har det hele, siden side 1, handlet om surbundsplanter og pH værdier omkring 4,5, og om vigtigheden i at overholde de livsbetingelser, som Rhododendron altid har stillet.
Svaret er, at det efter 20 års forskning, er lykkedes tyske videnskabsmænd og botanikere, at vende op og ned på hvad der er naturligt. Produktet er opstået på ”Bundesanstalt für Züchtungsforschung an Kulturpflanzen” ( “Bundesforschungsanstalt für Gartenbauliche Pflanzenzüchtung”) i Ahrensburg. Det færdige produkt er blevet døbt ”INKARHO”, hvilket er en forkortelse af det “mundrette” navn ”INteressengemeinschaft KAlktoleranter RHOdodendronunterlagen”, og samtidig et beskyttet varemærke.
Dette mærke er trykt på urtepotten eller på plantens etiket.
Mere end 2 mill. frøplanter af forskellige forældrekombinationer er blevet udsat for calciumklorid-stress (CaCl2) i laboratorieforsøg. 600 planter overlevede, og de blev i de næste år afprøvet på kalkholdige jorde under fri himmel. Efter 3 år havde 60 planter fundet vej gennem nåleøjet, og fra disse blev en større mængde opformeret. Det nye plantemateriale blev udplantet på jorde med forskellig pH-værdi fra 6-8, for nærmere bedømmelse. I 1989 startede forsøgene med podning af vanskeligt formérbare sorter på de nye rodunderlag, og til slut fandt udvælgelsen af de bedste af de ”nye rødder” sted. Herefter var der kun masseproduktionen tilbage.
Disse såkaldte kalktolerante planter sælges med en særlig etiket, som dels skal sikre den rigtige behandling af planten, men også forhindre ombytning med almindelige Rhododendron.
Herefter skulle det være så nemt. Planterne kan plantes i almindelig havejord, hvis denne ikke overskrider pH 7,0 (neutral). Det forudsættes dog at jorden omkring plantehullet løsnes både i dybde og bredde – og hvis den er særlig kompakt, skal der alligevel tilsættes noget spagnum, kompost eller et andet jordforbedringsmiddel, for at gøre den bedre egnet til dyrkningen. Faktisk har Tyskerne udviklet en særlig jord, som man bør købe og iblande i plantehullet ved plantning. Hvis dette råd skulle følges, ville det altså betyde en import af jord i poser fra Tyskland. En miljø- og omkostningsbelastning, som netop burde være undgået med den nye opfindelse. Det anbefales også gøde med et, til formålet, særligt fremstillet gødningsprodukt. Ud fra de her nævnte retningslinier, er det faktisk ikke blevet nemmere – og heller ikke billigere.
Andre ulemper er, at de kalktolerante planter ikke uden videre kan flyttes ud og ind af surbundsbedene, og at alm. Rhododendron ikke kan plantes sammen med de kalktolerante. Indtil videre findes de kalktolerante planter også kun blandt de storbladede sorter, samt blandt yakushimanum-hybriderne og en enkelt williamsianum-hybrid. Det betyder, at man ikke kan mikse beplantningen med f.eks. småbladede eller løvfældende sorter, og man afskærer sig for brugen af helt andre surbundsplanter, som følgeplanter til Rhododendron’erne. Den nye plantegeneration udvikler et kraftigere rodnet, og skulle også vokse sig større (hvis det er en fordel!) – og mere forgrenet end de ”gammeldags” planter, indenfor den samme tidsperiode.
Alligevel kan der siges en hel del positivt omkring dette nye tiltag i planteverdenen. Planterne har deres fulde berettigelse, hvis man f.eks. ønsker enkelte stedsegrønne Rhododendron plantet sammen med løvfældende buske i et såkaldt ”levende” hegn. Man kunne også forestille sig ønsket om en enkelt Rhododendron ved en terrasse, hvor den stedsegrønne busk måske skal skygge for indsynet til terrassen. Der kunne nævnes utallige eksempler på sådanne andre solitære beplantninger, eller regulære hækbeplantninger, hvor netop den kalktolerante Rhododendron kan få sin store berettigelse. I alle disse tilfælde skal der ikke opbygges et egentligt surbundsbed, men blot graves et hul, så jorden er porøs – måske lettere forbedret med spagnum eller kompost. Der skal gødes almindeligt, som havens andre planter – og altså ikke med en speciel Rhododendrongødning, og der skal vandes normalt, når resten af haven trænger.
20 år efter i 2018:
Tyske producenter har stadig mange INKARHO planter i deres kataloger. Om tallet er steget så meget, som der blev lagt op til, ved jeg ikke – men, som indkøber er jeg ikke så overbevist om, at der efter 30 år produceres mange flere på denne specielle rod. Det er stadig blandt de storbladede udvalget er størst. Kun enkelte arter og artskrydsninger er podet på INKARHO-roden. Løvfældende (Azalea) er der ingen af, og blandt de mange populære dværgsorter finder jeg kun en, den næsten nye R. ‘Bloombux’.* Den i min bog omtalte specielle jord, findes heller ikke mere. Planteskolen H. Hachmann, som har været en af de helt store kræfter bag projektet, bruger et par sider i sit katalog om plantning og pasning af de kalktolerante planter. Essensen er, at plantestedet skal have en porøs, luftig jord. Hvis pH-værdien er mellem 5,5 og 6,5 kan der plantes direkte i jorden. Ligger pH-værdien højere, 6,5-8,0, skal der iblandes indtil 50% spagnum. Omkring gødning er det på bedste tyske måde blevet så videnskabeligt, at jeg vil undlade at beskrive de mange muligheder.
Holger Hachmann fra “Baumschule Hachmann” i Nordtyskland oplyser i en mail den 18. juli 2018 følgende: Der er 3 formål med “INKARHO-SELSKABET”. Som nr. 1: Videreudvikling af forædlings underlag for storblomstrede hybrider (udvikling af mere kalktolererant rod til podnings formål). Som nr. 2: Udvikling af stiklingeformering af R. ‘Dufthecke Hvid’ samt ‘Rosa’, ‘Gul’ og ‘Lila*. Som nr. 3: udvikling af dværgrhododendron, alternative til små buskformer som R. ‘Bloombux’ til stiklingeformering.
I 2023 lanceres nye varemærker: “GrazEasy®” og “HappyDendron®”. Fra Holger Hachmann har jeg den 3.april modtaget besked om 2 nye varemærker, som skal være med til at komplementere gruppen af “INKARHO” – også kaldet “Easydendron” – sammen med de specielt udviklede R. ‘Bloombux’, R. ‘Dufthecke’ og en ny gruppe R. ‘Graziella’ med nye farver. Planterne er udviklede i Tyskland, og må kun produceres og markedsføres af de 17 medlemmer af Inkarho-gruppen. Formålet er at udvikle planter som er mindre krævende i forhold til oprindelsen med hensyn til surhedsgrad (mindre spagnum forbrug) og ifølge tyskerne nemmere pasning! Om der er solgt planter til Danmark ved jeg ikke på indeværende tidspunkt – men de vil dukke op, det er jeg sikker på.
MINE ERFARINGER:
Jeg har ingen kendskab til planter, plantet direkte i jorden helt uden spagnum eller meget velomsat kompost. Hvis jorden iøvrigt ikke er meget klumpet leret eller meget tung og klæg, er det fint at blande jorden op med 50% almindelig spagnum, gerne gødet. Meget kalkholdig jord med en pH på over 8, finder jeg ikke brugbar. Her skal så plantes i ren grov spagnum. Da INKARHO Rhododendron vokser kraftigere end almindelige Rhododendron, kræver de mere næring. Her kan bruges almindelig NPK-gødning 2 gange i perioden april til juli. Som jeg skrev i 2000 kan planterne uden problemer plantes i surbundsbedet. De tåler også fint en langtidsvirkende Rhododendrongødning, men bør tilføres lidt mere end de andre planter i bedet. INKARHO-rødderne vokser kraftigere, hvilket gør, at hele rodballen bliver større, og med flere trevlerødder. Det er et forhold, der skal tages i betragtning, hvis planten skal flyttes.
KONKLUSION:
I surbundsbedet foretrækker jeg almindelige Rhododendron. Som indplantning andre steder kan de “kalktolerante” bruges. Problemet er stadig, at et bed udelukkende med “kalktolerante” Rhododendron ikke kan beplantes med andre surbundsplanter med krav til lav pH-værdi. Min erfaring viser helt klart, at planter mærket INKARHO fint trives i det almindelige surbundsbed.
* Dværgrhododendon på kalktolerant rod, blev først markedsført i 2017/18 med den nye R. ‘Bloombux’, som på dette tidspunkt (2018) er den eneste af de småløvede. I dette tilfælde drejer det sig om en krydsning mellem en europæisk og en kinesisk art, som udviser tolerance over for kalkholdig jord. Her er altså ikke tale om podede planter, men om stiklingeformering.
LÆS MERE HER: R. micranthum ‘Bloombux’
AT HAVE EN HAVE 