CYCLAMEN BLANDT RHODODENDRON I EFTERÅRET

Cyclamen hederifolium fotograferet i forkanten af surbundsbed ultimo august 2011. Der er flere knolde, da der er både hvide og rosa blomster. Helt frem til oktober kommer der nye blomster.

I sensommeren og efteråret lyser de skønne Alpevioler op i surbundsbedet. Et kært barn med mange navne: Cyclamen hederifolium henvisende til det efeulignende løv, men også kaldet “C. europaeum”, “C. linearifolium” og “C. neapolitanum”.  Som det antydes kan den findes over store områder fra det sydlige Frankrig til Tyrkiet, på Korsika, Sardinien og Kreta. Det er en knold-plante, med indtil 20 cm eller større ret flade knolde, som dog som unge er mere runde.  Bladene er ca. 5 cm store, men kan blive meget større, især i naturen. På forsiden er de smukt tegnet i forskellige grønne og sølvgrå nuancer. På bagsiden er de grønne til purpurrøde. Bladene fremkommer nogle uger efter de første blomster, typisk i september, og de er stedsegrønne. I frostperioder klasker de fuldstændig sammen, for straks det er tøvejr at strutte af sundhed. Løvet holder sig friskt til slut på foråret, hvor det næsten umærkeligt visner væk.

Cyclamenblomster "titter" igennem det tætte løv på den krybende R. radicans. Begge planter, som med tiden er vokset sammen, ser ud til at være ligeglade med konkurrencen, selv om løvet fra alpeviolen i en tid til dels skygger for dværgrhododendronen.

Blomstringen som starter lidt før de første løvblade strækker sig over rigtig lang tid, idet der bliver ved med at komme nye blomster. De tilbage-trukne kronblade har ved basis en smuk rød markering. Den renhvide form er dog næsten helt hvid. Den er til dels svagt duftene. Efter bestøvning trækkes frugtknuden ned mod jorden af blomstens stængel, som danner en spiral. Her ligger den beskyttet indtil sommervarmen melder sig. Pludselig en dag “springer fjedren”, og de ca. 1 mm små lysebrune frø kastes ud i omegnen. En klæbrig substans på frøet, kan få myrer til at slæbe rundt med det. Hvor det efterlades spirer det til bittesmå nye knoldplanter.

Mellem blomsterne ses de bestøvede frugtknuder inde i spiralen dannet af blomsterstilken. Her "opbevares" frøene sikkert til næste sommer.

Vi plejer at høste frøene lige inden de spredes for alle vinde. Straks efter sås de i en fin ugødet spagnum, som vi blander op med lidt bakkegrus. Vi anvender nogle små flade bakker, og frøet ligger næsten helt oppe i vækst-mediet. Bakkerne sættes beskyttet i skygge i drivhuset eller i det fri. Hvis der kommer en glasplade over, ser vi de første små planter i løbet af april.  Når de er store nok til at håndtere, prikles de ud i priklebakker med rum, eller i små potter i næringsrig fin spagnum. Herefter gødes de regelmæssigt, men lidt. Når planterne er 3 år er de blomsterdygtige, hvorefter de sættes ud i forkanten af havens surbundsbede. På det tidspunkt er knolden ca. 1,5 cm i diameter.

Lidt afhængig af sommervarmen kastes frøene ud af frugtknuden når fjederen (blomsterstilken) springer.

Hvis frøene ikke samles ind til såning, vil de fleste alligevel blive til nye små Cyclamenknolde. Herved opstår hele “tæpper” af blomster og blade. Cyclamen vokser i porøs veldrænet sur jord. Knoldene ligger ganske tæt ved overfladen, og ofte ses gamle knolde helt i jordoverfladen, grønlige som kartofler. Cyclamen kan også vokse i havens stenbed. Det er vigtigt at der i vækstsæsonen er en rimelig fugtighed, mens knoldene over sommeren tåler tørke. 

Cyclamen coum er en anden nem haveart. Den kommer med løvet i september, men blomstrer ikke før end fra slut i februar, eller i marts, alt efter vinterens beskaffenhed. Løvet er rundere, mørkere og oftest helt uden tegninger.

Ud over de 2 nævnte Cyclamenarter findes der omkring 17 andre arter. Flere af disse er dog vanskeligere, og ikke så velegnede i haver. De udbydes iøvrigt meget sjældent i danske plante-skoler. C. hederifolium og C. coum kan der i mod købes de fleste steder. De findes i sæsonen pottede og med blomster, eller købes som andre løg typisk i netposer. Det kan være lidt vanskeligt at se på knolden hvad som er nedad! Læg dem, så de er dækket af 2-4 cm muld.

Om rhodospecialisten

Siden 1975 passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 17 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m., samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Havedesigner siden 1980. Foredragsholder siden 1990. Medlem af 'HAVEN'S rådgivningspanel. Rådgiver privat om beskæring og sygdomme og udarbejder haveplaner.
Dette indlæg blev udgivet i Andre planteportrætter, Artikler, Løg, Små surbundsplanter og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s